EU’s 2030-mål for klima og energi er på vippen

Halvdelen af EU-landene bakker aktivt op om nye mål for CO2-reduktion og vedvarende energi – hos resten er der uklare signaler eller direkte modstand. Connie Hedegaard appellerer til at sende ’et stærkt signal’ på et snarligt topmøde

	Et russisk skib ankommer med stenkul til Avedøreværket. 13 EU-lande bakker nu op om, at EU i 2030 skal reducere CO2-udledningen med mindst 40 procent

Et russisk skib ankommer med stenkul til Avedøreværket. 13 EU-lande bakker nu op om, at EU i 2030 skal reducere CO2-udledningen med mindst 40 procent

Jakob Dall
5. marts 2014

EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, glæder sig over, at 13 EU-landes miljø- og klimaministre bakker op om Kommissionens udspil til mål for CO2-reduktion og vedvarende energi.

Men 13 ud af 28 medlemslande er ikke enighed, og der forestår svære forhandlinger og risiko for udvanding af målene, som på forhånd afspejler et internt kompromis i EU-Kommissionen, og som grønne organisationer finder for uambitiøse i forhold til klimaudfordringen.

Støtten til de såkaldte 2030-mål fra Kommissionen kommer i form af en fælles erklæring afgivet under de seneste to dages ministerrådsmøder i Bruxelles. Blandt de 13 lande er Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Danmark og de øvrige vesteuropæiske medlemslande. De støtter forslaget om »et bindende mål for drivhusgasser på mindst 40 pct.« reduktion i 2030, baseret på en hjemlig indsats i EU – dvs. ikke via køb af CO2-kreditter i u-lande. Samt et bindende EU-mål for vedvarende energi på mindst 27 pct. af energiforsyningen, svarende til Kommissionens forslag.

Når det gælder energieffektivisering, som er den billigste vej til CO2-reduktioner, undlader de 13 lande ligesom Kommissionen at anbefale konkrete mål, men appellerer om, at emnet indgår i strategien frem mod 2030.

»Vi appellerer til Det Europæiske Råd (EU’s stats- og regeringschefer, red.) om i marts at nå til enighed om nøgleelementerne i rammevilkårene for klima og energi i 2030,« hedder det i erklæringen med henvisning til det forestående EU-topmøde den 20.–21. marts.

’Opmuntrende’

Connie Hedegaard kalder diskussionen på miljø- og klimaministrenes møde »vældig god og opmuntrende«.

»Der var solid støtte til Kommissionens 2030-pakke som et godt afsæt for fortsatte drøftelser,« sagde klimakommissæren på et pressemøde i Bruxelles og erkendte dermed, at enighed i EU ikke er lige om hjørnet.

»Det er åbenlyst, at der er rigtig mange detaljer, som man er nødt til at forhandle om, før vi til sidst kan sige, at vi har en pakke,« betonede Hedegaard og appellerede til stats- og regeringscheferne om på topmødet at sende »et stærkt signal« i form af godkendelse af de overordnede mål samt anvisninger for det fortsatte detaljerede arbejde om f.eks. deling af indsatsen og byrderne.

I Ministerrådet talte et mindretal af lande mod målet om 40 pct. CO2-reduktion, ligesom mangle lande er imod et bindende EU-mål for vedvarende energi. Polen, Ungarn, Bulgarien og Rumænien er blandt skeptikerne, og Polen vil slet ikke have beslutninger om 2030-målene før i 2015 og kan derfor blokere for, at EU møder op med klare, vedtagne mål på klimatopmødet COP21 i Paris næste år, hvor ambitionen er at nå til enighed om en global klimaaftale.

Bekymring og valutadræn

»Der er for mange medlemslande, der lytter alt for meget til de store elselskabers åbenlyse undergravning af udbygningen med den vedvarende energi, som truer økonomien i deres kul- og atomkraftværker,« siger klima- og energimedarbejder Tarjei Haaland hos Greenpeace, der ligesom andre grønne ngo’er vil have 55 pct. CO2-reduktion, 45 pct. vedvarende energi og 40 pct. energieffektivisering som 2030-mål for EU.

På den modsatte side står nogle af energiselskaberne og en række store industrier.

»Jeg tror ikke, folk er klar over det her – at det vil koste dem deres penge, hvis politikerne går efter så høje mål (som foreslået af EU-Kommissionen, red.),« sagde f.eks. Brigitta Huckestein, ledende medarbejder ved kemikoncernen BASF, til EU-mediet euractiv.com i sidste uge.

En meningsmåling netop offentliggjort af Eurostat fortæller, at ni ud af 10 europæere anser klimaændringer for et alvorligt problem, og at halvdelen mener, at det er en af de alvorligste udfordringer, verden står over for. I Danmark mener 73 pct., at klimaet er blandt klodens alvorligste udfordringer – i f.eks. Polen er tallet 38 pct.

En rapport til snarlig offentliggørelse fra European Wind Energy Association vil fortælle, at EU’s fortsatte store afhængighed af kul, olie og gas ikke blot belaster klimaet, men i 2012 betød en valutaudgift for EU på 4.000 milliarder kr. til import af fossil energi.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

  • Akademikere advarer mod norske SU-tilstande

    At omlægge SU’en til lån kan gå ud over den sociale mobilitet og føre til højere frafald. Det viser erfaringerne fra Norge ifølge paraplyorganisationen Akademikerne
  • Det har været diskuteret, at regeringen overvejer at hæve pensionsalderen fra 67 år til 68 år som led i 2025-planen. Og hvorfor egentlig ikke, spørger professor James Vaupel, en af verdens førende aldringsforskere. Mere end 50 procent af vores små børn bliver over 100 år, raske, rørige og mentalt friske højt op i alderdommen

    Vi står over for en helt ny alderdom

  • Staten som tyveknægt

    Omsorgsopkald, kalder Danske Spil sit nye initiativ, hvor man ringer til dem, der er godt i gang med at spille tilværelsen i smadder. Det svarer lidt til at sparke en mand i nosserne og derefter spørge, om han vil have en blød pude at sidde på

Kommentarer

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

EU er på vej til bevist, at undergrave EU's egne miljø gavnlige tiltag i Europa, for blot at flytte problemet til USA og starte en ny økonomisk bobbel samtidig.

EU skal ikke støtte frihandel med USA, den nye samfunds truende bobbeløkonomi er under opbygning, der bygger på fracking gas og olie, hvor regningen sendes til vores børn.

EU skal kke støtte frihandel med USA, der med indbygget ISDS Investor-state dispute settlement, underminere danske demokratiske retsstatsprincipper, der skal beskytte miljø mm.

Alt der købes af amerikanere i dag, der er verdens største overforbrugere, er fremstillet i Kina eller andre nye vækst lande, vækstlandene trækker store folkemængder ud af fattigdom, til billig arbejdskraft og USA har haltet bag efter, USA, har ikke kunne producere billigt nok, blandtandet på grund af høje råstof priser, som olie til drift af produktionsapparatet.

USA fundet løsningen, USA har nemlig fået et nyt værktøj til, at skaffe billig energi "fracking gas og olie".

Det forurener i en grad, der er bibelsk i dimensioner at udvinde, udbyttet er af ringe kvalitet og udnyttelses perioden eller den samlede mængde er begrænset.

Man udvinder gas og olie (fracking) ved, at presse millionvis liter giftige kemikalier ned i undergrunden, under almindelige folks huse, i by og landområder og af og til springer et hus eller to i luften, når gas presses op i grundvandet og op i folks vandhaner.

Regningen sendes til fremtidige generationer der ikke har rent grundvand længere.

Mit spørgsmål til den udvikling er, om ikke verden snart skulle overveje at tage problemet alvorligt, der må være grænser for galskaben, hvorfor se en ny økonomisk bobbel blivet pustet op, igen se overforbruget stiger og ikke gribe ind?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Californication

Alt efter temperament kan man så muntre sig over – at én af de fem største energikæmper i Tyskland ikke kan regne – og ikke har foretaget udstigningen fra atomkraften i tide - droppet bl.a. kul som brændsel i deres kraftværker - og nu bliver ramt i nakken af nye EU-mål ...

http://www.handelsblatt.com/unternehmen/industrie/energieversorger-rwe-u...

Der forventes energiblackouts i nærmeste fremtid – blot én privatiseringens velsignelser – Ding-Dong-Crydon …

anbefalede denne kommentar