Læsetid: 3 min.

Smeltende is giver håb til arktisk by

Stigende temperaturer som følge af klimaforandringer kan betyde fordele for den sibiriske by Nadym, efterhånden som handelsmønstre også forandrer sig
6. februar 2014

Nadym i det allernordligste Sibirien er et af verdens mindst gæstfrie steder. Byen ligger hen i mørke halvdelen af året med temperaturer ned til under 30 minusgrader og det nærliggende Kara-hav er frosset til det meste af året.

Men fremtiden ser lysere ud for dette arktiske byområde midtvejs mellem Europa og Kina. I løbet af de næste 30 år vil klimaforandringerne formentlig åbne en stor polar handelsrute mellem Stillehavet og Atlanterhavet, som reducerer rejsetiden til og fra Asien med 40 procent og muliggør langt hurtigere transport af store mængder olie og gas fra Rusland til Kina, Japan og Sydøstasien.

Nadym ser ud til at få større fordele af et varmere klima end nogen anden arktisk by, idet den russiske regering planlægger at forbinde den til andre olie- og gascentre med veje og jernbaner; Gazprom bygger en havn i nærheden sammen med det franske oliefirma Total; og hvis den nye nordlige handelsrute er åben blot seks af årets måneder, vil Nadym forvandles til det 21. århundreds udgave af Silkevejen.

»Hele verdens økonomiske tyngdepunkt er på vej mod Nadym,« sagde borgmester Stanislav Shegurov, en tidligere gasarbejder, for nylig på et møde blandt arktiske ledere i Norge.

Forventningerne er i top: Ruten ved Nadym skal supplere Suez-kanalen som en handelsvandvej mellem Vesten og Asien.

»Vi bygger infrastruktur, vi skaber historie. Vi har store planer,« sagde Anton Vasiliev, russisk ambassadør for det arktiske område.

Blot 71 store skibe, de fleste af dem ledsaget af russiske isbrydere, tilbagelagde ruten i 2013, men Rusland forventer, at trafikken vil tredivedobles frem mod 2020, og at vandet vil være næsten isfrit i 2050. Sommerisen er allerede mindsket med næsten 50 procent over 40 år og i 2050 burde almindelige skibe ifølge Laurence Smith and Scott Stephenson fra University of California, nemt kunne sejle langs ruten, mens isforstærkede skibe vil kunne sejle direkte hen over selve Nordpolen.

11 lande har udpeget arktiske ambassadører for at fremme nationale interesser. Sidste uge lancerede Gazprom sine første fire gigantiske naturlige gasbeholdere i ’isglas’, som skal bruges på ruten. Den russiske regering regner med at bruge mere end tre milliarder dollar på at åbne en militærbase på de novosibiriske øer og bygger nye isbrydere og navigationscentre. De store oliefirmaer Rosneft og ExxonMobile begynder at bore efter olie i Karahavet senere i år.

Norge og andre nordiske lande har også gjort arktisk udvikling til en højprioritet. Finland, som ikke har adgang til ruten i det nordlige Ishav, har i stedet foreslået en jernbanerute som forbinder landets miner med den russiske kyst.

»Finland har brug for et nyt Nokia. Det kunne blive det arktiske område,« sagde Finlands arktiske ambassadør, Hannu Halinen.

Et kæmpe skakspil

Kina har også store forhåbninger. Polarforsker Wang Chuanxing fra Tongji University, Shanghai, siger: »Halvdelen af Kinas økonomi afhænger af handel. Udviklingen af ruten i det nordlige Ishav vil få stor betydning, da en tredjedel af Kinas handel er med EU og USA.«

Malte Humpert, leder af den Washington-baserede tænketank the Arctic Institute siger, at der er et »kæmpe skakspil i gang«, hvor alle forsøger at få deres del af den arktiske kage. Kina regner med, at handel for omkring 500 milliarder dollar vil kunne passere gennem det arktiske område i 2020. Imidlertid er Kinas fremtidssatsning ikke primært på EU, men på Latinamerika og Afrika.

»Vi regner med, at fremtidens shipping i polarregionen primært vil bestå af sæsonbestemt aktivitet og at transportere regionens naturressourcer til markeder i Østasien. Klimaforandringer vil forandre det frosne hav til et sæsonbestemt sejlbart hav, men arktiske shippingruter vil ikke blive en ny Silkevej for Kina,« siger Malte Humpert.

Norske redere er også forsigtige.

»At sejle transarktisk fra Yokohama til Hamburg vil barbere 40 procent af transporttiden i forhold til at bruge Suez-kanalen. Men vores egne fremskrivninger er beskedne. I dag sejler der 71 skibe gennem polarregionen mod 18.000 og 14.000 i henholdsvis Suez- og Panamakanalen,« siger Sturla Henriksen, formand for foreningen af norske skibsejere.

»På 30 år er mere end to tredjedele af den arktiske sommeris forsvundet,« siger Sturla Henriksen.

»Vores børn bliver den første generation i moderne historie, som vil opleve et helt nyt hav åbne sig. Det arktiske område er ved at blive et strategisk hotspot i centrum af de globale interesser. Der er et paradigmeskift undervejs i international politik.«

The Guardian og Information

Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Sohn
Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu