Interview
Læsetid: 5 min.

Et land i massepsykose

Intet er helligt i Den Centralafrikanske Republik, hvor civile lynches ved højlys dag og får deres kønsdele stoppet i munden. Krigsfotograf Jan Grarup har aldrig før taget så mange billeder, der er for voldsomme til at vise for offentligheden
Anti-balaka-krigere på en af deres baser i udkanten af Bangui, Den Centralafrikanske Republik. Herfra går de på natlige raids igennem områder, hvor de dræber enhver muslim, de måtte støde på

Anti-balaka-krigere på en af deres baser i udkanten af Bangui, Den Centralafrikanske Republik. Herfra går de på natlige raids igennem områder, hvor de dræber enhver muslim, de måtte støde på

Jan Grarup

Udland
15. februar 2014

Som udsendt til en række katastrofesituationer i nyere tid, har den hærdede krigsfotograf Jan Grarup set lidt af hvert. Men den brutalitet, der hersker i Den Centralafrikanske Republik, hvor han befinder sig netop nu, har alligevel chokeret ham.

»Jeg har set så mange mennesker, der ligger nærmest parteret på vejen med deres kønsdele i munden. Der er ikke noget, der er helligt her,« fortæller han på en ustabil telefonlinje fra hovedstaden Bangui.

Den Centralafrikanske Republik har i næsten et år befundet sig i en borgerkrigslignende situation, efter de primært muslimske Seleka-oprørere tog magten ved et statskup.

Seleka-oprørerne måtte opgive magten i december, men det har på ingen måde fået situationen til at falde til ro. En løst organiseret kristen milits kaldet Anti-balaka huserer nu, og de tøver ikke med at tage revanche for de overgreb, Seleka-styret begik. Menneskeretsorganisationen Human Rights Watch rapporterer om systematiske etniske udrensninger af civile.

»Med denne hast vil der, hvis den målrettede vold fortsætter, snart ikke være nogen muslimer tilbage i det meste af Den Centralafrikanske Republik,« udtaler Peter Bouckaert, organisationens mand i CAR, i en pressemeddelelse.

Det billede kan Jan Grarup nikke genkendende til.

»Der sidder stadig fire-fem enklaver af muslimer her i byen, og mange af dem har ikke fået mad i dagevis. For hvis de prøver at bevæge sig ud, bliver de slået ihjel. Så de sidder og venter på nogle specialstyrker fra nabolandet Tchad, der kan køre dem ud. Den seneste konvoj forlod byen sidste fredag. En mand faldt af en af lastbilerne, og han blev lynchet på stedet. Hvis en bil bryder sammen, så bliver alle i den slagtet, og en halv time senere er kun skelettet af bilen tilbage.«

»Det ene øjeblik kan der være helt roligt og næsten en form for dagligdag. Men lige pludselig samler en folkemængde sig, fordi de bliver uenige om et eller andet eller finder en, de tror er muslim. Og så går de bare i gang. Som forleden dag, hvor et barn kom til at krydse en vej, det ikke skulle have krydset, og fik skåret halsen over.«

– Hvad er det for nogle mennesker, der gør det?

»I forgårs var jeg ude på en stor Anti-balaka-base. De er utilregnelige og høje på stoffer. Der skal bare være en mand, der siger et eller andet, der kan misforstås, så tænder de af. De er ligesom pumpet op på volden,« siger Jan Grarup.

»Den der religiøsitet, som skulle ligge til grund for det hele, mærker man ikke hos dem overhovedet. De poserer og stiller op med deres våben og viser, at de er nogle satans karle, og at det er dem, der har magten. De fortæller alle sammen stolt om, hvor mange muslimer, de har skåret halsen over på. Og så kaster de sig rundt på jorden og fingerer, hvordan de vil gøre med de næste muslimer, de møder. Kommer der en muslim nu, så gør vi sådan, siger de. De stiller op som om, det er et teaterstykke.«

– Hvorfor skærer de kønsdele af og kommer i munden på ofrene?

»Det er en magtting, tror jeg. En mand, der har fået skåret sine kønsdele af og proppet dem i munden, han er pludselig ikke så mandig længere. Man får signaleret, at her bestemmer vi, og du er ikke noget.«

– Hvad siger de om deres motiver for at begå de her overgreb?

»Muslimerne skal bare ud af landet, færdigt arbejde. De har ikke noget at gøre her, vi er kristne. De har en masse, der skal hævnes, fra da Seleka-bevægelsen kortvarigt havde magten og også begik en masse overgreb.«

Blodrus og etnisk udrensning

– Du har jo mange års erfaring som fotograf i konfliktzoner. Hvor slemt er det her sammenlignet med andre konflikter, du har set?

»Jeg vil sige det sådan, at jeg har aldrig før været i en konflikt, hvor jeg tager så mange billeder, som jeg på forhånd ved ikke kan bruges, fordi de simpelthen er for bestialske. Men på et tidspunkt kan de forhåbentlig komme til deres ret i en krigstribunal i Haag, for det må der komme. Det her er simpelthen forbrydelser mod menneskeheden.«

»Jeg dækkede også folkemordet i Rwanda som en af de få vestlige fotografer. Og det, der sker her, har reminiscensen af det, der skete dengang. Der er den samme massepsykose. Den samme blodrus. Det er etnisk udrensning på den helt store klinge.«

– Hvad er der på de billeder, som ikke ville kunne bringes i for eksempel Information?

»Det er for eksempel et billede af en mand, der ligger med sin afhuggede penis i munden, fuldstændig skåret op og med hovedet halvt revet i stykker, mens der sidder en ung mand – eller stor dreng – og stikker en kniv i mavesækken på ham.«

– Hvordan kan Anti-balaka vide, hvem der er muslimer?

»Det kan man jo lokalt, og jeg er også begyndt at kunne se det. De klæder sig anderledes. Og så er der jo altid nogen, der kender nogen, der har hørt noget. Men der er jo også mange, der bliver slået ihjel på et falsk grundlag. Der er også kristne, der bliver fanget, og pludselig er der en, der siger, at han er gift med en muslim. Så bliver han slået ihjel.«

– Der er jo sådan set udenlandske soldater i landet, der skulle forhindre overgrebene. Hvorfor kan de ikke det?

»Der er masser af steder, hvor styrkerne fra den afrikanske union sidder og ser passivt til, fordi de er så meget i undertal, at de simpelthen ikke kan gøre noget. Hvis de skal have en chance, skal de have langt flere soldater. Her gælder kun den stærkes ret.«

– Er det bare blodsudgydelser og håbløshed det hele? Er der slet ikke noget, der fungerer normalt?

»Jo, drabene er ligesom centreret i nogle hotspots. Byen er næsten normalt fungerende i visse områder. Der er trafik, og der er patruljerende sikkerhedsstyrker. Og markederne kører fint. Alle de ting, der bliver røvet fra muslimske huse, kan du købe på markedet 50 meter nede ad vejen en time senere. På overfladen ligner det et ganske normalt gademarked, som man finder det i et hvilket som helst afrikansk land. Men folk har blod på hænderne, og håndgranater koster mindre end en chokoladebar.«

Se flere af Jan Grarups billeder fra CAR i denne fotoserie

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Danstrup

Sorry @Jørn --- jeg var ikke helt knivskarp nok til at gennemskue din pointe !

Lars R. Hansen

Jørn S, all right, du vælger ikke at se virkeligheden i øjene, og altså forskellene mellem kulturer og civilisationer og den måde det kommer til udtryk på også under konflikt, det din ret, når verden bliver for hård. Og det er åbenbart for hårdt for dig, at erkende Bosnien og Rwanda som væsensforskellig folkemord.

Og Frankrig havde hverken lod eller del i folkemordet i Rwanda, selvom det er en populær myte, Frankrig støttede Habyarimanaregimet, der netop blev dræbt af folkemordernes ledere, mod oprørerne. Frankrig sendte som det eneste land tropper ind i Rwanda for at standse folkemordet og det var vel at mærke med FN-mandat. Når tutsierne har problemer med franskmændene skyldes det dels den tidligere (altså før folkemordet) støtte til Habyarimanaregimet og dels at franskmændenes tilstedeværelse hindrede tutsierne i at tage den fuldfede hævn over hutuerne.

Jørn Stjerneklar

Kære Lasse
Jeg skriver det kort. Du skriver absolut på alle planer mod bedre vidende. Læs, oplev, men før du ved, og jeg er træt, så træt, af folk der skyder fra hoften, så kom ud i verden, hvor blodet flyder i stride strømme og skrivebordsgeneralerne ikke har et ord at skulle have sagt.

Og så hold din kæft om Rwanda og franskmændende, please. Og nu er jeg sød. Du ved intet, hvis jeg skal tro på det du skriver. Intet…...

Hvilken kultur er ikke en voldskultur? Selv Tibetanske munke bruger selvafbrændinger. Drevet derud, ja, men de bruger det.

Det virker lidt paradoksalt for verdenssituationen, at man plyndrer det meste af verdenen, for derefter at slå ud med armene, og udtrykke foragt over for den manglende civilisation. Spørger du mig, så har man nok forgrebet sig lidt, på begrebet.

Lars R. Hansen

Tak fordi du så konkret tilbageviser mine fejlagtige udsagn, Jørn S. Fordi du så tydeligt udpensler, hvordan folkemordet i Rwanda og Bosnien var ens, og de konkrete og faktuelle forskelle jeg anførte er uden betydning for forståelse af de hændelser eller lignende hændelser nu og i fremtiden. Du har nok ret i det er bedst at lade som om kultur ikke spiller nogen rolle i den slags...

Også tak fordi på så konkret peger på franskmændenes konkrete ansvarspådragende handlinger i forbindelse med hutuernes folkedrab på tutsierne i kølvandet på krigen mellem de to...

Og jeg holder gerne kæft om Rwanda, hvis du bare kan finde et eksempel på en faktuel forkert påstand fra min side om det folkemord, ikke mere af dit udenomssnak, men noget konkret.

Jørn Stjerneklar

@ Lasse Johansen
Bare brug lidt tid på lidt mere end det almindelige, altså en Google search, som er det folk strækker sig til i dag. De findes beviserne, især på fransk, materialet jeg skriver om her 20 år efter. Jeg er være bare lidt træt af almindeligheder, got it?

KH
Stjerneklar - over and out

Lars R. Hansen

Got it, Jørn S, du stejlede over nogen kan udtale, at civilisatorisk fernis ikke er totalt ligeligt fordelt over alle moder jords nationer. Og vel i erkendelse af den totale mangel på substans for det synspunkt valgte du at holde dig til de mere luftige og ukonkrete udsagn med undtaget de bastant og åbenlyst forrykte påstande, som fx at folkemordet i Bosnien og folkemordet i Rwanda var ens.

Det samme gælder for sidedebatten, hvor franskmændene gives et ansvar for hutuernes folkemord på tutsierne, og jeg kender historierne og argumenterne, ingen af dem kan bære anklagen mod Frankrig i lige den forbindelse. Lige så lidt som Danmark har et medansvar for overgreb begået i lande, der modtager dansk ulandsbistand.

P.S.

Når man siger 'over' siger man, at man er færdig med at tale og venter på svar, hvorfor det ikke giver mening at tilføje 'out', der betyder man ikke venter på svar.

Peter Hansen
Du skriver:
"måske det også ville gøre underværker, hvis nogle flere etnologer begyndte at få nogle stipendier til at arbejde ude i verden og gøre os klogere på, hvad der fremkalder disse irrationelle og bestialske situationer, når samarbejde og tolerance kunne gøre befolkningen velstillet."

De irrationelle og bestialske situationer, som du kalder dem, er beskrevet og kortlagt med meget stor nødagtighed af Stanislav Grof, læs bogen" introduktion til den indre rejse" og specifikt BPM 3 fasen.

Den franske præsident undskyldte i 2010 Frankrigs medvirken til Rwandas folkemord
http://www.information.dk/225629
Forud var gået række afsløringer som led i den afdækning, som Stjerneklar nævner - der er selvfølgelig masser af steder at læse om det, men her er i hvert fald en artikel jeg skrev her i bladet
http://www.information.dk/222353
VH Lotte FK

Lars R. Hansen

"Den franske præsident undskyldte i 2010 Frankrigs medvirken til Rwandas folkemord"

Nej, det gjorde han ikke, han citeres for:

"Det, der skete her, er uacceptabelt. Det tvinger det internationale samfund, inklusiv Frankrig, til at reflektere over de fejltagelser, der holdt det fra at forebygge og standse denne afskyelige forbrydelse"

Og hverken Sarko eller nogen anden fransk præsident eller ledende politiker har udtalt, at Frankrig medvirkede i folkemordet og naturligvis heller ikke undskyldt for noget sådan. Det er simpelthen et faktuelt forhold. At Frankrig beklager det ikke gjorde mere for at forbygge eller standse folkemordet er noget ganske andet.

Lars R. Hansen

Man kan givetvis finde lignende udtalelser om Rwanda fra danske politikere, hvor man undskylder eller beklager man fra dansk og international side ikke gjorde mere for at hindre eller standse folkemordet, hvad ikke betyder nogen dansk politiker har indrømmet eller undskyldt nogen dansk medvirken i folkemordet.

Forskellen er, at Frankrig bl. a. militærtrænede og uddannede folkemorderne, leverede våben til dem meget langt hen i forløbet, hjalp dem politisk på regeringsplan så længe som muligt og reddede og beskyttede dem, da Kagames hær begyndte at kæmpe dem tilbage, og da det internationale samfund begyndte at træde ind. Såvidt jeg ved, vandrer folk som Madame Agathe (Habyarimana, også kendt som Madame Folkemord) i øvrigt stadig frit og fornøjet omkring i Paris, fordi Frankrig har nægtet at udlevere hende til retsforfølgelse.

Lars R. Hansen

Ja, Frankrig støttede regeringen mod oprørerne. Det er ikke til debat.

Så sker der et kup, der dræber 'Frankrigs ven' i Rwanda, Habyarimana, hvis enke umiddelbart herefter søger og får fransk beskyttelse, enken, der rigtig nok trods alle øgenavne(som Lotte åbenbart tillægger vægt? Hvad mener Lotte ellers enken har gjort sig skyldig i?) fortsat afvises udleveret til det nuværende regime af franske domstole.

Det nye kupregime foranstalter herefter folkemordet, der i praksis begås af store dele af majoritetsbefolkningen på minoritetsbefolkningen. Det sker i konteksten af krig mellem huturegeringen støttet af Frankrig og tutsioprøret støttet af Uganda.

Frankrig støtter ikke folkemordet, hverken militært, logistisk eller politisk, men det begås rigtig nok også af folk, der gennem fransk støtte til Rwandas regering tidligere har modtaget fransk uddannelse og træning eller er bevæbnet med våben anskaffet gennem fransk bistand, Frankrig er støtter på ingen måde folkemordet, men har tidligere støttet de folk, der står bag folkemordet.

Derimod sætter Frankrig tropper ind for standse folkemordet, det vil sige franske tropper bliver sat ind mod hutuer, herunder folk, der tidligere har modtaget fransk støtte via den franske støtte til regeringen, franskmændene sætter ikke militært ind mod tutsierne, der siden vinder krigen og magten.

Frankrig er ikke medskyldig i hutuernes folkemord på tutsierne, selvom Frankrig tidligere støttede huturegimet mod tutsioprøret, man må rimeligvis skelne mellem tidligere støtte til huturegeringen i den militære kamp mod tutsioprøret og så hutuernes efterfølgende folkemord, det er to forskellige forhold.

Under alle omstændigheder har Frankrig ikke "tilstået" sin påstået medvirken i folkemordet og som naturlig følge heraf heller ikke undskyldt sin medvirken i folkemordet. Frankrig har som godt og vel alle vestlige lande beklaget det internationale samfund ikke handlede hurtigt nok for at forhindre folkemordet.

Jørn Stjerneklar

@ Lotte Folke Korsholm

Lad være med at diskutere med Lasse Johansen, bare et godt råd :) Han troller, så det er en fornøjelse. Og hans udlægning af historien er godt nok farverig, men har intet med virkeligheden at gøre. Han har åbenlyst ikke læst på stoffet og henholder sig til en meget gammel udlægning af Frankrigs rolle, som for længst er blevet lagt i massegraven. Fred være med ham.
Den onde madame går stadig frit rundt, men nu, hvor Frankrig har arresteret den første af de mange tusind folkemordere de har gående rundt i landet, kan vi da håbe på at Den Sorte Enke endelig kommer ind og spjælde for hendes modbydelige ugerninger og forbrydelse mod menneskeheden. Dog vil jeg se det, før jeg tror på det. Det var jo hende der ledede folkedrabet sammen med sine brødre, bl.a. og hun står øverst på listen over eftersøgte folkemordere i Rwanda. Hendes efternavn er i øvrigt Kanziga, ikke Habyarimana, og hun var/er leder af Akazu, den lille kreds der stod bag folkedrabet.

Lars R. Hansen

Jørn S, du fortsætter hvor du slap, hva. Men spørg dig selv, hvorfor enkens bror blev frikendt af ITCR, og spørg også dig selv, hvorfor Agathe ikke var tiltalt af ITCR, men kun eftersøges af det nye tutsiregime...

"Leder af folkedrabet" sludder og vrøvl! Med kuppet og mordet på hendes mand var hun politisk marginaliseret i fransk eksil, men ikke desto mindre en hadet figur i tutsikredse som følge af den årslange konflikt mellem parterne før folkemordet. Jeg troede du havde bare lidt viden om Rwanda og den politiske situation før, under og efter folkemordet...

Lasse Johansen..
Måske kunne du komme med bare en enkelt lillebitte kilde, som støtter dit synspunkt? Jeg kan ikke finde nogen. Derimod har jeg fundet dem nedenfor.
Hvis man ved en person er pyroman og alligevel gir ham en æske tændstikker og ovenikøbet vender ryggen til, når han sætter ild til huset, så har man altså et medansvar for branden. Det gælder så osse USA og Irak.
http://www.e-ir.info/2012/04/07/rwandan-genocide-failure-of-the-internat...
http://www.nytimes.com/2008/08/15/opinion/15iht-edkinzer.1.15328850.html
http://en.wikipedia.org/wiki/Role_of_the_international_community_in_the_...

Lars R. Hansen

Jørn V.

Tutsiregimet har rigtig nok beskyldt Frankrig, herunder Mitterrand, Alain Juppé, Dominique de Villepin og Balladur blandt flere for at have planlagt, samt franske soldater for aktivt at have deltaget i, folkemordet i deres "uafhængige rapport" fra 2008. Og det er den rapport fra tutsiregimet dit andet link, en kronik, omhandler, hvor jeg ikke finder regimets rapport og dens anklager troværdige. Det gør du åbenbart?

Dit første link, en for mig fuldkommen ukendt, Dominique Maritz' essay tillæger jeg ingen særlig vægt, og hans konklusion om tre de vigtigste årsager (1) efter Somalia ønskede stater og UN ikke at intervenere i afrikanske konflikter, 2) nationale interesser, USA havde ingen i landet, mens Frankrig havde interesser, men "actively contributed to the genocide" og 3) at pressen ikke dækkede konflikten og dermed skabt folkeligt pres for indgriben) mener jeg ikke han formår at løfte punkt to.

Ser vi på denne essays begrundelse af punkt to, så henvises der i brudstykker til andre kilder (bøger som journalist Linda Melverns "A people betrayed: The role of the west in Rwanda’s genocide" og Pruniers "The Rwanda Crisis: History of a genocide" bøger jeg ikke har læst, og derfor ikke kan vide, om de kan bære essaysens påstande, men det forekommer de endnu engang blander fransk støtte til regeringen i dens kamp mod oprørshæren sammen med fransk støtte til kupregimets folkemord og tillægger hændelser og udsagn mere vægt end de kan bære for konklusionen: Af Frankrig aktivt bidrog til folkemordet.

Til din henvisning til wiki kan jeg dårlig sige andet end wiki citerer kilder, der giver frankrig skylden (fx rapporten fra tutsiregimet) og kilder der frikender Frankrig (fx en parlamentsundersøgelse) så hvad er det lidt nærmere du mener jeg skal forholde mig til fra wiki?

Og hvilke af mine udsagn er det du efterlyser kilder til? Det meste jeg skriver er en samlet kildekritisk vurdering af et væld af forskellige kilder sammenholdt med egen baggrundsviden og oplevelser samt den smule fornuft jeg selv kan mønstre...

Det klinger hult, når man samtidig spanker Tyrkiet, for Armenien. Jeg kan nu heller ikke erindre, at der er kommet de helt store indrømmelser.

"Den belgiske senator Alain Destexhe, der har stået i spidsen for den belgiske Rwanda-kommision, stillede onsdag i Le Monde det retoriske spørgsmål, om der overhovedet ville have været noget rwandisk folkemord uden Frankrig? Frankrig støttede ikke bare folkemorderne politisk, men også med soldater, våben og endog militær træning, opregnede han: »Uden Frankrig var regimet kollapset.«"

Lars R. Hansen

Hvis vi skal bruge Destexhes logik, så var det Tyskland, som skal have skylden for det armenske folkemord, for Tyskland støttede med våben, træning, soldater foruden hvilke riget ville være faldet sammen...

Destexhe kan ikke skelne mellem støtten til regeringen, der blev kuppet og så det efterfølgende folkemord...

Lars R. Hansen

Måske nogle her simpelthen ikke kender forløbet?

Frankrig støttede den rwandiske Habyarimanaregering mod tutsioprøret/invasionen, og redder deres bacon et par gange, og bliver i den forbindelse ret upopulær hos tutsierne. Efter flere års konflikt indgås der en fredsaftale mellem Habyarimanaregeringen og Tutsioprørerne, som også indeholder en magtdelingsplan. Frankrig har støttet fredsforhandlingerne og støtter også aftalen politisk. Der indsættes en lille FN-styrke for at tilse aftalens implementering. Det sker ikke. Habyarimana dræbes, det samme gøre flere regeringsmedlemmer samt politiske støttere. Regeringsmagten kupes af hutuekstramister, der indleder folkemordet. Det magtapparat de nye magthavere har overtaget fra den tidligere regering er rigtig nok blevet skabt med fransk støtte og bistand, men man kan dermed rimeligvis ikke sige, at Frankrig derfor har støttet folkemorderne.

Man dog kan sige, at Frankrig (især, men sammen med resten af det internationale samfund) var for langsom til at reagere på, erkende og vedkende kupregeringen havde gang i et folkedrab, men Frankrig har ikke bistået eller medvirket i folkemordet. Der er i hvert fald indtil videre ingen bæredygtige beviser, indicier eller holdbare forklaringer på noget sådan.

At nogle kan komme til en anden konklusion, har nok mange forskellige motiver og årsager.

Lars R. Hansen

Der var en, dermente, at vesten ville have gjort mere, hvis det var muslimer i CAR, som begik overgreb på kristne. Og overser det faktisk var hvad der foregik, de overvejende muslimske og udenlandske oprører fra nord begik overgreb og massedrab på kristne i syd, og det førte ikke til nogen særlig vestlig eller fransk reaktion. De kristne gav så igen med samme mønt og voldsspiralen kører...

soren majgaard

Der blev slået 80 mennesker i hjæl af politiet i Ukraine i februar. Very bad. Der blev slået en mængde mennesker i hjæl i den Centrale Afrikanske republik i religiøse overgreb. Det var kristne der gjorde op med muslimers overgreb. Men ret skal være ret. Det er skidt når fernissen er skrællet af. . Fra begge sider. Men det kan blive meget værre. Læs blot om hvordan man stoppede de otomanske styrker i Rumænien for 800 år siden.
Og vi læser med rædsel at de ekstremistiske islamister halalslagtede 300 børn og kristne i Libyen i februar alene, men mange flere i andre måneder. Men det nævnes ikke i Information . Det er jo så langt væk. Men kunne grunden være at man er bange for eksporten af halalslagtede kyllinger til Mellemøsten ? Er det i virkeligheden ikke der, at skoen trykker. Vi lader os kujonere af gridskeden og eksporteventyret.

Sider