Nyhed
Læsetid: 5 min.

EU-borgere skal nu høres om omstridt voldgiftssystem

Om få dage åbner EU-Kommissionen en tre måneders offentlig høring om investorers ret til sagsanlæg mod regeringer ved særlige ISDS-tribunaler som del af en transatlantisk frihandelsaftale. ’Dette må ikke blive en folke-afstemning om ISDS,’ siger industrilobbyister. Debatten raser allerede for fuldt tryk
Der kommer kritik fra alle kanter af EU og USAs planlagte voldgiftssystem, ISDS, der er en del af frihandelsaftalen TTIP. Her er det de to parters chefforhandlere, Ignacio Garcia Bercero og Dan Mullaney.

Georges Gorbet

Udland
18. marts 2014

Om få dage åbner EU-Kommissionen en offentlig høring om det kontroversielle voldgiftstribunal ISDS, der indgår i forhandlingerne mellem EU og USA om en transatlantisk frihandelsaftale, kaldet TTIP.

Høringen vil løbe i tre måneder, og Kommissionen inviterer ngo’er, erhvervsorganisationer, tænketanke og borgere i Europa til at kommentere på det konkrete udspil om ISDS-systemet, som vil blive fremlagt ved høringens start.

ISDS står for investor-state dispute settlement, et tvistbilæggelsestribunal hvor virksomheder og investorer kan rejse erstatningssag mod regeringer, som de mener fratager dem en forventet indtjening ved lovændringer eller andre politiske indgreb, der rammer en given forretning. Tribunalerne udgøres typisk af tre private advokater, og de virker uden om og over de nationale domstole som en ekstra klageinstans for investorer.

Kommissionen lægger ikke op til nogen folkelig afstemning om ISDS-tribunalerne, men til hvad man kalder en dialog med civilsamfundet. Man vil stille en række konkrete spørgsmål og opfordre EU-borgere til at forholde sig til dem. Det handler mere om, hvordan ISDS bør indrettes, end om man kan lide det eller ej, siger kilder i kommissionen.

Vil have voldgiften ud

På forhånd har mange kritiske røster dog forlangt ISDS pillet ud af de transatlantiske forhandlinger.

»Vi er bekymrede over den svækkelse af demokratisk instanser, som kan blive resultatet. Fordelene ved at inddrage ISDS er sandsynligvis minimale, mens omkostningerne risikerer at blive store. TTIP er en aftale mellem to udviklede lande med veludviklede retssystemer, og TTIP bør ikke inddrage ISDS,« sagde f.eks. international sekretær Åsa Ehinger Berling på vegne af de tre svenske fagforbund LO, TCO og SACO ved en høring i Bruxelles i sidste uge.

»Adgangen til erstatningssager via ISDS er kun for udenlandske investorer, og tribunalerne diskriminerer dermed mod nationale investorer,« siger Monique Goyens, generalsekretær i sammenslutningen af 41 europæiske forbrugerorganisationer BEUC, der i lighed med amerikanske forbrugergrupper vil have voldgiftstribunalerne ud af en mulig frihandelsaftale.

»ISDS er en trussel mod bl.a. miljø, sundhed, sociale rettigheder og forbrugerbeskyttelse,« skrev en række danske ngo’er forleden i et fælles indlæg i Information. Og senest har den tyske regering meddelt, at man ønsker tribunalerne droppet.

»Fra forbundsregeringens synsvinkel har amerikanske investorer i Europa tilstrækkelig retslig beskyttelse ved de nationale domstole,« sagde Tysklands viceøkonomiminister, Brigitte Zypries, i sidste uge, da hun i Forbundsdagen meddelte, at Tyskland vil arbejde imod ISDS i frihandelsaftalen.

Tyskland er hermed tilsyneladende på linje med den franske regering og med en række politikere fra begge sider af det britiske parlament. Også i andre EU-landes regeringer er der stærkt blandede følelser omkring ISDS.

»Hvorfor er Kommissionen mere royalistisk end kongen, når den således presser på«, spurgte i sidste måned Bernadette Ségol, generalsekretær for sammenslutningen af nationale fagforbund i 36 europæiske lande, ETUC.

De positive røster

Over for de kritiske røster står imidlertid de store erhvervsorganisationer og industrilobbyister på begge sider af Atlanten.

»Vi går meget stærkt ind for ISDS,« siger Markus Beyrer, generaldirektør for Business Europe, der tæller 41 industriorganisationer – heriblandt Dansk Industri – blandt sine medlemmer.

Han påpeger, at ISDS-tribunalerne kan sikre virksomhederne en »neutral grund« at håndtere tvister på, hvis EU-regeringer eller USA’s regering foretager indirekte ekspropriation eller på anden vis forsømmer at give virksomheder »en fair og lige behandling.«

Business Europe finder, »at selv om USA er OECD-medlem og har et sundt retsvæsen, så er en tilstrækkelig investorbeskyttelse ikke garanteret.«

»Dette handler om en sidste udvej. Også i de mest avancerede juridiske systemer kan der optræde tilfælde af politisk pression,« mener Beyrer.

Hendrik Bourgeois, formand for det amerikanske handelskammer i Europa, AmchamEU, påpeger, at et velfungerende ISDS-system kan sikre flere investeringer i EU og USA.

»Hvis man vil tiltrække investorer, er man nødt til at have alle de positive signaler på sin side,« siger han.

AmchamEU gør opmærksom på, at EU-landene tilsammen allerede har indgået 1.400 bilaterale investeringsaftaler – langt de fleste med udviklingslande – der typisk indeholder ISDS-ordninger.

»Den allerførste aftale blev faktisk indgået i 1959 mellem Pakistan og Tyskland,« påpeger Hendrik Bourgeois, der på den baggrund ikke forstår den ny skepsis i den tyske regering.

Industriens repræsentanter fremhæver desuden, at ni EU-lande allerede har bilaterale aftaler med USA indeholdende ISDS-bestemmelser. Så dette er ikke noget nyt, og det handler ikke om europæisk mistillid til amerikanske domstole eller vice versa. Det handler om at modernisere og forbedre et tribunalsystem, som allerede findes, siger såvel industriens som EU-Kommissionens folk.

EU’s chefforhandler, Ignacio Garcia Bercero, understregede således på et pressemøde i fredags, at den forestående høring vil handle om »en stærkt forbedret model for beskyttelsesstandarderne.«

Hertil gør Monique Goyens, BEUC, opmærksom på, at de ni EU-lande, der har ISDS-aftaler med USA, alle er østeuropæiske lande, der indgik de bilaterale handelsaftaler før deres indtræden i EU. Så hvis amerikanske virksomheder ikke har fuld tillid til visse østeuropæiske domstole, så har de altså i disse tilfælde allerede ISDS-tribunaler at gå til.

Konservativ ISDS-modstander

Mens debatten således raser mellem industri- og civilsamfundsrepræsentanter, melder uventede røster sig med kritik af ISDS-systemet.

Det gælder således Daniel J. Ikenson, frihandelsekspert og -tilhænger ved den konservative amerikanske tænketank Cato Institute. På instituttets hjemmeside kaldte Ikenson forleden ISDS »unødvendig, urimelig og uklog« som del af en TTIP-aftale samt »end ikke afgørende for bestræbelsen på at sætte handel fri.«

Ifølge frihandelseksperten kan der »argumenteres for, at ISDS svækker retssikkerheden, tvinger offentligheden til at subsidiere multinationale selskabers risikotagen ved udenlandske investeringer samt effektivt tilskynder til outsourcing

Daniel J. Ikenson opregner hele otte gode grunde til at pille ISDS ud af TTIP. Én af dem er, at ISDS er overkill:

»Multinationale selskaber er blandt de mest succesfulde og sofistikerede selskaber i verden. De er udmærket i stand til at bedømme risici og afgøre, om det forventede udbytte er risikoen værd. Endskønt multinationale selskaber måske ønsker sig forsikringer, behøver de dem ikke.«

Ikenson nævner også argumentet om, at ISDS-tribunaler giver specielle privilegier til udenlandske selskaber på bekostning af indenlandske, som ikke vil kunne gå til tribunalet og rejse erstatningssag mod den egne regering.

»Realistisk set er det svært at få øje på nogle fordele overhovedet ved at inkludere ISDS-bestemmelser i TTIP, når man tager de avancerede retssystemer i USA og i Europa i betragtning,« konkluderer frihandelseksperten, der mener, at chancerne for at få den transatlantiske frihandelsaftale igennem øges betydeligt, hvis man hælder de omstridte ISDS-bestemmelser ud.

BEUC’s Monique Goyens siger det samme:

»ISDS vil blive en stor barriere i Europa-Parlamentet. Så hvis man gerne vil have TIIP, så udelad ISDS.«

Heroverfor står altså industriens organisationer.

»Mere end noget har vi brug for en ISDS-aftale som del af TTIP,« skrev f.eks. Dansk Industris direktør, Karsten Dybvad, forleden i en kommentar i Financial Times.

Den nært forestående høring vil afsløre, i hvilken grad den europæiske offentlighed støtter den særlige investorbeskyttelse, og om den overhovedet kender til og er optaget af problemstillingen.

»Det er vigtigt for os, at denne offentlige høring ikke er nogen folkeafstemning. Det handler om, hvordan modellen kan gøres bedre. At udelade ISDS er ikke noget svar,« siger Luisa Santos, direktør for internationale anliggender hos Business Europe.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Fredsted

Som en naturlig forlængelse af bank-bailouts, vil Pampers-kulturen, hvor fællesskabet skifter finansiel ble på grådige, private investorer, der er kommet til at gøre i bukserne, naturligvis også blive implementeret i TTIP i form af ISDS. Bare vent at se.

georg christensen

Det, som EU´s politiske lobbyister nu forsøger, vil på kort sigt splitte Europa fra nord til syd , fra øst til vest, og det er ikke i Europa folket´s helheds interesse.
Simpelthen bare standses inden yderligere skader forvoldes.

Dumhedens gamle mænd i deres egen Enevældige tilstands fornemmelse, bør et nyt "ungdoms oprør" endelig tage stilling til og sammen med gerne alderdommen side om side sørge for at ungdommen får alle mulige udviklings muligheder uden alderdommens enevældes indflydelse.

Hilsen fra pensionisten 74 år næsten, til en veloplyst ungdom, kom frem af busken. Om I stemmer på Enhedslisten som jeg gør, eller noget andet er ligegyltigt. Stem bare ikke længere på de gamle "sovende" magt strukture. De tilhører tiden, som for længst er forbi , men for de sidste nok er blevet til en gang "fobi", i stedet for forbi.