Læsetid: 2 min.

Egyptisk dommer afsiger bunkedødsdomme

Retspraksis i Egypten er i opløsning efter 529 dødsdomme mod tilhængere af Det Muslimske Broderskab i det sydlige Egypten
Udland
25. marts 2014

Et konkret bevis på dagens uorden i Egypten kom i går, da en dommer ved kriminalretten i Minya i det sydlige Egypten dømte 529 tilhængere af Det Muslimske Broderskab til døden, heraf de 382 in absentia, da de har taget flugten. De dømte blev kendt skyldige i mord på en politiofficer, mordforsøg på to andre politifolk, vandalisme mod offentlig ejendom og ildspåsættelse af en politistation og flere kristne kirker under demonstrationer i august sidste år. De dømtes forsvarere kom ikke til orde, ligesom deres krav om at flytte retssagen til en ’neutral domstol’ blev afvist.

Aldrig før i Egyptens historie er så mange dømt så hårdt på så kort tid. Gamal Eid, en jurist tilknyttet Arabisk Netværk for Menneskerettigheder kalder både domme og retsbehandling »en katastrofe og en skandale for Egypten«. Også andre jurister har givet udtryk for bestyrtelse, men ifølge en lokal iagttager bifalder brede lag i den egyptiske offentlighed Minya-dommerens kendelser: »Tendensen er, at jo flere muslimske brødre, staten slår ihjel, jo bedre.«

Dødsdomme skal ifølge egyptisk lov ratificeres af Egyptens stormufti, Shawqi Ibrahim, der i sidste uge godkendte dødsdomme over 26 personer, ligeledes in absentia, der var tiltalt for at pønse på terroraktioner mod skibsfarten i Suez-kanalen. Ifølge ubekræftede forlydender har stormuftien i Minya-sagen ladet forstå, at hver enkelt domfældelse vil tage ham en måned at overveje.

Dommene bliver ofte anket, og praksis har hidtil været, at lokale domstolskendelser reduceres betydeligt ved appelretten.

Egypten i opløsning

Men hvad Minya-sagen også afdækker, er, at den egyptiske stat er i institutionel opløsning, hvor statens forskellige instanser agerer uafhængigt og ukoordineret – særligt retsvæsnet.

Ifølge Heba Morayef, direktøren for Egyptens afdeling af Human Rights Watch, er politi og anklagemyndighed ét fedt, selvom de to instanser formelt er adskilt.

I Egyptens politiakademi udstyres færdigt uddannede politimænd automatisk med juridisk grad, hvorfor det er almindelig praksis, at politiofficerer roterer i jobs som anklagere eller dommere – og uden besvær vender tilbage til politiet. Sammenblandingen af den udøvende og dømmende magt påvirker naturligvis retspraksis, da dommere populært sagt ’spiser af hånden’, når politi og anklagemyndighed ofte præsenterer sagerne for en tidligere eller kommende kollega.

I januar slog menneskerets- og juristorganisationer alarm på en konference, der kritiserede tendensen til alt for voldsomme kendelser i bagatelsager. Således blev teenagepiger, der deltog i demonstrationer for Det Muslimske Broderskab i Alexandria, idømt 11 års fængsel – hvilket appelretten senere ændrede til en måneds betinget fængsel. Men som menneskeretsadvokaten Ahmed Seif citeres for: »Selvom disse hårde domme i vidt omfang reduceres ved appelretten, sender de et stærkt signal om, at domstolenes afgørelser baseres på politiske overvejelser.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her