Nyhed
Læsetid: 3 min.

Klimalove myldrer frem

Især i u-landene vedtages nu klimalovgivning, fortæller ny analyse. Men den røber ikke, om lovene er progressive eller svage
Udland
27. februar 2014

På papiret går det rask fremad med klimabeskyttelsen. En stor international undersøgelse, som i dag offentliggøres i det amerikanske senat i Washington, fortæller om vedtagelsen af næsten 500 stykker national klimalovgivning i 66 lande, der tilsammen står for 88 pct. af de globale CO2-udledninger. Undersøgelsen er gennemført af GLOBE International, et netværk af parlamentarikere fra 86 lande, som nu for fjerde gang gør status over den internationale klimaindsats.

»Flere lande end nogensinde vedtager troværdige og betydningsfulde klimalove,« siger John Gummer, formand for GLOBE og tidligere britisk miljøminister.

»Det ændrer dynamikken omkring den internationale reaktion på klimaændringerne og rejser det vigtige spørgsmål for det internationale samfund, hvordan vi kan tage konsekvensen af de troværdige forpligtelser, som regeringer har påtaget sig via deres parlamenter.«

GLOBE mener, at fokus nu må være på de internationale klimaforhandlinger. Som en anden talsmand for netværket, den tidligere britiske udenrigsminister William Hague, siger:

»En global og juridisk bindende aftale i 2015 om udledningsreduktioner under FN’s Klimakonvention, UNFCCC, er bydende nødvendig.«

Den 700 siders store gennemgang af landenes klimalovgivning giver både et billede af, i hvilke lande og i hvilket omfang, lovgivning efterhånden er på plads, og i hvilke lande og regioner der det seneste år er sket fremskridt på området.

U-lande rykker

Bemærkelsesværdigt er det, at det er uden for kredsen af i-lande, at det i 2013 rykkede mest.

»Vi har især identificeret markante positive forandringer i to regioner. I Afrika syd for Sahara er nationale planer og strategier under udformning som grundlag for fremtidig lovgivning i næsten alle de studerede lande. I Latinamerika er planer ved at blive omsat til konkret lovgivning,« konstaterer GLOBE-rapporten og nævner specielt ny lovgivning i Bolivia og Costa Rica.

Overordnet er der i 2013 sket »substantielle lovgivningsmæssige fremskridt« i otte af de 66 undersøgte lande samt »visse fremskridt« i yderligere 19 lande.

Af de otte lande med betydelige fremskridt er kun ét – Schweiz – fra kredsen af i-lande. Det kan enten skyldes, at i-lande ikke handler, eller at man i forvejen har en mere eller mindre dækkende klimalovgivning på plads. For lande som Danmark, Norge, Frankrig, Italien, Holland, Polen, Japan og USA registrerer rapporten, at der i 2013 ikke er kommet ny klimalovgivning til.

Om USA siger man diplomatisk, at »målrettet klimalovgivning fortsat frembyder politiske udfordringer«.

Faktisk er der ifølge rapporten ikke vedtaget reel lovgivning med klimarelevans i USA siden 1990.

Det amerikanske medlem af GLOBE, senator Edward Markey (Dem.) siger, at »vi har brug for en international bevægelse for at få klimalovgivning vedtaget, og intet sted er der større behov for sådan en bevægelse end i USA«.

Andre steder i den industrialiserede verden kniber det også.

»Med det værste af den økonomiske krise overstået begyndte EU igen at fokusere på klimapolitik og sine klimamål for tiden efter 2020. I forhold til for få år siden er det politiske miljø for CO2-lovgivning i i-landene imidlertid blevet mere problematisk og ingen steder mere end i Australien, hvor en ny regering har lovet at ophæve centrale elementer i Australiens vigtigste lovgivning,« hedder det.

Også Japan trækkes frem som et land, der har sænket sine klimamål. Det er sket efter tilbageslaget for atomkraften efter Fukushima-katastrofen.

Kampen i EU

De noterede fremskridt for EU som sådan handler om vedtagelsen af en EU-strategi i juni 2013 om tilpasning til klimaændringer samt en beslutning om at forpligte landene til at formulere planer for energieffektivisering.

GLOBE-rapporten understreger, at opgørelsen over den globale klimalovgivning ikke omfatter nogen vurdering af de enkelte loves kvalitet og faktiske evne til at sikre klimabeskyttelse. En svag klimalov optræder derfor på samme måde i rapporten som en ambitiøs lov.

I EU er man i øjeblikket i diskussioner om mål for CO2-reduktion, vedvarende energi og energieffektivisering i 2030. Klimakommissær Connie Hedegaard har på kommissionens vegne præsenteret et forslag om 40 pct. CO2-reduktion og 27 pct. vedvarende energi som nye mål for 2030. Samtidig har EU’s industrikommissær Antonio Tajani imidlertid fremlagt en EU-strategi for en »ny industriel revolution« i Europa, som har til formål at øge den industrielle aktivitet og konkurrenceevne, og som ifølge EU-mediet euractiv.com bakkes kraftigt op af industriens lobbyorganisationer Business Europe og CEFIC, der samtidig protestere mod klimamålene. Begge organisationer vil have lavere energipriser og en revision af en energipolitik, der ifølge CEFIC »er blevet overmandet af klimapolitiske ambitioner«.

En tredje EU-kommissær, Günther Oettinger der har ansvaret for energi, synes også at distancere sig: »Jeg er nødt til at være konstruktiv, eftersom jeg er en del af holdet, men jeg er skeptisk,« sagde Oettinger for nylig på en industrikonference arrangeret af Business Europe.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her