Nyhed
Læsetid: 5 min.

Hun sælger sin krop for at få en uddannelse

Fattige zambiske pigers skaffer penge til deres vej gennem skolesystemet ved at prostituere sig. Vestlige udviklingsorganisationer bør i højere grad forholde sig til de utilsigtede konsekvenser af fokus på uddannelse som vejen ud af fattigdom, mener forsker
Tina Kasonte færdiggør sin kokkeuddannelse til næste forår

Tina Kasonte færdiggør sin kokkeuddannelse til næste forår

Anonym fotograf

Udland
18. februar 2014

Tina Kasontes trusser var plettede af blod og sæd. Hun havde smerter i sit underliv. Lastbilchaufføren, som dagen før tog hendes mødom på sovebriksen i sin lastbil, var en stor mand. Tina gik i seng med ham tre gange under den to dage lange køretur fra hendes hjem i Chirundu i det sydlige Zambia til grænsen mod DR Congo i nord. Hun følte sig beskidt den morgen, han efterlod hende med 200 kwacha (197 kr.) ved grænseovergangen til DR Congo. Men mødet med lastbilchaufføren fyldte også den 13-årige zambiske pige med håb.

To år tidligere døde Tinas far. Dermed mistede hun, hendes mor og hendes to mindre søskende deres økonomiske livsgrundlag. I flere måneder levede de af de penge, de kunne tigge sig til på gaden, og Tina måtte droppe ud af skolen, fordi der ikke længere var råd til blyanter, skolepenge, bøger, kladdehæfter og skoleuniform.

»Jeg var desperat efter at komme tilbage i skole. Jeg er meget intelligent, og jeg kunne ikke holde ud at gå hjemme uden fremtidsudsigter. Men som det ældste barn i familien var jeg forpligtet til at skaffe en indkomst. Vi havde næsten ingenting at spise,« fortæller Tina i dag, syv år efter hun fandt ud af, at prostitution kunne være nøglen til uddannelse.

Sex med mellem fem og ti mænd dagligt – med eller uden kondom – på natklubber, bagsæder, toiletter eller i en vejgrøft var prisen, Tina valgte at betale for at fuldføre high school og de første år af kokkeuddannelsen på hotel- og restaurationsskolen i Zambias hovedstad, Lusaka.

’Sugar daddy’ betaler for bøger

Tina Kasontes vej gennem uddannelsessystemet er langtfra enestående i Zambia, hvor mere end 60 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.

Uddannelse er bredt anerkendt som nøglen til at reducere fattigdom og indgår bl.a. som et centralt element i FN’s 2015-mål. Men i Zambia har fokus på uddannelse den sideeffekt, at mange piger prostituerer sig for at få råd til at gå i skole. Det viser flere videnskabelige studier.

Pigerne kan f.eks. have et forhold til en sugar daddy, som betaler for skolebøger, kladdehæfter og blyanter til gengæld for sex. Andre prostituerer sig på gaden eller har sex med deres lærere, som til gengæld afslører eksamensspørgsmål.

Der findes ingen præcise tal eller statistikker over omfanget af prostitutionen, men en undersøgelse af hiv-bekæmpelse i det zambiske uddannelsessystem konkluderer, at fire gange så mange kvinder som mænd i alderen 15–24 år er hiv-smittede. Det beror bl.a. på, at mange af kvinderne prostituerer sig for at betale for deres skolegang, konkluderer Monisha Bajaj, lektor ved Colombia University, i undersøgelsen.

Ph.d. og lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på RUC Ulla Ambrosius Madsen har i et nyt forskningsprojekt undersøgt de utilsigtede konsekvenser af udviklingsorganisationernes fokus på uddannelse.

»Når politikere, donorer og ngo’er, der beskæftiger sig med uddannelse, i overensstemmelse med FN’s 2015-mål stræber efter, at alle skal have adgang til en grundskoleuddannelse og støtter alles ret til uddannelse, er det vigtigt, at de også forholder sig til problemer som eksempelvis prostitution. Historierne om de unge piger, der må prostituere sig for at overleve, provokerer og udfordrer den moderne og vestligt funderede forståelse af, at uddannelse og skolegang er en lige vej til udvikling,« siger Ulla Ambrosius Madsen.

Opgør med kolonitiden

Siden Zambia blev uafhængigt af Storbritannien i 1964, har uddannelse haft en høj prioritet på den politiske dagsorden i landet. Både for de skiftende zambiske regeringer og de mange internationale organisationer og donorer, som har ydet bistandshjælp i form af uddannelsesstøtte til landet.

Efter uafhængigheden insisterede landets første præsident, Kenneth Kaunda, på, at der skulle være lige uddannelse for alle. Og den zambiske befolkning insisterede på at opnå de samme uddannelsesmuligheder, som indtil uafhængigheden var forbeholdt landets hvide mindretal. Det var akademisk uddannelse på engelske universiteter som Cambridge og Oxford, hvor den europæiske magtelite havde studeret, som den zambiske befolkning nu gjorde krav på at få adgang til. Og de gjorde op med kolonitidens uddannelsesprogrammer, der foreskrev, at den zambiske befolkning skulle undervises i manuelt praktisk arbejde med henblik på at udvikle landsbyer.

»På den baggrund er det forståeligt, at et samfund som det zambiske og især de unge søger mod uddannelse, som overalt markedsføres som midlet mod fattigdom. Det er der enormt meget drivkraft i,« siger Ulla Ambrosius Madsen.

Men med en arbejdsløshedsprocent på over 50 er prostitution for mange den eneste mulighed for at tjene penge til at fuldføre deres uddannelse. Og det bør donorer og ministerier i højere grad forholde sig til, mener uddannelsesforskeren.

»På et uddannelsespolitisk niveau beskæftiger man sig i sagens natur med de politiske og pædagogiske strategier, man mener er hensigtsmæssige til opfyldelse af særlige målsætninger. Men betragter man reformerne fra de unges perspektiv, fra deres hverdag på skolen og i familien, er der ofte store modsætninger mellem de løfter og hensigtserklæringer, uddannelsesreformer er bygget på, og så de unges virkelighed og konkrete fremtidsudsigter,« siger hun.

Samtidig påpeger hun, at prostitution i Zambia ikke entydigt betragtes som et negativt fænomen i Zambia.

»Når vi taler prostitution i Zambia, er det vigtigt, vi husker, at hvad der fra et europæisk perspektiv ser ud som et dårligt liv med ydmygelser, ikke nødvendigvis er det for de unge zambier. Det er vigtigt for dem at kunne forsørge sig selv og deres mindre søskende, som de ofte har ansvaret for, hvis forældrene er døde. De italesætter ikke kun prostitution som et problem,« siger Ulla Ambrosius Madsen.

Smittet med hiv

Tina Kasonte færdiggør sin kokkeuddannelse til næste forår. De seneste to år har den zambiske ngo Tasintha, som har ressourcer til at hjælpe en lille del af landets kvinder ud af prostitution, støttet Tina økonomisk.

26-årige Comfort Muanza, der ligesom Tina får støtte fra Tasintha, håber, at hendes studier en dag vil føre til et arbejde. Hendes mor døde, da hun var 10 år, og faren tre år senere. Lige siden har Comfort overlevet ved at prostituere sig, og hun går stadig i seng med fremmede mænd mindst tre aftener om ugen. Støtten fra Tasintha rækker kun til huslejen. Ligesom 16 procent af Zambias kvinder er Comfort Muanza hiv-smittet.

»Livet er hårdt i Zambia. Men jeg elsker at gå i skole. Derfor prostituerer jeg mig stadig. Jeg har ikke andre muligheder,« siger Comfort.

Tina Kasonte er lettet over, at hun ikke længere behøver gå i seng med fremmede mænd, og at hun tilmed hverken blev gravid eller smittet med hiv en af de mange gange, hun sagde ja til at dyrke ubeskyttet sex med en kunde.

»Jeg spørger ofte Gud, hvorfor han tog min far fra os. Havde min far været her, havde jeg ikke behøvet at sælge min krop. Min far var læge, og han sagde altid, at uddannelse er det vigtigste i livet. Det bliver jeg ved med at tænke på. Det handler om at handle målrettet og tænke på fremtiden,« siger Tina, som håber, hun en dag møder en europæisk mand og får råd til at uddanne sig til journalist eller advokat.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Andreas Andersen

Phu-ha, jeg har ikke fået læst det hele og jeg tror ikke jeg får læst resten, det må være hårdt at skrive sådan en artikel og hvordan mon så det har været for de stakkels skolepiger, så ku jeg pludselig ikke læse mere, jeg tager hatten af for de piger, de er stærke og livskraftige, trist at de skal have det så hårdt, jeg ville gerne kunne hjælpe hvis det var muligt.

Torben Nielsen

I de rige vestlige lande er det vist ikke uhørt, at kvinder( og sikkert også nogle mænd) bruger escortfaget for at finansiere en uddannelse. Det kan man vælge at være forarget over, men det er samfundet, der er noget i vejen med. Ikke kvinderne!

Peter Hansen, Eva eldrup, Torben Lindegaard, Rasmus Kongshøj, Andrea Jacobsen og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar

"især de unge søger mod uddannelse, som overalt markedsføres som midlet mod fattigdom."

"med en arbejdsløshedsprocent på over 50"

Et middel for halvdelen, hvad med resten?

Torben Knudsen

(Tina Kasontes trusser var plettede af blod og sæd. Hun havde smerter i sit underliv. )
Helt almindelig erhvervsrisiko, som slagteriarbejderen, der har blod på ærmerne, smerter i armene og plettet af snask fra dyrene!.
Der er de direkte involverede, så er der dem, der styrer forretningen, luderkarlene og så er der såkaldte journalister, observatører, der snasker sig igennem historierne, så er der os læsere, der til aftenkaffen snasker os igennem.
Der er ikke den store forskel i snaskeriet på aktører og iagttagere.
Vi gør ingen forskel vi snasker bare.

Du kan jo stifte et parti med en revolutionsagenda, og se hvordan det går - Knudsen.

Torben Knudsen: Og empatiens fyrtårn sender endnu engang sine stråler ud