Læsetid: 5 min.

Klimaprisen var kendt – nu skal den betales

Eksperter har i årevis advaret om, at prisen for klimaforandring – særlig flere oversvømmelser – vil blive enorm, hvis ikke Storbritannien investerer i øget beskyttelse og nytænker sin strategi. Nu har virkeligheden indhentet briterne, der står over for en regning på op mod ni milliarder kroner, vurderer forsikringsselskaberne
En flok svaner har fået mere plads at boltre sig på i Henley-on-Thames i Sydengland. Oversvømmelserne, der lige nu hærger Storbritannien, og de medfølgende skader er en ulykke, der for længst er blevet forudset af eksperter.

Toby Melville

14. februar 2014

Advarslen var ikke ny. Det nye i 2012 var, at den kom fra den britiske regering selv: »Risikoen for oversvømmelser forventes at stige væsentligt overalt i Storbritannien«, og antallet af briter berørt af oversvømmelser vil vokse til 3,6 millioner i midten af dette århundrede, skrev eksperter fra Miljø-, Fødevare- og Landbrugsministeriet (Defra) i den første vidtspændende klimaforandrings-risikovurdering for Storbritannien nogensinde.

Øverst på listen over de 700 risici, rapporten opremser, ligger flere oversvømmelser, og eksperterne vurderer, at prisen for det efterfølgende oprydningsarbejde, genopbygning og kompensation vil stige fra 1,3 mia. pund om året i 2012 (12 mia. kr., red.) til mellem 2,1 og 12 mia. pund i 2080 (mellem 19 og 109 mia. kr., red.).

Oversvømmelserne vil i fremtiden i højere grad »ramme folks hjem, sårbare samfundsgruppers velvære, kritiske infrastruktursystemers funktion (…) og skabe kaos for en lang række erhverv lokaliseret i flodsletterne«, vurderer eksperterne.

To år senere er advarslen blevet til virkelighed, efter det, chefforsker Julia Slingo fra det britiske Met Office kalder for »den mest ekstraordinære regnvejrsperiode i 248 år«.

»Vi har optegnelser, der går tilbage til 1766, og vi har aldrig set noget lignende,« siger Slingo til hjemmesiden Climate Progress.

Efter ugevis af regn- og stormvejr var der i går stadig udstedt 16 såkaldte severe flood warnings- der indikerer risiko for tab af menneskeliv – og hundredvis af mindre alvorlige advarsler. Flere end 600 hjem vurderes i øjeblikket at være oversvømmede, og næsten 1.000 personer er blevet evakueret, efter at Themsen i nogle områder steg til det højeste niveau i 60 år.

Omkring 80.000 hjem havde i går ingen elektricitet efter den foregående dags voldsomme stormvejr, og transportsystemet er flere steder i landet brudt sammen. Værst berørt er togruten ind og ud af Devon og Cornwall, hvor jorden under skinnerne er blevet skyllet væk af havet, men også de vigtigste ruter til og fra London er berørt.

Prisen? Ifølge forsikringsselskaberne er den foreløbige pris for oversvømmelserne i december og januar på 630 mio. pund (5,7 mia. kr., red.), men hvis uvejret fortsætter – som vejrudsigten forudser – vil prisen blive langt højere.

»Jorden i mange dele af landet er nu mættet, hvilket betyder, at yderligere oversvømmelser er uundgåelige, når regnvejret fortsætter. Dele af Themsen er nu også oversvømmet, hvilket påvirker tættere befolkede områder,« siger Justin Gott fra forsinkingsselskabet Hiscox til The Guardian.

»Hvis regnen fortsætter ind i marts og april, er det ikke umuligt, at dette bliver en 1 mia. pund-begivenhed (ni mia. kr., red.),« tilføjer han.

Manglende investeringer

Den britiske premierminister sagde forleden, at »penge ikke er et problem« i forhold til nødhjælpsindsatsen, men kritikere og eksperter er for længst begyndt at diskutere, hvad der skal ske efter, at vandet er pumpet ud af de oversvømmede huse og marker og forsikringspengene udbetalt. For som Komiteen for Klimaforandring (CCC) så sent som i januar advarede regeringen om – så »bliver der ikke investeret nok (i forebyggelse af oversvømmelser, red.)«, og derfor kan briterne »forvente, at antallet af udsatte hjem og skader efter oversvømmelser vil vokse«.

CCC vurderede, at de seneste års nedskæringer i midler til forebyggelse betyder, at briterne i dag bruger 750 mio. pund for lidt om året (ca. syv mia. kr., red.), hvis det nuværende risikoniveau skal opretholdes.

Klimaaktivist Guy Shrubsole fra Friends of the Earth mener, at det er »rigtigt, at premierministeren lover at genopbygge det ramponerede Storbritannien«.

»Men der er også brug for at reducere risikoen for, at det sker igen. Ekstremt vejr vil blive mere almindeligt i takt med, at klimaforandring slår igennem. Hvis vi vil holde nationens hoved oven vande må vi tage global opvarmning mere seriøst,« siger han.

Behov for ændring

Blandt miljøeksperter og aktivister er der enighed om, at der skal investeres mere i forsvar og forebyggelse, men en langt større ændring af landets miljø- og klimapolitik er nødvendig, hvis Storbritannien skal være parat, når fremtidens storme rammer øerne.

Flere eksperter peger på, at det er nødvendigt ganske enkelt at gøre plads til vandet ved at lade marker, der gennem tiderne er blevet drænet og opdyrket, igen blive en naturlig del af forsvaret mod oversvømmelser.

»Vi må tilbage til de naturlige mekanismer for at tackle vand,« siger CCC’s formand Lord Deben til hjemmesiden Business Green og anbefaler regeringen, at den »betaler landmænd for engang imellem at bruge det, der engang var eng, til at optage vandet«.

Professor Colin Thorne, ekspert i oversvømmelser ved University of Nottingham, mener, at der er brug for at flytte beboere væk fra områder som den oversvømmede Somerset-slette – der ligger under havets overflade – fordi det i fremtiden vil være for dyrt at beskytte dem.

»Jeg har stor sympati for disse mennesker,« siger han til The Guardian, men »kan Somerset-sletten forsvares fra nu af indtil dette århundredes udgang? Nej«.

»Der er brug for tilbagetrækning. Det er den eneste fornuftige politik – det giver ikke mening at forsvare det, der ikke kan forsvares.«

Andre eksperter er enige:

»Vi må erkende, at vi ikke kan forsvare for enhver pris. Vi bliver nødt til at indrette os efter klimaforandringen,« siger professor Rob Duck, kystekspert ved University of Dundee.

»At bygge højere og højere mure er ikke svaret.«

En sådan ny langsigtet strategi vil dog tvinge politikerne til at træffe nogle vanskelige valg. For som Reuters klimaredaktør Laurie Goering skriver, så »kan der blive behov for at rykke toglinjer og veje længere væk fra eroderende kystlinjer og at bygge højere oppe for at undgå de hyppigere oversvømmelser, og det vil alt sammen blive dyrt«.

Og alt dette kommer, inden politikerne har forholdt sig til det overordnede problem, klimaforandring, der også vil kræve »større investeringer – ikke mindre – i ren, vedvarende energi«, tilføjer hun.

Regeringen er splittet

Det er en større omstilling, den britiske regering vil skulle gennemføre, erkender eksperterne, men Goering mener at se enkelte positive tegn på et begyndende skifte i briternes tankegang i kølvandet på de seneste oversvømmelser.

»Den anglikanske kirke har sagt, at den vil evaluere, hvorvidt det forbliver et etisk valg at investere (…) i fossilt brændstof. En række ministre og embedsmænd tænker nu aktivt over landets forsvar mod oversvømmelser, og hvad der skal gøres for at undgå oversvømmelser som disse. Det kan føre til en omstødelse af nogle af de enorme nedskæringer i budgettet for klimaomstilling gennemført af miljøminister Owen Paterson i 2012«, skriver hun.

Ifølge den britiske koalitionsregerings egen klimaminister, den liberaldemokratiske Ed Davey, er klimaforandringsskeptikere som Paterson – og andre i den konservative partitop – imidlertid netop en stopklods for den nødvendige omstilling.

»Jeg frygter, at den politiske konsensus i forhold til klimaforandring og energipolitik er i fare for at bryde sammen,« sagde Davey i en tale i tænketanken IPPR i går og beskyldte skeptikere blandt de konservative regeringspartnere for at »underminere offentlighedens tillid til det videnskabelige bevismateriale omkring klimaforandring« ved at »gentage de mest miskrediterede klimabenægteres argumenter«.

Andy Atkins, direktør for Friends of the Earth, er enig i, at premierministeren må skille sig af med skeptikerne, som »fuldstændig har undermineret bestræbelserne på at tackle global opvarmning«.

»David Cameron må sikre, at den rette politik er på plads i forhold til at imødegå udfordringerne og konfrontere klimaskepsissen, der har inficeret hans parti«, skriver han i et debatindlæg i The Guardian.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Karsten Kølliker
  • Mads Popowitz
  • Torben Bruhn Andersen
  • Tom Paamand
  • morten Hansen
  • peter fonnesbech
  • Peter Wulff
  • Peter Jensen
  • Per Torbensen
  • Niels-Simon Larsen
  • Erik Pørtner Jensen
Karsten Kølliker, Mads Popowitz, Torben Bruhn Andersen, Tom Paamand, morten Hansen, peter fonnesbech, Peter Wulff, Peter Jensen, Per Torbensen, Niels-Simon Larsen og Erik Pørtner Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Og hvor højt er bevidsthedsniveauet her i Danmark?
Man venter med at gøre noget, indtil der er kraftigt slående beviser for, at noget er galt, men så er det desværre for sent, for så er skaden sket. I mange år har de fleste af os debattører været enige om, at der nok først bliver gjort noget, når det er for sent. Vi har desværre fået ret. Nu kommer lappeløsningerne frem, og politikere kan ih, så heroisk deklamere, at det ikke skal skorte på penge til hjælp, som Cameron gør.
Vi skal selvfølgelig organisere samfundene, så de er robuste til at tage imod katastroferne, først rent mentalt og bevidsthedsmæssigt, og dvs. bryde med troen på markedets 'usynlige hånd'. Dernæst reorganisere produktionen, så den gavner samfundet og ikke kapitalen. Det er ikke finanshusene, der skal bestemme, hvordan vi skal leve.
Jeg spekulerer på, om vi kan nå det og tage magten fra dem, der er ligeglade med os.

Henning Pedersen, Torben Bruhn Andersen, Mette Hansen, Marianne Rasmussen, Arne Lund, morten Hansen, Bent Gregersen, Rasmus Kongshøj, Michael Kongstad Nielsen, Søren Roepstorff, peter fonnesbech, Jens Falkesgaard, Peter Hansen, Janus Agerbo, Peter Jensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

I mere end et årti har Lomborg-lignende konspirationsnuts forplumret debatten, også her på information.dk. Disse nutcases har direkte ansvar for at englænderne, og måske en dag danskerne, nu kan stå op til tusindvis af ødelagte hjem, arbejdspladser osv.

Per Klüver, lars abildgaard, morten Hansen, Bent Gregersen, Rasmus Kongshøj, Michael Kongstad Nielsen, Søren Roepstorff, Niels Mosbak, Niels-Simon Larsen og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar

Vores politiker taler om den globaliserede verden, men den har vi haft lige siden bronzealderen, hvad vi derimod ikke har haft så længe er den stor kapitalistiske verden (storkapitalen) som Niels-Simon er inde på i sit indlæg.
Og jeg er tilbøjelig til at tro at vandet skal stå højt i Københavns gader før der sker noget her i Danmark, for vores politiker har solgt deres sjæl og noget af Danmarks arvesølv til storkapitalen.

Jeg kan kun håbe at der kommer et oprør fra bunden, eller snare mange oprør fra bunden, for et enkelt stort oprør kan storkapitalen kvæle, men mange små vil den ikke kunne håndtere.

Henning Pedersen, Torben Bruhn Andersen, Mette Hansen, Marianne Rasmussen, Per Klüver, morten Hansen, Rune Petersen, Bent Gregersen, Rasmus Kongshøj, Søren Roepstorff, Janus Agerbo, Niels-Simon Larsen og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Nu skal man jo lige huske at der ikke er stemmer i kloaker. Det gaelder i endnu hoejere grad her i UK en i DK.

Jeg tror stadig ikke paa menneskeskabt Global Warming .... men hvis det endelig er det da en bedre maade at skabe ny efterspoergsel end krige, jordskaelv og vulkanudbrud.

Niels-Simon Larsen

@Henrik Brøndum: Du bor i Uk. Læser du så ikke Monbiots klummer? Her fortæller han tit om de undladelsessynder briterne nu betaler for. Det er et misrøgtet land, han taler om og dumme politikere, der kører deres eget løb. Du skal ikke 'tro' på de menneskeskabte klimaændringer, du skal bare høre efter, hvad kloge videnskabsfolk mener, men din slags plejer ikke at regne andre end sig selv for kloge, ved jeg godt.

Q Eight, Mette Hansen, morten Hansen og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar

Henrik Brøndum

Tja, når man som jeg bor 75 m over havets overflade, kan man jo kun glæde sig over at der bliver skabt arbejdspladser, meeeen det er lidt surt at bo på Somerset-sletten.
Der er efter min mening ikke grund til at stille spørgsmålstegn ved menneskets indflydelse på klimaet - klimaet dokumenterer jo ved mere vand, flere og kraftigere storme, tørke de forkerte steder etc. at der er sket en forflyttelse i balancen i klimaet - og der er vel ikke noget mere kvalificeret bud, end at vores store CO2 aftryk har skylden herfor?

Michael Kongstad Nielsen

I Danmark er vi faktisk i gang med at lav klimatilpasningsplaner. Det er aftalt mellem kommunerne og staten, at kommunerne skal lave disse planer inden udgangen af 2013. Det nåede kun 59 kommuner, men resten er i gang.
http://www.kl.dk/Teknik-og-miljo/Klimatilpasningsplaner-godt-pa-vej-i-ko...
Det er en kombination af udbygning af kloaknettet, opsamlingsbassiner, åbning af rørlagte ledninger, bedre nedsivning (i befæstede områder og ved faskiner), kystsikring, diger, m.m., og man graduerer, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind.
http://www.laridanmark.dk/klimatilpasningsplaner/31272

Men det er jo ren forsvar, beskyttelse. Det er jo ikke noget, der får klimaet ti at arte sig bedre.

Q Eight, Mette Hansen, Niels-Simon Larsen, lars abildgaard, morten Hansen, Niels Mosbak og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Arne Stensgaard Berg

Om man mener at global warming er menneskeskabt eller ej tror jeg de er ret ligeglade med på Maldiverne. Eller Somerset-sletten. Eller i de store europæiske flodlejer. Her kan de blot konstatere, at hvor de i går fik våde tæer får de i dag våde knæ'er - og det fortsætter. Så kan vi tillade os at tage chancen på at global warming ikke er menneskeskabt?

Glenn Lynge Andersen, Q Eight, Torben Bruhn Andersen, lars abildgaard, morten Hansen, Søren Roepstorff, Niels Mosbak og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Mentalt må vi indstille os på at uanset hvad vi gør fra nu af så vil hverken vi eller vores børnebørnebørne etc. 50 gange) opleve nogen positiv effekt af det. De første par generationer vil kun opleve at det bliver værre uanset om vi stoppede med CO2 forureningen den dag i morgen
Så vores samfund har intet andet valg end tilpasning til de stadig værre forhold vi vil opleve i fremtiden.
Men naturligvis skal vi gøre alt vi kan for at reducere CO2 forureningen. Vi må så håbe at vores efterkommere om 10.000 år vil værdsætte vores insats

Per Torbensen, Torben Bruhn Andersen, Bjarne Riisgaard, lars abildgaard, Leo Nygaard, Niels Mosbak, Janus Agerbo og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Det er ganske enkelt fascinerende at se den selektive skepsis, som udvises af tilhængere af status quo.
Økonomiske teorier betragtes som solid videnskab, et solidt fundament at bygge politik på. Uagtet at teorierne beskæftiger sig med et system, som igen og igen viser sig at være så kompliceret, at teoriernes forudsigelseskraft synes mildest talt begrænset.

Indenfor klimavidenskaben arbejder man med et ligeledes meget kompliceret system. Det er meget svært at forudsige noget som helst med rimelig præcision. Men når klimaforskere, på baggrund af indsamlet empiri og de bedst tilgængelige modeller, alligevel tillader sig at komme med advarsler, så står denne verdens Henrik Brøndum'er klar med en afvisende skepsis, der ganske enkelt ikke er rationel, set i lyset af deres store tiltro til de økonomiske modeller.

Når man oplever kognitiv dissonans, kan man enten ændre sin adfærd eller sine holdninger, sin måde at anskue verden på. Skeptikere i forhold til konsensus indenfor klimavidenskaben, tryller kognitivt problemet væk. Det er både latterligt og tragisk. i sin, alt for menneskelige, uformåenhed.

og så er der jo dette: http://i.imgur.com/up6yu.jpg

Steffen Nielsen, Jens Thaarup Nyberg, Jørn Vilvig, Morten Balling, Preben Bollerup, Niels-Simon Larsen, Dennis Berg, Karsten Kølliker, morten Hansen, lars abildgaard, Søren Roepstorff, Niels Mosbak, Bent Gregersen, Janus Agerbo og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Bent Gregersen

Ca. fem år efter den 1.oliekrise i 1973 har man,dvs klimaforskerne med FN´s klimapanel i spidsen, med megt høj sandsynhed advaret mod den igangsatte klimaændring. Den udløste politiske reaktion var at venstrefløjspartierne igangsatte foranstaltninger der skulle modvirke denne åbenbare trussel.
Reaktionen fra de blå var, som forventet, en afvisning af den mere og mere åbenlyse konsekvens –som altid er restløst og emblematisk for de blå: ideforladthed baseret på en defensiv politik der har som sit eneste mål at cementerer ”the establisment´s” små og store privilegier.

Per Torbensen, Niels-Simon Larsen, Janus Agerbo og Karsten Kølliker anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Niels-Simon Larsen

Nej jeg har endnu ikke laest Monbiet - det skal jeg maaske.

Jeg vidste heller ikke jeg var en sLaks troede naermere jeg var en Oerred - altsaa en Havoerred - slank og hurtigtsvoemmende.

"Nu har virkeligheden indhentet briterne, der står over for en regning på op mod ni milliarder kroner, vurderer forsikringsselskaberne"

Det er godt for væksten.

Henrik Brøndum

@Niels Mosbak

Jamen selvfoelgelig skal dem der har deres paa det toerre give en haand med - men hvis man bygger sit hus taet ved vandet ved man jo godt man loeber en risiko - hvis ikke maa man tage nogle laerepenge.

Den vigtigste grund til jeg ikke tror paa menneskeskabte klimaforandringer, er de store og pludselige klimaforandringer der helt sikkert ikke har vaeret mennskeskabte der er forekommet tilbage i tiden. Maaleusikkerheden taget i betragtning kan man ikke paavise nogen aarsagsvirkningssammenhaeng mellem menneskelig aktivitet og klimaet. At goere det vil svare til at sige til en mand der samtidig blev koert ned af en lastbil og af en cykel, at det var cykelen der gjorde det af med ham.

Vi har i Europa modarbejdet naturen længe. Vi har oplevet høj vandstand i floder længe.
Alligevel har vi ikke reageret ved at arbejde sammen med naturen. Spærrer vi for vandvejenes kapacitet ved maks påvirkning ved at spærre dem inde og fjerne de naturlige oversvømmelsesmuligheder, hævner de sig. Lægger man der oveni forøget nedbør, ser vi resultaterne nu overalt.
Når vi ser luftfotoerne fra England, tænker mange sikkert : Hvorfor ligger de huse dèr.

I lille skala kan vi her i landet aktuelt se krav om etablering af regnvands ledninger, hvor de ikke allerede er. Og jeg tænker - hvorfor skal regnvandet ned i rør udenfor tætte byområder, hvor der i forvejen er naturlige vandveje.
Dette er bare et lille eksempel på at vi ikke samarbejder med naturen, men modarbejder den.

Det er mange år siden vi så de første planer om byområder med ideer om naturlig afvanding.
De eksempler jeg kender, blev ikke til noget.
Dog etableres altid vandreservoirer ved nye områder - i min kommune.

Som Falstoft er inde på, skal vi tackle de aktuelle problemer nu og ikke sidde handlingslammet fast i diskussionen om menneskabt eller ikke.

Det er ikke første gang at de britiske øer oplever oversvømmelser. Men de bliver større og større. I 2007 stod flere områder under vand i England. Det samme år oplevede jeg i Irland, at en stor gammel bro blev skyllet væk for øjnene af os efter et heftigt skybrud.

Bent Gregersen

En lille fortælling fra Skotland:
For år tilbage fremkom der fra den skotske regeringen et initiativ til vindmølle udvikling i det skotske højland, som er kendt for et højt vindregime. Ordningen gik under navnet ”non fossil fuel obligation” og gik ud på at man indsendte forslag for opførelsen af vindmølleparker i højlandet og vælge den med det laveste betalingskrav, som så fik tilladelserne. Der vingen støtteordninger tilknyttet.
Et skotsk elselskab allierede sig så med en engelsk vindmølleproducen som så var ejet af et meget stort international -engelsk baseret- entrepenørfirma. Det havde så visse aftaler med elfirmaet. Målet var at få bremset ”fremmed producenter af el´s ” adgang til højspændingsnettet.

Da resultatet forelå viste det sig at majoriteten af buddene lå meget tæt, med ovennævnte vindmølleproducent var ca. det halve.

Budden kom fra udlandet og fra Skotland og ingen havde bemærket at det ikke var tvunget vinderen at opføre vindmølleprojektet. Det ville så vinderen ikke. Det er en af de måder ”the establishment” beskytter sine interesser. Disse er uforenelige med objektive mål. Fortællingen er blot en af et utal af fortællinger om de blås defensive politik vendt mod den vedvarende energi. Vedvarende energi kunne være indført for mange år siden, den er ikke økonomisk belastende og tjener almenvældet.

Selvfølgeligt vånder forsikringsselskaberne under de tilkomne enorme skadesbetalingerne.

Det vil ikke være tilfældet hvis der indtræffer en ”nedsmeltningskatastrofe” på et atomkrafrtværk. De kan nemlig ikke forsikres for skader i det omfang der er udsigt til. Der er simpelt hen ikke midler i forsikrengsbranchen, så det må så skatteborgerne betale.

morten Hansen, Niels-Simon Larsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Hvad med at presse ½-delen af de 150 bonusordninger hos toppen af de største af de inter- og nationale banker langs Themsen - så er de 9 milliard hurtigt hjemme.

morten Hansen, Per Torbensen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Brøndum skriver:
"- men hvis man bygger sit hus taet ved vandet ved man jo godt man loeber en risiko - hvis ikke maa man tage nogle laerepenge."

Hvis man bliver født på Maldiverne, så vidste man jo godt man løb en risiko, og så må man betale lærepengene.

morten Hansen, Henning Pedersen, Q Eight og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Brøndum skriver:
"Den vigtigste grund til jeg ikke tror paa menneskeskabte klimaforandringer..."

TROR???!?
Det er da ikke et spørgsmål om tro, din papand.

@Brøndum:
'Den vigtigste grund til jeg ikke tror paa menneskeskabte klimaforandringer, er de store og pludselige klimaforandringer der helt sikkert ikke har vaeret mennskeskabte der er forekommet tilbage i tiden. Maaleusikkerheden taget i betragtning kan man ikke paavise nogen aarsagsvirkningssammenhaeng mellem menneskelig aktivitet og klimaet'
Ok? Fordi klimaforandringer er sket tilbage i tiden (istiden er efterhånden en gammel nyhed) er det ikke noget argument for at det denne gang ikke er menneskeskabt - din argumentation hænger ganske simpelt ikke sammen
OG Jo der er efterhånden eftertrykkeligt blevet sandsynliggjort at det er menneskelig aktivitet der er årsagen denne gang. Hvad er det for en 'måleusikkerhed' du tænker på? Mener du at klimaforskerne har 'misset' noget du åbenbart har gennemskuet? Jeg tillader mig at tvivle. Men lad os høre!

Karsten Kølliker

”There is much more to global change, than just climate change”.

Hvem er ikke blevet præsenteret for den idé at samle alle forbryderne på en isoleret ø, og så kunne de røve, lemlæste og dræbe hinanden dér. Okay, forestiller vi os så at det store interplanetariske samfund havde fået en lignende idé om at samle alle misbrugerne på én planet, så er Jorden et rigtig godt bud på denne planet. Jeg kender ikke noget andet adfærdsmønster end misbrugerens til at beskrive med hvilken forrykt ligegyldighed vi fortsætter med at ødelægge vores livsgrundlag.

Vores virkelighedsforståelse, vores menneskesyn, vores politiske kultur, vores økonomiske systemer er så grundlæggende korrupte og dysfunktionelle at vi forekommer komplet ude af stand til at skabe forandringer og dermed magtesløse overfor de overvældende negative konsekvenser af vores handlemønstre.

Men er det i realiteten så svært? Ja, vi skal nedskalere, ja, vi skal forenkle, ja, vi skal decentralisere, og hvad så? Ikke ligefrem en opskrift på døden. Heroverfor ligner en fortsættelse af de kendte metoder i stadig højere grad netop denne opskrift på døden.

Der findes intet bedre absorbtionsmedium til optagelse af CO2 end et frodigt muldlag. Der findes ingen bedre ”svamp” til optagelse af kraftige regnskyl end et frodigt muldlag. Da John Deere udviklede stålploven og de europæiske bosættere begyndte at oppløje den amerikanske prærie, havde den i nogle områder en tykkelse på 1,5 m.

Danmark har drevet det industrielle landbrug til ekstremer, og har indenfor 50-60 årtier formået at fordrive al mulden af den danske landbrugsjord. I stedet har vi etableret en fødevareforsyning og en fødevareeksport, som anser det for økonomisk rationelt at investere 10-20 kalorier fossilt brændstof i hver enkelt produceret kalorie menneskeføde.

Tabet af muld er langt, langt, langt mere kritisk end tabet af regnskoven. Hvis ikke det er en form for dødsdrift, så ved jeg ikke hvad det er.

Misbrugerplaneten.

olivier goulin, Henning Pedersen, Esben Nielsen, Per Torbensen, Bent Gregersen og Lars Dahl anbefalede denne kommentar

Hvis britterne beslutter sig for at forhindre gentagelser af oversvømmelserne sker det på bekostning af store naturværdier i UK.

I modsætning til os i DK er der meget store overdrev og floder i UK og der er meget stor forskel på tidevandet i UK. Det giver en meget alsidig natur, langt ind i landet hvor floderne trækker ind.

Skal man sikre en stabil vandstand skal man sætte propper i mange steder, og det vil medføre en væsentlig nedgang i mangfoldigheden i naturen i kystnære områder i UK. I DK har vi forlængst ødelagt den naturlige variation, og vi har heller ikke de problemer man nu ser i UK.

Preben Bollerup

@Henrik Brøndum

Naturen har gennem hele jordens historie haft sine egne klimavariationer, det er fuldstændig rigtigt og kan bla. a. dokumenteres i de iskerneboringer man har lavet på Grønland samt masser af beviser rundt omkring på kloden. Hele dette system er komplekst og endnu ikke fuldt afdækket, da mange faktorer spiller ind, nogle mere end andre.

Noget af det man ved fra bla.a. iskerneboringerne er at der er en sammenhæng mellem luftens indehold af partikler, co2 og anden gas og så temperaturen, disse variationer har naturen selv skabt pga. vulkanudbrud, vind og havstrømme, nedbør og plantedække mv.

Derfor har vi mennesker også indflydelse på klimaet, fordi vi netop ændre så meget på det globale plantedække og udleder eller skaber frigivelse af enorme mængder af drivhusgasser.
Fordi der tidligere i verdenshistorien har været tider med naturlig global opvarmning og nedkøling, er derfor ikke et argument som fejer de menneskeskabte ændringer af vejen.

Klimaet vil uden tvivl ændre sig over tid uden der fandtes mennesker på denne jord, men det ændre sig også fordi mennesket "piller" så meget ved naturen i den målestok vi har nu.

Påvirkning af klima, vind og vejr en en ting, men der forsvinder/uddør også dyr og plantearter hver eneste dag pga. mennesket og mange balancer i naturen forrykkes af mennesker.
Hvad fremtiden bringer og hvad naturen kan holde til og hvordan den vil søge at finde nye balancer får vi at se, men i mellemtiden har vi valg og ansvar både som individer og som fællesskaber/kultur, fordi vi jo godt ved det, prøv at mærk efter i dit hjerte.

Jens Thaarup Nyberg

Henrik Brøndum:
"Maaleusikkerheden taget i betragtning kan man ikke paavise nogen aarsagsvirkningssammenhaeng mellem menneskelig aktivitet og klimaet. At goere det vil svare til at sige til en mand der samtidig blev koert ned af en lastbil og af en cykel, at det var cykelen der gjorde det af med ham."
Det første er usandt, forsåvidt der er en klar sammenhæng mellem menneskelig aktivitet og atmosf.´s co2 indhold, og der er en klar sammenhæng mellem dette og klima. Menneskelig co2 bidrag er positivt med nogleogfyrre procent indenfor de sidste 150-200 år.

Hvis nu det vár cyklen, der gjorde det af med ham?

http://en.wikipedia.org/wiki/Little_ice_age
http://en.wikipedia.org/wiki/Carbon_dioxide_in_Earth%27s_atmosphere

Morten Balling

@Henrik Brøndum

Jeg er stor tilhænger af skeptikere, men her tror jeg efterhånden man er nødt til at skele lidt til konsensus. Ud af alle de 2258 videnskabelige artikler om global opvarmning, som har været peer-reviewed i 2013, var der ÉN som ikke mente at den er menneskeskabt! Som Phil Plait skriver i linket nedenfor sætter forskere overordentlig stor pris på at udpege fejl via peer-review, så der ikke er nogen andre forskere som får æren for noget som er forkert.

http://www.slate.com/blogs/bad_astronomy/2014/01/14/climate_change_anoth...

så længe dem der tjener penge på den kortsigtede destruktion af planeten ikke har noget ansvar for skaderne sker der vel ikke andet end at der bliver snakket om det

England var et af de først lande til at kapitulere overfor Lomborgs gudsjammerlige nonsens.
Hans ansvarsforflygtigelse passede godt til eneglsk mentalitet, om at lade naturen gå sin gang, og at mannesket ikke skal gribe ind i hvad vorherre udretter. Det betaler de hvert år prisen for, for det her er jo ingen ny begivenhed, men noget der indtræffer årligt. Eneste variant er, at det er nye områder af landet, der rammes hvert år.
Tumberne i det engelske parlament vil hellere ofre mia af pund på at sikre sig mod islamiske terrortruler og hvad de ellers frygter, og det er jo ikke småting, når det ses på det kolossale overvågningsapperat, der er iværksat.
Men regnvejr? Det kan en ægte engelsk (konservativ og det er de alle) ikke tage sig af.

Er det så sort bedre her til lands? Tjah, nogle steder ja, men som vi så under de to storme i oktober og december, så er vores beredskab ikke særligt velfungerende. Også danske politikere er inficeret af Lomborgs ideer om at man ikke skal forebygge, men vente med at gøre noget, indtil vandet står op over dørtrinnet. Alm. logik burde ellers tilsige, at så er det forsent, men prøv lige at fortælle det til Lomborgs proselytter.

I øvrigt så er der i de senere års finanslove skåret ned på kystsikringen. Corydon og Vestager venner må jo mene, det ikke er nødvendigt.

Lasse Damgaard

Ro på. Væksten er lige om hjørnet også skal markedet nok klar den.
Det giver arbejdspladser og folk noget at stå optil - så kan vi gen begynde at forbruge også kommer vi i paradis.

I følge liberale tænketanke og ledende liberale regeringer, så kan det ikke vare længe før vi har helt styr på det.

Michael Kongstad Nielsen

Det er sjovt som det britiske meteorologske institut henviser til, at vejr-situationen i GB pt. skulle stamme fra problemer i Stillehavet. Det minder lidt om den danske officielle holdning om, at krisen kom til os udefra. Det er ikke GBs skyld, det er noget halvanden klode væk, som er totalt ude af vores hænder.

Men hvis man skal gøre noget ved klimatilpasningen i GB, er det nøjagtig de samme værktøjer som i Danmark. Det er vandet indefra kombineret med vandet udefra, der skaber oversvømmelserne. altså skal indvandet kunne flyde lettere ud, eller samles i bassiner, eller bedre endnu sive ned, ned i jorden. Og vandet udefra skal holdes tilbage med diger, sluser eller andet.

Preben Mollerup har helt ret i sin kommentar; de aktuelle oversvømmelser i England har ikke en pind med klimapåvirkningen at gøre; i netop England har man jo netop statistik som viser at der tidligere har regnet lige så meget som denne vinter, og hvor man man på det tidspunkt dårlig nok var begyndt på fossil afbrænding overhovedet!

Disse oversvømmelser lige som fx oversvømmelserne af Elben, Donau etc. skyldes primært at man har forhindret vandløbenes naturlige løb ved broer, bybebyggelse og kajanlæg. Yderst set handler det om et overbefolkningsproblem.

Den fossile afbrænding hænger egntlig også sammen med den voldsomme befolkningseksplosion, som vi har set i de sidste parr århundrede. Når vi skal få samfunde til at fungere ved en mere intensiv udnyttelse af naturen, er det uundgåeligt at der skal bruges mere energi per capita. Det alvorlige er ikke at verdens befolkning er steget med en faktor 10 i de sidste 200 år, men at hvert enkelt menneske i dag bruger 10-100 gange mere energi. Der er forskelillige bud på det her, men tendenser er klar, hvert enkelt menneske bruger i dag langt mere energi end for 200 år siden! Problemet er at denne "vækst" tilsyneladende helt nødvendig, når befolkningtætheden stiger!

Michael Kongstad Nielsen

De fossile afbrændinger og det stigende energiforbrug påvirker altså miljøet, men oversvømmelserne har ikke en pind med det at gøre - eller hvordan er det nu?

I øvrigt er jeg loren ved alle disse statistikker om hvor længe siden det er, at en lignende oversvømmelse skete. Som ved stormen Bodil i Danmark, hvor f. eks. Roskilde Fjord blev fyldt med vand og lidt til, blev det kaldt en 1000-års hændelse. Jo jo, det er nok muligt, men hvis et skulle have fundet sted for 1000 år siden, havde det garanteret andre årsagssammenhænge, end Bodils.

Om man nu er "klimaskeptiker" eller ej, så ER det nok en god ide, at vedligeholde eller sågar udvide kloaker, dræn og anden afvanding?
Måske ISÆR hvis man er "troende" mht. den kommende syndflod?

Og det har vist haltet lidt både i England, her og andre steder.

Men vindmølleparker og 100-årsperspektiv osv. er muligvis mere politisk "sexet"?
Dog måske næppe, når man står med r... i vandskorpen nu! ?

Michael Kongstad Nielsen

Jeg må indrømme, at jeg er temmelig skeptisk med hensyn til klimaet i morgen, om det vil arte sig vel og bringe sol og krokus i udspring, selvom det er mildt i år, man ved jo aldrig, når dagene længes kan vinteren strenges, så en portion skepsis er nok ikke af foragte. Men det er vist ikke det, der menes med "skepsis" i denne sammenhæng. Og Nic P., troen kan måske flytte bjerge, men ikke hybris.

Henrik Brøndum

@Dennis Berg

Nej jeg mener der gaelder saerlige forhold for Maldiverne .... hvor man ikke bare kan flytte vaek.
Mener du det er et samfundsansvar at udbedre evt. skader paa nyudviklede boliger i havneomraader, flodsenge etc. med stor herlighedsvaerdi saalaenge vandet arter sig .... eller maa ejeren indkassere et tab?

Henrik Brøndum

@Dennis Berg

Som papand eller and svoemmer jeg i det mindste ovenpaa ... du giver mig en lidt hoejere status end Niels-Simon Larsen's SLaks?

Nej, troen holder i hvert fald ikke kælderen tør, hvis hybris udarter sig i at ville styre det globale klima på langt sigt på bekostning af bl.a. vedligehold af kanaler, kloaker og dræn m.v. nu og i de senere år, hvilket desværre synes tilfældet nogle steder!?
Også i Danmark!
Men Connie Hedegaard m. fl. har da fået nogle gode rejser, som man nok kunne have fået nogle meter 100-årig kloak skiftet for i København f.eks.

Henrik Brøndum

@ Ole Falstaff, Torben Jakobsen, Preben Bollerup, Jens Thaarup Nyberg, Morten Balling

Jeg mener ikke at der kan argumenteres for at de nuvaerende klimaforandringer IKKE ER menneskeskabte.

Jeg mener heller ikke der kan foeres et sobert videnskabeligt argument for at de ER menneskeskabte. De kan ligesaa godt skyldes noget andet vi ikke ved hvad er.

Aarsager kan ikke iagtages - naar der i historien er set store klimaforandringer, sansyndligvis pga. solpletter, rotation i jordens spinakse, vulkanudbrud etc. kan det ikke udelukkes at det er disse forhold der skaber nutidens aendringer - hvis der overhovedet er nogen.

Jeg har tidligere arbejdet en del med at bevilge penge til medicinsk forskning/udvikling hvor argumentet for at midlerne floed selvfoelgelig var, at man havde fundet paa noget der kunne lede til bedre behandlinger. Det var ret forbloeffende at se hvor let det i flere tilfaelde var for en skrivebordskorporal som jeg, at skyde malurt i "hvad der helt sikkert virkede". Dem der arbejder med en sag er oftest meget intelligente og tilboejelige til at blive begjstrede for sagen - og det er kun sundt. Men det goer at de ikke ser evt. svagheder i deres egen argumentation.

Michael Kongstad Nielsen

Nic Pedersen (23.38)
- den hybris, jeg taler om, er overmodet til at fortsætte det "overkill" på kloden, som vi mennesker har gang i. Hybris afløses som bekendt af nemesis, og den kunne så være det monster-vejr, vi for tiden må stå model til.

Torsten Jacobsen

@Henrik Brøndum

Du skriver:
"Jeg mener heller ikke der kan foeres et sobert videnskabeligt argument for at de ER menneskeskabte. De kan ligesaa godt skyldes noget andet vi ikke ved hvad er."

Her er nogen der mener du tager fejl:
http://climate.nasa.gov/scientific-consensus

Her er en beskrivelse af fænomenet kognitiv dissonans;
http://psychology.about.com/od/cognitivepsychology/f/dissonance.htm

Erkendelse er første skridt i frigørelse.

Morten Balling

@Henrik Brøndum

Du er her i debaten så meget i mindretal, at jeg næsten får lyst til at bakke dig op, men det kan jeg ikke. Jeg er selv meget fascineret af Solens aktivitet, Little Ice Age mm.

Jeg forstår godt din skepsis. Et andet sted her på siden, brugte jeg argumentet: En flodhest kan ikke flyve. Jeg kan ikke flyve. Ergo er jeg en flodhest. Jeg skal være den første til at bakke op om at menneskeheden af og til ryger ud af en tangent i en fælles massepsykose.

Men: Vi ved med sikkerhed at CO2 er en drivhusgas. Vi ved også hvornår vi begyndte at lukke CO2 ud i atmosfæren, og vi har ret godt styr på forløbet. Lægger vi kurverne for CO2 og temperaturen oveni hinanden, er der en klar sammenhæng.

Jeg er ikke klimaforsker, men har også arbejdet med forskning, og argumenterne fra klimaforskerne er væsentligt bedre end det med flodhesten og mig som ikke kan flyve. Det vi ikke ved, er hvad den stigende temperatur kommer til at betyde. Vanddamp er en væsentlig værre drivhusgas end CO2, og der kommer mere vanddamp når temperaturen stiger. Isen på polerne reflekterer energien fra Solen proportionalt med isens areal. Så er der methan, men det tror jeg ikke vi skal snakke om nu, for så er der en del som ikke vil kunne sove i nat ;)

De billeder der er kommet fra England fortæller også den historie,at der bygges for tæt på floden,flodens naturlige leje eller seng er forsvundet,hvilket også er tilfældet i andre europæiske lande.Man skal nok føre områderne langs floder tilbage til den oprindelige tilstand,hvilket også vil gavne fugle og dyre livet og blive en liese for øjet.

morten Hansen, Bo Carlsen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Morten Balling

Der er noget en mod syv over denne debat - hvilket ikke er fair - I burde være mindst tolv (sorry Burt) - så godt med lidt støtte.

Jeg taber helt sikkert hvis jeg går igang med detaljer - men er det ikke rigtigt at i kridttiden var det i gennemsnit 13 grader varmere i Diskobugten i Grønland end i dag? Ligeledes har det været perioder hvor hele jorden var nedfrosset. Med den slags udsigter mener jeg det er overdrevent at invadere Kina og Indien millitært og tvinge dem tilbage til landsbyniveauet - er det ikke noget i den stil der skal til for at CO2 udslippet kommer under kontrol? Der er alle mulige gode grunde til at være skånsom overfor miljøet og spare på energien - men jeg sover fint om natten overfor argumenter fra både klimafolk i det røde felt og Jehovas Vidner.

Henrik Brøndum

Her er et investeringstips til klimafolkene: Hvis temperaturen vil stige bliver det ulidelig varmt at holde ferie ved Middelhavet - men dejlig lunt omkring Østersøen. Sælg sommerhuset i Spanien og køb i stedet et i Baltikum!

http://www.information.dk/460861?page=2 "97,1% af de seneste 20 års forskning konkluderer, at klimaforandringer er menneskeskabte"

http://www.information.dk/307135 "At kloden bliver varmere er et uomgængeligt faktum, lyder det fra en af klimaskeptikernes sidste bastioner. At den er menneskeskabt, er samtidig den eneste forklaring, der passer med videnskaben"

Her er for mig nogle af de stærkeste argumenter for, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Jeg forstår godt, at man vil bevare nuancerne og vente til man for alvor kan fastslå, at det man hører er sandheden, men det er altså dumt at vente til vi alle flyder som døde fisk i vandoverfladen.

Her lidt sentimental "propaganda" til at dulme kynismen, jeg håber at det virker. http://www.youtube.com/watch?v=EvEOWNfx7lY

Morten Balling

@Henrik Brøndum:

Selvom jeg hadede Lomborg i starten, indså jeg på et tidspunkt, at mit had delvist var baseret på, at jeg ikke lyttede på hvad manden reelt sagde. Da ti-øren faldt fik jeg et væsentligt mere nuanceret billede af manden.

Ift. den globale opvarmning er jeg til gengæld 100% stålsat på min holdning. Hvis vi ikke hurtigt får fingeren ud, er konsekvenserne fatale. Klimaet er en utroligt kompliceret ligevægt, og det er ikke noget vi kan fikse over kort tid. Det er korrekt at temperaturen har svinget enormt i Jordens historie, men aldrig tidligere så hurtigt som nu. Desuden medførte det tidligere enorme masseudrydelser. Det kan man se som en del af evolutionen, men i så fald er mennesket alvorligt truet som art. Man kan også kigge påskeøerne, for at få et eksempel på hvad der kan ske, når mennesker ikke forstår naturen. Og det var ovenikøbet lokalt.

http://en.wikipedia.org/wiki/Methane_catastrophe

http://en.wikipedia.org/wiki/Rapa_nui

Selv med de mere optimistiske beregninger af temperaturstigningen i resten af dette århundrede, får vi kollosale udfordringer. Noget som reinvestering af sommerhuset ikke kan løse.

Hvis man vil have et skræmmebillede på, hvor galt en drivhus effekt kan ende, kan man se på planeten Venus. Rigtigt meget tyder på at Venus tidligere har haft en atmosfære som mindede en del om Jordens. På et tidspunkt løb planetens klima løbsk, og idag er gennemsnits temperaturen på overfladen 462 gr C,og trykket er dermed så stort at amerikanernes første rumskib til Venus, blev mast som en øldåse i en skrotpresse. I det hele taget er det ret spændende at læse om Venus:

http://en.wikipedia.org/wiki/Venus

Sider