Læsetid: 3 min.

Far, jeg nåede ikke flyet ….

At Irak ikke lige præcis er præget af god regeringsførelse blev understreget i den forløbne uge, da landets transportminister angiveligt fik et fly fra Beirut, som hans søn kom for sent til, sendt tilbage til Libanon
Udland
11. marts 2014

Det er valgår og næsten valgmåned i Irak, hvor nationens vælgere skal til stemmeurnerne 30. april for at stemme på kandidaterne til landets parlament. På trods af otte års tilstedeværelse i landet fra verdens største demokrati, USA – og mindre proselytter som Danmark – som forlod Irak i 2011, er Irak ikke netop blevet den demokratiske mønsternation, det skulle have været. Frihedsobservatøren Freedom House har placeret landet solidt i sin gruppe af »ikke-frie« lande og giver absolut ikke Nouri al-Malikis styre guldstjerne med dannebrogsflag og udmærkelse, når de med karakteren seks blot er et punkt fra at placere landet på dets absolut laveste placering (det er syv).

Når Irak trods regelmæssigt afholdte valg er landet på den placering, skyldes det ikke mindst den grasserende korruption og nepotisme. Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal få overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har, hedder det i Biblen – i Irak er der med dybe oliebrønde meget at give, og det ordsprog lever den regerende klasse uanset religiøs overbevisning ganske udmærket efter, placeret, som det er, som det syvende mest korrupte land i verden af korruptionsvagthunden Transparency International. En højtstående medarbejder på USA’s ambassade forklarede allerede i starten af Malikis embedsperiode, hvordan den irakiske regerings integritetskommission havde udstedt »hemmelige ordrer« om, at højtstående regeringsembedsmænd var undtaget undersøgelser for korruption og nepotisme, mens organet til gengæld blev brugt til at samle mapper på modstandere, som premierministeren senere kunne bruge efter forgodtbefindende.

Måtte vende i luften

Om transportminister Hadi al-Amiri tilhører den ene eller den anden gruppe, vil tiden vise. Men den tidligere leder af den militante Badr-milits og medlem af en af Iraks mest prominente familier har i det mindste påkaldt sig internettets omnipotente vrede, efter at han i denne uge fik et fly fra det private selskab Middle East Airlines til at vende om i luften og vende tilbage til Beirut 21 minutter efter take-off, da det blev blevet nægtet landingstilladelse i Bagdad lufthavn.

Årsagen var ifølge selskabet selv en manglende passager, nemlig føromtalte ministers søn, Mahdi al-Amiri, der af flere twitter-brugere blev set shoppe i lufthavnens butikker, mens hans navn blev efterlyst over højtaleranlægget efter et besøg i den libanesiske hovedstad, der er et populært udflugtsmål og frirum for velhavende ynglinge fra regionens mere konservative lande, der her har andre udfoldelsesmuligheder end derhjemme.

Da han nåede frem til gaten og blev oplyst, at flyet var lettet, skulle han ifølge selskabet have lovet, at flyet ikke ville lande i Bagdad uden ham.

Lukket pga. rengøring

Ifølge transportministerens talsmand var sønnen dog ikke årsagen til den manglende landingstilladelse.

»Der var rengøringsoperationer i gang i lufthavnen, og særlige forholdsregler blev taget i brug,« forklarede ministerens medierådgiver til Reuters og hævdede, at sønnen slet ikke skulle have været med flyet.

En påstand, der imidlertid blev afvist af flyselskabets bestyrelsesformand, Marwan Salha, der beskrev hændelsen som »meget foruroligende« og mente, at den lugtede af »ren nepotisme«.

Om begivenheden får store konsekvenser i et Irak, hvor et væbnet oprør reelt er i gang, og flyinterventionen er det absolut mest kosmetiske tegn på et dybere problem, eller for dens sags skyld i Libanon, der heller ikke fremmed over for nepotisme og korruption, er nok tvivlsomt. Man kan bare håbe, sædet ved siden af i flyet næste gang ikke er bestilt af en forkælet irakisk VIP-søn med tømmermænd eller dårlig fornemmelse for tid.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er fed humor med sådan en upperclass-anekdote fra et land hvor civilbefolkiningen er kørt helt ned i støvet... 'bad government' så det basker, ha ha.