Læsetid: 3 min.

Vækstøkonomier har levet over evne

Med en strammere amerikansk pengepolitik er de gode tider med billige penge og overforbrug forbi. Nu skal livremmen strammes ind, siger den indiske økonom Arvind Subramanian
10. februar 2014

– Er den finansielle turbulens i vækstøkonomierne en risiko for verdensøkonomien?

»Hvad der sker lige nu med de fem skrøbelige vækstøkonomier – Brasilien, Indien, Indonesien, Tyrkiet og Sydafrika – er blot én af flere risici. Vi oplever også faldende økonomisk vækst i Kina og risikoen for en deflatorisk udvikling i EU. Jeg mener, at stramningen af USA’s pengepolitik (der har ført til kapitalflugt fra vækstøkonomier, red.) er en mindre trussel mod verdensøkonomisk stabilitet.«

– Hvordan ville finansiel uro i Argentina og Tyrkiet kunne sprede sig til andre lande og skabe en ny global finanskrise?

»Hverken Argentina, Indien eller Tyrkiet er store aktører i verdensøkonomien. Så deres problemer er kun en trussel, hvis investorer bliver alarmerede over, at de smitter andre økonomier. Det afhænger af finansmarkedernes vurdering af den risiko, som er forbundet med ignorerede eller uløste økonomiske problemer. Under finanskrisen i Asien i 1997 var det ikke økonomiernes størrelse, som gjorde forskellen. Lige nu anser jeg ikke en finanskrise for sandsynlig. Vi havde en generalprøve sidste sommer, da Federal Reserve begyndte at neddrosle pengeudstedelsen, og der gik panik i de fem skrøbelige økonomier, men det påvirkede ikke den globale økonomi.«

– Hvad er ligheder og forskelle i de udfordringer, vækstøkonomierne står overfor, og hvordan påvirker det risikoen for smitte?

»Alle de berørte vækstøkonomier deler nogle svagheder, mens nogle problemer er specifikke for de enkelte lande. Argentina er i sin egen klasse med et dårligt fungerende politisk system, som fører en gal økonomisk politik. Under krisen sidste sommer blev lande, der havde høje betalingsbalanceunderskud, negativt påvirket af den pengepolitiske stramning i USA. Det sker nu igen. Tyrkiets og Sydafrikas betalingsbalanceunderskud er vokset. Men hertil skal lægges faldende råvarepriser, der er udløst af en lavere efterspørgsel i Kina. Det er bl.a. gået ud over Brasilien.«

– De seneste fem år med lavt afkast og lave renter i udviklede økonomier har kanaliseret store mængder kapital til vækstlandene. Det har ført til stigende priser på værdipapirer i vækstøkonomierne og skabt bekymring om spekulative bobler. Hvor vigtig en faktor er det i forklaringen af den finansielle uro?

»Det er korrekt, at den lave amerikanske rente gjorde penge for billige, men jeg mener ikke, det har skabt en nævneværdig spekulativ boble i vækstøkonomierne. Billige penge gjorde vækstøkonomierne afhængige af udenlandsk kapital. Det skabte store betalingsbalanceunderskud og et umådeholdent forbrug. Når væksten så går i stå, og mindre kapital er til rådighed, bliver disse vækst-økonomier pludselig sårbare. Høj inflation og et stort betalingsbalanceunderskud er alvorligere problemer end risikoen for en spekulativ boble.«

– Argentina og Tyrkiet har reageret på kapitalflugten og valutakursfaldet ved at hæve renten. Er det ikke en kortsigtet løsning?

»Jo, det er kun et element i en større pakke. De skrøbelige vækstøkonomier bliver nødt til at håndtere deres sårbarhed. At hæve renten svarer til at tage hånd om symptomet fremfor årsagen. I Brasilien er væksten og råvarepriserne faldet, så det kræver en tilpasningspolitik. I Indien skal budgetunderskuddet og inflationen ned på et lavere leje. Indonesiens budgetunderskud er alt, alt for højt.«

– Nogle vækstøkonomier skyder skylden for deres problemer på Federal Reserve, men har de ikke forspildt en chance for at forbedre deres økonomier i gode tider?

»Præcis. I gode tider hviler man på laurbærrene og overforbruger i forventning om, at væksten vil fortsætte uafbrudt. Når tingene går i stå, går det galt for den private og statslige husholdning, og så har man forspildt chancen for reformer.«

Serie

Seneste artikler

  • ’Vækstøkonomierne er i alvorlige problemer’

    19. februar 2014
    Dårligt politisk lederskab er en af de primære grunde til vækstlandenes problemer, men ikke alle bliver lige hårdt ramt
  • Vækstøkonomier bør have valutakontrol

    15. februar 2014
    Kina har gode erfaringer med at styre udenlandsk kapital ind i produktive sektorer fremfor at ødsle penge på forbrug og risikere finansiel ustabilitet, siger cheføkonom Hu Yifan Hu Yifan, chef-økonom i investeringsforeningen Haitong, Hong kong
  • Boblerne springer i vækstøkonomien

    7. februar 2014
    Vestlige centralbankers udpumpning af penge har skabt bobler i vækstøkonomierne, der nu er ved at springe. Uroen på de finansielle markeder vil fortsætte, mens centralbankerne strammer op, mener Ismail Ertürk, der ikke tror, at det ender som en global krise Ismail Ertürk, ekspert i finansielle markeder, Manchester Business School
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Allan Christensen

»Præcis. I gode tider hviler man på laurbærrene og overforbruger i forventning om, at væksten vil fortsætte uafbrudt. Når tingene går i stå, går det galt for den private og statslige husholdning, og så har man forspildt chancen for reformer.«

Endnu værre er det at den teknologiske udvikling i de gode tider med fuld beskæftigelse og hastigt stigende lønninger drejes i retning af udvikling af arbejdskraftbesparende teknologi frem for anden ressourcebesparende teknologi. Herved belastes naturgrundlaget yderligere. På trods af uansvarlige krav om mere velfærd og mere velstand er det heldigvis indtil videre alligevel lykkedes at fortsætte den traditionelle teknologiudvikling og hermed holde det totale økologiske ragnarok på afstand.

Niels-Holger Nielsen

Jah, den kender vi jo:-)

»Præcis. I gode tider hviler man på laurbærrene og overforbruger i forventning om, at væksten vil fortsætte uafbrudt. Når tingene går i stå, går det galt for den private og statslige husholdning, og så har man forspildt chancen for reformer.«