Læsetid: 5 min.

Russiske medier: ’Fascistiske hooligans bag væbnet kupforsøg i Ukraine’

Oprøret imod præsident Janukovitjs regime er sponseret og iscenesat af vestlige agenter, er budskabet i de statskontrollerede russiske medier
22. februar 2014

Under normale omstændigheder anses onlinemediet newsru.com for at være en af de ganske få rudimenter af russisk pressefrihed. Newsru.com hører til de sidste rester af Putin-modstanderen Vladimir Gusinskijs medieimperium og spejler alt sit indhold på amerikanske servere for at beskytte det mod angreb fra Kreml. Men i disse dage er selv newsru.com inficeret af stemningen i det statskontrollerede russiske mediebillede: »I Kijevs centrum gennemføres en større antiterroristoperation«, lød overskriften for dets dækning af tirsdagens blodige sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og demonstranter.

Og da ukrainsk politi i forgårs skød på ubevæbnede civile – dette var tydeligt i flere af dagens onlinetransmissioner – meddelte tv-stationen RT, at »myndighederne i Kijev autoriserer brug af skarp ammunition til selvforsvar mod bevæbnede demonstranter«.

Moskvas propagandamaskine kører med andre ord for fulde omdrejninger. Og da de fleste russere får deres informationer fra de større tv-stationer og aviser, er deres forståelse af situationen i Kijev entydig: En flok af højreorienterede fascistiske hooligans fra Vestukraine forsøger at gennemføre et væbnet kup, og oprøret organiseres og finansieres fra USA. Russisk stats-tv viser interview med påståede demonstranter, der hævder, at de er blevet betalt for at protestere. Sådanne ’afsløringer’ er almindelige i de russiske medier, når folk går på gaden for at udtrykke deres utilfredshed – det så man også mod russernes demonstrationer mod valgsvindel i deres eget land i 2011 og 2012.

’Porgromanstifterne’

De russiske mediers sprogbrug siger det hele. Politiets nedkæmpelse af demonstranter med skarpe skud bliver til »antiterroroperationer« og »indsatser mod ekstremister«, og i stedet for »demonstrationer« bruges udtrykket »uroligheder«, mens de protesterende aktivister konsekvent kaldes for »pogromanstifterne«.

Mange tv-journalister fra Moskva rapporterer fra centrum af storbyen Kijev i samme kølige, teknokratiske stil, som man i sin tid så det fra Tjetjenien: »I løbet af 12 timer har ukrainske sikkerhedsstyrker gennemført en specialoperation på Maidan-pladsen for at rydde barrikader og teltbyer,« udtalte korrespondent Airat Schawalijev med udtryksløst ansigt over for kameraet fra den Gazprom-ejede NTV-kanal.

For at føre »antiterroroperationerne i Ukraine til ende«, siger nyhedsoplæseren på det statslige tvs kanal 1, »vil der nu også blive indsat militær« i en tone, som om han var lettet. Forståeligt må man sige, for han fortsætter med at tale om »progromanstifterens mord, brandstiftelser, overfald og angreb på politiet« og om, hvordan »pogromanstifterne fra de besatte regeringsbygninger har affyret titusindvis af skud fra hundredvis af geværer«.

Skylden for, at det er kommet for vidt, må bæres af de vestlige politikere, der har givet »gadebøllerne grønt lys« i stedet for at støtte regeringens forsøg på at »genoprette ro og orden«.

»Det blod, som er udgydt, klæber til de vestlige repræsentanters hænder,« tordner Kreml-propagandisten Dmitri Kiseljov.

Ved en live-transmission fra Kijev torsdag spurgte Kanal 1’s studievært: »Kan vi så forvente os nye forsøg på at jage ekstremisterne væk fra Maidan-pladsen«, hvorefter indslaget viser påståede oppositions-snigskytter, der fra taget af Hotel Ukraine skyder på politifolk. Hvorfor ’snigskytterne’ skulle have indvilget i at posere på denne måde for de russiske kameramænd, får vi ikke nogen forklaring på.

Derefter ser vi en gruppe sårede, som ifølge kommentatorstemmen er politifolk. De beklager sig over, at demonstranterne var bevæb- nede og forsøgte at provokere til angreb.

»Der er mange narkomaner og alkoholikere imellem dem. Vi fik ingen våben, og disse galninge pløkkede løs på os, som om vi var kyllinger«, siger en maskeret ’politimand’: »Disse mennesker er sindssyge eller under indflydelse af stoffer. De skyder vildt om sig med kalasjnikovs for at dræbe«. Så klippes der til en ledende politimand, som forklarer, at han efter den episode ikke havde andet valg end at udstyre sin folk med våben »til selvforsvar«.

Til sidst vises billeder af politifolk i kampuniformer, mens kommentatorstemmen forklarer, at der er tale om militante oppositionsaktivister, der har klædt sig ud som uropoliti.

To forskellige lande?

Selv meteorologerne indforskrives på propagandafronten. Vejrværten Vadim Savodchenkov sammenkæder således protesterne i Ukraine med klimaforandringerne. Forunderligt nok begyndte protesterne på den selvsamme dato som under Den Orange Revolution i 2004 – i en »overgangsperiode« mellem sæsonerne. Støtte til den hypotese gives af Mikhail Gordeev, rektor for Institut for Psykoterapi og Klinisk psykologi i Moskva:

»Stærke temperaturændringer kan være en stressfaktor. Dette kan føre til aggressive fejltrin og ulovlige handlinger,« udtaler psykologen om begivenhederne i Ukraine.

Budskabet er klart: Demonstrationerne er et resultat af psykiske problemer. Årsagerne til protesterne er ikke de ukrainske borgeres utilfredshed med autokratisk kleptokrati og lovløse tilstande, men et værk af udenlandske agenter.

Billederne fra Kijev fremkalder hos Putin og hans KGB-kammerater i Kreml ubehagelige mindelser om protesterne i deres eget land i 2011 og 2012. Selv om disse var fredelige, var mobiliseringen talstærk nok til, at Kreml-herskere gik i panik – indtil de ebbede ud i ingenting på grund af Ruslands opposition.

Frygten for, at protestgnister fra nabolandet Ukraine skal springe over grænsen stikker dybt hos regimets ledelse. Tilsyneladende endnu dybere end Putins drøm om at blive ’den russiske jords store genforener’, der atter knytter Ukraine sammen med ’moderlandet’. I den russiske elites øjne er Ukraine stadig den ulydige pubertære søn, der nægter at vende tilbage til familiens skød, skønt han ikke er i stand til at klare sig på egen hånd.

Selv for russiskvenlige ukrainere kan det blive for meget, når de tænder for russisk fjernsyn og hører Sergej Dorenko, en af Ruslands mest berømte og berygtede journalister, vrænge til ukrainerne: »Forestil jer, at EU optog Mongoliet som medlem … ville det så gøre mongolerne til europæere? Hvis I kom ind i EU, ville I så blive tyskere? Nej. Det bedste, I ville kunne håbe på, var, at der over hver ukrainer stod en tysker med en pisk og råbte: Arbeiten, schneller, schneller

Kritik af mediernes dækning af begivenhederne i Ukraine findes der også i rigt mål. Men kun af den vestlige.

Moskvas EU-ambassadør, Vladimir Tjisjov, beklager sig således over, at »selv hæderlige og respektable vestlige medier lider under en hårdnakket tilbøjelighed til ensidig rapportering«, der ved siden af de russiske mediers dækning må skabe det indtryk, at »vi har at gøre med to helt forskellige lande«.

Boris Reitschuster er Moskva-korrespondent for det tyske nyhedsmagasin Focus.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu