Læsetid: 5 min.

Galopperende inflation ryster Argentina

Argentinas præsident, Cristina Fernández de Kirchner, og hendes ministre bebrejder udenlandske ’gribbe’ for økonomisk nedsmeltning, mens strømsvigt rammer Buenos Aires, og varerne forsvinder fra supermarkedshylderne
Mange argentinere er blevet hårdt ramt af de stigende fødevarepriser, der er fulgt i kølvandet på devalueringen af pesoen.

Rodrigo Abd

6. februar 2014

Selv under normale omstændigheder er sommervarmen i Buenos Aires overvældende. Blandt den 13 millioner store befolkning, der bor tæt pakket på den lange strækning langs den brede flod Plate, er det mest almindelige udtryk: »Det er luftfugtigheden, der slår dig ihjel.«

For dem, der ikke har råd til at flygte til de eksklusive sommer-resorts i Punta del Este på den anden side af floden i Uruguay, eller tage den længere rejse til Brasiliens gyldne strande, er der kun én løsning: aircondition. Men en kombination af global opvarmning og et pludseligt økonomisk kollaps saboterede sidste uge selv den trøst for Graciela Fernandez. Da temperaturen stædigt blev på omkring 40 grader, og luftfugtigheden steg til 90 procent, skyndte hun sig ud for at købe et airconditionanlæg, hun havde set på udsalg ugen forinden.

»Da jeg kom for at købe det, var prisen steget med 25 procent,« beklager hun sig uden for Alto Palermo i torsdags. »Det samme skete, da jeg skulle på apoteket og købe medicin til min mand: Den pris var steget med 20 procent.«

Den økonomiske panik, som har fået priserne til at stige, begyndte i midten af januar, da Argentinas centralbanks reserver dykkede under 30 milliarder dollar, hvilket tvang præsident Cristina Fernández de Kirchners regering til at aflyse sin plan om at skyde store mængder dollar ind på valutamarkedet for at beskytte den overvurderede peso.

Den pludselige dollarknaphed på Argentinas valutamarked har sendt pesoens officielle værdi ned til under otte peso pr. dollar, mens den »blå« illegale kurs steg til næsten 13 pesos. Handlende satte øjeblikkeligt priserne op, så de matchede de nye realiteter. I visse tilfælde blev varer fjernet fra hylderne, mens forhandlerne overvejede, hvilken pris, de skulle sætte.

Men regeringen har været hurtigere til at udnævne skurke end til at finde løsninger. Hver morgen ved otte-tiden står regeringschef Jorge Capitanich bag et podie i præsidentpaladset Casa Rosada med sit stenansigt og leverer en brandtale mod de forestillede fjender af »det sejrende årti«, under hvilket den nuværende præsident og hendes mand og forgænger, den nu afdøde Nestor Kirchner, har regeret.

Uden at nævne navne langer Capitanich ud efter de »synlige og usynlige« politikere, fagforeningsrepræsentanter, forretningsmænd og journalister, som han giver skylden for pesoens pludselige kollaps og de eksplosive priser, der er fulgt med.

’Dronning Cristina’

Argentinas økonomiske jordskælv har sat et stort spørgsmålstegn ved fremtiden for den statskvinde, der er så magtfuld, at hun bliver kaldt Dronning Cristina af både oppositionens medier og sine tilhængere.

I den forgangne uge har Capitanich forsøgt at skyde skylden for prisstigningerne på ansigtsløse udenlandske spekulanter, som han beskylder for at bedrive en »dominansstrategi« for at skaffe sig kontrol med Argentinas olie- og friskvandsreserver. Dermed puster han til en udbredt overbevisning i landet, som ofte understreges i præsidentens taler: At »gribbe« fra de ledende industrialiserede lande har hemmelige planer om at plyndre den ressourcerige latinamerikanske nation.

Capitanich har også bebrejdet »anti-patriotiske« bønder og store forhandlere, der angiveligt står i ledtog med uafhængige journalister, at de presser priserne op ved at »generere permanent destabiliserende psykologiske handlinger« rettet med Cristina Kirchner.

Men kritikere af regeringen peger på en uduelig administration og populistisk forbrug fra en regering, som anser sig selv for at være ledende i revolutionen mod Argentinas forhenværende oligarki.

»Jeg tror, spillet er ude for dem,« siger forfatteren Jorge Asis. »De er en gruppe mennesker, som har travlt med at se sig selv i spejlet, men de tror, de udfører en revolution ved at skyde omkring sig med beskyldninger.«

Cristina Kirchner var længe uimodtagelig for kritik, da hendes popularitet lå omkring 70 procent. Men efter peso-krakket og de pludselige prisstigninger med deraf følgende tomme supermarkedshylder er opbakningen faldet til 27 procent ifølge en meningsmåling i januar.

Kernen i den pludselige utilfredshed med Dronning Cristina er en voksende vrede, ikke kun over inflationsspiralen, men også over langvarige og tilbagevendende strømsvigt i løbet af sommerens varmeste periode.

Regeringen hævder, at inflationen i 2013 var under 11 procent, mens private bud lyder på 30 procent, og selv det tal falmer ved siden af januars peso-krak.

Dårligt tidspunkt

For præsidenten kunne det økonomiske kaos ikke være kommet på et værre tidspunkt. I oktober var hun nødt til at trække sig tilbage fra offentligheden for at få fjernet en blodansamling i hjernen, som tilsyneladende var kommet, da hun slog sit hoved på vej ud af præsidentflyet. I hendes fravær var der hverken hoved eller hale på regeringens gøren og laden. Selv om hun i de forløbne uger er dukket op i offentligheden igen, har hun tilsyneladende uddelegeret kontrollen til Capitanich og den unge økonomiminister Axel Kicillof, som efter sigende har stået bag beslutningen om at devaluere pesoen.

Med opbakning fra det seneste kongresvalg for blot tre måneder siden, hvor hun vandt 55 procent af stemmerne, har Kirchner stadig et komfortabelt flertal i kongressen samt et bredt flertal blandt provinsguvernører og borgmestre. Ligesom sin mand, der vandt præsidentposten i 2003 og skabte en spektakulær økonomisk vækst i løbet af sine fire år i embedet, har hun nydt hengiven folkelig støtte blandt et bredt spektrum af argentinere, der alle har fået en økonomisk gevinst ud af det seneste årtis udvikling.

Spektakulær fejring

Frem til slutningen af sidste år var Cristina Kirchner så skråsikker, at hun på trods af accelererende inflation og afsløringer af korruption blandt sine topfolk satte en spektakulær festival i værk i december for at fejre ti års ubrudt Kirchner-styre.

I løbet af festlighederne, herunder en friluftskoncert foran Casa Rosada i midten af Buenos Aires, virkede præsidenten aldeles uvidende om den rullende bølge af utilfredshed, alt imens hun dansede til nogle af Argentinas mest berømte musikere.

»Hun er mere magtfuld, end selv Peron nogensinde var,« har Carlos Corach, der var indenrigsminister under den tre gange genvalgte præsident Juan Peron – grundlægger af Kirchners parti – engang sagt. Peronisterne sluttede op bag Kirchner efter oktobervalget og planlagde endda en »evig Cristina«: en forfatningsændring, der skulle gøre hende i stand til at stille op til en tredje periode efter 2015-valget. Men drømmen om evigt embede ser nu ud til at visne for Dronning Cristina. Mens temperaturerne stiger i Buenos Aires.

© The Guardian og Information.

Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu