Læsetid: 3 min.

Ukraines opposition får svært ved at enes

Demonstranter og oppositionspolitikere i Ukraine er enige om én ting: Landets regering må gå af. Men spørgsmålet om, hvad de vil have i stedet, har de knap så let ved at besvare
Konflikten nåede sit blodigste højdepunkt tirsdag med mindst 25 dræbte i kampe mellem demonstranter og politi. Dagen før var regeringen og opposition ellers enige om amnesti til anholdte demonstranter

Konflikten nåede sit blodigste højdepunkt tirsdag med mindst 25 dræbte i kampe mellem demonstranter og politi. Dagen før var regeringen og opposition ellers enige om amnesti til anholdte demonstranter

SERGEI KARPUKHIN

20. februar 2014

Mens det ukrainske folk fortsat går på gaden i protest mod landets præsident, Viktor Janukovitj, og volden i Kijevs gader eskalerer, bliver billedet af de demonstrerende mængder stadigt mere mudret.

I landets vestlige del former sig en moderat alliance mellem tre umage oppositionspartier, mens radikale grupper uden partipolitisk tilknytning går i væbnet kamp med politiet og besætter regeringsbygninger. Enkelte taler nu om muligheden for en regulær opdeling af Ukraine mellem øst og vest. Midt i kaoset står en generation af unge og studerende, som ønsker et omfattende opgør med landets korrupte system.

Læs: Janukovitj fyrer chefen for den ukrainske hær

For en stund har disse forskellige grupper samlet sig om én fælles dagsorden: Præsident Viktor Janukovitj og hans regering må træde tilbage og udskrive valg. Den politiske opposition udgøres primært af de to vestligt stemte partier UDAR, anført af Vitalij Klitsjko, og Fædrelandet, med Arsenij Jatsenjuk i spidsen.

»De to er sådan set stuerene i vestlig forstand,« forklarer lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, Søren Riishøj. »Forstået på den måde, at de er knyttet til Angela Merkels CDU i Tyskland og har observatørstatus og samarbejder med folkepartigruppen i Europa-Parlamentet.«

Men partierne er afhængige af det stærkt nationalistiske parti Svoboda, på dansk; Frihed, anført af lederen Oleh Tjahnijbok. Partiet har opbakning fra omkring 10 procent af befolkningen og har tidligere nægtet at anerkende massemord på polakker og jøder under Anden Verdenskrig. Radikale røster i partiet har desuden argumenteret for, at alle russere bør smides ud af Ukraine.

»Nu har de så modereret sig noget, fordi partierne netop står sammen mod regimet. Men det er et meget nationalistisk parti, og det skaber selvfølgelig problemer, hvis de skal med i en regering. Men det er svært at undgå dem,« siger Søren Riishøj.

Fronter i øst og i vest

På Uafhængighedspladsen i Kijev protesterer en sammensat gruppe af demonstranter, som for en stor dels vedkommende ikke associerer sig med noget politisk parti. I den vestlige del af landet er der opstået en række forskellige fronter, som besætter bygninger og går i kamp mod sikkerhedsstyrkerne.

Læs reportage: Blodet flyder på pladsen

»Man kalder sig ikke et parti, man kalder sig fronter. Der er blandt andet Højrefronten, der er Kurs, og så er der Selvforsvar. Der er en stor stribe af grupperinger, som ofte skifter navn. Men det er ikke stabile grupper. De er alle opstået i kølvandet på det her oprør,« forklarer Søren Riishøj.

Ifølge ham er der tale om stærkt nationalistiske grupper, som i udgangspunktet er pro-EU. Men samtidig har EU advaret mod netop nogle af disse grupper på grund af deres radikale holdninger. En enkelt gruppering har ifølge Søren Riishøj ytret ønske om at oprette et selvstændigt parlament, hvor det nuværende regeringsparti, Regionernes Parti, ikke vil have mulighed for at stille op.

Mod øst er der større opbakning til den russisk-orienterede linje, som præsident Viktor Janukovitj hidtil har stået for, forklarer Søren Riishøj. Slavisk Antifascistisk Front arbejder direkte sammen med det russiske nationalistiske parti, mens Slavisk Front taler for en deling af Ukraine mellem øst og vest.

Læs: Her er de centrale stemmer i Ukraines krise

»Det er en folkelig protest, som i omfang nok er forskelligt i øst og vest. Men helt generelt er der også i øst en dyb social utilfredshed med den socialøkonomiske situation og korruptionen. Så er man bare uenig i den østlige og vestlige del om, hvad der så skal træde i stedet for,« forklarer Søren Riishøj.

Midt blandt de radikale grupper står de unge og moderate kræfter, som også er gået på gaden i protest.

Fotografi: Den ukrainske revolutions mange ansiger

»De er jo ægte europæere i den forstand, at de ønsker et opgør med de oligarkiske systemer, korruption og alle de forfærdelige sociale og økonomiske forhold, der er i Ukraine. Og det er jo dem, der gerne skulle være kernen i den vestlige del. De eksisterer bestemt også,« siger Søren Riishøj.

Men leden ved det politiske system er udbredt i Ukraine. Polske medier rapporterer om, at kun fem procent af demonstranterne på Uafhængighedspladsen i Kijev sympatiserer med noget politisk parti. Og der har været forlydender om, at partierne UDAR og Fædrelandet har svært ved at enes med Frihed om en ny grundlov, hvilket er helt afgørende for et eventuelt nyt regeringssamarbejde.

En ny regering vil være nødt til at gennemføre en række upopulære reformer. Ifølge Søren Riishøj er Ukraine på randen af statsbankerot, og hvis det ikke lykkes de tre oppositionspartier at finde fælles fodslag, kan det udløse nye demonstrationer.

Læs: Russisk premierminister vil have styr på naboen Ukraine

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ifølge ham er der tale om stærkt nationalistiske grupper, som i udgangspunktet er pro-EU.

Lige hvad EU har brug for...

Og på den anden side:
Men helt generelt er der også i øst en dyb social utilfredshed med den socialøkonomiske situation og korruptionen.

lige hvad EU er bedst til at hjælpe med...

Ukraine ligger på en af de nuværende skillelinjer mellem Øst og Vest, i dette tilfælde mellem EUs og Ruslands interessesfærer. Begge lider så meget af jalousi, at de kræver fuld underkastelse - eller intet. Den genopblussede konflikt i Ukraine skyldes netop dette, og er derfor i høj grad "vores" skyld.

Som Helle Thorning slog fast: "En aftale med EU forudsætter, at Ukraine ikke er en del af toldunion med Rusland". EU har dermed atter skabt et solidt grundlag for øget konflikt - i stedet for at indse det komplekse i situationen, og lave en fælles handelsaftale i en trepartsforhandling, hvor russiske interesser også bliver tilgodeset.