'Vi fortsætter med at demonstrere, til der nedsættes et uafhængigt tribunal, der kan efterforske mordene. Det skal bekræftes officielt, at Ennahda stod bag'
- Basma Khalfaoui, enke efter myrdet politiker
Hver onsdag ved middagstid vender vreden tilbage til Avenue Habib Bourguiba. I denne uge foran byens store Théatre Municipal, da promenegaden ud for indenrigsministeriets bygning længere nede ad gaden er afspærret med ugæstfri pigtråd.
På trappen til teaterets fine art nouveau-facade taler Basma Khalfaoui i en håndholdt megafon, støttet af tilhørerne, der falder ind i hendes punktvise pauser med dundrende talekor og løftede knytnæver. Nogle er kontorfolk i nålestribet med vest og slips, der bruger frokostpausen til at få afløb for deres politiske harme, men de fleste minder i fremtoning mest om danske SF-classics fra tiden, før (og efter) Søvndals frisørdesignede ungdomsårgange tog over – solide folk i fornuftigt fodtøj.
Basma Khalfaoui, enke efter Shokri Belaid, den venstreorienterede politiker, der for godt et år siden blev offer for Tunesiens første overlagte politiske mord, er vred. Med en stemme, der i hver anden sætning knækker over i hæshed, kræver hun ’fuldstændig opklaring af forbrydelserne’. Såvel mordet på manden som den senere likvidering i juli samme år af en anden venstrepolitiker, Mohamed Brahmi, medlem af forfatningskommissionen.
Begge var kendte kritikere af Ennahda-partiet, og begge blev skudt ned på åben gade med samme pistol, formentlig af samme gerningsmand. Og alle foran teateret ved, hvad der menes med vendingen ’fuldstændig opklaring’: At det langtfra er nok, at den formodede morder, Kamel Gadhgadhi, for nylig blev dræbt i en træfning, da sikkerhedsstyrker fandt frem til et hus i Tunis-forstaden Raoued, hvor han skjulte sig tillige med seks andre terrormistænkte. Alle syv blev dræbt, og det finder mange mistænkeligt, for det støtter en mistanke om, at magtfulde, mørke kræfter står bag de to mord.
Efter talen spørger jeg Basma Khalfaoui, hvilke bagmænd hun hentyder til: »Ennahda,« svarer hun uden tøven. Og tilføjer: »Og vi fortsætter med at demonstrere, til der nedsættes et uafhængigt tribunal, der kan efterforske mordene. Det skal bekræftes officielt, at Ennahda stod bag.«
’Gaven’ til martyrerne
Men intet peger på, at kravet imødekommes. Ennahda overlod magten til en upolitisk teknokratregering efter vedtagelsen af den ny forfatning, men insisterede på at beholde indenrigsministerposten og dermed kontrollen med sikkerhedstjenesterne. Og indenrigsminister Lotfi Ben Jeddou kaldte liget af den terror-mistænkte Kamel Gadhgadhi ’en gave til martyrerne og deres familier’. Hvortil Basma Khalfaoui siger:
»Det havde været mere hjælpsomt, hvis Gadhgadhi var taget levende. At bytte lig med lig bringer os hverken nærmere sandheden eller lindrer vores smerte.«
En ung fyr med hornbriller står tilbage på trappen, efter at demonstranterne har spredt sig – som om han ikke kan bekvemme sig til at komme videre. Han er 23 år, studerer computerteknologi og præsenterer sig som Adnan, søn af den myrdede Mohamed Brahmi.
»Og ja, vi ved ganske nøje, hvem der stod bag mordene,« siger han, »men vi har brug for et officielt tribunal, der kan garantere, at de også bliver retsforfulgt.«
