Læsetid: 7 min.

Europas unge tvinges hjem til mor og far

Overalt i Europa tvinger krisen flere og flere unge til at flytte hjem til mor og far igen. Over en fjerdedel af alle unge briter mellem 20 og 34 år boede i 2013 hos deres forældre – en markant stigning siden 2008. Det ofte ufrivillige bofællesskab sætter både de unge og deres forældre under pres, siger eksperterne
Lewis Bush i sit børneværelse i forældrenes hus, som nu også er blevet hans bopæl som voksen. Flere og flere unge briter flytter hjem til mors kødgryder, fordi de ganske enkelt ikke har råd til at bo andre steder

Lewis Bush i sit børneværelse i forældrenes hus, som nu også er blevet hans bopæl som voksen. Flere og flere unge briter flytter hjem til mors kødgryder, fordi de ganske enkelt ikke har råd til at bo andre steder

Anders Birger

12. februar 2014

Lewis Bush, 26 år, finder hjemmevant den italienske espressokande og mælkeskummeren frem fra et skab i det rummelige køkken og tænder op for gaskomfuret.

Det er ikke så mærkeligt, at han føler sig hjemme, for han har boet her hele sin barndom – i værelset på første sal med den høje seng med skrivebordet og den indbyggede garderobe nedenunder.

Nu er han, efter tre år som udeboende historiestuderende på Warwick University efterfulgt af en periode som FN-ansat i Geneve, igen tilbage i sin mor og stedfars victorianske villa i Peckham, Sydlondon. Trods en relativ god, men svingende, indtægt som freelancefotograf og -skribent er huslejen i London ganske enkelt vokset hurtigere end hans indtjening. Som konsekvens har han derfor, som 26 procent af landets unge mellem 20 og 34 år, måttet flytte hjem på børneværelset igen.

»Jeg bor stadigvæk i det værelse, jeg boede i, da jeg var 10. Det er lidt mærkeligt,« siger han og tilkendegiver, at livet med mor og far er mere restriktivt, end da han boede ude.

»Det hjælper, at jeg ikke er typen, der har behov for at holde store fester. Jeg forsøger at holde det på et civiliseret niveau – inviterer venner til middag eller filmaften, men det kræver planlægning og hensyntagen. Og det med kærester er mere tricky,« tilføjer den tænksomme unge mand, mens han sætter bordskånere på bordet, inden han serverer en dampende varm cappuccino.

»Det er et skandinavisk teaktræsbord, så jeg har fået besked på altid at bruge bordskånere,« siger han med et smil.

Flere vender hjem

Det er især siden finanskrisens udbrud, at de unge har valgt at blive boende hos deres forældre – eller flytte hjem igen, hvilket har givet dem navnet ’boomerang-generationen’. Siden 2008 er antallet af hjemmeboende mellem 20 og 34 år steget fra 23 til 26 procent, viser tal fra Office for National Statistics (ONS). I gruppen af 20-24 årige bor 49 procent nu hjemme, en stigning på syv procent siden 2008.

En af årsagerne er den høje ungdomsarbejdsløshed, vurderer ONS, men ikke desto mindre viser statistikkerne, at 72 procent af de 20-34-årige hjemmeboende arbejder.

Årsagen til stigningen er derfor ikke alene manglende indtægt, påpeger eksperterne, men det faktum at reallønnen for yngre mennesker er faldet mest under krisen, koblet med et stadig stigende boligmarked – både hvad angår ejer- og lejemarkedet.

Ifølge hjemmesiden Gumtree, hvor udlejere kan udbyde boliger, steg gennemsnitsprisen på en lejebolig med 13 procent fra slutningen af 2012 til slutningen af 2013. Gennemsnitligt blev toværelses lejligheder udbudt for £1.211 om måneden og treværelses lejligheder for £1.605 (hhv. 10.870 kr. og 14.406 kr., red).

Købemarkedet er om muligt værre. Ifølge organisationen Shelter vil det tage 14 år for en gennemsnitlig ung at spare op til udbetalingen til et hjem i Storbritannien. I London vil det tage 29 1/2 år for en single at spare op til udbetalingen på 20 procent til et gennemsnitshus.

At flere og flere unge som resultat vælger at blive boende hjemme længere har konsekvenser både for den unge selv og forældrene, siger Jenny Pennington, researcher i tænketanken IPPR i London og medforfatter af rapporten No Place To Call Home fra 2012.

»De unge fortæller om en generel følelse af ikke at kunne vokse op og bevæge sig op på det stadie i deres liv, hvor de føler, at de er nået til,” fortæller Pennington, der mener, at det er særlig problematisk, at boligpriserne i visse tilfælde forhindrer de unge i at flytte efter job eller uddannelse.

»Men det er ikke kun de unge, der bliver pressede, det er også deres forældre. Ofte arbejder de stadigvæk selv, og mange tager sig samtidig af deres egne forældre,« fortæller hun.

Donald Hirsch, direktør for Centre for Research in Social Policy på Loughborough University, er enig og mener, at boligkrisen er med til at »ændre den britiske familiekultur« i retning af den sydeuropæiske.

»Vi er på vej ind i en periode, hvor britiske unge bliver boende hjemme længere, som vi i lang tid har set det i f.eks. Paris,« siger han.

Muligheder afgøres af forældre

Lewis Bush nikker genkendende til beskrivelsen af begrænsningerne og kompromiserne for begge generationer.

»Mine forældre siger altid, at de er glade for at have mig boende, men jeg er opmærksom på, at det sikkert er irriterende for dem at have mig her. Man regner nok ikke med, at ens børn stadigvæk bor derhjemme, når de er i midten af 20’erne,« siger den unge mand, der i starten valgte at spare den dyre husleje ude i byen for at få råd til en masteruddannelse i fotografi. Nu er det en svingende freelanceindtjening, der afholder ham fra at flytte ud.

Men han er klar over, at han er blandt de heldige, hvis forældre bor i London, hvor hovedparten af jobbene og uddannelsesmulighederne er, hvilket betyder, at han trods alt har chancen for at finde et job, der kan blive billetten til uafhængighed.

»Jeg har venner, der også stadigvæk bor hos deres forældre, men uden for London, og det betyder, at de er socialt isolerede, ligesom det gør det svært for dem at finde arbejde,« siger han. »Det som i dag afgør, hvad du som ung kan gøre i livet, afhænger af, hvem dine forældre er, og hvor de bor. Det er virkelig forfærdeligt.«

Konsekvenserne

Netop øget ulighed, ikke kun mellem generationerne, men også internt i boomerang-generationen, er en af konsekvenserne af boligsituationen i dag, siger både Hirsch og Pennington.

»Vi begynder at se et anderledes mønster i forhold til, hvem der er underprivilegerede i samfundet. Tidligere var det pensionisterne, men nu er det oftere unge, der lever på disse meget lave indkomster,« siger Donald Hirsch og påpeger, at arv igen spiller en rolle i det britiske samfund.

»Familier, der ejer huse, vil med tiden overdrage den rigdom til deres børn, så der vil være dem, der kan købe et hus, fordi de arver, og så er der dem, der kommer til at leje hele livet. Det skaber et socialt skel inden for generationen,« tilføjer han.

Spørgsmålet, der igen og igen stilles, er, hvad politikerne kan og bør gøre ved problemet. Skal de pålægge restriktioner, så udenlandske spekulanter ikke kan bruge Londons boligmarked som reservevaluta? Skal de tvinge ældre mennesker i offentlige boliger til at flytte ind i noget mindre? Skal de bygge flere huse? Hjælpe de unge økonomisk?

Alle synes at være enige om, at der er behov for at bygge langt flere boliger, mens der er uenighed om, hvor meget boligspekulationen egentlig betyder for huspriserne i den lavere ende af markedet. Konkret har den siddende regering indført økonomisk straf for lejere, der har tomme værelser, samt et såkaldt ’Hjælp-til-at-købe’-program, der betyder, at unge kun skal stille fem procent af købsprisen i depositum, mens staten garanterer resten. Hirsch mener dog ikke, at det er løsningen.

»Det hjælper dem bare til at bruge det meste af deres indkomst på et boliglån; det reducerer ikke husprisen,« siger han.

Netop de høje priser betyder, at antallet af unge, der ikke regner med nogensinde at få råd til at købe et hjem, er fordoblet mellem 2006 og 2011.

Lewis Bush er en af dem: »Det er meget svært at se, at der er en fremtid for mig her i London. Det ville tage for evigt at spare op til en udbetaling, så jeg har tænkt mere og mere over, om jeg skal flytte væk fra byen,« siger han og tilføjer, at han derfor overvejer igen at skifte karriere og tage en ph.d. på et universitet et andet sted i landet.

Han tror ikke på, at politikerne – selv hvis de kunne – kan gøre noget for at ændre situationen for hans generation.

»Problemet er større, end hvad regeringen er i stand til at løse. Det vil tage en naturkatastrofe, at få huspriserne til at falde,« mener han.

Dårligere stillet end forældre

Både Hirsch og Pennington forstår hans pessimisme og kan heller ikke pege på nogen løsninger, der på kort sigt vil ændre vilkårene for Lewis Bush og hans jævnaldrende. Denne generation er, som den britiske regerings Mobilitetskommission konkluderede sidste år, den første i mere end et århundrede, der vil være dårligere stillet end deres forældre.

Hirsch mener ikke, at de unge kan gøre meget andet end at acceptere det.

»Ingen bryder sig om, at udviklingen går tilbage, men hvis ikke de unge lærer at leve med det, vil det skabe reel fattigdom,« siger Hirsch, hvis research viser, at hver fjerde unge, der bor alene, nu klarer sig for mindre end £12 (108 kr., red.) om dagen, efter at huslejen er betalt.

»Vi må acceptere, at folk under 40 år bor på andre måder, end unge gjorde for 20-30 år siden. At dele er blevet helt normalt blandt unge, der arbejder. Det er en anden livsstil, og folk vil vænne sig til det – og dem, der ikke gør, vil få en markant reduceret levestandard,« siger han og forudser, at der med tiden vil blive skabt »nye normer for, hvordan man bor«.

Jenny Pennington mener allerede, at de unge udviser en høj grad af realisme og kompromisvillighed.

»De unge vælger de kompromisser, der fungerer for dem – men nogle kompromiser er skadelige, såsom hvis de ikke har adgang til videreuddannelse eller job, fordi de bor hjemme. Vi må støtte dem, så de ikke behøver at indgå alle disse kompromiser,« mener hun.

Lewis Bush er parat til at dele og være kreativ for at kunne flytte hjemmefra inden for det næste år og fortæller om et vennepar, der har købt en husbåd for samme pris, som depositumet på en lejlighed.

»Så kan de bo forholdsvis tæt på byen, og de skal ikke betale afdrag hver måned. Men vi kan ikke alle bo på husbåde,« siger han med et smil.

Troels Heeger, Tine Byrckel, Sebastian Abrahamsen og Mads Frese bidragede til denne artikel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Reda Ammari
Reda Ammari anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jeg får det skidt af udtalelser som "Vi må acceptere, at folk under 40 år bor på andre måder, end unge gjorde for 20-30 år siden".

Reda Ammari, Vivi Rindom, Dennis Berg, lars abildgaard, Jens Kofoed, Lykke Johansen, Anders Kristensen, Peter Hansen, Rasmus Kongshøj, Peter Nielsen, Mette Hansen, Gert Romme, Christian Pedersen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Ud over at samtidigheden med hippiebevægelsen glæder jeg mig over at have levet i en tid med masser af små lejligheder til en overkommelig husleje og et monopol-tv, som underbyggede et fællesskab på tværs af alder og indkomst. Man havde fornemmelsen af at tilhøre et land og et folk man med rette kunne være stolt sammen med - uden nødvendigvis at være kommunist. Nu er vi stort set ligesom de andre og på nogle områder endda lidt værre.

Steffen Gliese, Reda Ammari, Troels Ingvartsen, lars abildgaard, Lykke Johansen, Rasmus Kongshøj, Mads Kjærgård, Peter Nielsen, Mette Hansen og Kim Rohde anbefalede denne kommentar

I 1980erne gik jeg på gymnasiet i Sydtyskland. En af mine skolekammerater boede sammen med hans forældre, farens forældre, farens bedstemor. Fire generationer i et hus.
Det var fuldt ud normalt i landsbyen at der var flere generationer af en familie i et hus.
At danskerne er redeflygtere i stor stil det er en anden sag.

Steffen Gliese, Karsten Aaen, Majbritt Nielsen og olivier goulin anbefalede denne kommentar

åh nej nu er vi lige sluppet af med ungerne ,håber ikke de flytter hjem igen ;-)

lars abildgaard, Peter Hansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Her gik jeg og troede at det kun var danskerne der var udsat for kapitalisternes forarmning, mens det i virkeligheden er alle europas befolkninger som lider under den kapitalistiske/politiske sammensværgelse mod befolkningerne.

Reda Ammari, Tue Romanow, lars abildgaard, Lykke Johansen, Rasmus Kongshøj og Mette Hansen anbefalede denne kommentar

Jeg syntes, det er en uendelig trist udvikling, man ikke bør finde sig i. Borgerne i Europa må simpelt hen kræve af politikerne, at de enten løser Europas problemer, eller viger pladsen for andre.

Nu nævner man her specifikt UK som eksempelt. men det er faktisk Italiens unge, der er værst ramt.
De er typisk arbejdsløse efter uddannelsen, og mændene bor typisk hjemme til omkring 40-års alderen, medens kvinderne flytter ud lidt tidligere grundet ægteskab. Men også mange unge par må fortsætte hjemme hvor en af forældrene.

Karsten Aaen, Jens Kofoed og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Der er mangel på grunde. Stigende indvandring og metropolisering fører til dyrere boliger. I en by som København bygges der heller ikke nok nyt og i højden som kunne aftage presset. I Schweiz har et flertal netop stemt imod den store indvandring der presser lejerne og boligpriserne op.

Levealderen stiger også og flere ældre bor i deres hjem til de dør.

Troels Ingvartsen, Dennis Berg, Jens Kofoed, Mette Hansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget - som man siger.

Tilbage til storfamilien - flere generationer under samme tag.
En fordel for alle parter, hvis man kan finde ud af at omgås harmonisk, og kan man ikke det - så kan man lære det.

De fragmenterede familier har netop været en af modernitetens store svøber.
Så det her er faktisk kun - trods nødvendighedens dyd - et sundt tilbageskridt.

Der gemmer sig mange velsignelser i kriser - hvis man har øje for dem.

/O

Steffen Gliese, Inger Nilsson og Bob Jensen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Moderniteten, individualismen og den personlige frihed var et eksperiment i luksus, der strakte sig over et par årtier. Nu er vi ved at vende tilbage til normaltilstanden, som den har været siden tidernes morgen, hvor familien, klanen og netværket er altafgørende. Bliver man syg, gammel eller arbejdsløs, vil man uddanne sig eller have et godt job, så gælder det om at kende - og helst være i familie med - de rigtige.

Har man af den ene eller anden grund ikke familiens støtte, så er man ude at skide, og må håbe på at herremanden giver en almisse.

Vores politikere kalder sig moderne, men det samfund de ønsker sig er allerede dybt forældet.

Steffen Gliese, Nina Mikkelsen, Søs Dalgaard Jensen, Reda Ammari, Dennis Berg, lars abildgaard, arne poulsen, Carsten Nørgaard, Anders Kristensen, Mette Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
John Christensen

Begrebet kaldes "BOOMERANG BØRN".

Lur mig, om ikke kontantshjælpsreformen og uddybningen af krisen i almindelighed gør at problemet vil stige eksponentielt i Danmark.

Selv måtte jeg tage til takke med lejet værelse, eller fremleje indtil jeg var omkring - 28 år gammel.

Man kunne ikke komme i betragtning på grund af "bolimangel" og ventelisteproblematik. I det moderne samfund er problemet at huslejepriserne er kommet ud af trit med manges forsørgelsesgrundlag i de større byer.

Fame nederen - hvis ungerne vender hjem igen når først de har forladt reden!

Tak til spekulanterne for at have fucket det hele up!

Lad den aktieboble briste og lad os så komme videre!

Karsten Aaen, Søs Dalgaard Jensen, Majbritt Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
John Christensen

Begrebet kaldes "BOOMERANG BØRN".

Lur mig, om ikke kontantshjælpsreformen og uddybningen af krisen i almindelighed gør at problemet vil stige eksponentielt i Danmark.

Selv måtte jeg tage til takke med lejet værelse, eller fremleje indtil jeg var omkring - 28 år gammel.

Man kunne ikke komme i betragtning på grund af "bolimangel" og ventelisteproblematik. I det moderne samfund er problemet at huslejepriserne er kommet ud af trit med manges forsørgelsesgrundlag i de større byer.

Fame nederen - hvis ungerne vender hjem igen når først de har forladt reden!

Tak til spekulanterne for at have fucket det hele up!

Lad den aktieboble briste og lad os så komme videre!

John Christensen

Begrebet kaldes "BOOMERANG BØRN".

Lur mig, om ikke kontantshjælpsreformen og uddybningen af krisen i almindelighed gør at problemet vil stige eksponentielt i Danmark.

Selv måtte jeg tage til takke med lejet værelse, eller fremleje indtil jeg var omkring - 28 år gammel.

Man kunne ikke komme i betragtning på grund af "bolimangel" og ventelisteproblematik. I det moderne samfund er problemet at huslejepriserne er kommet ud af trit med manges forsørgelsesgrundlag i de større byer.

Fame nederen - hvis ungerne vender hjem igen når først de har forladt reden!

Tak til spekulanterne for at have fucket det hele up!

Lad den aktieboble briste og lad os så komme videre!

John Christensen

Begrebet kaldes "BOOMERANG BØRN".

Lur mig, om ikke kontantshjælpsreformen og uddybningen af krisen i almindelighed gør at problemet vil stige eksponentielt i Danmark.

Selv måtte jeg tage til takke med lejet værelse, eller fremleje indtil jeg var omkring - 28 år gammel.

Man kunne ikke komme i betragtning på grund af "bolimangel" og ventelisteproblematik. I det moderne samfund er problemet at huslejepriserne er kommet ud af trit med manges forsørgelsesgrundlag i de større byer.

Fame nederen - hvis ungerne vender hjem igen når først de har forladt reden!

Tak til spekulanterne for at have fucket det hele up!

Lad den aktieboble briste og lad os så komme videre!

ja i halvfjerserne var det helt normalt at man blev sparket ud efter endt studentereksamen, og strukturen af velfærdssamfundet gjorde det muligt. De af os, som ikke forlod hjemmet med nævneværdige voksne færdigheder kunne så bare få socialhjælp. Alt sammen et resultat af den alt for hurtige samfundsudvikling og de gode tider. Man sparede på udgifterne til omlægning af samfundet, og brugte så i stedet pengene til lappeløsninger. Udviklingen er gået endnu hurtigere sidenhen, men man bør nok indse, at der også er visse økologiske fordele ved det her. Al den frådsen med kvadratmeter som foregik i slutningen af århundredet er jo ikke holdbar. Der er mere fornuft i at multigenerationsfamilier deler hus. I stedet for at hver af 3 generationer alle har hver har plads nok til at huse hinanden. Som det har været til alle tider før det 20 århundrede.

Det er så en anden sag, at en betragtelig del af årsagen til denne ændring er at der er nogle få forfærdeligt rige mennesker som skovler til sig. Der har selvfølgelig til alle tider været forskel på rig og fattig, men ikke som nu, tror jeg.
Det vil uden tvivl være vanskeligt med den omstilling der er nødvendig. alle er blevet så individualistiske. men der er altså positive aspekter her - vi taler om bæredygtighed i lyset af storforbruget, og selv om bæredygtighed sikkert er en illusion på et hvilket som helst niveau over 1700-talsstadiet, er det her da et skridt i den retning. Selvfølgelig skal hele verden osse af med privatbilerne og alt det andet private.

Steffen Gliese, Karsten Aaen, Inger Nilsson og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg kunne dårligt være mere uenig, Bob Jensen

- Unge skal have mulighed for at rejse andre steder hen og tage en uddannelse, og bosætte sig andre steder end direkte og bogstavelig talt i familiens skød.
- Ældre mennesker skal også have chancen for at have sig et selvstændigt liv uden at have børnene boende permanent.
Det ER jo altså ikke alle familier, som bliver ved med at være kernefamilie, og det er ved gud ikke alle familier som har lyst til at hænge sammen af nød og 'for familiens skyld'.
Du godeste
Bare tanken om at jeg skulle flytte ind hos min mor ville drive os begge til rallende vanvid.
Ikke fordi vi ikke elsker hinanden, men fordi vi gør det bedst i hver vores hverdag.

Kollektiver og bofællesskaber kan jeg gå med til.
men familieskaber med børneværelser til 35-55årige.. oh oh oh, NEJ!!!

Karsten Aaen, Lone Sæderup, Reda Ammari, Vivi Rindom, lars abildgaard, Tue Romanow og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Det er jo bare en af konsekvenserne af, at folk tror på alt det liberale vås om, at mindre skat giver større frihed...for det er sandt for dyden kun de få, der smager friheden og ikke mindst friheden til at Vælge!!! Nu kan de unge, hvis forældre ikke har pengepungen iorden... vælge mellem at bo hjemme eller at bo hjemme !! Og politikerne tuder os belejliget ørerne fulde med, at vi skal tibage til de gamle familiedyder, holde sammen og være solidariske. ...?!

Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Søs Dalgaard Jensen, Reda Ammari, Tue Romanow, arne poulsen, Rasmus Kongshøj og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Glem nu ikke at arbejdsløsheden også bidrager til kernefamilien, for nu er der jo ofte en hjemmegående til at tage sig af det huslige og de små - hvis man har råd til dem. Og for dem der må ud og nyttejobbe alligevel, så er der fællesskab og tilhørsforhold i at bære de samme Citykorps-armbind som andre tabere landet over.

Lykke Johansen

Og alle unge ledige på de nye kontanthjælpssatser, der ikke er så heldige at have forældre med økonomi og plads, kan bare rende og hoppe - og blive fattige arbejdsløse oveni arbejdsløsheden.

Reda Ammari, Mette Hansen, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Nu alle de her mennesker, vi taler om, de har jo stemmeret, hvorfor stemmer de så ikke på nogle andre partier, f. eks. nogle ægte socialistiske?

Reda Ammari, June Beltoft, Mette Hansen, lars abildgaard, Per Torbensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Så skal de vel lige stifte dem først.

June Beltoft, Mette Hansen, Inger Nilsson, Rasmus Kongshøj, Tue Romanow, Lykke Johansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Der findes pendanter til Enhedslisten mange steder, de får bare ikke ret mange stemmer (undtagen i Grækenland).

Eva eldrup, lars abildgaard og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Hmmm.... Enhedslisten.

Siden du og jeg, ligesom økonomerne og andre, der har det fint med status quo, har en ubrydelig tillid til, at demokratiet dybest set fungerer, og at folk, når der ikke lige er tale om kup og repression at gunpoint, har de samfund, de har valgt. må det vel blot betyde, at folk inderst inde synes denne verden til enhver tid er den bedste af alle realistiske muligheder.

Lise Lotte Rahbek

Vi kansgudaikk nøjes med ET venstrefløjsparti i hele Danmark.
Come nu lige on, va.

Karsten Aaen, Reda Ammari og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Røvrendt og eneste svar er "acceptér det!".

Det her vil i længden også ramme virksomhederne i London. De vil få færre at vælge fra, hvis de unge presses ud af byen. Det er nok først dér, der bliver gjort noget - når erhvervslivet mærker det.

Søs Dalgaard Jensen, Vivi Rindom, Mette Hansen, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Claus Jensen - men pointe er, at jeg undrer mig dybt over, at disse mennesker ikke gør oprør, men tilsyneladende bare finder sig i det, og på valgdagen går ned og stemmer på de gamle konservative eller (blå socialdemokratiske partier som deres forældre, og ikke tør bevæge sig ud af mainstream, selvom de sikkert alle har været til occupy-demonstrationer og los indignados osv. Hvad tænker de på? Har de kun tiltro til, at det hele over af sig selv? Og så bliver de rige engang og kan købe Audi og fed villa med pøl.

Reda Ammari, Mona Jensen, Mette Hansen, Rasmus Kongshøj, Per Torbensen, lars abildgaard, Inger Nilsson og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Citat :
"I London vil det tage 29 1/2 år for en single at spare op til udbetalingen på 20 procent til et gennemsnitshus.

At flere og flere unge som resultat vælger at blive boende hjemme.... "

'Vælger at blive boende hjemme..' ??
VÆLGER ??

Har artiklens forfatter slet ikke læst hvad hun skriver ?

Karsten Aaen, Reda Ammari, Eva eldrup, June Beltoft, Jesper Wendt, Mona Jensen, Mette Hansen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Tue Romanow og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

"»Problemet er større, end hvad regeringen er i stand til at løse. Det vil tage en naturkatastrofe, at få huspriserne til at falde,« mener han."

Tja, naturkatastrofen har jo godt fat i briterne for tiden - regnen vælter ned og der er oversvømmelser mange steder, mens vandstanden i Themsen stiger...

De fleste unge gider ikke solidaritet og kender nok heller ikke betydningen af ordet,det er de mest åndforladte mig mig mig typer i mands minde.

"Hvad tænker de på? Har de kun tiltro til, at det hele over af sig selv? Og så bliver de rige engang og kan købe Audi og fed villa med pøl."

MKN: Ja, jeg tror det er en stor del af forklaringen. Det er forbløffende nemt gennem et konstant og dybtliggende propagandaprogram at kontrollere en så domesticeret befolkning som den danske. Jeg tror den britiske karakter og historie er lidt anderledes

Den passive form, kan skyldes den massive fortælling, om opsvinget, der så ikke er kommet. Graferne passer jo, og det er referencerammen i dag.

Det vil få enorm betydning for udviklingen, de unge ikke har kapital, for ikke at sige, det er noget der minder om en naturkatastrofe. De ældre generationer, holder typisk manisk fast i det de kender.

david sørensen

så det komme for laaangt tid siden, kan nemt lyde som noget man nemt kan sige. men har set det hele vejen, gudskelov for vi generalt her i Europa har så striks våbenkontrol "de så det sku nok også selv komme for laaang tid siden" danmark, og generalt Europa er blevet et sygeligt sted, befolket af sygelige folk der er vand til at blive hjernevasket i generationer fra før de kan gå. politikerne kan gøre hvad det passer dem, sker alligevel ikke noget, kommer pressen efter dem mister pressen bare "retten" tíl at dække politik, de får intet at vide og alle andre kommer før dem, og så har de jo ikke så meget at lave og det ville være ligesom at dreje nøglen om på dem, dem der juridisk skal holde øje med dem har de selv været med til at placere der etc. vælgerne kan ikke gøre andet end at sluge deres lort, "vælgerne skal bare tro på dem i øjeblikket". klassesamfundet et komplet, ("hope for you" at du er en af top %) og ved desværre en lille smule om hvad jeg snakker om, de jeg ingen famillie har at all. røg ud hjemmefra da jeg var 9, min mor kunne ikke klare mig og så kunne hun jo bare sende mig over på samfundet, der straks konkluderede jeg var atypisk autist, lige indtil den da jeg fyldte 18 og en psykolog var chokeret over jeg havde fået den diagnose "for det var da helt ude i skoven" og så var den væk, men havde imellemtiden ikke fået lov til at gå i skolen nogensinde, blev sendt ud, flyttede ind i min egen lejlighed samme dag som jeg fyldte 18, sent i aktivering på det lokale sted for alkoholikere og misbruger, og ellers 600kr at leve for efter husleje og el var betalt om måneden, det er nu 10 år siden, og har været på førtidspensionen sidste 2 år, (lige fået brev om jeg skal op til samtale i oktober om det overhovedet kan blive ved) og så ved man jo hvad klokken har slået der, men har levet de sidste mange år i nearly total isolation, da jeg ikke er til at drikke sig totalt idiot etc for at kunne glemme virkeligheden, og dem jeg kendte, der var stort set i lignende situationer og er væk et eller andet sted i en eller anden narkobule på istergade eller sådan noget, sørgeligt men var nød til at give slip for mange af dem kunne ikke se andet og ikke den vej jeg sku ned af. men alt i alt, har stået sådan og generealt set samfundet ude fra på en "tilskuerplads" og kan kun se det gå helt galt. har enda også forberedt mig en smule :S ja lidt sygt nok, men ville man nok også haft tænkt i 1913.

david sørensen

og lige til sidste, har dokumentation på stort set de hele. da jeg sørgede for at søge aktindsigt, inden de skiftede til digitalt og sørgede for at bruge den anledning til at brande alle beviser. men har det hele selv, etc even kvitteringer fra kommunen på de forskellige steder jeg har boet etc lol.

Det virker absurd, man den ene dag poster 30-40.000 om måneden i en 0-18 årig, for på det fyldte 18 år, at sende dem ud i ingenmandsland. Helheden mangler, der er ingen stuktur i de processer.

John Christensen

Måske upassende....men aligevel.

I 2006 steg den ALMINDELIGE OFFENTLIGE EJENDOMSVURDERING i København og Frederiksberg med 150% (overnight!).

Andelsforening efter andelsforening hævede andelkronen, for som fortalerne sagde. Når nogen ligger en million for dine fødder -så vil det da være dumt ikke at samle den op.

Siden er prisen vel faldet med 20-30% i samme områder, men flertallet venter stadig på at markedet blot skal tø op, og priserne der efter vil stige på ny.

Er middelklassen mindre begavet eller bare grådig?

Se dig omkring alle rager til sig, så det vil være dumt at stoppe festen som de første!

SYGT SAMFUND.

Man får da lyst til at ryge sig en joint og tage sig en god lang lur.

God dag der ude!

Steffen Gliese, Karsten Aaen og Eva eldrup anbefalede denne kommentar
John Christensen

Forstår godt at de unge vender deres vrede imod deres egne forældres generation.

Ingen er gjort ansvarlig for det kriminelle skema som kontorene for offentlig ejendomsvurdering lavede - nej Come on John vi er videre.....ja og vi ligger som vi har redt!

Tak for kaffe.

Steffen Gliese, Karsten Aaen og Eva eldrup anbefalede denne kommentar
John Christensen

Forstår godt at de unge vender deres vrede imod deres egne forældres generation.

Ingen er gjort ansvarlig for det kriminelle skema som kontorene for offentlig ejendomsvurdering lavede - nej Come on John vi er videre.....ja og vi ligger som vi har redt!

Tak for kaffe.

John Christensen

Det er ikke mig selv der gentager mine kommentarer, og håber faktisk at Information vil kigge på problemet, og få fjernet vira o.lign :-)

jens peter hansen

Nu står der som en faktabox i papirudgaven af Information følgende: Slovakiet bor 56,8 % af de 25-34 årige hjemme.
I Italien er det 46,6 %
I UK er det 14,4 %.
I Danmark er det 1,8 %
De andre nordiske lande ligger mellem 4,2 og 4 %.
Intet land ligger så lavt som DK.
Stop klynkeriet.

Steffen Gliese, christel gruner-olesen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Problemerne starter jo for alvor, for dem der ingen har til at hjælpe dem, så det er vel det man kan kalde "de heldigt stillede" af de udstedte. Det bliver det nok ikke sjovere af, og JPH, det skulle jo gerne være frivilligt, der er ingen grund til at piske folk ud i en Lundin.

jens peter hansen

Troels Heeger, Tine Byrckel, Sebastian Abrahamsen og Mads Frese bidragede til denne artikel.
Står der i den mindst ringe. Hjælp.

Torsten Jacobsen

@John Christensen

Din teori om 'vira' hos Information står ikke for en nærmere efterprøvelse. I så fald ville man forvente at ikke kun dine kommentarer blev gentaget.

Problemet ligger hos dig. Prøv evt at bruge en anden browser næste gang du læser og kommenterer på Information.dk. Og vær forsigtig med at bruge frem/tilbage-knapperne når du har uploadet et indlæg.

Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

'Kan du ikke bare flytte hjem til din mor'
nah ... sidste gang jeg hørte sætningen er nu over 15 år siden, og det var fra en kvindelig kommunalansat hvis mor jeg kunne have været selv - med en lille kønsskifteoperation naturligvis - men ellers ... KARMA ;-D
Og da havde jeg hørt på den slags fra sådan side i 20 yderligere år. Så hvor er nyheden egentlig ?

Steffen Gliese

Hvis man alligevel ikke skal bo sammen med andre, kan man ligeså godt bo sammen med sine forældre, eller den ene af dem.
Problemet er, at alle disse forhold generaliseres, vi har fået et samfund, der fuldkommen konformt forsøger at gøre sig til et cigarkassesystem, i stedet for at have få, helt generelle ordninger, som folk kan indrette sig efter. Sådan var det indtil for ikke så mange år siden, og sådan har både befolkning og offentlighed det bedst. Det er også meget billigere i administration.

david sørensen

jesper Wendt, det kunne du kun få en uges tid for, det er rene pengemaskiner nogen af de steder. og i mangel på pladser, skal de jo finde pladser et eller andet sted, og så er det stort set kun fantasien der sætter grænsen for hvad nogen af de steder kan skrive på regningen.....