Nyhed
Læsetid: 4 min.

ETA tæt på et endeligt farvel til våbnene

Den baskiske separatistbevægelse ventes i denne weekend at foretage et historisk valg og droppe over fire årtiers væbnet kamp for i stedet at arbejde politisk for en løsrivelse fra Spanien
En dreng cykler forbi en grafitti med ordene ’fortsæt kampen’ i Guernica i Baskerlandet. Men det lader til, at ETA faktisk vil stoppe kampen.

Vincent West

Udland
22. februar 2014

Den baskiske separatistbevægelse ETA vil i denne weekend tage et historisk skridt og lade sig afvæbne fuldstændig. Det betyder angiveligt, at bevægelsen vil udlevere de våben og udstyr til bombefremstilling, som den har brugt igennem sin årtierlange terrorkampagne for selvstændighed. Siden 1968 har ETA’s separatistiske vold kostet over 800 dødsofre.

Kilder i den spanske del af Baskerlandet siger til The Guardian, at mæglere i løbet af weekenden vil træde frem for at erklære, at ETA er klar til at afsværge vold som politisk kampmiddel og opgive eller uskadeliggøre sine våben.

De nærmere detaljer i den aftale, der skal være undervejs, er dog endnu knappe, og analytikere maner til forsigtighed: ETA kan måske stadig beslutte sig for at søge at trække processen ud for at opnå indrømmelser fra Mariano Rajoy, den spanske premierminister.

Rajoys konservative regering nægter konsekvent at forhandle og kræver uanset det bebudede afrustningsudspil, at ETA indrømmer sit nederlag og overgiver sig betingelsesløst.

Tidligere ETA-medlemmer siger til The Guardian, at det fleste af gruppens våbenlagre er gemt i Frankrig, hvor bevægelsen historisk har haft sin ledelse og logistiske base. ETA stjal 400 pistoler fra et våbendepot i Vauvert, Frankrig, for otte år siden, og medieforlydender i Spanien vil vide, at ETA nu vil røbe de geografiske koordinater for flere af disse hemmelige våbenlagre, hvor også sprængstoffer skal være gemt.

Gruppen er tidligere kendt for også at have haft svært skyts som jord-til-luft-missiler af SA7-typen i sin besiddelse.

’Teater forbi’

Skridtet kommer over to år, efter, at ETA første gang erklærede, at man ville opgive den over 40 år lang voldskampagne mod mål i Spanien og i stedet erklære ensidig og permanent våbenhvile.

Kilder tæt på ETA siger, at det bebudede skridt er udtryk for en ny selvransagelse i organisationen, hvis ledelse nu vil nøjes med at arbejde politisk for oprettelsen af en uafhængig baskisk stat bestående af fire spanske provinser og en del af det sydvestlige Frankrig.

Afvæbningen har støtte fra den baskiske regionale premierminister, Iñigo Urkullu, og hans moderate baskiske Nationalistparti, Partido Nacionalista Vasco.

»Jo før de gør dette, jo bedre«, siger Josu Erkoreka, en talsmand for den baskiske regering.

Siden våbenhvilen har spansk politi anholdt snesevis af formodede ETA-medlemmer. Rajoy-regeringen har hidtil nægtet at diskutere mulige forbedringer af vilkårene for de 530 ETA fanger til gengæld for indrømmelser fra den militante gruppe.

»Tiden for dette teater er forbi«, siger Jorge Fernández Díaz, Spaniens indenrigsminister, og tilføjer, at regeringen nok hilser afrustningsinitiativet velkomment, men advarer om, at ETA vikl forsøge at slå maksimal politisk mønt af det med henblik på fortsat at kunne bevare en stærk indflydelse i Baskerlandet .

8. februar offentliggjorde ETA’s ledelse et kommuniké, der bekræfter, at gruppen snart ville »yde et betydeligt bidrag« i retning af fred.

ETAs ledere, David Pla og Iratxe Sorzabal, søgte tilflugt i Norge i våbenhvilens første fase, men blev udvist, fordi der ikke skete fremskridt i fredsprocessen. Deres opholdssted er for øjeblikket ukendt.

Afrustnings-udspillet vil givet føre til fornyede krav fra Baskerlandet om, at ETA-fangerne overføres til fængsler tæt på deres familier.

Julen Madariaga, 81, en ​​af ​​ETA’s stiftende medlemmer, siger, at gruppen og dens tilhængere nu er fast besluttede på at fred, men opfordrer dog medlemmerne til at undgå den ydmygelse, det vil være at måtte aflevere våben direkte til de spanske myndigheder.

»Psykologisk vil dette være af stor betydning for vores folk,« siger Madariaga som brød med gruppen for næsten 20 år siden.

»Jeg er glad for, at ETA har ændret sig«, tilføjer han. »Allerede i 1990’erne blev det indlysende, at bevægelsen med sine handlinger drev befolkningen væk fra at støtte den separatistiske sag«.

Gør en dyd af nødvendigheden

For Rosa Rodero er afrustningen et vigtigt skridt hen imod at sikre, at hendes børnebørn kan leve i et fredeligt baskerland. hendes mand – politibetjenten Joseba Goikoetxea – blev dræbt af en ETA-overfaldsmand, der skød ham for øjnene af hans teenagesøn, da deres bil var stoppet ved et lyskryds.

»Jeg, mine forældre og mine børn har alle måttet lide på grund af denne konflikt,« siger hun. »Nu er jeg mere fortrøstningsfuld for mine børnebørn. Vi kan ikke gøre noget for de døde, men vi kan give de levende fred i sindet«.

Nogle analytikere er dog skeptiske over for ETAs intentioner og hævder, at organisationen kun er ude på at vende sit nederlag til en propagandasejr.

»De gør en dyd ud af en nødvendighed,« siger Rogelio Alonso, en ekspert ved Universidad Rey Juan Carlos, der vurderer, at der endnu i dag findes mange baskiske separatister, som føler, at ETA’s vold har været legitim.

Sortu, det parti, som har afløst det gamle Batasuna, som ETA’s politiske fløj, står i den seneste meningsmåling til 26 procent af stemmerne.

»Det er næppe sandsynligt, at ETA igen vil gribe til drab. Men problemet har vi stadig, så længe de ikke principielt vil tage afstand fra vold som legitimt kampmiddel«.

Bekymringer for, at de mest radikale ekstremister skal danne en udbrydergruppe og indlede deres egen terrorkampagne, har hidtil vist sig grundløse.

»Det glædelige er, at de lokale borgere i baskiske landsbyer og bykvarterer, der engang støttede gruppen, har ændret holdninger så hurtigt. Ingen har opfordret ETA til igen at gribe til våben – tværtimod«, siger Gorka Espiau, forsker ved universitetet Euskal Herriko Unibertsitatea.

»Nye ledere og nye ideer er nødvendige,« siger han. »Som Gerry Adams – formanden for det nordirske separatistparti Sinn Fein – siger, må lederne ændre på bevægelserne indefra«.

Med udsigten til en fuldstændig afrustning tvivler nogle gamle ETA-medlemmer på, om bevægelsens terrorkampagne overhovedet har opnået noget som helst.

»Jeg har mødt tidligere ETA-fanger og folk på den separatistiske venstrefløj, som er meget sikre på, at løbet er kørt,« siger Rodero, som kæmper for forsoning.

»For dem har alle disse år med vold været fuldkommen forgæves«.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Den forudsete bekendgoerelse er sket og er ikke andet end en narrestreg.
Fire rustne pistoler og lidt andet udueligt materiale. I Spanien tager ingen dette alvorligt.

Artikel og video (paa spansk men der ses omfanget af de vaaben der er blevet afleveret) her:

http://www.elmundo.es/pais-vasco/2014/02/22/5307c76fca474109648b4583.html

Søren Kristensen

Alene det at tanken opstår: at konflikten kan løses uden vold og at den måske ligefrem kun kan løses uden vold er positivt. På et eller andet tidspunkt gider vi jo heller ikke høre om det mere, i hvert fald ikke på den måde. Det gad vi ikke i Nordirland og det gider vi sådan set heller ikke i Palæstina eller Israel om du vil, der har man bare ikke opdaget det endnu. Selvfølgelig ender det med at de løser sig disse nationalt betingede kriser; det sker i takt med at det nationale får mindre og mindre betydning. Det er så for en gang skyld noget godt ved globalisering og lur mig om ikke også nettet spiller ind. Man slår jo ikke sine Facebook-venner ihjel, vel? Det gælder om at have så mange som muligt.

Andreas Andersen

Der er intet nyt i det, det har været sådan i mange år og ETA de siger det samme hver gang. Det ligner et forsøg på opmærksomhed eller et forsøg på reorganisering. Jeg tror ikke man stole for meget på dem, ETA. ETA har mistet grundlaget for at slå uskyldige mennesker ihjel og det mangler ETA, for uden al deres vold og blod, er ETA ikke så meget værd.