For omkring en måned siden blev fem demonstrerende fabriksarbejdere skudt af det cambodjanske militær. Tungt bevæbnede soldater opløste den overraskende folkerige forsamling med geværer og elektriske køller, og regeringen indførte et forbud mod at forsamle sig. Fem blev dræbt. Hundredvis såret. Og 23 mennesker blev arresteret.
Det scenario er velkendt i Cambodja, hvor politik på gadeplan ofte udvikler sig ganske voldsomt. Men der er en ting, der ikke er som det plejer at være: I sidste uge brød en gruppe buddhistiske munke forsamlingsforbuddet. Med bare fødder, orange gevandter og alvorlige miner samlede omkring 100 munke sig foran kongepaladset for at protestere mod regeringen og kræve de 23 arresterede demonstranter løsladt.
Det er den sidste i en række sager, hvor munke har spillet en aktiv rolle i politiske uoverensstemmelser i Cambodja. Og det er opsigtsvækkende af to årsager, mener Alexandra Kent, som er medforfatter til bogen People of Virtue: Reconfiguring Religion, People and Power in Cambodia og forsker ved Gøteborg Universitet.
Den ene er, at munke i Cambodja har en rolle som moralske ledere – de er apolitiske og deltager ideelt ikke i verdslige konflikter.
Den anden årsag er, at det er en offentlig hemmelighed i landet, at en stor del af de ledende munke er politisk allieret med regeringen. Endda landets allerøverste religiøse leder, Tep Vong, har adskillige gange udtalt sin tilslørede, men alligevel gennemsigtige, støtte til premierminister Hun Sen og hans kabinet. De menige munke indordner sig som regel under deres åndelige leder.
Men det forgange år har været anderledes, end det plejer. Nu ser det ud til, at munke deltager i protesterne mod regeringen, siger Alexandra Kent.
Korrupt buddhistisk lederskab
Årsagen er, lyder det fra Pech Pisey, som er direktør for Transparency International i Cambodja, at de buddhistiske ledere ikke selv efterlever det, som de siger, munkene bør leve op til. Toppen af den politiske elite i Cambodja er dybt korrupt, og med de tydelige tætte bånd mellem de to magtfulde grupper kan det dårligt undgås, at buddhistlederne er lige så korrupte som magthaverne, forklarer han.
»Der er ikke nogen konkret dokumentation af omfanget af korruption i buddhismen i Cambodja. Men der er en generel forståelse af, at der er en del korruption iblandt det religiøse lederskab. Jeg vil sige, at der er en høj risiko for korruption her,« siger han.
Det er et følsomt emne i landet, hvor 90 procent af befolkningen bekender sig til buddhisme. Religionen er en integreret del af samfundet, og buddhistmunkene er øverst i det sociale hierarki.
Religiøse praksisser er involveret i alle niveauer i det cambodjanske system, hvad enten det drejer sig om en højtid, nytår eller en personlig begivenhed. Det er altid relateret til religionen. Munkene er en vigtig del af cambodjanernes dagligdag, forklarer Pisey. Men dobbeltmoralen er til at få øje på, siger han.
»Når jeg rejser ud i provinsen, så ser jeg pagoder, der er meget, meget smukke og flot udsmykkede. Og de viser, at området har respekt for Buddha. Men jeg synes også, de viser noget upassende. Mange af områderne er meget fattige. Hvorfor bruger de ikke nogle af de penge på at hjælpe i stedet?«
Strukturelt problem
Det er dog ikke et spørgsmål, der vinder genklang i den cambodjanske befolkning, forklarer han, for i det buddhistiske land gør munkene altid det rigtige. Samfundet hviler på tre grundpiller: nation, konge og religion.
Nationen er selve folket – som i den nyere historie har gennemgået folkemord, besættelse, kup og borgerkrig. 23 procent lever ifølge tal fra Unicef under fattigdomsgrænsen.
Den anden grundpille – kongen – har gennem historien været et stabilt holdepunkt for landet. Kong Norodom Sihanouk (1922-2012) var en karismatisk leder, der styrede Cambodja – både som konge og ad flere omgange som premierminister – i tres år. Selvom han abdicerede i 2004 og lod sønnen Norodom Sihamoni overtage tronen, var det ham, cambodjanerne mente, når de talte om ’kongen’.
Og tilbage er der: religionen.
Strukturen i munkeordenerne er meget lig opbygningen i den sekulære verden. Der er en ledende munk i alle pagoder, og derfra går det hierarkisk opad indtil den allerøverste munk på toppen, The Great Supreme Patriarch. Det er Tep Vong.
»Jeg tror, de fleste cambodjanere ser Tep Vong som en marionetdukke for Hun Sen (premierministeren, red.) og hans kumpaner. Jeg kan ikke bevise det, naturligvis,« siger Alexandra Kent.
Men problemet er, at den cambodjanske befolkning i deres kamp for at genopbygge en smadret nation vender sig mod buddhismen for moralsk lederskab, forklarer hun. Det er det, der giver cambodjanerne håb og kræfter til at genopbygge landet.
De tætte forbindelser til Cambodjas notorisk korrupte og ofte temmelig brutale regering svækker deres status og dermed det religiøse fundament, som samfundet hviler på.
De aktive munke
Og nu har flere nylige sager – som de forsamlede munke med det regeringskritiske budskab – vist, at der inden for institutionen buddhisme i Cambodja også er en gruppe, der ikke længere vil påtage sig rollen som iagttager.
Det gælder for eksempel munken Luon Sovath, der har engageret sig i kampen mod jordtyveri fra fattige cambodjanere. Og samfundsdebattøren Heng Monychenda, der har udviklet begrebet dhammakrati, en sammentrækning af ordene dhamma – det buddhistiske regelsæt – og demokrati.
Den udvikling er bestemt ikke noget, Tep Vong og det buddhistiske lederskab godkender, siger Kent.
»De vil naturligvis sige, at det ikke er munkenes rolle at være politisk aktive og deltage i demonstrationer. Men det siger de alene, fordi det er opportunt for deres position, selvom det er pakket ind i et hensyn til religionen,« forklarer hun.
Uagtet lederskabets formaninger, så er der forandring på vej i Cambodja, lyder vurderingen fra både Kent og Pisey. Lige nu er der to mulige udviklinger, mener Kent: Det kan lykkes de aktive munke at få påbegyndt en omdefinering af den buddhistiske rolle – og bruge buddhismen som en platform for udvikling mod demokrati. Eller det kan lykkes regeringen at slå den gryende forandring ned.
»Der er en meget mere udtalt utilfredshed, end jeg tidligere har set, men jeg ved det ikke. Det er svært at sige, hvordan det udvikler sig,« siger hun.
