Baggrund
Læsetid: 4 min.

Schweiz kan få alvorlige problemer med EU

Europas populistiske højrefløj jubler over schweizernes ’inspirerende’ nej til fri bevægelighed for EU-borgere – men for Schweiz kan resultatet blive et dyrt tab af landets privilegerede adgang til EU’s indre marked
Den schweiziske befolknings beslutning om at indføre kvoter for indvandring fra EU kan få ganske store konsekvenser for det velhavende land. Schweiz har privilegeret adgang til EUs indre marked, hvor det afsætter 60 pct. af sin eksport, men adgangen er kædet sammen med en række andre aftaler, Schweiz med søndagens valgresultat er på vej ud af.

Steffen Schmidt

Udland
12. februar 2014

Nabolande til Schweiz advarer nu om, at fremtiden for alpenationens nære samarbejde med EU kan blive afgjort af, hvordan landet vælger at udføre sin befolknings beslutning om at eliminere den frie bevægelighed for EU-borgere.

Efter søndagens schweiziske folkeafstemning, som med en ganske smal margin på 0,4 procent resulterede i et ja til at indføre kvoter for indvandrere fra EU, har reaktionerne fra både Paris og Berlin været præget af både forfærdelse og forargelse.

Beslutningen har skræmt såvel den europæiske som den schweiziske elite. Det skyldes, at den indebærer opsigelse af den centrale pagt, som regulerer forbindelserne mellem EU og Schweiz. Og det betyder videre, at hele det kompleks af pakke af aftaler, der sikrer landets delvise integration i EU, nu risikerer at kollapse.

En talsmand for den tyske kansler, Angela Merkel, udtalte, at afstemningens uventede udfald vil skabe »væsentlige problemer«, mens Frankrigs udenrigsminister, Laurent Fabius, sagde, at efter det indgreb mod EU-borgeres rettigheder, som afstemningsresultaterne lægger op til, har EU ikke andet valg end at tage alle sine forbindelser til Schweiz op til fornyet »revision«.

Mens anti-immigrationsaktivister over hele Europa jublende hilser schweizernes beslutning velkommen, står det klart, at regeringen i Bern nu må imødese, at det kan få ubehagelige konsekvenser for de aftaler med Bruxelles, der giver Schweiz åben adgang til Europas indre marked, uanset om det drejer sig om osteeksport eller konkurrencer om offentlige udbud inden for f.eks. civil luftfart, transport og forskning.

EU ikke et tag-selv-bord

Den hidtil stærkeste advarsel til schweizerne er kommet fra Frank -Walter Steinmeier, Tysklands udenrigsminister.

»EU er ikke et tag-selv-bord. Schweizerne har skadet sig selv med dette resultat. Det fornuftige samarbejde, vi har haft med Schweiz, har hvilet på overholdelse af EU’s grundlæggende retningslinjer,« sagde han.

Den frie bevægelighed er en af ​​de fire hjørnesten i det indre marked. Schweiz’ adgang til markedet – EU-landene aftager hele 60 procent af den schweiziske eksport – bygger på syv bilaterale aftaler fra 1999, herunder pagten om fri bevægelighed. Men de syv aftaler er indbyrdes forbundne i en samlet pakke med en indbygget såkaldt guillotine-klausul. Det betyder, at opgives blot en enkelt aftale, falder hele pakken.

I Bruxelles udtalte en talskvinde for Europa-Kommissionen, at den frie bevægelighed er en »ukrænkelig frihed« og tilføjede: »Bolden ligger nu på den schweiziske banehalvdel. Schweizerne må beslutte sig for, hvilke praktiske følger dette folkeafstemningsresultat skal have«.

Merkels talsmand, Steffen Seibert, forudser, at der forestår »vanskelige samtaler« med schweizerne.

Markus Spillmann, redaktør af den toneangivende avis Neue Zürcher Zeitung i Zürich, noterer: »Forholdet mellem Schweiz og EU er nu helt åbent. Og det lover med sikkerhed ikke godt for økonomien og velstanden i dette land«, skriver han.

»Det indadskuende Schweiz har vundet. Det er en dårlig nyhed for et lille, åbent og ressourcefattigt land«.

EU og Schweiz skal i dag indlede forhandlinger om en ny rammeaftale, der skal regulere det gensidige forhold, som i de seneste år er blevet noget anspændt som følge af uenigheder om bankhemmeligheder og beskatningsregler.

Folkeafstemningsresultatet forpligter den schweiziske regering til at lægge loft over indvandring til landet, men præciserer ikke, hvor dette loft skal ligge. Det giver tillige regeringen i Bern tre år til at udmønte vælgernes afgørelse i lovgivningen. I den periode kan Bern forhandle med Bruxelles og de øvrige EU-hovedstæder.

Kan ikke få begge dele

»Folkeafstemningen angiver ikke, præcis hvilke foranstaltninger, der skal gennemføres. Den opfordrer kun til at sætte øvre grænser for indvandring, der svaret til landets økonomiske behov«, siger Reto Föllmi, professor i international økonomi ved universitetet i St. Gallen.

»Men hvis Schweiz skal have en chance for at få EU til at acceptere dette, bliver vi nødt til at gøre store indrømmelser på andre områder i de bilaterale forhandlinger«.

Umiddelbart er det svært at forestille sig, at Bruxelles skulle være positivt indstillet over for ideen om at udhule bevægelsesfrihed for at tilfredsstille schweizerne og samtidig give dem en fordelagtig adgang til det indre marked.

Storbanken Crédit Suisse advarer om negative indvirkning på de schweiziske vækstudsigter og på de udenlandske investeringer. Den forudser tab af arbejdspladser, og at der kan opstå problemer med at finde de rette medarbejdere til stillinger, der fordrer høje kvalifikationer.

Flere hundredetusinde EU-borgere bor og arbejder i Schweiz, de fleste fra Italien, Tyskland, Portugal og Frankrig, mens omkring 450.000 schweizere bor og arbejder i EU-landene.

Højrefløj jubler

100 dage før valget til Europa-Parlamentet, hvor indvandring forventes at blive et centralt tema, hylder Europas populistiske højre til gengæld resultatet af den schweiziske folkeafstemning som en model til efterfølgelse for resten af ​​EU.

Geert Wilders, leder af det hollandske Partij voor de Vrijheid, kalder det schweiziske resultat for »fantastisk« og opfordrer sit eget land til at følge trop. Marine Le Pen, leder af Frankrigs Front National, siger tilsvarende: »Schweizernes sejr vil styrke det franske folks vilje til at stoppe masseindvandringen«.

I Tyskland, hvor euroskepsisen er meget svagere, krævede det nye anti-fælles valuta parti, Alternativ for Tyskland, en folkeafstemning om indvandring.

Og i Østrig opfordrede Heinz- Christian Strache, leder af det højreorienterede Frihedsparti, som i øjeblikket fører i ​​meningsmålingerne, til det samme.

Når mainstream-ledere over hele Europa er så foruroligede over konsekvenserne af den schweiziske afstemning, er det ifølge analytikere også, fordi de ved, at der må forventes at komme tilsvarende resultater i flere andre EU-lande, i fald der også her skulle blive afholdt folkeafstemninger om indvandringsspørgsmål.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her