Selvom de vestlige centralbanker fører en hidtil uset ekspansiv politik, der skal sætte gang i opsvinget, så slæber de vestlige økonomier sig stadig sløvt af sted.
Både væksten og beskæftigelsen ligger langt under potentialet, mener de fleste økonomer. Og alligevel er der allerede tegn på, at de finansielle markeder er på vej ind i en ny boble.
Den udvikling har fået en voksende gruppe af økonomer til at argumentere for, at de vestlige økonomier er havnet i en tilstand af ’permanent stagnation’, hvor valget står mellem at skulle acceptere høj ledighed eller ustabile finansielle markeder.
Larry Summers, tidligere finansminister for Bill Clinton og økonomisk rådgiver for præsident Obama, har gjort sig til talsmand for teorien om ’permanent stagnation’.
Han præsenterede den første gang i efteråret på et forskningsseminar i Den Internationale Valutafond. Og siden da har teorien vundet større opbakning fra en bredere kreds af økonomer.
Kernen i Larry Summers teori er, at den aktuelle kurs med at puste liv i væksten ved hjælp af centralbankerne skaber bobler og usikre finansielle markeder. De lave renter og de mange milliarder som centralbankerne pumper ud, skaber kunstigt stigende priser på blandt andet aktier. Og samtidig formår det ikke at sparke gang i realøkonomien, der også hæmmes af, at folk sparer op.
»Så længe den situation eksisterer, er vi formentlig dømt til at svinge mellem utilstrækkelig eller sløv vækst og en uholdbar, bobleagtig og problematisk vækst,« sagde Larry Summers i et oplæg i januar ved den årlige økonomsammenkomst i American Economic Association.
Pessimisme
Jesper Berg, der er underdirektør i Nykredit og tidligere afdelingschef i Nationalbanken, deltog i den amerikanske økonom-sammenkomst, der i år blev afholdt i Philadelphia. Han overværede også det oplæg Larry Summers holdt om ’permanent stagnation’ i et panel med blandt andet Den Internationale Valutafonds cheføkonom Olivier Blanchard.
»Det Summers siger, er at vi kan vælge mellem finansiel ustabilitet og arbejdsløshed,« forklarer han.
Jesper Berg blev overrasket over, hvor meget opbakning, der er til Larry Summers’ dystre syn.
»Da jeg tog til USA før det amerikanske økonom-møde, havde jeg den holdning, at det begyndte at se meget godt ud for USA med vækstrater på tre procent, og at endnu en gang ville USA lede verden ud af en recession,« forklarer han.
»Jeg var lidt overrasket over den pessimisme, jeg løb ind i. Pessimismen er funderet i, at med en rente på nul procent burde væksten ikke bare være tre procent, så burde det buldre derudaf, og vi burde være på vej tilbage,« siger han.
Og det pessimistiske syn er ikke noget, der bare findes hos en lille gruppe af økonomer. Det rækker helt ind i centralbanken, hvor man også diskuterer ’permanent stagnation’ seriøst, forklarer Jesper Berg.
Tanken om ’permanent stagnation’ er ikke ny. Den blev første gang præsenteret af Alvin Hansen i slutningen af de depressionsplagede 1930’ere, og bygger videre på de tanker som økonomen John M. Keynes introducerede tidligere i samme årti.
Og om sine tanker sagde Larry Summers også selv ved oplægget i American Economic Association, at »den har de samme centrale elementer – at økonomien har svært ved at finde tilstrækkeligt med investeringer, der kan opsuge opsparingen, så man kan fastholde fuld beskæftigelse -, som blev fremsat i en noget anden kontekst i slutningen af 1930’erne.«
Krugman er med på bølgen
Som et tegn på den grundlæggende ubalance peger Larry Summers på, at den amerikanske centralbank forventer, at ledigheden i 2016 vil være tilbage på sit naturlige niveau. Men samtidig vil centralbanken fortsat holde renten tæt på nul, hvilket er alt andet end naturligt. Og den lave rente er igen med til at lægge pres på de finansielle markeder.
»Betyder det, at vi aldrig vil opleve vækst igen? Betyder det, at hvis væksten viser sig at være 3,7 procent i 2014, så har teorien vist sig at være forkert?,« spurgte Summers retorisk i sit oplæg.
»Hvis væksten er høj samtidig med, at de finansielle markeder er på vej mod at blive uholdbare, så er det på mange måder i tråd med de argumenter, som jeg præsenterer.«
En af de økonomer, der fuldtonet er hoppet med på Larry Summers teori om ’permanent stagnation’ er Paul Krugman, nobelprisvinder i økonomi i 2008. I sin ugentlige klumme i New York Times skrev han den 31. januar, at »en måde at beskrive det (’permanent stagnation’, red.) på er en situation, hvor antallet af folk, der vil spare op, overstiger mængden af investeringer, der er rentable at foretage.«
Derfra er der to muligheder. Enten vælger investorerne forsigtigt at spare op, hvilket resultater i en permanent afmatning. Eller også vil de frustrerede investorer, der er desperate efter afkast, investere i dårlige projekter, som enten de subprime-lån, der ledte til finanskrisen, eller ved at lade pengene søge til vækstlandene, der i øjeblikket oplever stor finansiel uro.
»Hvis det er en god beskrivelse af vores situation, og det mener jeg, at det er, har vi nu en verdensøkonomi som er bestemt til at svinge mellem bobler og depression,« skrev Paul Krugman i klummen.
Skum på de finansielle markeder
Larry Summers mener, at løsningen ligger i flere offentlige infrastrukturinvesteringer. Et eksempel Summers bruger igen og igen er, at den amerikanske stat bør renovere JFK-lufthavnen i New York.
Hvis ikke et tidspunkt, hvor staten kan låne billigt, og hvor arbejdsløsheden i bygge- og anlægssektoren er tocifret, er det rigtige tidspunkt at renovere JFK-lufthavnen, hvornår er så, spørger Larry Summers.
Hvor finanspolitikken i begyndelsen af krisen var lempelig, er der kommet fokus på at reducere underskuddene, mens pengepolitikken er blevet stadig mere lempelig. Det politikmiks skaber efter Summers’ mening »skum på de finansielle markeder« og har svært ved at sætte gang i den private investeringsaktivitet.
»Et bedre politik-miks ville ifølge Summers være at pengepolitikken var knap så ekspansiv, men at finanspolitikken til gengæld, især når det kom til offentlige investeringsprogrammer, var meget mere ekspansiv,« forklarer Jesper Berg.
Og på den måde minder Larry Summers’ tanker om den økonomiske teoretiker John M. Keynes, der også i 1930’erne, argumenterede for lempelige finanslove i krisetider.
»Nuancen er, at det ikke bare skal finanspolitisk ekspansion, men en finanspolitisk ekspansion rettet mod nogle områder, hvor der er problemer med matchet mellem arbejdsudbud og arbejdsefterspørgsel,« forklarer Jesper Berg.
Det er særligt i bygge- og anlægssektoren, hvor der dels er mange arbejdsløse, dels er mange ikke-boglige arbejdere, der har svært ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
»Med mindre man beskæftiger dem med offentlige infrastrukturprogrammer, er de svære at hive tilbage på arbejdsmarkedet,« siger Jesper Berg.
Modstanden
En af de mest prominente modstandere af teorien om ’permanent stagnation’ er økonomen John Taylor. Han mener ikke, at der er overopsparing i USA. Og så definerer han den økonomiske normalsituation helt anderledes end Larry Summers og Paul Krugman. Og derfor er han ikke enig i, at økonomien kun har det godt i boble-tider.
»Taylor siger er, at den tilstand, vi havde lige før finanskrisen, ikke var nogen normal-tilstand, som man skal regne med at komme tilbage til,« forklarer Jesper Berg.
Hvis man endelig vil forklare, hvorfor økonomien udvikler sig sløvt, skyldes det først og fremmest usikkerhed om den økonomiske politik, mener Taylor.
Jesper Berg forklarer, at mens 80 procent af de amerikanske økonomer er med på Larry Summers’ tanker, så er stort set hele den danske økonomstand, herunder også Nationalbanken, på linje med John Taylor.
»Taylor og Nationalbanken vil sige, at vi var oppe på et uholdbart niveau før finanskrisen, og det kan vi ikke forvente at komme tilbage til,« siger Jesper Berg.
Tja, når man som jeg flere gange i de seneste par år har sammenlignet situationen med tiden op til 1. verdenskrig og især med "the long depression" fra 1873-96, der netop vekslede mellem jobløs lavvækst og finansnedsmeltninger, så kan jeg jo nok kun svare ja til overskriftens spørgsmål.
Jeg har f.eks. skrevet om det her:
"Op og ned i velfærdsdebatten"
http://piculell.blogspot.dk/2013/02/op-og-ned-i-velfrdsdebatten.html
vh CP
PS: Men omvendt kan en koordineret vækstpolitisk satsning på europæisk og gerne globalt plan selvfølgelig ændre på de udsigter - der er desværre bare ingen tegn på, at politikken i f.eks. EU skifter i den nære eller mindre nære fremtid ...
Jf.
"Den udeblevne systemkritik og krisen – svar til Preben Wilhjelm"
http://piculell.blogspot.dk/2013/10/den-udeblevne-systemkritik-og-krisen...
vh CP
Der hvor der er det store behov for økonomisk vækst er i udviklingslandene. Og disse lande ville også efterspørge vare fra de vestlige økonomier.
»Det Summers siger, er at vi kan vælge mellem finansiel ustabilitet og arbejdsløshed,« forklarer han.
Og ud af disse - har man så valgt arbejdsløsheden - i ECB, IMF og FED m.fl.
Han peger på nyrenoveringer af offentlige institutioner, og derved er vi tilbage mod traditionel velfærdspolitik - med mindre han mener renoveringen af JFK lufthavnen, kan dække de reelt 15-20% arbejdsløs i USA.
Men det betyder højere skatter, Larry - og ikke mindst fra the Wealthy Few og ikke mindst til den monster gæld i har. Men kom da igang - de ville være glædeligt - at USA skiftede holdning - ikke til noget nyt, men noget godt gennemprøvet velfærdspolitik.
Personligt ville jeg så nok foretrække at renovere skolerne, hvor børn snart skal være 12 timer i træk, hver dag - mens business folket, måske oplever transitten 1 time, men det er en detalje.
Der er nu under 80.000 ledige dagpengemodtagere. Det er rekordlavt. I januar 2007 nåede antallet af ledige dagpengemodtagere ned på 82 158 for at bunde på 40.897 i december samme år.
Udfordringen for dansk økonomi er de ledige kontanthjælpsmodtagere som mangler kompetencer så de kan udnytte de mange jobåbninger på op mod 800.000 året.
I Schweiz går økonomien så godt, at et lille flertal vil begrænse tilgangen af højt kvalificerede indvandrere fra Tyskland, Frankrig og Italien.
Kristoffer Larsen, du må nok indse man har flyttet kassen, de ledige er ikke løbet nogen steder. Du understreger det endda selv.
At den naturlige jobrotation, skulle spise af arbejdsløshedskurven, må være toilet poetry?
Jesper Wendt
Ja, der var færre ledige dagpengemodtagere i december 2007 end i januar 2007, men det nuværende ledighedsniveau er historisk lavt ser man bort fra under den erkendte overophedning i 2007/2008.
Forskellen i forhold til 2006/2007 er ca. 6.000 ekstra aktiverede på kontanthjælp og 15.000 ikke aktiverede på kontanthjælp. Det skal sammenholdes med over 2 mio. i beskæftigelse og 800.000 årlige jobåbninger.
Kristoffer Larsen - hvor er det lige at rekordlav kommer ind i dit eget eksempel. Desuden - hvor mange er røget ud over rampen, som dagpengemodtagere og ned på kontanthjælp. Bare for at nævne lidt..
Sjovt der er 7 år mellem dine to tal - lige tilpas langt nok til at alverdens økonomer taber forbindelsen til fortidens synder - som man burde have lært af.
Biblen taler om de 7 magre og de 7 fede år. Finansverdenen har bare forårsaget, at disse naturlige op- og nedture kommer helt ud af kurs - med evig dereguleringer - da "markederne" for finansspekulation KRÆVER evig afkast.
Neoliberalismens stopklods og måske gravsten er utryghed.
Den stiger op nedefra de nedskæringerne af de sociale ydelser, hele vejen op til toppen, og beder alle om ikke at undlade at sikre sig selv
Dermed kan man selvfølgelige ikke benytte samme beløb som før og væksten går i stå.
Desuden er der så meget tryg på resurserne at vækst vil blive bremset af prisstigninger.
Opgaven er ikke at skabe vækst, men at fordele goderne af den værdi, der nu engang stadig skabes i rigt mål.
Konstateringen af den udbredte pessimisme blandt amerikanske økonomer er hvad artiklen formidler. De økonomiske teorier udvikles på en dag-til-dag basis. At tænke sig at en af de mest aggressive fortalere for Efficient Market Hypothesis, Larry Summers, nu begynder at læne sig op ad Keynes. Hvad er man siger om djævlen, når han bliver gammel..
Her er mit ’take’. Samfundets sande kapital er den tillid, der findes mellem borgerne indbyrdes samt mellem lederne og de brede lag. Denne tillid baserer sig på en forventet gensidighed i relationerne, som disse kommer til udtryk i hævdvundne principper og gode vaner. Vi står nu ved afslutningen af en cyklus, hvor disse principper og gode vaner har været effektivt tilsidesat, hvor egen vinding er blevet dyrket uden overhovedet at skele til gensidigheden af den givne samfundsmæssige relation. Således er samfundets reelle kapital, tilliden, blevet kørt helt i bund, og vi kan efterhånden ikke få noget som helst til at fungere.
Lad amerikanerne iværksætte en storstilet istandsættelse af JFK-lufthavnen, og hvad de løber ind i er svindel med udbudet af entrepriserne, budgetter der ikke kan holdes, store problemer med kavliteten af de udførte arbejder, tidsplaner der skrider, masser af gener for lufthavnens brugere og selvfølgelig omfattende pressedækning af alle skandalerne. Det er muligt, at det lykkes trods alt at skabe et eller andet af en vis værdi, men processen er nærmest med garanti dømt til at slide yderligere på den almindelige amerikaners tillid til funktionaliteten af deres samfund.
Permanent stagnation eller bobleøkonomi, det er teoridannelse i kategorien ’Lad X være lig med X’.
Krisen er reel. Vi venter bare på dens fulde manifestation. Og i samme øjeblik krisen så slår fuldt og helt igennem, da starter den reelle genopbygning af tillid og relationer.
Manglende tillid = Utryghed
synes, meget tyder på, for mange økonomer prøver at forklare for meget på en gang.
Aktiekurserne var da vist også kunstigt høje længe før finanskrisen. Prisen på aktier har ikke så meget at gøre med aktieselskabers egne forhold som aktiehandleres forventning til, hvad de kan sælges for.
Torben Selch
Ledigheden i 2007 var rekord lav ser man på antallet af dagpengemodtagere. Ca. 82.000 i januar 2007 og 41.000 i december.
Men med under 80.000 ledige dagpengemodtagere i december 2013 er vi tæt på den historiske lave ledighed. Dem som har mistet dagpengene og er på kontanthjælp eller den særlige uddannelsesydelse er med i stigningen af personer på kontanthjælp.
Der er behov for en grundig udrensning, hvis 80% af danske økonomer tror på John Taylors højreliberale teorier. De ideer har ikke alene ført til krisen i 2008, men vil også fremover føre til, at vi får nogle gevaldige ture op og ned i rutshebanen, fordi staten i den nyliberale økonomi er konjunkturmedløbende og agerer på samme måde som de private husholdninger.
De to økonomer Larry Summers og Paul Krugman er på bølgelængde med den del af befolkningen, der ved valget i 2011 gav mulighed for at vende tilbage til en økonomisk politik baseret på Keynes teorier. Men Venstres ideologiske ideer er åbenbart trængt så dybt ind, at også de ledende socialdemokrater tror på det.
Økonomerne m.fl. i det gamle Rom troede næppe heller, at Rom kunne falde, men det gjorde det nu alligevel!
Torben R. Jensen
Det er interessant nok neoliberale teser der har bragt den strukturelle ledighed ned. Har man glemt overophedningen i de gode år under Nyrup i 1998? Der var ledigheden inklusiv de aktiverede over 240.000:
http://www.jobindex.dk/dansk/jan06.pdf
(Side 3).
Faktisk er den økonomiske politik en succes ser man bort fra boligboblen i midt nullerne.
Når der er store udfordringer i USA kan det skyldes den enorme mængde indvandrere som økonomien skal opsuge samt skift i teknologier og strukturer på arbejdsmakredet og behovet for nye kvalifikationer.
Jeg tror, at vi skal passe på, når vi taler om 'økonomisk vækst'. Jeg hælder meget til at skelne mellem forskellige slags økonomi. Altså finans- eller spekulationsøkonomi over for produktions- og handelsøkonomi.
Det er vel ikke for at fremstille mere energi til danske forbrugere, at DONG behøvede kapital. Det var vel for at kunne ekspandere på det internationale finansspekulationsmarked - naturligvis med den mærkat, at dét så kaldes at 'facilitere' energiproduktion ved at 'investere'.
Det absurde er jo, at man ved spekulation i såkaldte værdipapirer kan 'tjene' meget mere end ved at producere vinduer eller lægge tage på huse osv. Således kan en enkelt børsspekulant med en af bankens maskiner omsætte flere gange den samlede danske arbejdsstyrkes månedsindtjening/omsætning i løbet af en times tid; og med lidt hled i sprøjten 'tjene' mange flere penge.
Således taber begrebet økonomisk vækst fuldstændig sin tilknytning til produktion af varer tjenesteydelser og handel med disse.
Derfor - igen. Det må være relevant at tale om at skabe arbejdspladser. Og det må anses for idioti, at kræve at de skal være 'rentable' i forhold til spekulationsøkonomien. I min fattige barndom i 1960erne fik vi post to gange om dagen, skolerne blev vasket rene hver dag, togene kørte til tiden - og busserne - og mange gange om dagen. Vi boede 1623 personer i den lille fattige stationsby, hvor mælk og rundstykker dukke op ved fordøren om morgenen, og skolen duftede af frisk fernis ved hver skolestart.
Lars Dahl
Ja, og toiletpapir var glat så man kunne få ondt i bagdelen.
Hvad kan man forlange af et samfund, der ubevidst har erkendt at det ingen fremtid har, idet det er holdt op med at reproducere sig selv?
I alt fald for Europas vedkommende, her er man langsomt ved at uddø. USA holder (stadig?) lige skindet på næsen, med en TFR på reproduktionsniveau, og med en indvandring der må bestille noget for at overleve.
Men Europa er der ikke megen fremtid i.
Ja, Lars Dahl, men dengang skulle senere tilkomne horder af sagsbehandlere, analytikere, kommunikationsmedarbejdere, HR-konsulenter, finanskommentatorer, visitatorer, direktører og ledere for dit og dat plus mange, mange andre beskæftigede parasitter heller ikke aflønnes!
De var hverken opfundet eller egentlig efterspurgte, men de kom og kostede og fortrængte "arbejderne" alligevel!
Hvad gik galt?
Jeg er bange for, at permanent stagnation ikke er nok. Vi skal nok over i recession, deflation, samt omfordeling. Først efter lang tids tilpasning til et liv uden vækst, vil de vestlige økonomier genvinde balancen.
Meget godt billede på, at der nu sidder 30 høvdinge og tæsker rundt med 1 indianer - det vil selvfølgelig aldrig blive bæredygtigt.
Beskæftigelsespolitikken i 90'erne var rettet mod langvarig ledighed og et forsøg på vedligeholde arbejdskraften gennem jobrotation, efteruddannelse og orlov.
90'erne var desuden præget af IT boblen og for at undgå overophedning blev der indført en tvungen opsparing og boligmarkedet blev beskattet, da der var udsigt til stigende boligpriser.
Den liberale politik i 0'erne satte ekstra skub i den igangværende vækst med frigivelse af den tvungne opsparing, fastfrysning af ejendomsskatter og liberalisering af kreditgivningen.
Resultatet af den succes har vi nu.
Kristoffer Larsen, Nyrup bragte ledigheden efter Schlüter ned til 240.000. Men det er vel ikke et mål i sig selv - der er meget i samfundet, der forsømmes, når folk går på arbejde.
Peter Hansen
Desværre skal man arbejde en del, når skatterne skal betales. F.eks. de stigende ejendomsskatter og energiafgifter.
Det er jo, Kristoffer Larsen, blot et spørgsmål om, hvordan vi som samfund indretter os. Liberalisterne vil have et samfund, der uddeler poletter til folk, de kan omsætte efter den relative værdi, deres indsats tilfældigvis vurderes til. Andre mener, at forholdet mellem opfyldelsen af de nødvendige funktioner i samfundet og den købekraft, der gives folk, er så arbitrær, at de to ting ikke skal blandes sammen.
Arrh, Peter Hansen,
Nyrup kaldte vel egentlig bare "ledigheden" noget andet i statistikken?
Samtidig med at han selvfølgelig skar kraftigt ned på arbejdsløshedsforsikringens dækning (fra 7 til 4 år). Og "garanterede" Efterlønnen.
Han var jo en god mand for 68' erne, der allerede havde goderne i hus!!
Peter Hansen
Det er ikke frivilligt at betale skatter og afgifter. Det er jo hvad socialister ser som deres opgave, at umyndiggøre borgerne så de er afhængig af staten. Lavere skat til dem der arbejder ser de som et overgreb på dem der ikke arbejder.
Nic Pedersen
Men det skete da beskæftigelsen steg og steg. Mange glemmer hvor svagt arbejdsmarkedet var i 80'erne efter oliekrisen i 70'erne og at Danmark havde haft kroniske underskud på betalingsbalancen siden 60'erne.
Det resulterede i den enorme ledighed efter kartoffelkuren. Ledigheden i dag er ikke alvorlig og ser man bort fra den konjunktur baserede underbeskæftigelse er stort set alle ubalancer i dansk økonomi væk. Tilbage er så blot den store private gæld.
Det må vist betragtes som en stråmand, at sammenligne moderne socialister med kommunisme. Fordelingsnøglen, vil altid være gentand for klassekamp, desværre blev kampen tabt i 60'erne eller 70'erne, jeg kan ikke mindes Venstrefløjen i en position til at yde reel indflydelse. Ikke mens jeg har levet, Nyrup var jo ikke socialist i klassisk forstand. Så der er tale om et spænd på 30-40 år uden sociale indignerede partier på taburetten. Det er nok her forklaringen skal findes, på det åbenlyse forfald.
@ Nic Pedersen. Nu arbejdede jeg i de år sådan rent praktisk med beskæftigelse, og jeg mener at huske tydeligt, at det var Claus Hjort, der virkelig var inde omkring og ændre på statistikken. Først og fremmest sådan at kontanthjælpsmodtagere i aktivitet ikke længere talte med som ledige - det gjorde uddannelsesaktiverede heller ikke under Nyrup, men det var dengang, de så kunne tage uddannelser.
Gad vide om statistikbanken, som jeg dengang var fast besøger i, stadig har noteapparat, så man kan se, hvordan statistikkerne er skruet sammen?
@ Kristoffer Larsen. Du kan da ikke mene i alvor, at det du skriver er dine meninger. Er det ikke bare noget spam?
Lars Dahl, hvad forstår du ikke?
Lad mig minde om, at det ikke var anekdoten fra min længst svundne barndom, der plager mig, men det faktum, at mange gode debatter er helt forkrøblet fra starten, fordi man ikke skiller finanskapital fra realkapital.
Og jeg finder det heller ikke givet, at det ikke kan lade sig gøre at producere fornuftigt i Europa til Europa. Man må bare bede europæerne gøre oprør mod den enorme forurening som il-transporten af alle mulige krims-krams varer fra Østen forårsager. OG, folkens, der er også grænser i Kina. Kræftsygdomme og alle mulige dødelige former for forurening er allerede begyndt at sætte sig igennem. Hvad nu eksporteres er de kinesiske profitter. Rige kinesere køber op (DONG f.eks.) med ståmænd (Goldman Sachs og vores Bjarne) i hele Vesten. Råstofferne flyder fra de øvrige 3. Verdens lande til Kinas stinkende produktionsanlæg.
Og til eu-skeptikere: Europa har med sine 508 mia. indbyggere mulighed for at være et realøkonomisk kraftcenter. Der vil også fremover være markeder for kvalitetsprodukter - også uden for Europa.
@ Kristoffer Larsen. Jeg forstår alt hvad du skriver. Og jeg forstår mere og mere af, hvad det egentlig er.
Beskæftigelse er IKKE lig med arbejde (lønnet eller ej) og der findes ikke "gratis" goder!
Den manglende forståelse af dette er et tegn på/grund til en civilisations forfald!?
(og om dette forfald er sket mest under S eller V eller kejser ditten eller datten etc. er bedøvende ligegyldigt)
Alle ved, at at Larry Summers er en af vor tids helt store finansforbrydere. Han havde fuld insiderviden og var direkte medvirkende til det store finanskollaps i 2009. Manden er selv blevet hovedrig via denne medvirken.
Derfor er der meget mærkeligt at læse, at denne avis betragter ham som en uafhængig økonom, som man kan spørge til råds. Jeg mener, man spørger jo ikke gangstere til råds om jura, vel?!
"Jeg mener, man spørger jo ikke gangstere til råds om jura, vel?!"
Jo, og det kan endda være klogt, Mariam.
Hvem kender forbryderes verden og metoder bedre end en gangster?
Vi har sågar et ordsprog om det, der siger " at den bedste vildtfoged er en gammel krybskytte"!
Jeg vil nu sige, at jeg altid har haft det godt med krybskytter, men ikke så godt med finansforbrydere.
En meget væsentlig grund til krisen er at den i nogen grad er cyklisk, fordi opblomstringen skyldtes en baby boom efter anden verdenskrig med de krævende 68 -ere på scenegulvet. Den er nu færdig med at opflaske deres afkom og de bidrager ikke mere som konsumenter af huse, bleer,forsikringer mm. Fødselstallet går endda kraftigt ned for ingen gider have problemer med yngelpleje og deraf voldsomme afgifter som tak for besværet.
Det er vel meget naturligt, at hele den kapitalistiske verden får mindre og mindre bevægelsesfrihed, og i princippet 'fastfryser', når alle har de samme redskaber og ekspertise.
Hvis to brydere er lige stærke, så er sandsynligehden for at kampen varer meget længe uden de store udsving til den ene eller den anden. Hvis der er tusinde brydere, med ngenlunde de samme forudsærtninger, erfaringer og træning, så bliver det vel en søvndyssende langsommelig affære?
Jeg tænker også, at den vestlige verden ikke længere har gratis ressourcer at gafle til sig. Der kommer ikke ny kapital til, så at sige. Det gjorde der før i tiden.
Vi kan tage tendensen, og begynde ved vikingernes togter. De handlede, men stjal og røvede også. Og detd e røvede var gratis (*host* - men det var de).
Senere opdagede man de nye verdener. Her byttede man glasperler for guld og eftertragtede varer, hvis ikke man ganske simpelt erobrede områderne og lænsede det for værdier, som man fragtede hjem til Europa.
Så kom olieeventyret. Masser af billig energi, hvilket muliggjorde en industriel revolution og dermed øget mulighed for billige produkter og forbrug.
Men hvad er gratis i dag?
Nå ja. Man holder børn som slaver til at høste kæmperejer. Arbejdskraften er næsten gratis.
Der gøres snedige forsøg på at fjerne naturbeskyttelser rundt omkring for at kunne tage for sig af naturens sidste ressourcer.
Men det kikser lidt med at udnytte Månen. Det er besværligt og dyrt. Mars er planlagt, men det tager tid. Og vil de 'gratis' ressoucer være rentable nok?
I bund og grund er alt nu ejet af nogle. Det vil sige at man egentlig alle sammen kæmper om det samme ådsel. Eller lunser af det. Man rykker lidt frem, og erobrer en smule. Man rykker lidt tilbage, og de andre erobrer lidt igen. Men der er ingen store nye lunser. Ingen store fortjenester, der giver øget rigdom. Vi er nået til det stadie hvor vi er begyndt at æde hinanden - lige som ulvene i en desperat sulten flok.
Og så undrer det folk at økonomierne stagnerer?
Nej, det tror jeg ikke. Men jeg tror på at man er begyndt at blive desperate efter nye illusioner, der kan fjerne den sandhed,d er stille og sikkert toner frem på skærmen.
Marx forudså det. Han så nok ikke tid, sted, samt de nærmere omstændigheder. Men hovedprincippet havde han fat i. Han forudså at vestens økonomier ville stagnere.
Det skal der egentlig heller ikke noget geni til at forudse.
Jeg har altid betragtet jordkloden som en appelsin, der hænger i en snor. Sådan en med nelliker vi hænger op til jul.
Den dufter dejligt, når den er frisk. Efter en uges tid eller så begynder svampe at få fodfæste. Stille og roligt begynder de at formere sig på denne appelsin. For at gøre det, så bruger de næringsstofferne i appelsinen. På et tidspunkt er der vildt meget svamp på appelsinen. Den er helt grøngrå af dem. Men der er ikke mere næring, så der bliver ikke flere svampe.
Og hvad sker der så? Det næste er at bakteriene begynder at få fodfæste. Det har svampen sørget for, for den ændrede appelsinens naturlige balance. Så nu overtager bakteriene appelsinene, og ernærer sig af svampen. Appelsinen er faktisk helt væk nu.
Der kommer intet nyt til appelsinen.
Både svamp og bakterie har ernæret sig af det der allerede var. Lige som vi nu ernærer os af hinanden, for der kommer intet nyt til.
Hvad kommer efter bakterierne? En rest af mumificerede bakterier? Eller en tredje form for liv, der igen forsøger at overleve af den stadig mindre næring?
Hvorfor tager det økonomerne årtier for at se hvad alle der bare behersker matematik på folkeskoleniveau for længst har kunnet regne sig frem til?
Når man inkluderer friværdi og aktiegevinst i BNP og derved også vækstraterne er økonomien jo ikke andet end et pyramidespil. Det er vel ikke så svært at fatte.
Alan Strandbygaard
Du er fornuftig. Hvordan bliver man modtaget her? jeg er helt ny bruger.
Han ligner også en mafia mand på billedet,jeg spiser ikke den fisk han kommer med,den er over salgs datoen .
Alan Strandbygaard
"Han forudså at vestens økonomier ville stagnere. Det skal der egentlig heller ikke noget geni til at forudse."
Jeg enig med dig. Problemet er at politikere og økonomer forsøger at fortælle befolkningen at nationaløkonomi er et svært og utilgængeligt emne. De gemmer sig bag en facade af fagudtryk hvis grundlæggende natur er tilsløring af virkeligheden.
Helt enkelt så er der stagnation fordi der ikke er flere idioter der vil købe glasperler.
Kristoffer Larsen,
vi er efterhånden vant til en hel del disinformation fra din side, men vil du nu for alvor bilde os ind at et lavere antal af dagpengemodtagere er en indikator for lavere arbejdsløshed?
Nåja, det er rigtigt, sådan har det engang været, lige indtil dit parti har smidt titusindevios af dagpengemodtagere ud af systemet og over på kontanthjælp eller slet - ingenting.
Og det midt i den værste krise siden 1930'erne!
Interessant at, efter 30 års lalleglad omfavnen af Friedmanns og Hajeks fri-markeds idioti, med slagsange som "TINA", ødelæggelsen af millioner europæiske arbejdspladser, nedslagtning af snesvis velfærdsstater, ensidig og uprovokeret opsigelse af de sociale kontrakter mellem kapitalismen og arbejdstagerne, udplyndring af statsøkonomier og dumping salg af fællesejede ressourcer, (mm.)
finder vores dages mest kontroverse pseudovidenskabere frem til at Milton Keynes alligevel har haft ret og fremsætter det som den nyeste erkendelse i "heureka!" klassen.
Uden den mindste jota selvransagelse, velmærket.
At ukontrolleret finanskapitalisme (aka monetarisme) ikke er i stand til at producere andet end bobler og/eller arbejdsløshed har vi, der i lige så mange år som finanskapitalismen har hærget menneskeheden, hele tiden været klar over. Og sagt, råbt, skreget, skrevet, publiceret...
Nu falder økonomerne åbenbart hinanden over tæerne for komme til brønden med uskyldens vand, der skal vaskes hænder!
Lad os gør hvad vi skulle for længst have gjort: sætte dem af på en afsides Stillehavs ø, sammen med de korrupte, hjerne- og samvittighedsløse politikere som har misbrugt vores tillid og pantsat vores fælleseje! Og lad os give dem en pengeprinter og masser af papir samt et par IT servere med på vejen, så kan de underholde og more hinanden indtil universets sidste daggry.
Kristoffer Larsen - igen..
Jobåbninger ? Min bare...
Har du nogensinde tjekket jobnet.dk og de andre job-børser?
Der vil du finde jobannoncer som går igen og igen simultant over alle platformer, med masser af annoncer som er totalt forældet, ikke så få endda flere år gamle.
Det kan godt være det løber på til 800.000 per år.
Ellers ville det være rart med nogen underbygning af denne påstand, tilmed at disse "åbninger" skulle være åbne grunden mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Den smule vækst der er i verden er drevet af at den amerikanske økonomi er på steroider. På et eller andet tidspunkt kan USA vel ikke længere gældsætte sig yderligere og så ramler korthuset...men der kan sikkert gå længe endnu.
Sider