Baggrund
Læsetid: 7 min.

Velkommen til Mariel

En særlig frihandelszone i Havanas omegn skal tiltrække investorer, styrke cubanernes private foretagsomhed og sætte gang i tiltrængte økonomiske liberaliseringer
Havnen i den cubanske by Mariel 50 km vest for Havana skal spille en vigtig rolle i Cubas udvikling. Her etableres bl.a. en ny dybvandshavn, der kan tage imod containerskibe. Hele projektet har til formål at drage fordel af den planlagte udvidelse af Panama-kanalen ved at tilbyde regionens bedste faciliteter til nutidens gigantiske skibe

Havnen i den cubanske by Mariel 50 km vest for Havana skal spille en vigtig rolle i Cubas udvikling. Her etableres bl.a. en ny dybvandshavn, der kan tage imod containerskibe. Hele projektet har til formål at drage fordel af den planlagte udvidelse af Panama-kanalen ved at tilbyde regionens bedste faciliteter til nutidens gigantiske skibe

Ismael Francisco

Udland
4. februar 2014

Det er stadig præsident Raúl Castro, der afstikker Cubas kurs mod reformer, og nu er den retning, reformerne tager så småt ved at blive synlig på den godt 50 km lange kyststrækning mellem Havana og Mariel, vest for hovedstaden.

Det er på dette stræk mellem hovedstaden – arnestedet for Latinamerikas 55 år store gamle revolution – og den tidligere søvnige havneby Mariel, at Cuba har sat sin økonomiske fremtid på spil i et af nationens største udviklingsprojekter til dato: En særlig frihandelszone, der er oprettet med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer med alt fra moderne faciliteter til skattefordele.

Den overraskende lige kystvej passerer også igennem Zone Zero – en topsikret enklave, hvor Fidel Castro tilbringer sine sidste dage – og lyst-bådehavnen Hemingway Marina, som er blevet udbygget til at kunne tage imod flere luksusyachter og byde på bedre faciliteter for de internationale lystfiskere, der kommer hertil for at deltage i den årlige konkurrence om at fange den største sværdfisk.

Området langs kystvejen henligger behageligt åbent. Der er ret få bygninger og – måske fordi det er ferie – kun sparsomme tegn på landbrugsaktivitet. Mariel toner frem i horisonten under en grim fane af svovlholdig røg, der udspys fra det lokale kraftværk. Skylinen domineres af en cementfabriks siloer, behørigt udsmykkede med det cubanske flag og sloganet Patria o Muerte (Fædrelandet eller døden).

Mariel er klar til at spille en vigtig rolle i Cubas udvikling. Her etableres en ny dybvandshavn, der kan tage imod containerskibe, og en frihandelszone på det område, hvor der før lå en ubådsbase.

Hele projektet har til formål at drage fordel af den planlagte udvidelse af Panamakanalen ved at tilbyde regionens bedste faciliteter til nutidens gigantiske skibe.

»Dette er et af de største projekter siden revolutionen. Jeg håber, det vil kunne hjælpe til at ophæve blokaden,« siger Maria Vitoria Bernase, en analytiker fra den økonomiske tænketank Asociación de Economía de América Latina y el Caribe i Havana.

»USA har ingen bugter på sin sydkyst, der er tilsvarende dybe, så Cuba kan blive porten til Den Mexicanske Golf. Ingen anden bugt i regionen har samme dybde som Bahía del Mariel. Derfor går vi nu efter at udvikle dette område til transportknudepunkt og centrallager.«

Brasiliansk bygherre

Projektet er allerede godt i gang. Indkørslen til byggepladsen munder ud i en ny firesporet motorvej, der er planlagt til at skulle strække sig tværs over hele østaten. Kinesiske lastbiler læsset med grus og sand kører frem og tilbage, i takt med at bulldozere rydder buskads og jord. Bygherre på projektet er det brasilianske konglomerat Odebrecht, der også står for finansieringen. Når havneanlægget står klart, skal det drives af den singaporeanske havneoperatør, PSA International.

Reklamematerialet for projektet antyder, at det vil komme til at ligne de særlige økonomiske udviklingszoner, der i sin tid åbnede Kinas og Vietnams økonomier. Sammenlignet med resten af øen vil virksomheder, der slår sig ned her, møde færre restriktioner i forhold til ansættelse, ligesom de vil kunne drage fordel af en lavere skattetryk og om nødvendigt fritages for krav om at indgå i joint ventures med lokale statsdrevne virksomheder.

»Det er et skridt i den rigtige retning,« siger en europæisk diplomat.

»En af de største udfordringer i Cuba er erhvervsklimaet. Det er ikke et nemt sted at operere. Kan Mariel blive en succes, vil der være basis for at oprette lignende zoner andre steder i Cuba.«

Projektet udgør da også kernen i Raúl Castros økonomiske moderniseringsplan fra 2010, som sigter mod at forbedre effektivitet og produktivitet ved at øge investeringsincitamenter og opgradere infrastrukturen. De statsdrevne industrier, der indgår i programmet, forventes at kunne skabe en million nye job, hvilket igen vil åbne nye muligheder for privat foretagsomhed.

Iværksætteren

Resultaterne af de indledende bestræbelser er allerede synlige i Mariels gader, hvor familiedrevne restauranter kendt som paladares spirer frem sammen med tøjbutikker indrettet i privatboliger. Regeringen har udstedt licenser til omkring 200 typer forskellige private virk-somheder fra havearbejde til blomsteravl. Det anslås, at over 400.000 cubanere i dag er beskæftiget på den måde.

Bønderne har fået større autonomi og prisincitamenter til at producere flere fødevarer. Regeringen har lempet de oversøiske rejserestriktioner, forhøjet lønloftet for baseballspillere, lovet at afvikle det dobbelte valutasystem og afskaffet forbuddet mod import af biler.

Bernase siger, at disse ændringer til sammen udgør en økonomisk revolution:

»Vi moderniserer alt nu. Du kan se ændringerne i hverdagen og på gaderne, hvor folk åbner restauranter og små butikker. I det forløbne år har tingene udviklet sig så eksplosivt, at vi endnu har ikke fået talmæssigt overblik over det.«

Nogle iværksættere har allerede startet ny virksomhed uden at afvente de officielle godkendelser. Det gør de i den forventning, at det kun kan være et spørgsmål om tid, før de får grønt lys.

I en afkrog af ​​Mariel-bugten ligger en forladt bar, indrettet i et gammelt rustent skibsskrog. En svømmepøl over for er fuld af råddent grønt vand, og gribbe kredser over stedet. Den eneste helt nye genstand på stedet er et funklende nyt poolbord i træ, nyudskåret, pertentligt poleret og beklædt med grønt filt og læder.Det er en prototype fremstillet af Osvaldo Pejuero, en ung iværksætter, der har planer om at starte sit egen poolbordsnedkeri, så snart regeringen hæver forbuddet mod en sportsgren, der hidtil har været forbundet med hasardspil og kapitalisme.

»Jeg har lært mig selv, hvordan man laver dem,« fortæller Pejuero.

»Jeg har allerede solgt et par og forsøger at etablere et nationalt pool-forbund. Jeg har ikke fået nogen officiel godkendelse endnu, men der kommer hele tiden ny efterspørgsel efter flere poolborde.«

Pejuero håber på, at baren kan renoveres i god tid før det økonomiske opsving, som forventes, når første fase af Mariels ombygning vil være tilendebragt til næste år.

»Dette sted blev før kørt systematisk i sænk på grund af dårlig regeringsførelse. Fremover vil det måske kunne overtages af private investorer. Når ting er på statslige hænder, går alt meget langsomt. Når de private virksomheder tager over, går det hurtigt,« siger han.

Blandt årsagerne til den mangeårige stagnation er en sklerotisk økonomi, som forværres af den amerikanske embargo og en hurtigt aldrende befolkning, der koster Cubas veludbyggede sundhedssystem stadig flere penge. Endnu står mange hindringer i vejen for reformer. Til stor frustration for de lokale virksomheder.

Ikke nok at opdatere socialisme

Alvaro Ramos er driftsleder på cementfabrikken og overbevist om, at man her nok skal komme til at tjene penge på udviklingsprojektet, da fabrikken producerer beton af så høj kvalitet, at selv USA’s militær køber det (via tredjepart for at kunne omgå embargoen) til at befæste baser i Mellemøsten. Men han fortæller også, at virksomhedens dynamik bliver bremset af de fire statslige selskaber, der har aktieposter i fabrikken, og af ​​lave økonomiske incitamenter for dens lokalt ansatte.

Som så mange andre cubanere har han også måttet tage sig et ekstrajob, fordi han ikke kan få sin faste løn på under 30 dollar (165 kr.)om måneden til at slå til. En af hans chefer – som er ansat på helt andre vilkår af en joint venture-partner – tjener 12.000 dollar (65.000 kr.) om måneden.

»Den slags skaber ikke den store motivation«, siger han.

»Det er ikke, fordi jeg venter store forandringer. Jeg har en vis sympati for de gamle ledere. De er ikke i stand til at sadle om så hurtigt, så tingene kommer til at tage lang tid.«

Den statslige sektor vurderes stadig at tegne sig for over 90 procent af den cubanske økonomi. Skeptikere tvivler på, at de mange små skridt, som er taget inden for seneste par år, vil række til at udløse større langtsigtede ændringer. Især så længe Castro foretrækker at tale om at ’opdatere socialismen’ fremfor at indføre markedsreformer.

Den europæiske diplomat siger, at Havanas politiskøkonomiske køreplaner stadig er under udarbejdelse:

»Hvad endemålet er? Helt ærligt, det tror jeg ikke engang selv, de ved.«

Washington har nøglen

Men så meget står klart: Der findes ikke nogen vej tilbage. Castro har erklæret moderniseringen af ​​Cubas økonomi for »uigenkaldelig«. Og selv om hans udmeldinger om at udvikle en ’hybrid’ mellem socialisme og kapitalisme undertiden kan virke selvmodsigende, var dette i lige så høj grad tilfældet for de kinesiske lederes markeringer i de tidlige faser af deres lands åbning.

Kinas boom blev oprindeligt drevet frem af en strøm af udenlandsk, især amerikansk kapital. Hvorvidt Cubas reformer vil kunne udløse lige så store forandringer, vil i vidt omfang også afhænge af omverdenen. Og netop i det lys kan udfaldet af pionerprojektet i Mariel få enorm betydning.

På nuværende tidspunkt er det stadig forbudt for potentielle amerikanske investorer at bryde landets årtier lange økonomiske embargo mod det kommunistisk styrede Cuba, om end der er tegn på, at Washing-ton kan være villig til at blødgøre sin holdning. Præsident Barack Obama har opfordret til en ny tilgang, og for første gang i over et årti udvekslede de to landes ledere for nylig håndtryk – det skete under mindehøjtideligheden for Nelson Mandela.

Det er endnu for tidligt at sige, om de mere forsonlige toner indvarsler et nybrud i USA’s Cuba-politik, men så meget står klart: Det er fremdeles Washington, der sidder med nøglen til det politiske kursskifte, der for alvor vil kunne gøre en forskel i Cuba.

© The Guardian og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Så venter vi bare på NordKorea så er vel det kommunistiske eksperiment vel ved at være afsluttet..

Jep, det er sandt, og nu kan vi så måske kigge lidt på kapitalismens tvivlsomme meritter.
Af årsager der ikke umiddelbart lader sig dechifrere, har de fleste kapitalister nogle ret seriøse mindreværdskomplekser der fuldstændigt har umuliggjort en seriøs komparativ analyse, de to systemer imellem.
Men nu er der måske grund til at håbe på forandring ?

@ Toke,

En komparativ og enkel analyse kunne måske være at tælle hvor mange flygtninge der er for eksempel fra USA til Cuba og omvendt..

Michael Kongstad Nielsen

Det er smart med sådan en slags frihavn, hvor store containerskibe, der har været gennem Panamakanalen, kan gå i transit og omlade varerne til mindre skibe, der sejler til havne på fastlandet.

Toke:

Tag et kig på denne liste:
http://www.globalis.dk/Statistik/BNP-per-indbygger

For nu 11 år siden rejste jeg rundt med bus og tog på Cuba i to måneder, to måneder som gav næring til megen glæde, forvirring og ærgrelser.
Men som et par unge studerende fra Buenos Aires, og som jeg delte en halv dag med på ladet af en lastbil, der bumlede af sted fra Santiago til Sancti Spiritus, sagde: ” I europæere dummer jer, når I sammenligne Cuba med jeres hjemlige lande, for det I skal gøre, det er at naturligvis at sammenligne Cuba med lande i Syd- og Mellemamerika.”
Jeg forstod fluks til fulde hvad de mente, og blev egentlig en smule flov. For jo der var meget der kunne være bedre for cubanerne, men uanset hvad, så var der adgang for alle børn til fri skolegang, og fri adgang for alle til læger og eksempelvis var børnedødeligheden på Cuba i år 2003 da også lavere end den var i USA!

Selv var de to unge studerende ikke i tvivl, for i forhold til deres eget land, Argentina, så mente de, at de cubanske forhold var at foretrække, ja, som den ene sagde ”her dør folk da ikke af sult på gaden, ligesom de gør hjemme i Buenos Aires”.

Niels Mosbak, Torben K L Jensen, Johannes Lund, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj og Peter Jensen anbefalede denne kommentar

Cuba har mere brug for at øge BNP end vi har.

"En komparativ og enkel analyse kunne måske være at tælle hvor mange flygtninge der er for eksempel fra USA til Cuba og omvendt.."

Vi har ingen gavn af 'enkle' analyser, tværtom. Udviklingen på Cuba skal, som Jan Williams' rejse viste, se i et regionalt mellemamerikansk perspektiv, den skal ses i lyset af den amerikansk ledede, årtier lange handelsembargo og militære trusselsapparat, den skal ses i lyset af den geopolitiske udvikling hvor ressourcekapløbet intensiveres, den skal ses i lyset af cubansk indenrigspolitik, hvor den økonomiske knaphed driver magthaverne ud i desperate governance.

Går vi således til værks (og der er mange flere perspektiver, som bør og kan inddrages), bliver det hurtigt åbenbart at en komparativ analyse er ikke-udførbar, den ville være gætværk og lynhurtigt meget ideologisk forførende. Nogle ville pege på at den cubanske kommunisme viste sig uproduktiv (hvilket altid skal vurderes kontekstuelt), andre ville pege på at den amerikansk-vestlige, kapitalistiske kamp mod cubansk kommunisme viste sig effektiv - specielt givet Sovjetunionens og resterne af den såkaldte verdenskommunismes (som for en stor del ikke havde meget Marx på sig) sammenbrud og nederlag. De mere rabiate ville tilføje; hvem kan mon i det hele taget overleve kapitalismen? End ikke kloden magter dén opgave.

Niels Mosbak, Rune Lund, Flemming Scheel Andersen, Johannes Lund, Rune Petersen, Toke Andersen, Rasmus Kongshøj og Stig Henriksen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Uanstændigt egoistisk håber jeg ikke forbuddet mod import af biler bliver opløst lige med det samme, for så er min drøm om engang at opleve det levende bilmuseum død.

Michael Kongstad Nielsen

Cuba har gode latinamerikanske venner, foruden Kina og nu altså også Singapore. Projektet er langt fremme, her ses Raul Castro sammen med Dilma Rousseff klippe snore over:
http://ports.com/cuba/puerto-de-mariel/photos/#/show-gallery?o=video-0
Det skulle ikke undre mig, om Cuba kunne udvikle sig til noget helt specielt, porten til mellem og nordlige Latinamerika, foruden til USA´s sydstater, når USA snart trækker sig hjem fra verdensscenen for at løse egne hjemlige problemer med økonomi, klima, ulighed og kriminalitet osv.

Det kan undre at så mange af de der har nydt godt af den danske sociale model i deres opvækst, tror de er resultatet af en amerikansk samfundsmodel....

Den sociale samfundsmodel, DK sammen med de øvrige skandinaviske lande fik lov at opbygge efter krigen, DK-modellen, ligner i sit grundlag mere den Cubanske model end den ekstremt privatiserede amerikanske model. Redepissere, er det ord der falder mig ind.

Niels Mosbak, Rune Lund, Michael Ribers, Torben Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Rune Petersen, Hans Larsen, Holger Madsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Henrik Danstrup

@Bill
Mon ikke man for saglighedens skyld skal slå fast, at den danske samfundsmodel er et pænt stykke vej fra en centralistisk diktatursocialisme som på Cuba og nærmere en reguleret pluralistisk markedsøkonomi. Blot så vi lige får sat tingene i relief.

Ruben Michelsen

Kære Bill.
Jeg er helt klar over, at du er rystet i din grundvold, og jeg har lidt ondt af dig. (Som du nok ved er jeg et godt menneske :)
Men lad dog være med at gøre dig selv til grin.

Gratis sundhedsydelser, gratis højere skolegang, boligstøtte, statspension, er begreber som er mere danske end amerikanske og så må jeg gøre de to argumentløse debattører ovenfor opmærksom på at Cuba økonomisk bør sammenlignes med de øvrige lande i Caribien og ikke to af verdens økonomiske top ti lande. Ordet er jeres de herre.

Per Torbensen, Torben Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Peter Poulsen, Rune Petersen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Det var også lang tid Cuba ikke var en spillebule. Velkommen tilbage

Henrik Danstrup

@Bill
For pauvert at titutlere andre som argumentløse, fordi man ikke er enig....... mener du, at den danske/nordiske samfundskonstruktion har mere til fælles med Cuba end med de regulerede markedsøkonomier i Nordeuropa ?
I givet fald kan vi så blot konstatere, at vi heller ikke her er enige, og jeg kan trøste mig med, at din vurdering deles af meget meget få, hvilket får nogle kan være en indikation af validiteten.......

Henrik Danstrup, når jeg ser på en nationaløkonomi så ser jeg ikke på BNP men på Gini-koefficienten. Det vil sige jeg ser samfundet som klassedelt, og set i det perspektiv er Cuba og Danmarks filosofi - alle har krav på et arbejde (kun Cuba), gratis sundhedsydelser, næsten gratis medicin, gratis adgang højere skolegang, boligstøtte, statspension - langt nærmere hinanden, end de er på den ekstremt privatiserede amerikanske samfundsmodel, hvor du skal have en indkomst noget over meridianindkomsten for at have adgang til de samme menneskerettigheder.

NU er det anden gang jeg fremfører ovenstående argumenter uden at du har reflekteret. Så derfor betegnelsen "argumentløs".

....og i og med at du ikke tager tråden op fra det indlæg du kommenterer på, så ender dine indlæg ofte med at fremføre påstande helt ude i det blå i forhold til det du argumenterer på Danstrup

Torben K L Jensen, Per Torbensen, Torben Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

@ Bill Atkins,

Det kan undre mig at flygtningestrømmen fra USA til Cuba ikke er større...

Det er maaske 20-25 aar siden at Cuba aabnede for udenlansk investering i turistsektoren, en mulighed som specielt er blevet brugt af hotelkaeder fra Mallorca. Virksomhedderne skal altid vaere i 50/50 med den cubanske stat, og de cubanske ansatte faar loenninger der er forholdsvis meget hoeje i landet.... MEN, hotellet betaler i dollars til staten, og staten betaler loenningen i local valuta til den ansatte. Rent slaveri, son nu ses at ville gentages i denne nye havn.

Chris Green, på Cuba taler de spansk og selv om Cuba sikre menneskerettighederne for alle i landet og opretholder en sunhedsstandard så børnedødeligheden er lavere end i USA, så er landet meget fattigt, som de fleste andre lande i Caribien. Endvidere er de 50 mio. amerikanere der er afhængige af madkuponer og som kunne veksle "den amerikanske drøm" med et liv i harmoni, nok ikke de mest mobile i USA - faktisk forbyder amerikansk lov at en amerikaner rejser til Cuba hvis ikke de har nære slægtninge.

I øvrigt mangler Cuba ikke arbejdskraft, idet deres økonomi lider under den handelsembargo USA indledte i 1959, efter at Socialisterne havde lukket mafiaens spillebuler og bordeller i landet.

Per Torbensen, Toke Andersen, Torben Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Miguel, Danmark har haft de samme valutarestriktioner fra 1945 og i nationalbanken skriver: Fra 1950´erne gennemførtes en gradvis liberalisering af valutabestemmelserne. Liberaliseringen var i 1988 så langt fremme, at de få restriktioner, der var tilbage, havde mistet deres betydning som beskyttelse af valutareserverne. ...jeg husker ikke at almindelige danskere opfattede det som slaveri ...selv om der var en del pengestærke folk der brokkede sig.

PS De danske valutarestriktioner begyndte i 1931...

I oktober 1988 blev de sidste restriktioner ophævet, og dermed blev 57 års valutaregulering bragt til ophør. (Nationalbanken)

@ Bill Atkins,

La' os rette op på et par faktuelle fejl i din seneste kommentar.

Amerikanske statsborger kan frit rejse til alle lande i verden. Restriktionerne vedr rejser til Cuba blev ophævet i 2009. http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/03/11/153524.htm

Hvor mang lande har Cubanske statsborger lovlig ret at rejse til..? Bare sådan cirka..?

Thomas Krogh og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Chris jeg havde en mistanke funktionel analfabetisme. Fra di eget link 2. afsnit:
Personer med slægtninge i Cuba kan fremover rejse til østaten en gang om året, loftet på 14 dages ophold ophæves, og de tillades at bruge 170 dollar pr døgn

psst. Chris du behøver ikke give mig den slags oplæg lige til venstrebenet. Men på den anden side forkludre det jo den debat, som du ikke tør tage: Den socialistiske blandingsøkonomi overfor den kapitalistisk uregulerede økonomi.

Per Torbensen, Flemming Scheel Andersen, Toke Andersen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

@ Bill,

Godt du kan se hvad rettning den postive udvikling går.. Planøkonomi til blandningsøkonomi til markedsøkonomi... Kina er et godt eksempel hvor der efter hånden rettes op på kommunismens tragedier..

Chris, spørger hvor mange der må rejse ud af Cuba.

I følge samarbejdsorganisationen ALBA har Cuba det højeste antal læger pr. 100.000 indbyggere (588). I Danmark er tallet 322. I dag arbejder op mod 20.000 cubanske læger, lærere, ingeniører og sportsinstruktører i Venezuela. Titusinder af venezuelanere har modtaget øjenoperationer i Cuba, og Cuba uddanner tusindvis af læger fra fattige lande. Til gengæld får Cuba olie, kreditter og industrivarer. Nu får Bolivia også adgang til denne humanitære eksport af serviceydelser fra Cuba.

Snart hedder det vel, at CUBA tvangseksportere deres uddannede befolkning.

Brian Larsen, Hans Larsen, Per Torbensen, Rune Lund og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Bill

Chris Green, på Cuba taler de spansk og selv om Cuba sikre menneskerettighederne for alle i landet og opretholder en sunhedsstandard så børnedødeligheden er lavere end i USA, så er landet meget fattigt, som de fleste andre lande i Caribien.

Sikrer Cuba virkeligt "menneskerettighederne for alle"?

Frie hemmelige valg? Fri presse? Ytringsfrihed? Organisationsfrihed? Ind- og udrejseret? ...?

Chris, du forsætter bare ufortrødent og ureflekteret din beskydning med neoliberale udokumenterede påstande - jeg tror jeg må videre herefter :-)

Chris, vedr. Kina. Mener du forureningen af de Kinesiske storbyer, nedslidningen af billig kinesisk arbejdskraft og den stærkt stigende korruption i landet?

Men du har jo på en eller anden måde ret, efter Sovjetunionens sammenbrud er ethvert land på kloden truet af den multinationale kapitalisme og alle lande verden over forsøger febrilsk at undgå at blive det næste område - der ligesom de asiatiske tiger-økonomier i Sydøstasien i 1996 - kommer til at betale regningen for Vestens krise: De skrøbelige seks. http://www.information.dk/487078

Som det ser ud lige nu så er Indien, Indonesien og Tyrkiet nok de lande, der ligger tættest på situationen i 1996 - der var en valutamangelsituation, men måske får tranmisionen af krisen et andet udtryk denne gang.

Per Torbensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Chris Green:
Der er da en massiv flugt fra USA, det er sådan set en hovedårsag til, at bl. a. Kina blomstrer. Men det er ganske rigtigt ikke de fattige, der flygter.

Krogh, Ingen menneskeret uden at de basale levevilkår er sikret - hvad skal en peroson - hvis børn ikke kan få en uddannelse på grund af hjerneskade forårsaget af underenæring i de første leveår, eller på grund af simpel sultrelaterede koncentrationsvanskeligheder el. manglende elektricitet - dog med en stemmeseddel. Sælge den?

Bill

Krogh, Ingen menneskeret uden at de basale levevilkår er sikret - hvad skal en peroson - hvis børn ikke kan få en uddannelse på grund af hjerneskade forårsaget af underenæring i de første leveår, eller på grund af simpel sultrelaterede koncentrationsvanskeligheder el. manglende elektricitet - dog med en stemmeseddel. Sælge den?

Så du bekræfter altså at du ikke ser disse manglende rettigheder som et problem?

Seriøst?

Krog, du indser ikke, at det er et demokratisk problem, at næsten 50 millioner er afhængige af madkuponer i USA og at under 60% af amerikanerne benytter deres stemmeret. Useriøst.

Naturligvis er et velfungerende demokrati ønskværdigt, men jeg anser ikke de plutokratier vi ser i USA, og det meste af Asien, som sammenlignelige med ægte demokratier, som vi har i NordEuropa.

Og jeg hvis mine børn sultede, så fortrak jeg madkuponer frem for at deltage i valghandlingen i et plutokrati.

Neoliberal tankegang: Folk sulter - stik dem en stemmeseddel.

Bill

Så det er altså korrekt når jeg antager at du ikke ser det som et større problem at cubanerne mangler disse helt grundlæggende rettigheder?

Henrik Danstrup

@Bill
Fair nok, at du krampagtigt holder fast i din Gini-koefficient sammenligning, men mener du sådan helt på det overordnede (i bredested forstand) plan, at diktaturet på Cuba har meget med det danske pluralistiske (du ved sådan noget, hvor alle kan ytres sig om hvad som helst og frit rejse rundt og den slags) demokratiske samfundsmodel at gøre ?
I givet fald er din indsigt jo hinsides os almindelig dødelige, som øjensynligt har et helt fejlagtigt billede af de paradislignende tilstande i Havana og omegn ;)

Henrik, jeg vil meget hellere bo i Cuba med min familie end være blandt de 50 mio. på madkuponer i USA. PS jeg har i mine unge år arbejdet med elementbyggeri i Cuba, så jeg har en rimelig god fornemmelse af vilkårene i Cuba.

Torben K L Jensen, Flemming Scheel Andersen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

PS Henrik, hvad krampagtigt er der ved gini-koefficienten ??

Er din monolitiske opfattelse:"Amerika er rigt - ergo er amerikanerne rige" et seriøst udgangspunkt for en diskussion ?

Torben K L Jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

"The smart way to keep people passive and obedient is to strictly limit the spectrum of acceptable opinion, but allow very lively debate within that spectrum - even encourage the more critical and dissident views. That gives people the sense that there's free thinking going on, while all the time the presuppositions of the system are being reinforced by the limits put on the range of the debate." -Noam Chomsky, 'The Common Good', p43

Jojo, demokraturet og ytrnigs(u)friheden er neolibbernes hellige køer. Dem rejser vi også gerne ud og dunker primitive befolkninger i hovedet med. Så kan de lære det kan de. At vi samtidig over de sidste 10-15 effektivt har aflivet den demokratiske tradition herhjemme snakker vi ikke om. Jeg mener, grundlæggende set: når markedsøkonomisk doktrin gøres til "nødvendig politik" på tværs ad hele det politiske spektrum, og finansministeriet dikterer hvordan uddanelses-, beskæftigelses-, sundheds-, osv- reformer skal gennemføres- hvad fanden skal vi så gå i stemmeboksen for? Det kan da godt være at vi føler os skide demokratiske og har lov at sige hvad vi vil. F.eks må vi godt pege fingre af minoriteter, så længe det er en del af en "politisk debat" forstås.

Men lur mig om ikke jeg vil blive stemplet som udemokratisk hvis jeg vover at ytre mig om at jeg faktisk finder en velfungerende sundhedssektor, uddannelsessystem og økonomisk lighed under 'tvang' at foretrække, frem for et 'demokrati' der hiver tæppet væk under hele lortet i markedsøkonomiens og konkurrenceevnens hellige navn- samtidig med at alle dissidenter stemples som dovne, fattige, eller ligefrem, som foreslået, udemokratiske...

Det koger jo ned til en slags prioritering det her, som er meget simpel... Cuba's diktatorer har prioriteret velfærden fremfor markedet og demokratiet. Og det står ikke rigtig til diskussion at de har klaret det bedre målt på netop de præmisser, end de fleste (hvis ikke alle) andre lande på det Amerikanske kontinent.

At der så er nogen der syns at profit, konkurence og frie markedermræfter er vigtigere er jo ærlig snak. (I parantes kan nævnes at det ikke blot er trist at demokratiet skal underlægges disse præmisser, men direkte gendrivende ifht. diverse debattørers udsagn).

Og det kunne da være interresant med nogle reelle demokratiske beslutninger på det her område- Tænk om vi kunne få lov at stemme om hvor vidt vi vil have mere 'nødvendig' politik fra finansministeriet. Med sidste uges meningsmålinger ihht dong sagen viser det sig jo at et bredt flertal på tværs af partiskæl, *ikke* ønsker politiske valg foretaget på udelukkende økonomiske vilkår, men faktisk mener at ellers uforenelige fortidslevn som etik og moral også hører hjemme i politik...

Niels Mosbak, Peter Poulsen, Flemming Scheel Andersen, Hans Larsen, Tilde Klindt og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Jeg har en ide til at Cuba kan få lidt mere gang i økonomien. De kan tilbyde amerikanerne at flytte Guantanamo fængslet over på den cubanske side af grænsen. De cubanske fangevogtere har stor erfaring med at holde fanger indespærret, og de behøver kun en løn på ca. en dollar om dagen. Cubanerne får fast arbejde indenfor deres spidskompetence, og Amerika kan spare en del penge og slipper samtidigt for de juridiske besværligheder, som Guantanamo fængslet i dag giver anledning til.

Det er en ren storm storm situation.

”Faste månedsløn på 165 kr i forhold til chefløn på 65.000 kr”.
Nu er det sådan, at løn alene ikke siger noget om, hvad man får for denne. I Cuba har alle en bolig, men man betaler ikke husleje. Forbrug er stærkt subsidieret: typisk månedlig strømregning er ca 3 d.kr, vand ca 50 øre etc. Sammen med gratis uddannelse, sundhed samt et mad-rationeringssystem, der sikrer meget billige madvarer til alle, så ingen sulter, er cubanere sikret basale livsnødvendigheder, hvilket ikke er tilfældet i ret mange lande, ikke engang i USA og Europa.
Man må så også spørge sig og 65.000 kr om måneden er en ”rimelig” løn. Man forstår i hvert fald godt, hvorfor de ”rige” lande er i krise i denne tid med kapitalens frie bevægelighed.
” Blandt årsagerne til den mangeårige stagnation er en sklerotisk økonomi, som forværres af den amerikanske embargo”. I 80’erne var Latinamerika ramt af dyb krise pga den neoliberalistiske model, der blev indført, ofte med tvang (diktatur, som i Chile, hvor man bla hyrede adskillige af de såkaldte ”Chicago Boys”, der ikke så nogen problemer i at samarbejde med et diktatur). Man kaldte 80’erne for Latinamerika’s tabte årti. Men i Cuba var der ingen økonomisk krise. Tværtimod oplevede man store årlige økonomisk fremgang, op til 25 %. Cuba opnåede Latinamerika’s mest effektive og industrialiserede landbrug.
USA’s embargo er IKKE b blot en embargo, men en blokade, dvs den rammer 3.lande, hvis de samhandler med Cuba. Mange virksomheder i verden tør ikke samhandle med Cuba af frygt for at blive ramt af sanktioner fra USA. Cuba fremlægger hvert år i FN én resolution til fordømmelse af USA’s blokade og hele verdenssamfundet (her kan man i sandhed snakke om et ”verdenssamfund”) fordømmer USA’s blokade. Sidste år stemte 188 lande for resolutionen i FN Generalforsamlingen og kun USA og Israel stemte imod. Hvordan passer denne blokade ind med FN-pagten?
Cuba må ikke bruge dollars i sin samhandel med udlandet. Derfor foregår disse transaktioner meget hemmeligt. I 2012 blev en hollandsk bank idømt over 3 milliarder d.kr i bøde af den amerikanske stat for at lave handelstransaktioner i dollars for Cuba. Cuba kan ikke forbinde sig til internettet via de optiske kabler, der ligger rundt om Cuba. Derfor har man nu fået lagt et optisk kabel helt fra Venezuela, der nu er ved at blive aktiveret. Blot et par eksempler på, hvordan blokaden rammer, og hvorfor den har så stor effekt på Cuba’s pt-situation.

Niels Mosbak, Flemming Scheel Andersen, Holger Madsen og Rune Lund anbefalede denne kommentar

Chris Green undrer sig over at flygtningestrømmen fra USA til Cuba ikke er større. Først skal du vide, at amerikanere, der tager til Cuba uden tilladelse, kan dømmes op til 10 års fængsel og op til 250.000 $ i bøde. Det er amerikansk forståelse af ”frihedsbegrebet”. Hvad mener mennskeskerrettigheds-organisationer egentligt om dette?
Omvendt kan cubanere besøge USA uden at blive straffet i Cuba. Historisk tilbageblik: Tilbage fra 60’erne flygter mange cubanere (specielt den hvide økonomiske elite – der var stærk racisme i Cuba inden revolutionen, så negroide havde meget svært ved at komme op i det sociale hierarki). Det tømte i høj grad Cuba for know how og økonomi. I 1965 indførtes i USA en lov (den justerede cubanerelov), der sikrer, at alle cubanere, der ved egen hjælp sætter sine ben på amerikansk jord, automatisk har opholds- og arbejdstilladelse i USA. Denne lov gælder stadigvæk, og, Chris, du kan så stille dette op overfor de amerikanske deportationer af såkaldte ”ilegale imigranter” fra Latinamerika (pt ca ½ million deporteres pr år under Obama-administrationen). Blandt denne ½ million latinoer, er der ikke én eneste cubaner! Netop den ”justerede cubanerlov” blev indført for at dræne Cuba for know how + økonomi. Passer det overens med FN-pagten? Så medens USA kalder Latinoer for ”ilegale indvandrere” og har bygget en høj ”berliner-mur” langs hele den 3000 km lange USA-Mex-grænse (hvor der hvert år dræbes ca 500 latinoer – sammenlign dette med antal dræbte fra den tidligere berliner-mur), så betragtes cubanere som ”politiske flygtninge”. Ca 6 millioner columbianere lever i flugt fra paramilitære grupper men kan ikke få asyl i USA….

Niels Mosbak, Flemming Scheel Andersen, Holger Madsen, Rune Lund, Per Torbensen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Frank Aaen:

Tak for endnu et gennemtænkt indlæg, og touche, fristes man til at sige, hvis det ikke var fordi, man kan slå op hvor som helst og forsikre sig om, at den i særklasse suveræne verdensmester i at fængsle folk er Guds og frihedens eget land.

Chris, Nuså jeg lige dit indlæg om, at amerikanere fra 2009 skulle have fået fri indrejsetilladelse til USA. NEJ!! Det er ikke rigtigt. Men et program (people - to - people) tillader "visse" amerikanere aat SØGE om at komme til Cuba i forbindelse med kulturel udveksling eller i religiøse sammenhæng. Mener du virkelig, at det er i overensstemmelse med vestlig frihedesideal?

For ca et halvt år siden var den amerikanske sanger Beyonce i Cuba , og det var lige ved at have kostet hende og hendes mand fængselsstraf i USA, men Beyonce fik deen reddet i land ved at dække sig ind under people-to people programmet...og hun har da også besøgt bla en balletskole.

Flemming Scheel Andersen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

@Chris Green: ”Så venter vi bare på NordKorea så er vel det kommunistiske eksperiment vel ved at være afsluttet..”
Nu er der ikke mange nyheder om Latinamerika i DK, men i Habana er der netop afsluttet et stort topmøde (CELAC) med deltagelse af 33 præsidenter fra Latinamerika og Caribien, hvor der er opnået en hidtil uset forening af disse lande. Det interessante er, at USA er udelukket, og der er en meget stærk retorik imod USA i dette forum. Hvis man så samtidig følger udviklingen i lande som Venezuela, Bolivia, Ecuador, Argentina, Nicaragua, Uruaguay oa så vil man se, at disse lande bevæger sig i socialistisk retning og med meget stor succes. Befolkningerne bliver løftet ud af fattigdom. Venezuela har en plan om afskaffelse af fattigdom i 2019 og har uddelt ½ million boliger til fattige siden Chavez blev præsident. Socialismen er et meget stigmatiseret ord, og derfor vælger man i Latinamerika at bruge ord som ”borgerrevolution” i f.eks. Ecuador og økonomisk lighed i Argentina.
Man er i Latinamerika enige om, at denne revolutionære proces, som mange lande gennemlever pt i Latinamerika, ikke var sket, hvis ikke den cubanske revolution var lykkedes. Man kan sige, at det mente også en person som præsident Reagan, der hadede Cuba om noget og også havde planer om at angribe landet. Og det er da også rigtigt. Hvis ikke Cuba, så havde diktatorer som Pinochet, Somoza, og andre hyggelige karle, støttet af USA, uden tvivl kunne fortsætte deres undertrykkelse af den latinamerikanske befolkning.

Flemming Scheel Andersen, Holger Madsen, Per Torbensen og Rune Lund anbefalede denne kommentar
Henrik Danstrup

@Bill- du gider ikke svare på det ubekvemme - det er ussel debatkultur !

Fint nok at bruge Ginikoefficienten som et parametre, men det er jo ikke den ultimative autoritative sandhed om et lands tilstand. Det er meget mere komplekst, og jeg vil mene - uagtet at du har røget håndrullede cigarer on-site i din ungdom ;o) - at Danmark har langt mere til fælles med de andre nordeuropæiske lande end med Cuba.
Om man vil bo i USA eller Cuba er en smagssag, men de 50 millioner (ædruelig dokumentation for og verifikation af det tal søges !) amerikanere på madkuponer valfarter ikke ligefrem til Cuba, såvidt jeg ved, men jeg kan tage fejl.

Nu tænkte jeg sådan set på Cuba som et stort fængsel, der ikke tillader almindelig udrejse. Der er imidlertid en ting som undrer mig. Hvis økonomien og den sociale standard er så god, hvorfor ernærer en betydelig del af Cubas unger piger sig så som ludere? Cuba er et af de lande, som jeg ikke selv har besøgt, men beregningerne om dette fænomen er helt entydige. Midaldrende danske og europæiske mænd valfarter til Cuba, hvor man straks kan få sig en veninde under opholdet. Det overgås vist kun af danske midaldrende kvinder, som tager til Afrika for at få en på opleveren.

@ Henrik Hansen,

For at svare på dine to spørgsmål.. NEJ jeg synes ALTID begrænsning af rejsende er dybt krænkende. og JA, jeg synes det er fantastisk at Cuba nu langsomt men sikkert fjerner sig fra beton kommunismen.. Jeg noterer mig at all positiv udvikling sker i rettning af demokrati, ytringsfrihed og markedsøkonomi ikke omvendt.. men NEJ jeg synes ikke USA er det perfekte glansbillede..

Beton kapitalisme er når Danmark redder Danske Bank fra ,at gå ned på den famøse fredag til mandag i det herrens år? Hukommelsen er åbenbart kort for visse herre?Kassen var tom,den gav ekko.

Dansk landbrug havde en gæld sidste år på 332 mia. kroner og i år på med rentes rente?
Et frit marked som visse herre her advokerer for,er det rene blålys-Kapitalismen er på bistandshjælp
og de bestemmer selv hjælpen.

Egentlig sørgeligt,at bare fordi der kommer en positiv nyhed fra Cuba,skal hele det cia programmeret propaganda fyres løs,i en uendelighed -rent spam.

Dejligt med nyt fra Cuba og deres sociale system efter en

Bill Atkins og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Frank Hansen: den der med luderne er et endnu større selvmål end din tidligere fængsels kommentar. Der er selvfølgelig tale om markedsøkonomiske kræfter 101. Udbud og efterspørgsel. Og det er såmænd et udmærket billede på hvad der sker med et land når det lukker op for de frie markedskræfter.

Og Chris: at al positiv udvikling sker i retning af markedsøkonomi er en ideologisk sag, mere end faktuel- men at det skulle hægte det sammen med demokrati og ytringsfrihed er billigt retorisk kneb. Der er masser af gode eksempler at tage fat på. Bill Atkins har været inde på Kina's skruppelløse statskapitalisme. Rusland er et andet godt eksempel. Og hvorfor ikke tage neolibbernes darling: Chile under Pinochet- det er jo efter sigende et glanseksempel på hvor godtgørende laizzes faire kapitalisme skulle være.

deprimerende redning af kapitalismen.

Frank Hansen: ("Aaen" foroven var en fejl, der blev pastet ind fra en tidligere kommentar, det var ikke for at fornærme, hvilket jeg går ud fra, at sammenligningen ville blive opfattet som i dette tilfælde).

Jeg tror ikke ligefrem nogen har påstået, den sociale standard er fantastisk god. Man kan vist hurtigt få sig en veninde de fleste steder, og der er vel andre faktorer, der spiller ind end fattigdom, selvom det selvfølgelig er en af dem. Hvad der får unge piger til at gøre som de gør i øvrigt er jo et af livets store mysterier. Japan, som du jo kender bedre end nogen, har en ganske høj levestandard og alligevel ter en del unge piger sig derovre ret besynderligt. De fleste kender til Thailand, hvor tusindvis af piger stadig vælger en karriere som barpiger o. lign., selvom der er andre muligheder åbne.

Sider