Læsetid: 6 min.

Udviklingsbistand: En epoke rinder ud

Efter mere end 50 år med traditionel udviklingsbistand fra de rige til de fattige lande er bistandsbegrebet under fundamental forandring. Der tales om et nyt paradigme, hvor det private erhvervsliv skal spille en langt større rolle, og hvor de nye vækstlande allerede har indtaget en væsentlig position, der udfordrer de traditionelle vestlige donorer
Kina er en af de nye vækstøkonomier, der er kommet til det afrikanske kontinent, hvor de med en blanding af investeringer, lån og udviklingsbistand skaber både udvikling og stor indflydelse – helt uden krav til god regeringsførelse, rettigheder eller demokrati

Kina er en af de nye vækstøkonomier, der er kommet til det afrikanske kontinent, hvor de med en blanding af investeringer, lån og udviklingsbistand skaber både udvikling og stor indflydelse – helt uden krav til god regeringsførelse, rettigheder eller demokrati

Katrina Manson

10. februar 2014

Det er muligt, at det også passer godt med, at SR-regeringen med SF’s udtrædelse skulle skære i antallet af ministerier. At handel og udviklingsbistand derfor lægges ind under samme ministerium, som det er sket med udnævnelsen af den nye minister for handel og udviklingsbistand, Morgens Jensen (S).

Men det ligger også helt i tråd med den udvikling – eller snarere omvæltning – som inden for de seneste fem-ti år har vendt op og ned på den traditionelle udviklingsbistand.

Det forklarer professor Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, der ser en klar tendens til, at de kommercielle interesser kommer til at spille en meget større rolle. Ikke mindst fordi de såkaldte nye vækstlande i løbet af ganske få år har forskubbet magtbalancen på særligt det afrikanske kontinent, og i dag står stærkere repræsenteret og mere indflydelsesrige end Vesten.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Hvem bistår hvem?

De internationale firmaer i Afrika betaler ikke skat i de lande, som de udbytter. Nu med statsgaranti.

Thorbjørn Thiesen, Benjamin Bach og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Niels-Holger Nielsen

Du ermeget naiv hvis du tror at regeringerne i u-lande typisk er nogle hjaelpeloese stakler der trynes af KIna og internationale koncerner. Regeringerne er typisk meget magtfulde bl.a. pga. u-landshjaelpen og der er ingen der tjener mere end 5 dollar om dagen der goer det uden regeringens velsignelse.

Den vigtigste effekt af f.eks. dansk ulandsbistand - er at beskaeftige dem der arbejder i u-landsorganisationerne - og at styrke de lokale regeringer. Der indkasseres typisk 50 % af midlerne til regeringsmedlermmernes private lommer og resten gaar saa til deres loyale folk.

Hvis man som dansker vil goere noget for de fattigeste er man noedt til selv at rejse derned og dele kontante penge ud paa gaden og i markerne.

Torben Knudsen

Jeg tænker sådan helt overordnet om vi fra starten fik defineret fattige og defineret u-lande, som dem, der levede anderledes end os. Som levede af dagen og vejen og med deres traditioner ikke mindst familiemæssigt, med nogle helt andre værdier end vores.
For at fremme bidragene, måtte fattigdomsbilledet være det bærende og jeg synes at hjælpen meget, på trods af kommentarer, har været direkte, selvom en del er gået til høvdinge og konsulenthonorarer.
Vores basis livsform materialismen og arbejdsræset synes vi skulle eksporteres til u-landene som ulandshjælp.
Nu har de fået tv, mobiltelefoner og andet gøgl, så nu er der vel ingen vej tilbage, måske kunne afrikanerne og andre, reeksportere en menneskelig måde at leve på til os.

@Henrik Brøndum
Det er desværre ikke nok: Udenlandske virksomheder ankommer med løfter om arbejdspladser og infrastruktur. Hvis de ikke kan bestikke sig vej til lempelser gennem korrupte politikere, bruger de bare store armfagter. Nye veje, skoler etc.

Når historien fortælles bagefter, mangler i midlertid en del konkrete tiltag, og de luftige socioøkonomiske løfter er væk. Konkurrencen fra verdensmarkedet umuliggør, at virksomhederne træder udenfor profit-marginalerne og tænker langsigtet. Der er ikke meget råderum til at investere i skoler og infrastruktur, eksemplerne er kun meget få.

Som eksempel ville jeg bruge tøj-industrien i Bangladesh. Den har haft sindssygt lang tid til at have en positiv impact på landet; men jeg er bange for, at de positive tiltag ikke kom fra H&M's arbejde:

I 2010 modtog Bangladesh $1,415 mia. i udviklingsstøtte (OECD)
H&M betalte 585 svenske kroner i skat.

...og så blev vi lige mindet om arbejdsforholdene, da en almindelig tøjfabrik brændte ned med arbejderne låst inde.

Hørte jeg i øvrigt, at du advokerede for budgetstøtte, fordi det forhindrer korruption?

Derfor er der brug for andre organisationer til at assistere med udviklingspartnerskaber på lang sigt. Civilsamfundet, NGOer, DANIDA osv. Incitamenterne og parametrene skal være anderledes end blot muligheden for at profitere. Virksomheder VIL ikke betale skat, og sådan har det altid været.

Den statslige bistand skal i fremtiden i højere grad bruges som risikovillig startkapital til at tiltrække private investorer

Hvor der før var korruption i partnerlandet, vil der nu være et bonanza af korruption i ministerierne herhjemme og ude blandt smarte bistands-sælgere.

Dennis G. M. Jensen, Ebbe Lauridsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Jeg kender én, der har arbejdet for Mellemfolkeligt Samvirke.
Hun fortalte at hvis man skal være sikker på at de fattige får deres hjælp, skal man personligt give pengene i deres hånd. Hun hjalp en lille pige dernede med skoleuniform, bøger, blyant osv. Men da hun rejste hjem til Danmark, måtte hun stoppe med at hjælpen, for hun vidste at pigens onkel ville tage det hele.
Man føler sig lidt til grin herhjemme når der er blevet doneret så meget gennem årene, og de er landet i de forkerte hænder

Ingen giver uden at tage endnu mere.
Magteliten deler med investorerne. Folket taber.
Store selskaber købte jord i Somalia. Af magthaverne. Ikke af folket.
De lokale bønder blev landarbejdere.
Jord og resurser skal ejes af folket. Ikke af moderne koloniherrer.

@Katrine Visby
Hmm. Du kender en, der gav en pige nogle bøger og en blyant og kan på den baggrund konkludere, at der er blevet doneret så meget gennem årene, og de er landet i de forkerte hænder. Jeg er enig i, at hjælpen skal være så direkte, som mulig, men jeg kan ikke se, at det er et argument mod udviklingsbistand.

Selvom jeg ikke er enig med formen og meget af indholdet, så har Verdens Bedste Nyheder en eksistensberettigelse, når den slags opfattelse af udviklingsbistand får lov til at eksistere. Prøv at se, om ikke du kan finde nogle projekter derinde, som du også synes er gode.

Niels-Holger Nielsen

Henrik Brøndum, du burde holde op med at udlægge mig. Det slipper du skidt fra. Vær så venlig at fritage mig for dine stråmænd for eftertiden.

Ebbe Lauridsen

Fattigdomsbekæmpelse kan godt lade sig gøre gennem NGO'er. Her er nogle inspirerende eksempler:
http://www.information.dk/485562
Giv kontanter til de fattige uden betingelser og for meget sagsbehjandleri. Så skal de fattige nok selv finde den bedste måde at bruge dem på. Det virker og giver både økonomisk vækst, bedre sundhed og uddannelse - og mindre fattigdom og kriminalitet. Så enkelt kan det gøres.

Benjamin Bach,
Jeg er slet ikke imod udviklingsbistand. Og det er godt at høre at der er nogle solstrålehistorier derude.
Men det er bare så uretfærdigt at hjælpen ikke når frem til de fattigste, som skulle modtage den.

Det kunne være man skulle gøre mere af det, som Ebbe Lauridsen har lagt ud her ovenfor.