Læsetid: 2 min.

IMF: Ingen magisk grænse for statsgæld

Intet tyder på, at der er en universel grænse for, hvor meget gæld et land kan bære rundt på, før det hæmmer væksten. Tværtimod ser det ud til at have større betydning, om gælden er på vej op eller ned, end om den er høj, viser nyt studie fra Den Internationale Valutafond
18. februar 2014

Man kan ikke pege på et særligt, magisk niveau for, hvor høj et lands gæld må være, før det går ud over væksten. Det slår et nyt studie (’Debt and Growth: Is There a Magic Threshold?’) fra Den Internationale Valutafond, IMF, fast.

»Vi finder ikke nogen beviser for en bestemt gældsgrænse, over hvilken vækstbetingelserne på mellemlangt sigt er dramatisk forværret,« skriver IMF-økonomerne i studiet, der blev frigivet fredag. Tværtimod finder økonomerne tegn på, at »relationen mellem gældsniveauet og vækst er afgørende påvirket af gældsbanen: lande med et højt men faldende gældsniveau har historisk vokset lige så hurtigt som sammenlignelige lande«.

Diskussionen om, hvordan statsgæld påvirker den økonomiske vækst, har fyldt meget i den økonomisk-politiske diskussion efter finanskrisen. Er det bedst at spare, så statsgælden ikke lægger en tung hånd over væksten, eller er det bedre fortsat at bruge penge for at stimulere væksten, selv om gælden stiger?

Da de to anerkendte amerikanske økonomer Carmen Reinhart og Kenneth Rogoff i 2010 udgav et studie, der viste, at et lands vækst bliver hæmmet markant af, at statsgælden overstiger 90 pct. af BNP, tog både økonomer og politikere det omgående til sig.

»Økonomer har studeret statsgæld og fortæller os, at det at lade den samlede gæld stige til mere end 90 pct. af BNP er en byrde for den økonomisk vækst og intensiverer risikoen for en gælds-drevet økonomisk krise,« sagde den amerikanske politiker Paul Ryan om studiet.

Den svingende vækst

Også den europæiske økonomiske kommissær Olli Rehn har henvist til studiet som et argument for at holde statsgælden under kontrol.

»Carmen Reinhart og Kenneth Rogoff har opfundet 90-procent-reglen,« sagde Rehn i 2011.

Studiet blev næsten udråbt som en ny økonomisk tommelfinger- regel. Indtil det blev afsløret som en simpel regnefejl, da en økonomistuderende, Thomas Herndon, og hans to undervisere, Michael Ash og Robert Pollin, i 2013 kunne konstatere, at Reinhart og Rogoff havde huller i den Excel-formel, der lå til grund for studiet.

Hvis man korrigerede for et par regnefejl, som Reinhart og Rogoff ubevidst havde lavet, forsvandt den skarpe konklusion. Og dermed kan deres studie ikke bruges til at pege på et bestemt niveau, hvor gælden bliver belastende for væksten.

Og IMF-studiet banker altså endnu et søm i forestillingen om, at der skulle findes en magisk gældsgrænse. Og uden at nævne Reinhart og Rogoff direkte skriver IMF i studiet: »Relationen mellem gæld og vækst er relativ afdæmpet, og størrelsesordenen er meget mindre end de dramatiske tal, der er blevet foreslået i tidligere studier«.

Valutafonden understreger dog samtidig, at fraværet af en magisk gældsgrænse ikke betyder, at man bare kan lade gælden vokse.

»Det faktum, at der ikke er nogen klar gældsgrænse, der alvorligt svækker væksten på mellemlangt sigt, skal ikke fortolkes som en konklusion om, at gæld ikke har betydning. For eksempel har vi fundet bevis på, at høj gæld ser ud til at være associeret med mere volatil (svingende, red.) vækst. Og volatil vækst kan stadig være skadelig for den økonomiske velfærd,« skriver IMF i konklusionen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu