Baggrund
Læsetid: 5 min.

Dansk organisation i Myanmar beskyldes for naivitet

Myanmar har løsnet op for sin strenge censur over for journalister, og i begyndelsen af marts vedtog landet officielt en ny medielovgivning. Den danske organisation IMS har aktivt støttet forandringerne – men IMS bør ikke stole på regeringen, lyder det fra kritikere
Myanmarske journalister demonstrerede tidligere i år i Yangon for pressefrihed og mod fængselsdommen, som journalisten Ma Khine fik for bagvaskelse.

Lynn Bo Bo

Udland
31. marts 2014

Den danske organisation International Media Support (IMS), der blandt andet arbejder med medielovgivning i Myanmar, er kommet under kritik.

Myanmar åbnede for nylig landet op og satte gang i en omfattende reformproces. Særligt på medieområdet er der sket store fremskridt i landet, der indtil 2011 var et lukket diktatur, der på mange måder kunne sammenlignes med Nordkorea.

IMS har haft en nøglerolle i forandringerne i medielandskabet i Myanmar – de har rådgivet og støttet den myanmarske regering i processen og samarbejdet bredt med en række lokale organisationer og medieaktører.

Men nu kritiseres organisationen – særligt for sit samarbejde med den myanmarske regering.

»Sagen er, at IMS går regeringens ærinde. Mange journalister i Myanmar mener, at IMS – der samarbejder med informationsministeriet – har fejlet, fordi de ikke har sat fokus på pressefriheden under undertrykkende lovgivning,« siger Zin Linn, der er vicepræsident for Burma Media Association.

Zin Linn har arbejdet for pressefrihed i sit hjemland i næsten 30 år. Allerede i 1962, da landets militær-junta indførte loven Registreringslov for Printere og Udgivere – den drakoniske censurlov, som var gældende indtil for ganske nylig – var han aktiv skribent. Han digtede og delte pamfletter ud. I 1991 blev han arresteret og sad fængslet i ni år for sine politiske forbindelser. I dag er han debattør og skribent på en række asiatiske medier.

Han mener ikke, IMS kan stole på regeringens oprigtighed – regeringens ærinde er kun at genvinde regeringsmagten ved valget i 2015, ikke at forbedre pressefriheden eller medielovgivningen, mener han.

Og han har grund til bekymring. I februar 2013 introducerede den myanmarske regering et udkast til den medielov, der i revideret form netop er blevet vedtaget i landet. Det første udkast var udformet uden journalisters input og indeholdt formuleringer som et forbud mod journalistik, der »forstyrrer lovens magt« eller »opfordrer til uro«. Hundredvis af lokale journalister gik på gaden i protest mod det vagt formulerede lovudkast, der til forveksling lignede den forhadte censurlov fra 1962.

’Regeringen taler bare’

Et år senere – i februar i år – arresterede myndighederne fire kritiske journalister og en redaktør på avisen Union Daily, fordi avisen havde bragt en artikel om regeringens mulige forbindelse til handel med kemiske våben. I januar i år blev journalist Ma Khine arresteret og dømt til tre måneders fængsel for bagvaskelse.

Zin Linn bliver bakket op af journalist Shwe Zinn, der arbejder for det uafhængige medie Irrawaddy Magazine. Irrawaddy Magazine, der er stiftet af en gruppe politiske flygtninge fra Myanmar og indtil for nylig publicerede fra nabolandet Thailand for at omgå censuren, er et kritisk medie og er støttet af bl.a. den norske og svenske regering.

»Regeringen taler bare. Deres handlinger er bare noget, der skal gøre det internationale samfund tilfredse. Der foregår stadig overgreb på journalister i Myanmar, selv om der er forandringer,« siger hun.

Også den prisvindende blog Eleven Myanmar har hårde ord til danskerne for at gå skridtet længere og indlede samarbejde med regeringen:

I et blogindlæg fra den 22. marts står der: »Det dansk-baserede IMS har samarbejdet med Informationsministeriet. Selv om de hævder, at deres mål er at forbedre ytringsfriheden, så har deres aktiviteter altid været det, regeringen vil have dem til.«

Men hos IMS er der ingen rysten på hånden over kritikken – det er en bevidst strategi at samarbejde så bredt som muligt, og det inkluderer regeringen, lyder det fra organisationens Myanmar-ansvarlige, Esben Harboe.

»Vi vurderede fra starten, at regeringens støtte og aktive deltagelse i det arbejde, der skulle gøres for at skabe en bæredygtig og demokratisk mediesektor i Myanmar, var helt afgørende. Vi valgte at tro på, at regeringen mente det, da de igangsatte landets demokratiske reformer, hvor de fleste andre af gode grunde var dybt skeptiske efter 50 års autoritært styre,« siger han om det omdiskuterede samarbejde.

En af de konkrete ting, der møder kritik, er IMS’ involvering i et kommende sæt presseetiske retningslinjer for Myanmar.

Retningslinjerne bliver udarbejdet af IMS, Myanmars pressenævn, en række af landets journalister samt andre internationale organisationer, og når de er færdigforhandlede, bliver de Myanmars officielle presseetiske retningslinjer. De skal blandt andet sikre, at de lokale journalister forstår, hvad fair og afbalanceret journalistik er.

IMS understreger, at de kommende retningslinjer er udformet af udvalgte journalister og medie-partnere – ikke af regeringen.

»De får lov at se dem. Men de spiller ingen rolle i arbejdet. Vi samarbejder med pressenævnet, og vi får input fra lokale journalister i hele landet og fra alle relevante organisationer. Vores tilgang er, at vi er i dialog med alle parter,« siger han.

Han understreger, at retningslinjerne er udarbejdet af blandt andet journalister, og de indeholder ikke sanktioner eller andet, der gør de lokale journalister sårbare over for forfølgelse.

»Diskussionen om, hvorvidt man kan samarbejde med en regering i et land som Myanmar, er relevant og vigtig at tage. Men kritikken af de etiske retningslinjer bunder nok i en usikkerhed om, hvad regeringens rolle er, og hvad presseetiske retningslinjer faktisk dækker over,« siger han.

IMS: Vigtigt at støtte udvikling

Men det er ikke kun selve regeringen, der bekymrer Irrawaddy-journalisten Shwe Zinn. Det er også samarbejdet med Myanmars pressenævn, som – i modsætning til det myanmarske informationsministerium – er en aktiv samarbejdspartner i arbejdet med retningslinjerne:

»Pressenævnet hævder at være uafhængigt. Men deres budget er betalt af regeringen, der beskriver dem som offentligt ansatte. Jeg sætter spørgsmålstegn ved pressenævnets uafhængighed,« siger hun.

Og Zin Linn, vicepræsidenten for Burma Media Association, tilføjer, at han ikke mener, det er det rigtige skridt at tage på vejen mod reel pressefrihed i Myanmar. Der er stadig mange love, som han mener spænder ben for reel pressefrihed:

»Regeringen har en forpligtelse til at afskaffe den udemokratiske Officielle Hemmelighedslov fra 1923, stykke 505-B i straffeloven, Fjernsyns- og Videoloven fra 1996 og Den Elektroniske Transaktionslov fra 2004. Så længe disse love ikke er afskaffet, er der ikke pressefrihed i Myanmar,« siger han.

Esben Harboe anerkender, at tingene stadig ikke er perfekte i Myanmar. Og han vil ikke stå på mål for regeringen, for IMS er ikke partisk, men en samarbejdsorganisation, understreger han. Men han maner alligevel til besindighed: »Myanmar er nået langt de seneste tre år, og den udvikling er det vigtigt at støtte op om. Vi har vurderet, at et konstruktivt samarbejde med alle parter er den bedste måde at fremme den demokratiske proces i Myanmar på,« siger han.

De første presseetiske regler i Myanmar nogensinde bliver offentliggjort den 3. maj – på den internationale pressefrihedsdag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Toke Andersen

Mener i Burma ?

Peter Ole Kvint

For det første hedder landet Burma på dansk. "Myanmar" tænk til at udtales på engelsk, skal på dansk staves "Mienmæ" eller noget i den retning.
De politiske reformer er kun tænkt til at fastholde militæret ved magten, ikke til at give befolkningen friheds rettigheder. Der er ikke noget retsvæsen, så lovgivningen er sådan set bare undskyldninger.

Thorsten Lind

@rtiklens foto :-)
Skriftlig Burmesisk, bogstaverne... disse cirkelformer og snabler samt bløde rektangler,
musiske kurver & kruseduller med arme, ben og bryster :-), fik deres former fordi de oprindeligt
blev skrevet på palmeblade. At censurere så grafisk smukke ytringer er i sig selv en forbrydelse.
Mvh Th ~*~