Læsetid 6 min.

Vi vil demonstrere hvad bæredygtighed betyder

Fiskere, industrifolk og miljøeksperter finder sammen i nye netværk for at ændre tænkningen bag den industrielle økonomi
Statistikken fortæller om et dramatisk faldende udbytte af fiskeriet som resultat af overfiskning, forurening og ødelæggelse af koralrevene, bl.a. når større trawlnet trækkes hen over de sårbare områder

Statistikken fortæller om et dramatisk faldende udbytte af fiskeriet som resultat af overfiskning, forurening og ødelæggelse af koralrevene, bl.a. når større trawlnet trækkes hen over de sårbare områder

SIPA USA
12. marts 2014

Tænk, at det skulle blive i en lille hollandsk by med det svære navn Scherpenzeel, at brikkerne faldt på plads. Det havde jeg ikke set komme.

For omkring 50 år siden drev min far en ny stor fabrik til fremstilling af fiskenet. De moderne nylonnet, der havde afløst de tjærede bomuldsgarn og blev solgt i stigende mængder til såvel mindre bundgarnsfiskere som store trawlere i ind- og udland. Jeg kan huske fabrikken med de specielle lugte og de store maskiner, hvor spolerne med nylontråd sad på lange rækker og i ubegribelig hast blev knyttet til slidstærke, i erindringen endeløse, baner af fiskenet.

I dag er både fabrikken og far for længst borte. Flere gange har det i de mellemliggende år strejfet mig, hvad der egentlig blev af nettene. Endte de mon i havet, langs kysterne, på lossepladsen? Hvor mange havpattedyr og fisk gik til i kasserede eller tabte net? Hvor meget bidrager de til at sammenbinde de øer af plastaffald, som i dag vugger på bølgerne i verdenshavene? Det tror jeg ikke, far spekulerede over dengang.

Scherpenzeel er en temmelig anonym by med 9.000 indbyggere, der forsøger at hævde selvværdet ved at påpege, at man ligger præcis mellem New York og Moskva. En af byens større arbejdspladser er den globale tæppekoncern Interfaces fabrik med cirka 350 medarbejdere. I dag har man inviteret en kreds af europæiske forretningsfolk, konsulenter, politikere og journalister til konference om en ny og bæredygtig industriel model, og det er her, der på uventet vis kommer sammenhæng i tingene.

Netværk

Man viser film. Optaget i Filippinerne ved Danajon Bank, et af verdens få såkaldte dobbelt-rev med en historisk unik biodiversitet og en lokal økonomi baseret på fiskeri fra små både. Statistikken fortæller om et dramatisk faldende udbytte af fiskeriet som resultat af overfiskning, forurening og ødelæggelse af koralrevene, bl.a. når større trawlnet trækkes hen over de sårbare områder. Ifølge US AID er det daglige udbytte for fiskerne på Danajon Bank i dag en tiendedel af udbyttet for 50 år siden.

Filmen beskriver samtidig det miljøproblem, som gamle fiskenet udgør. Som affald langs kysterne eller ’spøgelsesnet’, der driver rundt i havene og indfanger levende organismer eller lægger sig hen over koralrevene og havbunden. Det kan tage flere hundrede år at nedbryde et gammelt nylonnet i naturen. Globalt er 640.000 ton net endt i havet, anslår FN’s miljøprogram UNEP.

Enter Interface og Zoological Society of London. I et utraditionelt samarbejde har tæppevirksomheden og naturbeskyttelsesorganisationen i 2012 indledt et projekt, hvor de lokale filippinske fiskere er begyndt at fiske gamle fiskenet i stedet for de fisk, som ikke længere er der. Nettene indsamles fra hav og kyster, sorteres, pakkes og sælges til Interface. Det lokale miljø forbedres, og pengene styrker den lokale økonomi. De indsættes f.eks. på opsparingskonti til brug for uddannelse af landsbyernes unge, der ikke kan regne med fiskeri som fast fremtidig indtægtskilde.

De mange ton nylonnet sendes til virksomheden Aquafil i Slovenien, hvor de sammen med net indsamlet andre steder nedbrydes og bliver råstof for nye nylonfibre. Dem overtager Interface og bruger dem i produktion af tæpper i en ny design-serie kaldet Net Effect, hvad ellers.

En smuk lille historie, der med 50 års forsinkelse har bragt nye grønne løsninger og fred i sindet hos en fiskenetfabrikants søn.

Mount Sustainability

Historien er også et billede på den ’nye industrielle model’, som Interface og bæredygtighedsnetværket The Natural Step i fællesskab slår til lyd for. En model baseret på en feedback-proces, hvor en virksomheds investeringer i øget ressource-effektivitet leder til reducerede omkostninger og dermed midler til yderligere investering i bæredygtighed – vedvarende energi, genanvendte råmaterialer, lukkede vandkredsløb etc. – der i sig selv giver flere besparelser og overskud til at udvikle nye produkter og realisere grønnere forretningsmodeller såsom udlejning og servicering af produkterne frem for salg.

Interface, der er verdens største producent af tæppefliser, indledte i 1996 det, som koncernens nu afdøde stifter, Ray Anderson, kaldte rejsen op ad Mount Sustainability.

»Vi vil i 2020 være den første virksomhed, der ved sine handlinger demonstrerer for den industrialiserede verden, hvad bæredygtighed betyder i enhver dimension – for mennesker, processer, produkter, lokaliteter og indtjening. Herved vil vi blive genoprettende. Vores hensigt er at give mere tilbage, end vi tager,« sagde Ray Anderson, da Information i 2006 første gang skrev om virksomhedens omstillingsproces.

Andersons mål var, at koncernen »ikke vil sætte sig et eneste miljømæssigt spor i 2020«.

På konferencen i Scherpenzeel fortæller Interfaces chef for Europa, Rob Boogaard, at Ray Andersons vision stadig gælder.

»Da jeg fløj hjem fra USA efter Rays begravelse i 2011, spurgte sidemanden, om vi nu kunne fastholde bæredygtighedsambitionen. Jeg svarede, at en tilbagevenden til gamle vaner er lige så sandsynlig, som at folk begynder at ryge på flyene igen.«

Årsberetningen for 2012 fortæller, at 36 pct. af koncernens energiforbrug på globalt plan nu kommer fra vedvarende energi, at CO2-udledningen og vandforbruget pr. kvadratmeter produceret tæppe er reduceret med henholdsvis 43 og 79 pct. siden 1996, at affaldsmængden til lossepladser er mindsket med 84 pct., og at 49 pct. af råmaterialerne i dag er enten genanvendte eller baseret på biologiske materialer.

Scherpenzeel-fabrikken er imidlertid nået længere end nogen anden produktionsfacilitet i den globale koncern.

»Jeg kan i dag annoncere, at denne fabrik har nået 100 pct. vedvarende energi, næsten nul vandforbrug og nul affald til lossepladser,« siger en stolt driftschef Ton van Keken til de forsamlede.

Seneste skridt er samarbejde med en lokal fiskeindustri om at producere biogas fra fiskeaffald til Interface-fabrikken.

Den ny model

Hvad nu, hvis andre følger tæppekoncernens opskrift? Realiserer det, man kalder ’Den ny industrielle model’.

For Scherpenzeel-fabrikken har de grønne investeringer givet en årlig besparelse på 57 mio. kr. og en CO2-reduktion på 35.500 ton. Dertil nye arbejdspladser. Konsulentvirksomheden Lavery/Pennell har overført disse resultater på den samlede fremstillingsindustri i Europa.

Facit er potentiale for en samlet økonomisk gevinst før skat på knap 750 milliarder kr., en årlig CO2-reduktion på 1,2 mia. ton – det er 14,6 pct. af de aktuelle udledninger fra Europas 51 nationer – samt 168.000 nye arbejdspladser.

Men hvis fordelene er så åbenlyse, hvorfor bliver de så ikke grebet med kyshånd i et kriseplaget Europa?

»Fordi vi har tilladt en dikotomi at vokse frem, en opsplitning mellem bæredygtighed og solid virksomhedsdrift,« siger professor Karl-Henrik Robert, stifter af netværket The Natural Step, der i 25 år har bistået virksomheder, byer og kommuner med bæredygtighedsstrategier.

»De store virksomheders CEO’er rejser rundt til diverse konferencer, hvor den ene guru efter den anden holder tale om, hvad de skal gøre for at blive bæredygtige. De hører om grøn økonomi, vugge-til-vugge, cirkulær økonomi, renere teknologi etc. Men oftest bliver virksomhedslederne bare forvirrede på et højere plan. De går ikke hjem og praktiserer det, for de ved ikke hvordan.«

Og det gør de ikke, fordi de ifølge Karl-Henrik Robert tænker på bæredygtighed som noget ekstra, der skal hæftes oven på den traditionelle virksomhedsstrategi. Man går efter de lavest hængende frugter eller vælger miljøløsninger, der på sigt og i en større sammenhæng slet ikke er bæredygtige.

»Det centrale er, at der kun er ét sted at starte, hvis man virkelig vil skabe en bæredygtig virksomhed eller by. Nemlig på det niveau, der handler om dine mål. Bæredygtigheden skal være en del af selve det langsigtede formål. Når man har forstået og formuleret dette, skal man udforme den forretningsmodel, der ligger i forlængelse af og er i overensstemmelse med målet. Sætter man forretningsmæssige mål, der ligger uden for bæredygtighedens rammer, undergraver man virksomheden og ender med at gå fallit,« siger professor Robert.

Tidsperspektivet

The Natural Step taler om backcasting, altså at bevæge sig baglæns fra det langsigtede mål for at kunne identificere, hvad der f.eks. er de rette investeringer her og nu. Enhver beslutning skal ses i kontekst af den feedback-cyklus, der hedder investering-ressourceeffektivisering-besparelser-overskud-ny investering-øget bæredygtighed …

»Jeg tror kun, det er én pct. af lederne, der i dag har denne kompetence og kan finde ud af det. De handler stadig reaktivt,« siger Karl-Henrik Robert og nævner, hvordan man har kastet sig over biobrændstof som reaktion på olieprisstigninger og CO2-udledning, blot for at opdage, at man har skabt et nyt problem med stigende fødevarepriser.

»De dygtigste virksomheder og kommuner har forstået den nødvendige strategi. De optimerer deres situation skridt for skridt og overhaler andre. Men de kan ikke flytte sig så hurtigt, som de gerne vil, for det politisk-økonomiske paradigme er ikke indrettet på at støtte dem. Derfor arbejder vi nu sammen med et stigende antal virksomheder for at få ændret de politiske og økonomiske rammebetingelser.«

Helt i tråd hermed skal Interfaces Rob Boogaard dagen efter mødet i Scherpenzeel til Bruxelles for sammen med en stribe andre CEO’er at appellere til kommissionspræsident Barroso om at slås for bindende, ambitiøse EU-mål for CO2-udledning, vedvarende energi og energieffektivisering i 2030.

»Hvad jeg har lært er, at det går langsomt. At nå til, hvor vi er i dag, har taget 15 år mere, end jeg troede, da vi startede,« siger stifteren af The Natural Step.

Men omstillingens budskab spreder sig trods alt. Via netværk i hollandske byer, filippinske fiskersamfund og andre steder.

Informations deltagelse i konferencen i Scherpenzeel skete på invitation fra Interface

omstilling

Seneste artikler

  • Det er vi, som bestemmer

    9. juni 2017
    Magten findes og udøves, men der er ingen, som har den alene.
  • ’Der udføres alt for meget arbejde i denne verden’

    2. april 2014
    I 1932 tordnede filosoffen Bertrand Russel mod arbejdets tvang og produktivitetsvækstens fælde. I kølvandet på Produktivitetskommissionens anbefalinger taler en britisk fritænker om behovet for at slappe lidt af
  • Vandet skal strømme gennem det grønne Østerbro

    26. marts 2014
    I 2011 oversvømmede et skybrud store dele af København. Et forvarsel om en type vejr, vi kan forvente meget mere af i fremtiden. I København gør to arkitekter en dyd af nødvendigheden og skaber fremtidens by med vandet og klimaforandringerne som ledemotiv. De starter i Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro – hovedstadens første klimakvarter
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Alan Strandbygaard
    Alan Strandbygaard
  • Brugerbillede for Jesper Wendt
    Jesper Wendt
  • Brugerbillede for randi christiansen
    randi christiansen
  • Brugerbillede for John Fredsted
    John Fredsted
  • Brugerbillede for Torsten Jacobsen
    Torsten Jacobsen
  • Brugerbillede for Helge Rasmussen
    Helge Rasmussen
  • Brugerbillede for Tom Paamand
    Tom Paamand
  • Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
    Niels-Simon Larsen
Alan Strandbygaard, Jesper Wendt, randi christiansen, John Fredsted, Torsten Jacobsen, Helge Rasmussen, Tom Paamand og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Allan Christensen
Allan Christensen

Man må jo så håbe at disse "netfolk" kan tænke tanker vi andre ikke havde tænkt allerede for 50 år siden.
Det er en stor ulykke hvis ikke den traditionelle tænkemåde har bidraget til at det er lykkedes at forhindre langt alvorligere skader på naturen end oprindeligt frygtet. I det mindste fortjener disse "netmennesker" stor anerkendelse for at have forstået at det ikke kun er hensynet til naturen og en fast overbevisning om at det er økologi som er vejen frem, der ligger til grund for bl.a. udviklingen af de kemiske sprøjtemidler.

Brugerbillede for Jens Harder Vingaard Larsen
Jens Harder Vingaard Larsen

Jaja, det er jo en soed lille historie, og de har jo fat i noget af det rigtige. Bare et spoergsmaal: Hvorfor ikke fremstille taepperne paa den oe hvor de bliver fisket, saa har de unge de betaler uddannelse for ogsaa et job naar de er faerdig og man sparer transport til Slovenien. Saa er det jo baeredygtigt for alle (saa laenge de kan finde net).

Brugerbillede for georg christensen
georg christensen

"bæredygtighed", " Naturlig bæredygtighed", er vejen frem. De nuværende fuldstændige ulogiske "alkymistiske" bæredygtigs modeller, har på grund af alkymistiske beskrivelser allerede midstet deres værdier. Landbruget (bondeknolden), burde også her ,være med på forkanten, og sige nej tak til "genmalipulerings modellerne", simpelthen fordi: Gift i genet på fødevaren som menesket indtager, kan give uoverskuelige bivirkninger. i fremtiden, og kun i nutiden, uden virkelig viden om, forsøger sig som fortidens "alkymister", med let vinding for øje.

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Men ellers er artikelens historie et lille - eller stort, alt efter udkigspostens position - lys i de omsiggribende formørkelser. Ratio er ikke endegyldigt borte, der er håb.