Læsetid: 3 min.

Vækstøkonomier bør have valutakontrol

Kina har gode erfaringer med at styre udenlandsk kapital ind i produktive sektorer fremfor at ødsle penge på forbrug og risikere finansiel ustabilitet, siger cheføkonom Hu Yifan
15. februar 2014

– Er den finansielle turbulens i vækstøkonomierne en risiko for verdensøkonomien?

»Jeg mener, svaret må være nej. Deres andel af den globale økonomi er for lille til at have nogen stor negativ virkning på verdensøkonomien.«

– Hvordan vil den finansielle uro i vækstøkonomierne kunne sprede sig til andre lande og starte en ny global finanskrise?

»Risikoen for smitte er meget lille. Situationen er ændret siden den asiatiske finansielle krise i 1997-98. Vækstøkonomierne har i dag større valutareserver. Den Internationale Valutafond (IMF) er bedre forberedt, og forventet vækst i udviklede økonomier i 2014 vil hjælpe vækstøkonomiernes eksport. Så jeg tror ikke på en gentagelse af finanskrisen i 1997-98.«

– På hvilken måde er IMF bedre forberedt?

»Fonden har opbygget mere erfaring og har flere værktøjer til at håndtere valutakriser, især efter USA’s finanskrise i 2008. Man har også indført mere gennemsigtighed, så det er lettere at få øje på problemerne i tide. Og lånekapitalen er vokset, fordi vækstøkonomierne betaler et højere kontingent. I kraft af deres større indflydelse inden for IMF er de samtidig med til løse problemerne. Samtidig er centralbankerne bedre til at koordinere deres pengepolitik.«

– Hvad er ligheder og forskelle i de udfordringer, vækstøkonomierne står over for, og hvad er den kinesiske økonomis største svagheder?

»Kinas økonomi adskiller sig fra vækstøkonomiernes, der alle lider under store handelsunderskud, budgetunderskud og udenlandsk gæld. Kina har overskud på handelsbalancen, store udenlandske valutareserver, orden i sin husholdning, lav udenlandsk gæld, høj økonomisk vækst og lav inflation.«

»Men på grund af samhandel er vækstøkonomierne meget sårbare over for Kinas økonomiske problemer. Den største trussel mod Kinas økonomi er overkapacitet i industrier som minedrift, cement, stål og kul. Væksten i produktionskapacitet, der er resultat af for store investeringer, overstiger nu væksten i efterspørgslen på disse stoffer. Og overkapaciteten har spredt sig til andre sektorer som skibsværfter og solbatterier.«

»Et andet problem er lånevirksomhed uden for det officielle banksystem, kendt som skyggebanksektoren, som kan føre til finanskriser på lokalt plan. Den tredje store udfordring er overgangen fra en vækst-økonomi baseret på investeringer og eksport til en økonomi orienteret mod indenlandsk forbrug. Men i de næste 5-10 år vil Kinas økonomi fortsat vokse i et moderat tempo, altså med 5-6 pct. om året.«

– Nogle økonomer mener, at Kinas store miljøproblemer vil lægge en ekstra byrde på økonomien …

»Det er jeg enig i. Det er ikke kun forurening af luften, men også af grundvandet. Det går ikke alene ud over folks sundhed, men også økonomien.«

»På den anden side er der historisk dokumentation for, at investeringer i forureningsbekæmpelse kan afdæmpe den negative økonomiske effekt på lang sigt. Det så man med smoggen i Californien. Og regeringen anerkender problemet og er begyndt at bevilge penge til bekæmpelse af forurening.

– Er det ikke et problem, at den lave rente har kanaliseret store mængder kapital til vækstøkonomierne og nu kan føre til spekulative bobler?

»Det er problematisk, at kapitalindstrømningen har virket som en sovepude. Der bliver ikke gjort noget ved de strukturelle problemer. Nu da kapitalen flytter ud, opstår der en likviditetsklemme, og så må man hæve renten.«

»Man skal ikke lægge hele skylden på fri kapitalbevægelse. Vækst-økonomiernes kapitalmarkeder er ikke modne nok til at håndtere hyppig kapitalstrøm ind og ud, der kan skabe finansiel ustabilitet. I Kina har man anvendt valutakontrol til at styre udenlandsk kapital ind i sektorer, der mangler likviditet, mens andre sektorer – hvor der er risiko for bobler – bliver holdt ude. Hvis vækstøkonomierne gjorde det samme, ville man kunne undgå bobler.«

Serie

Seneste artikler

  • ’Vækstøkonomierne er i alvorlige problemer’

    19. februar 2014
    Dårligt politisk lederskab er en af de primære grunde til vækstlandenes problemer, men ikke alle bliver lige hårdt ramt
  • Vækstøkonomier har levet over evne

    10. februar 2014
    Med en strammere amerikansk pengepolitik er de gode tider med billige penge og overforbrug forbi. Nu skal livremmen strammes ind, siger den indiske økonom Arvind Subramanian Arvind Subramanian, økonom, Peterson Institute for International Economics, Washington
  • Boblerne springer i vækstøkonomien

    7. februar 2014
    Vestlige centralbankers udpumpning af penge har skabt bobler i vækstøkonomierne, der nu er ved at springe. Uroen på de finansielle markeder vil fortsætte, mens centralbankerne strammer op, mener Ismail Ertürk, der ikke tror, at det ender som en global krise Ismail Ertürk, ekspert i finansielle markeder, Manchester Business School
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu