Læsetid 6 min.

Ultraortodokse gør oprør mod Israels kvindelige soldater

Antallet af højrereligiøse mænd i det israelske forsvar er steget eksplosivt i løbet af de seneste tyve år. Mændene nægter at tage imod ordrer fra de kvinder, og deres stigende indflydelse truer med at underminere ligestillingen i den eneste hær i verden, hvor kvinder altid har aftjent værnepligt
Israels kvinder har siden statens oprettelse aftjent værnepligt og udgør i dag en tredjedel af de israelske styrker. Nu trues kvinders tilstedeværelse af en stigning i antallet af ultraortodokse, der af religiøse årsager nægter at tage imod ordrer og omgås kvinder

Israels kvinder har siden statens oprettelse aftjent værnepligt og udgør i dag en tredjedel af de israelske styrker. Nu trues kvinders tilstedeværelse af en stigning i antallet af ultraortodokse, der af religiøse årsager nægter at tage imod ordrer og omgås kvinder

DAVID FURST

6. februar 2014

»Jeg stillede mig op bag ham, lagde begge hænder på hans skuldre og rystede ham, for jeg ville vise, hvor let det var at få ham til at miste grebet om riflen. Pludselig skreg han som en hysterisk: ‘Jeg nægter berøring!’. Han var religiøs og kunne ikke acceptere at røre eller blive rørt af kvinder, og selv om jeg var hans træner og overordnede, så var jeg i hans øjne først og fremmest kvinde.«

Sådan skrev den israelske officer Shani Boianjiu i et essay til New York Times, og hun er langtfra den eneste kvinde i det israelske forsvar, der har oplevet, at religiøse, mandlige soldater reagerer med foragt over for deres kvindelige kammerater og chefer. Selv om stadig flere unge kvinder ender som chefer i det israelske forsvar, er deres position og autoritet truet. Antallet af højrereligiøse zionister og ortodokse mænd i forsvaret stiger, og mændenes religiøse overbevisning støder sammen med den sekulære praksis i hæren. Konsekvensen bliver, at mændene ignorerer hærens regler og følger rabbinerens forskrifter i stedet.

Det går især ud over kvinderne. Ifølge Dr. Elana Sztokman, ph.d. i sociologi ved Det Hebræiske Universitet og direktør for den Jødiske Ortodokse Feminist Alliance (JOFA), truer de religiøse mænds stigende indflydelse i hæren både kvinderne og det israelske demokrati.

»Jeg tror, staten står ved en meget vigtig skillevej lige nu: Hvor de religiøse mænd kræver, at kvinderne skal ud, hvis mændene skal ind, mens kvinderne på den anden side kræver lige, demokratiske rettigheder,« siger hun.

Siden statsdannelsen i 1948 har Israel – i lang tid som det eneste land i verden – haft værnepligt for kvinder, og de kvindelige soldater udgør ifølge det israelske forsvar, Israel Defence Forces (IDF), 33 procent af den israelske forsvarsstyrke. Ifølge rabbinerne strider kvindernes tilstedeværelse imidlertid imod de religiøse love, og de gør, hvad de kan for at lægge pres på forsvaret for at få kvinderne ud. Spørgsmålet er, om de israelske politikere vælger at føje de religiøse mænd eller sikre kvindernes rettigheder og det sekulære demokrati. Lige nu taler de demografiske forhold til mændenes fordel.

Religiøs radikalisering

Over de seneste tyve år er antallet af religiøse infanteriofficerer i IDF steget eksplosivt. Mens de i 1990 udgjorde 2,5 pct., var andelen i 2007 oppe på 31,4 pct, viser et israelsk studie bragt i militærmagasinet Ma’arachot.

En af grundene til stigningen er ifølge ph.d. i israelstudier ved Haifa Universitet Esther Hakim Carmel, at de religiøse får flere børn end de sekulære jøder. Mens de sekulære i gennemsnit får 2,5 børn, får de religiøse syv. En anden årsag er, at de religiøse zionister ser hæren som et middel til at opnå målet om en israelsk stat, der strækker sig hele vejen til Jordanfloden. Derimod er de sekulære soldater mere forbeholdne over for tjenesten, fordi de ikke vil forsvare bosættelserne og den zionistiske kolonialisme:

»Flere og flere unge fra Tel Aviv forsøger at undgå hæren eller ansøger om at komme i enheder, som ikke skal ud og være grænsevagter, så de undgår kamp. De højrereligiøse melder sig derimod til eliteenhederne, hvor de får officeruddannelser og bliver skolet til at være professionelle soldater,« siger Esther Hakim Carmel.

Samtidig har holdningen til kvinder i forsvaret ændret sig hos de religiøse zionister. Sammenlignet med de ultraortodokse jøder, der hører til yderst på den yderste politiske højrefløj, har de religiøse zionister tidligere været åbne over for kvinder i forsvaret. Men nu har mange af dem bevæget sig i en mere ekstrem religiøs retning, forklarer Dr. Elana Sztokman fra JOFA.

»De religiøse zionister bliver mere og mere ekstreme og stiller flere krav, og når religiøs ekstremisme tager over, er de første, der lider, kvinderne, selvom de religiøse zionister traditionelt set har været for kvinder i hæren. Verden ændrer sig, og der er ved at ske en zionistisk radikalisering. Det er meget bekymrende,« siger hun.

Esther Hakim Carmel er enig i vurderingen af, at de religiøse mænd bliver stadig mere ekstreme.

»De ortodokse officerer vil pludselig ikke have, at kvinder synger. Sådan har det aldrig været tidligere,« siger hun.

Hun frygter samtidig, at de religiøse konflikter vil blive værre, hvis de ultraortodokse fremover bliver tvunget ind i hæren, hvilket ser ud til at blive resultatet af måneders forhandlinger. I dag aftjener kun få israelske ultraortodokse værnepligt. Årsagen er, at Israels første premierminister, David Ben Gurion, i forbindelse med statsdannelsen i 1949 indgik han en aftale med den religiøse højrefløj om, at de ultraortodokse blev fritaget for værnepligt for at kunne studere toraen på fuld tid.

Men sidste år i august udløb aftalen, og nu skal den israelske regering finde ud af, hvad der skal ske med de ultraortodokse mænd. Mange sekulære ønsker, at de religiøse også skal bidrage til samfundet ved at aftjene værnepligt, men hvis det sker, vil det få store konsekvenser for kvinderne, mener Elena Sztokman.

»Det er en fejltagelse at presse ultraortodokse mænd til at tjene i hæren, for det lægger pres på kvinderne. I stedet skulle hæren åbne endnu mere op for de kvinder, der gerne vil ind og gøre en indsats,« siger hun.

Kvinderne mister indflydelse

Separate mandeenheder og baser er blandt de krav, som de religiøse mænd stiller for at undgå at tage imod ordrer fra kvindelige overordnede. Kravene presser kvinderne ud af hæren, mener Esther Hakim Carmel.

»De prøver at ekskludere kvinderne. De vil ikke på vagt med kvinder, de vil ikke bo sammen med kvinder, og de vil ikke se på dem. På det her område bevæger Israel sig baglæns i stedet for fremad,« siger hun.

Den omfangsrige særbehandling af de religiøse mænd påvirker ikke kun kvinderne i forsvaret, men trækker spor ud i det civile israelske samfund. For værnepligten udgør en stor del af de unge israeleres uddannelse og er med til at forme deres professionelle netværk, forklarer Elana Sztokman.

»Hæren er et springbræt for soldaternes videre karriere, men lige nu fjerner man kvinderne fra høje poster, og de bliver bedt om ikke at undervise eller at undervise bag et skrivebord i stedet for at instruere mændene ude i felten,« siger hun og fortsætter.

»Kvinder bliver bedt om at begrænse deres udfoldelse, fordi deres køn lige pludselig betyder mere end deres evner, deres viden og deres ekspertise.«

Stat vs. religion

I Israel er religion og stat ikke adskilt. Chefrabbinatet er en officiel del af den israelske regering og har stærke forbindelser til de rabiate enheder i IDF, og det gør interessekonflikten mellem de højrereligiøse og kvinderne i forsvaret vanskelig, forklarer Esther Hakim Carmel.

»Problemet er, at vi ikke adskiller stat og religion. Derfor afhænger det af, hvor du er, og hvem din overordnede er, hvorvidt der bliver slået ned på den religiøst betingede diskrimination. Enten bliver de religiøse smidt ud af enheden, eller også bliver ’multikulturalismen’ respekteret,« siger hun.

De religiøses syn på kvinder adskiller sig væsentligt fra det sekulære kvindesyn. I den fundamentalistiske, religiøse offentlighed har kvinder ikke lov til at sidde ved siden af en mand i bussen, stå i samme kø som mænd i supermarkedet, og i nogle hjem spiser de religiøse kvinder og mænd hver for sig. Selvom de religiøse forbehold ikke fylder meget for den almindelige israeler, får de politisk magt, fordi Nethanyahu skal finde flertal på højrefløjen for at få sin politik igennem. Samtidig lytter de ortodokse i forsvaret mere til rabbineren end til deres kommandør, forklarer Esther Hakim Carmel. »Hvis rabbineren siger ‘ingen kvinder’, så betyder det ‘ingen kvinder’,« siger hun.

Konflikten er uundgåelig. Den stigende spænding mellem henholdsvis sekulære og religiøse i det israelske forsvar sætter ifølge Elana Sztokman politikerne i en afgørende historisk situation.

»Lige nu er vi på et meget vigtigt tidspunkt i udviklingen af den israelske stat, for politikerne kan ikke lukke religiøse, radikale ideer ind i statslige institutioner uden at ødelægge kernen i vores demokrati,« siger hun.

Israels indre spændinger

Seneste artikler

  • I ørkenen kan ingen høre deres klager

    3. februar 2014
    I Negev-ørkenen i Israel sidder hundredvis af afrikanske asylansøgere spærret inde uden udsigt til at få behandlet deres sager. Deres tilstedeværelse deler israelerne i to. De, der tror på, at den israelske stat er skabt til at hjælpe forfulgte. Og de, der støtter Netanyahus ønske om at deportere afrikanerne tilbage til deres hjemlande
  • De kom som overlevere, men endte som ofre

    23. januar 2014
    De var med da nazismen indtog Europa og drev deres familier på flugt, og de kæmpede mod araberne og briterne, da staten Israel blev udråbt i 1948. Men i dag kalder de israelske politikere Holocaustoverleverne for ofre, og bruger dem som våben mod omverdenen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Per Jongberg
  • Troels Ken Pedersen
  • Erik Pørtner Jensen
Benno Hansen, Per Jongberg, Troels Ken Pedersen og Erik Pørtner Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Pørtner Jensen

Hvad fattige og tilbagestående Muhamedanerne ikke har kunne gennemføre gennem århundreder, ordner den Israelske stat selv på et par generationer. Religiøs fanatiske har altid ført til selvdestruktion og selv et rigt og veludviklet land som Israel er ingen undtagelse herfor. Må deres Gud være barmhjertig mod landets borgerne, når dens skæbne åbenbares...

Karen von Sydow, peter fonnesbech, Poul Eriksen, Torben Nielsen, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Lasse Damgaard, Peter Taitto, Janus Agerbo og Filo Butcher anbefalede denne kommentar

Jamen så må de religiøse mænd jo vaske gulv og skrælle kartofler indtil de opdager at det er hvad kompetencerne rækker til.

Michael Reves, Kim Kristensen, uffe hellum, Christian Svenstrup Harder, Torben Nielsen, Karsten Aaen, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj og Dana Hansen anbefalede denne kommentar

og når religiøs ekstremisme tager over, er de første, der lider, kvinderne.

Hvor er det lige vi har hørt det før ?

Jeg ville ønske at de moderate tilhængere af de religioner der udarter ville kalde deres rabiate trosbrødre til orden, men loyalitet er en irrationel størrelse.

Hellere ødelægge det for det samlede trossamfund, end at indrømme at visse elementer indenfor religionen/ideologien har perverteret det oprindelige grundlag.

Jødedom, Islam, Marxisme.... fortsæt selv listen.

Majbritt Nielsen, Michael Reves, Niels Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

- Så er det på tide at Søren Espersen fra DF kommer på banen og fordømmer den slags rabiat religiøst oldtids dogmatik.

rene bolvig, Carsten Pedersen, Bjarne Riisgaard, Niels Nielsen, Carsten Søndergaard, Eva Bertram, Per Jongberg, Poul Eriksen, Torben Nielsen, Karsten Aaen, Rune Petersen og R M J Spliid anbefalede denne kommentar

"Hæren blev sammensat af de jødiske oprørsgrupper, der havde kæmpet mod araberne og det engelske mandatstyre."

Information mener vel 'terrorist-grupper' ?
Så ved jeg i øvrigt ikke hvorfra Egon Maltzon har fået den ide at de ortodokse Jøder
skulle have 'perverteret det oprindelige grundlag' -
Hvis man læser deres skrifter som de er skrevet er det da lige efter bogen ?

J. Nielsen, Niels Nielsen, Carsten Søndergaard, Karsten Aaen, Rune Petersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Det kan Søren Espersen da sagtens for de ortodokse Jøder ønsker jo at vende tilbage til dogmer der er
betydeligt ældre end 'middelalderlige' ..

"I Israel er religion og stat ikke adskilt. Chefrabbinatet er en officiel del af den israelske regering og har stærke forbindelser til de rabiate enheder i IDF, og det gør interessekonflikten mellem de højrereligiøse og kvinderne i forsvaret vanskelig, forklarer Esther Hakim Carmel."

Som jeg gentagne gange har skrevet: Israel er en jødisk (religiøs) stat! Og det skal forstås helt ind i kernen af Israels selvopfattelse; selvom staten Israel siger det modsatte ønsker staten Israel som sådan sig (hvis stater da kan ønske?) at blive forlænget til de gamle grænser for mere end 3000 år siden hvor Juda og Israels kongeriger var smeltet sammen. Og når det sker kommer Frelseren, altså Kong David igen!

Forestil jeg forøvrigt hvis Chefbiskopalet var en del af den danske regering...

Niels Nielsen, Rune Petersen og Peter Taitto anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Selvom Egon Maltson tydeligvis ved mindre om Marxisme end jeg, strejfer han dog et paradoks.

Nemlig at der findes en mærkværdig tendens i samfundene til at acceptere besynderlig eller associal adfærd fra folk, som påkalder sig religiøsitet.

Poul Borup-Andersen

@ Erik Jensen
Du skrev bl.a.: "Hvad fattige og tilbagestående Muhamedanerne ikke har kunne gennemføre gennem århundreder, ordner den Israelske stat selv på et par generationer. "
Den acceptable forskel på de ultraortodokse, i forhold til Muhamedanerne ( som du kalder dem), er, at de heldigvis ikke vil udrydde alle andre religioner. De bruger ikke de kendte begreber 'frafaldne' og 'vantro. Tak for det!

@ PBA

”Den acceptable forskel på de ultraortodokse, i forhold til Muhamedanerne ( som du kalder dem), er, at de heldigvis ikke vil udrydde alle andre religioner. De bruger ikke de kendte begreber 'frafaldne' og 'vantro. Tak for det!”

Jeg håber for dig at dette er et patetisk forsøg på trolling....

Lisbeth Clausen

Karsten Aaen: Hele Mellemøsten og Asien består af stater der definerer sig ud fra deres religiøse tilhørsforhold, hvordan er Israel anderledes der?
Din kommentar om et Stor-Israel må du have fundet i Zions hviises protokoller..

Lisbeth Clausen

En kønslig ligestilling i Israel er ved at blive rullet tilbage pga de ultraortodokses fødselstal, det er stærkt bekymrende i og med at disse personer heller ikke bidrager til samfundet.

Folk, der under påberåbelse af deres religion / tro /overtro / tvangsneuroser m v
-kræver særlige rettigheder
-kræver særlig hensyntagen
-kræver at andre (ikke troende) retter ind og følger deres religiøse normer
bør man få smidt ud fra indflydelse hurtigst muligt.

Poul Borup-Andersen, Carsten Pedersen, Søren Bro, Erik Pørtner Jensen og Lisbeth Clausen anbefalede denne kommentar
Benny Pedersen

Torben Nielsen
06. februar, 2014 - 20:39
...
Nemlig at der findes en mærkværdig tendens i samfundene til at acceptere besynderlig eller associal adfærd fra folk, som påkalder sig religiøsitet.

Jeg tror du mener 'antisocial', ellers kunne det nok accepteres.

Den vigtigste opgave for de israelske "selvforsvars"-styrker har altid været besættelse og undertrykkelse, og det er derfor mere retvisende at betegne dem som de israelske besættelsesstyrker. De israelske besættelsesstyrker udsprang af de jødiske terroristmilitser fra før statens israels oprettelse, og de har tydeligvis aldrig helt aflagt deres terroristmentalitet. IDF er derfor i dag kendt som den mest umoralske militærstyrke i den vestlige verden, og hvis styrke beror på de kolosalle mængder amerikanske våben de har fået gennem tiderne. IDF har også i årevis været dybt infiltreret af illegale bosættere og religiøse fundamentalister, og man kan kun gisne om, hvor mange gange disse ekstremister har gennemført uautoriserede angreb på civile palæstinensere. Og nu får de så yderligere et kuld religiøse fundamentalister.

de israelske besættelsesstyrker, har aldrig rigtigt sluppet sine terroristiske rødder, og anses den dag i dag for at være det mest umoralske militær i den vestlige verden. I forvejen er de israelske besættelsesstyrker genneminfiltreret af illegale bosættere og lignende ekstremister, og nu kommer der endnu flere religiøse fundamentalister. Kombinationen af israels traditionelle paranoide forestillinger, hvor alle er ude efter dem helt umotiveret, ekstremister og masseødelæggelsesvåben er en meget farlig cocktail.

Derfor er det på tide, at opfordre Israel til at afvikle de israelske besættelsestyrker, og i stedet oprette en rigtig forsvarsstyrke, hvor alle israelere, jøder såvel som muslimer, kan være stolte af at gøre tjeneste.

@ Jens Nielsen

Man kan først kalde den israelske besættelsesstyrke for en forsvarsstyrke, den dag Vestbredden er rømmet for ulovlige bosættelser. Israel er på nuværende en besættelsesmagt.
Hver og en af grænserne for civiliseret adfærd er blevet smadret og decimeret af israelske tanks, brugt mod civile palæstinensere. Der er ingen undskyldning for disse enormt høje drabstal på palæstinensere (heraf mange børn). Og i så fald, burde netop jøderne ikke alt for godt kende undskyldningen: "Vi vidste ikke noget". Sandheden er måske nærmere, at de i deres fascistoide selvforherligelse, føler at de ikke behøver undskylde noget.

Har læst, at ca. 30% af de israelske soldater ønsker palæstinenserne væk fra hele Palæstina. Denne procentdel vil stige i takt med at andelen af ortodokse jøder i det israelske forsvar stiger.

Bjørn Pedersen

En soldat, der konsekvent nægter at tage imod ordrer fra sin overordnede er der ikke meget soldat over. Man må formode, at de også har militærfængsler til disse typer. Alternativt kan man jo give de ortodokse alternative militær-relaterede arbejdsopgaver, f.eks:

Sy og lappe militæruniformerne for de rigtige soldater.
Lave mad for de rigtige soldater.
Gøre rent på stuerne.
Vaske tøj.

Altsammen helt uden nogensinde at være nødt til at røre ved de rigtige soldater. ;-D