Læsetid: 5 min.

De skrøbelige seks

Forholdene i seks skrøbelige udviklingslande kan forklare en stor del af uroen på de globale finansielle markeder
Forholdene i seks skrøbelige udviklingslande kan forklare en stor del af uroen på de globale finansielle markeder
5. februar 2014

Brasilien

Verdens 7.-største økonomi

Udgør 3,1 pct. af verdens­økonomien

200 mio. indbyggere

Da den finansielle krise ramte verdensøkonomien, var Brasilien et af de lande, der syntes at gå fri. I 2008 og 2010 voksede økonomien med 7,5 procent – hvilket var de højeste vækstrater i mere end et kvart århundrede. Brasilien nød godt af, at de globale finansielle investeringer søgte markeder med høje renteafkast, men efter krisen er pengestrømmen vendt og væksten i frit fald. I 2012 var voksede økonomien med blot 0,9 procent.

Selv om Brasilien fortsat har et solidt fundament under sig som verdens 3. største fødevareproducent, en voksende oliesektor og en teknologisk højt udviklet industri, er landet i dag tynget af en række af de problemer, som også lagde grunden til den sydeuropæiske krise.

Manglende reformer under de gode tider betyder, at Brasilien nu kæmper med en offentlig gæld på omkring 60 procent af BNP, et pensionssystem, der hører til blandt verdens mest gavmilde og en svag og underudviklet infrastruktur, der blandt andet gør landbrugsproduktionen forholdsvis dyr. Nedgangen har samtidig budt på begyndende social uro og en tiltagende politikerlede forårsaget af stigende forbrugerpriser, korruption og politiske skandaler.

Argentina

Verdens 26.-største økonomi

Udgør 0,6 pct. af verdensøkonomien 42 mio. indbyggere

Engang verdens 10.-største økonomi, siden bankerot et par gange – senest i 2002 – og nu igen i tiltagende økonomiske problemer.

Den argentinske økonomi svækkes ikke kun af afmatningen i de store økonomier som Kina og USA, men er ramt af faldende valutareserver som følge af store offentlige underskud, der forsøges modsvaret af en mindre stram valutapolitik.

Det har – endnu engang – bragt den argentinske peso i noget nær frit fald over for den amerikanske dollar, hvilket igen øger risikoen for kapitalflugt og sender inflationen op i destruktive højder. Selv om den argentinske regering fastholder, at inflationen i 2013 var på 10,9 procent, skønner økonomer uden for landet, at inflationen reelt var 25 procent, og mange prognoser spår, at inflationen i 2014 vil ramme et niveau mellem 25 og 30 procent.

Sydafrika

Verdens 29.-største økonomi

Udgør 0,5 pct. af verdens­økonomien

52 mio. indbyggere

Fra 2002 til 2008 voksede den sydafrikanske økonomi med gennemsnitligt 4,5 procent årligt. Da den finansielle krise ramte, gik væksten kortvarigt i minus, for derefter at rette sig ud på et noget lavere niveau. Samtidig er de enorme udenlandske investeringer, som Sydafrika nød godt af i årene op til krisen, aftaget. Alene fra 2009 til 2010 faldt de udenlandske investeringer med 70 procent – og tendensen er, at det lave investeringsniveau fortsætter.

Ligesom det gælder for Indien og andre vækstøkonomier, rammes den sydafrikanske økonomi af USA’s centralbanks opbremsede seddelpresse. Men de sydafrikanske problemer handler om meget mere end de internationale finansielle markeder. Manglende investeringer i infrastruktur og befolkning, ofte forklaret med uklare politiske strategier, korruption og voldsom nepotisme i de administrative systemer, betyder, at landet er dårligt rustet til dårligere tider.

Uroen fra sidste års minestrejker udstillede de voksende problemer for landets politiske lederskab i ANC, der trods 20 år ved magten ikke har formået at løse de problemer, som apartheid-systemet efterlod, og omkring halvdelen af befolkningen lever fortsat marginaliseret og i fattigdom. Det øger frygten for social uro, og internt i de politiske rækker vokser utilfredsheden med landets nye elite af ANC-politikere, der ikke formår at reformere landets økonomi og skabe social inklusion.

Indien

Verdens 10.-største økonomi

Udgør 2,5 pct. af verdens­økonomien

1,25 mia. indbyggere

Afmatningen i nærmarkederne – særligt den faldende vækst i Kina – har ramt den indiske økonomi, der efter flere år med vækstrater på mere end 10 procent er i dag faldet til det halve.

Men Indien rammes i øjeblikket også hårdt af den amerikanske centralbanks beslutning om gradvist at bremse seddelpressen, og chefen for den indiske centralbank, Raghuram Rajan, der også er tidligere cheføkonom i IMF, har gentagne gange kritiseret den amerikanske økonomiske pengepolitik for ikke at tage hensyn til andre landes økonomier – herunder særligt de såkaldte vækstøkonomiers sårbarhed.

Problemet er, siger han, at den amerikanske pengepolitik ikke koordineres med andre landes – men udelukkende tager højde for umiddelbare behov i en amerikansk virkelighed – hvilket bringer det globale finansielle system i ubalance.

Som et modsvar til den amerikanske penge- og rentepolitik, der betyder, at det bliver mindre attraktivt at investere i vækstøkonomier som Indien, og for at holde inflationen i ave, har den indiske centralbank gentagende gange valgt at hæve renten.

Det kan omvendt medføre, at det nationale forbrug falder, hvilket igen skaber en uheldig nedadgående spiral med lavere produktion og færre arbejdspladser. 

Indonesien

Verdens 16.-største økonomi

Udgør 1,2 pct. af verdens­økonomien

237 mio. indbyggere

Trods stabil økonomisk vækst og fremgang igennem de globale kriseår præsterede landet i 2013 den laveste vækstrate i fire år.

Nedgangen i den indonesiske økonomi tilskrives en blanding af flere år med høj kinesisk efterspørgsel på råvarer samt en kreditboble. Med aftagende kinesisk efterspørgsel samt afslutningen på en epoke med ekstremt billige lån på de globale markeder står Indonesien således over for hårdere tider.

Det hjemlige forbrug ventes at falde over de kommende år, hvilket vil ramme produktionen og skabe større arbejdsløshed. Samtidig bliver det dyrere for den indonesiske stat, der under den finansielle krise med rekordfart har øget den offentlige gæld. Og hvor den indonesiske valuta, rupiah, i årene fra 2008 steg voldsomt i forhold til den amerikanske dollar – og gjorde import billig – ses nu den modsatte tendens.

Indonesien er som andre vækstøkonomier sårbar over for selv små negative udsving i økonomien, der betyder højere priser for landets befolkning. I 2008 oplevede Indonesien store sociale uroligheder, da regeringen valgte at fjerne subsidier til brændstof, hvilket betød en næsten fordobling af priserne.

Tyrkiet

Verdens 16.-største økonomi

Udgør 1,2 pct. af verdens­økonomien

237 mio. indbyggere

Trods stabil økonomisk vækst og fremgang igennem de globale kriseår præsterede landet i 2013 den laveste vækstrate i fire år.

Nedgangen i den indonesiske økonomi tilskrives en blanding af flere år med høj kinesisk efterspørgsel på råvarer samt en kreditboble. Med aftagende kinesisk efterspørgsel samt afslutningen på en epoke med ekstremt billige lån på de globale markeder står Indonesien således over for hårdere tider.

Det hjemlige forbrug ventes at falde over de kommende år, hvilket vil ramme produktionen og skabe større arbejdsløshed. Samtidig bliver det dyrere for den indonesiske stat, der under den finansielle krise med rekordfart har øget den offentlige gæld. Og hvor den indonesiske valuta, rupiah, i årene fra 2008 steg voldsomt i forhold til den amerikanske dollar – og gjorde import billig – ses nu den modsatte tendens.

Indonesien er som andre vækstøkonomier sårbar over for selv små negative udsving i økonomien, der betyder højere priser for landets befolkning. I 2008 oplevede Indonesien store sociale uroligheder, da regeringen valgte at fjerne subsidier til brændstof, hvilket betød en næsten fordobling af priserne.

Serie

Seneste artikler

  • ’Vækstøkonomierne er i alvorlige problemer’

    19. februar 2014
    Dårligt politisk lederskab er en af de primære grunde til vækstlandenes problemer, men ikke alle bliver lige hårdt ramt
  • Vækstøkonomier bør have valutakontrol

    15. februar 2014
    Kina har gode erfaringer med at styre udenlandsk kapital ind i produktive sektorer fremfor at ødsle penge på forbrug og risikere finansiel ustabilitet, siger cheføkonom Hu Yifan Hu Yifan, chef-økonom i investeringsforeningen Haitong, Hong kong
  • Vækstøkonomier har levet over evne

    10. februar 2014
    Med en strammere amerikansk pengepolitik er de gode tider med billige penge og overforbrug forbi. Nu skal livremmen strammes ind, siger den indiske økonom Arvind Subramanian Arvind Subramanian, økonom, Peterson Institute for International Economics, Washington
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Jensen
Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Første umiddelbare undren efter at have læst artiklen er, at Indien skulle være særligt presset af opbremsningen af den amerikanske centralbanks beslutning om gradvist at bremse seddelpressen?

"Raghuram Rajan, der også er tidligere cheføkonom i IMF, har gentagne gange kritiseret den amerikanske økonomiske pengepolitik for ikke at tage hensyn til andre landes økonomier – herunder særligt de såkaldte vækstøkonomiers sårbarhed.

Problemet er, siger han, at den amerikanske pengepolitik ikke koordineres med andre landes – men udelukkende tager højde for umiddelbare behov i en amerikansk virkelighed – hvilket bringer det globale finansielle system i ubalance."

Er det historien om hønen eller ægget om igen?

Er det de sårbare vækstlande som ryster økonomien - eller er det opbremsningen i dollarseddelpressen?

John Christensen

Social uro er en fællesnævner - og skyldes den stigende mistillid til kapitalismen.

Verdens befolkninger vil have en ny verdensorden, som i højere grad tilgodeser og understøtter menesker og ikke virksomheder!

NO TO CORPORATE OVERTAKE - det er krise til opstand!

Michael Kongstad Nielsen

Det er altså den omvendte verden at udråbe disse seks økonomier til den væsentligste årsag til uroen på verdens børser. Tilsammen udgør de 9,1 % af verdensøkonomien, hvilket i sig selv gør påstanden usandsynlig. Men de seks har altså haft forrygende vækst gennem de sidste 10 år, og bare fordi den stilner lidt af, kan det altså ikke forklare hele verdens finansuro. Her har man fundet nogle uskyldige, som får hele skylden, for at undgå at forholde sig dybere til EU´s, Nordamerikas og Japans egne økonomiske problemer med stilstand eller recession. En stilstand, der vitterlig er søgt holdt oppe ved FED´s opkøb af egne statsobligationer og andre gældsbeviser, opkøb, der nu gradvist dæmpes. Straks derefter faldt børserne verden over. Aktiemarkederne i Vesten er steget og steget gennem 2013, de antages at ligge 10 - 20 % over, hvad de burde, så det er bl.a. den boble, der nu giver uro på finansmarkederne.

Michael Kongstad Nielsen

Om Brasilien: det var ikke finansielle investeringer, der bidrog til Brasiliens vækst, men reelle investeringer i produktion, bygninger, maskiner, landbrug. Finansielle investeringer er i værdipapirer, ikke i produktionsapparat. Mange af investeringerne kom fra Brasilien selv, og vækstens overskud. Og selvom væksten er i fald, er der stadig vækst.

Brasiliens offentlige gæld er i følge artiklen omkring 60 % af BNP. Jo, men USA´s er over 80 % af BNP. Brasilien har et "gavmildt" pensionssystem. Der anser artiklen for at være til skade for Brasilien, men så kynisk neoliberalistisk bør Informations nok ikke se på det. Tværtimod modvirker et sådant system social uro. og en svag og underudviklet infrastruktur, der blandt andet gør landbrugsproduktionen forholdsvis dyr, skal man heller ikke være ked af, for dermed fastholdes de store regnskovsområder og det vigtige miljø, som Information i andre sammenhænge sætter pris på. .

Niels-Holger Nielsen

Jeg ser, at man har været dygtig til at fjerne mit indlæg, men ikke dygtig nok ril at rette alle de fejl i artiklens opsætning, som jeg gjorde opmærksompå. Hvor ærkedumt.