Læsetid: 4 min.

Overbefolkning er Egyptens seneste plage

Der blev i 2012 født over en halv million flere nye indbyggere end i 2010 i et Egypten, der allerede kæmper med stor arbejdsløshed og tiltagende knaphed på naturressourcer. Fortsætter befolkningsvæksten, vil Egypten på få årtier overhale både Japan og Rusland i folketal
Over de seneste 40 år  Egyptens befolkning næsten tredoblet, og befolkningen står til i 2050 at udgøre knap 138 mio. indbyggere, der stortset er samlet i kun otte procent af landets samlede areal – primært Kairo. Her betyder manglen på boliger, at folk i stort tal er rykket ind på blandt andet på kirkegårde som ’De Dødes By’, hvor adskillige hundredetusinde menes at bo i kirkegårdens grave.

Marco Longari

19. februar 2014

I Egypten er befolkningsvæksten eksploderet inden for de seneste tre år. Ifølge den seneste statistik blev der i 2012 født hele 560.000 flere nye egyptere end i 2010. Det er den største registrerede tilvækst på to år, så længe tilbage Egypten har demografiske data. Stiger tilvæksten i folketallet i samme takt, vil landet i 2050 nå op på et indbyggertal på 137,7 millioner – og dermed få en større befolkning end både Rusland og Japan.

»Det er den kraftigste stigning, vi nogensinde har set i egyptisk historie«, siger Magued Osman, direktør for Baseera, Egyptens vigtigste statistiske institut. »For en toårsperiode er dette en uhørt stor tilvækst«.

Egyptens stigende folketal ligner en tidsindstillet social bombe: Ikke blot vil Egyptens allerede udtyndede ressourcer blive sat under stigende pres – det egyptiske arbejdsmarked vil formentlig aldrig kunne opsuge så mange nye unge. Dette vil føre til forøget social frustration af samme art som den, der indirekte førte til opstanden i 2011. Allerede i dag er 60 procent af egypterne under 30 år.

»Vi vil ikke kunne sikre et ordentligt uddannelsessystem med så mange mennesker«, forudsiger Osman.

»Når befolkningen stiger, får vi også brug for flere skoleklasser. Fra 2006 til 2012 så vi en tilvækst i fødselsraten på 40 procent, som betyder, at vi får brug for 91.000 nye skoleklasser – bare for at fastholde samme klassestørrelse. I forvejen er der mindst 40 elever i en typisk klasse, i nogle guvernementer hele 60«.

Ingen kontrol under Mursi

Hvert år kommer over 800.000 nye unge egyptere ud på et jobmarked, som for tiden har en arbejdsløshedsprocent på 13,4. Med uforandret fødselsrate og en faldende dødsrate må arbejdsløsheden forventes at stige hurtigt. Dette vil yderligere nære den folkelige utilfredshed.

»Vi har allerede en meget høj arbejdsløshed, især blandt universitetsuddannede og unge«, siger Hussein Sayhed, professor i statistik på Kairo Universitet og demografisk konsulent for FN.

»Når der ikke håb og ikke findes jobmuligheder, bliver disse mennesker frustrerede, hvilket er en farlig kilde til social uro. Netop denne mekanisme var en medvirkende årsag til opstanden i 2011«.

En ekspanderende befolkning vil også dræne Egypten for naturressourcer. Landet lider allerede i dag under kritisk knaphed på vand, energi og hvede, og mangler de udenlandske valutareserver, det behøver til indkøb af ekstra forsyninger. »Knaphedsproblemer mærkes i dag overalt i Egypten«, siger Hala Youssef, chef for Egyptens Nationale Befolkningsråd (NPC).

Eksperter fortæller, at Egypten for alvor begyndte at slække på befolkningskontrollen i de sidste år af Mubaraks regeringstid, og i kaoset efter hans fald blev den ignoreret. Da den konservative islamist Mohammed Mursi blev valgt som præsident i 2012 blev den forsømmelse sågar officiel politik. Hans regering erklærede offentligt, at den ikke anså befolkningskontrol for noget statsanliggende.

»Jeg kan huske, at Mursis minister kom til et møde i FN’s befolkningsfond om familieplanlægning og sagde, at familieplanlægning ikke var noget, den egyptiske regering ville prioritere længere«, husker Hala Youssef.

Under Mursi blev befolkningskontrol betragtet som et angreb på det traditionelle familieliv og som sådan utåleligt for hans socialkonservative Muslimske Borderskab. Ifølge Husseins Sayeds kolleger havde Broderskabets medlemmer selv i gennemsnit en familie på seks børn »og var derfor ikke særligt glade for programmer, der opfordrede folk til at nøjes med to børn«.

Mange årsager

Men ifølge Osman er de senester årtiers styrkelse af ’islamiske familieværdier’ kun en del af forklaringen på befolkningseksplosionen. Ændringer i den egyptiske boliglov i 1990’erne gjorde det lettere for par at gifte sig og flytte sammen, hvad der også kan have givet flere graviditeter. En lav kvindelig beskæftigelsesgrad kan ligeledes have ført til et større fokus på moderskab.

Familieplanlægning er dog så småt på vej tilbage på regeringens dagsorden, siger Youssef, der dog understreger, at programmerne vil bygge på frivillighed.

Omkring 65 procent af de egyptiske kvinder bruger en eller anden form for svangerskabsforebyggende middel. Men Youssef håber, at flere vil følge trop, når de indser de økonomiske og helbredsmæssige fordele ved at få færre børn.

»Det er deres egen ret at vælge, om de vil bruge familieplanlægningsmetoder eller ej«, siger hun. »Men de skal i al fald vide, hvad risiciene er ved ikke at gøre det«.

Befolkningen i Egyptens sydlige landdistrikter, hvor analfabetisme stadig er udbredt, udgør 25 procent af det samlede indbyggertal, men tegner sig for 41 procent af de nye fødsler, fremgår det af tal fra Baseera.

Lille politisk bevågenhed

Svangerskabsforebyggende midler må suppleres med andre tiltag, hvis Egypten skal udvikle en effektiv strategi til at inddæmme sin befolkningsvækst. Landets næsten 85 millioner indbyggere er koncentreret i et område, der kun udgør 8 procent af det overvejende ørkenagtige land. Overbefolkning vil i nogen grad kunne modvirkes ved genbosættelser i de mere tyndt befolkede egne. Afgørende bliver det også at skaffe nye arbejdspladser samt bedre sundhedspleje og uddannelse.

Youssefs NPC har udviklet strategier, der omfatter bedre uddannelse til piger, genbosættelser, kampagner mod børneægteskaber og uddannelse af unge om seksuel og reproduktiv sundhed samt familieplanlægning.

Men om Egyptens politiske klasse forstår, hvor stor betydning sådanne initiativer vil kunne få for Egyptens fremtid, er højest uvist, vurderer Sayyed.

»Horisonten for disse problemer er meget lang – og rækker længere, end politikere plejer at tænke«, siger Sayed.

»Som regel vil politikere have hurtige løsninger, der kan styrke deres ry her og nu. Men i forhold til demografisk udvikling er der brug for langsigtede visioner«.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu