Læsetid: 7 min.

Fordrevet – geografisk og mentalt

Flygtningelejren Zaatari huser over 100.000 fordrevne fra Syriens borgerkrig – mange af dem dybt traumatiserede
Flygtningelejren Zaatari i Jordan ligger tæt ved grænsen til Syrien og huser over 100.000 flygtninge fra borgerkrigen

Flygtningelejren Zaatari i Jordan ligger tæt ved grænsen til Syrien og huser over 100.000 flygtninge fra borgerkrigen

Mandel Ngan

20. marts 2014

Den gamle mand vil ikke sige, hvad han hedder – ja, faktisk vil han slet intet sige. Fra sit leje på en tynd madras i hjørnet af den mørke metalcontainer, der for tiden er hans hjem, nøjes han med at hilse på besøgende med et stirrende blik. Og vender så langsomt sit ansigt mod væggen og vikler et rød- og sortternet keffiyeh-tørklæde om hovedet.

Hans elendighed, skam, vrede og isolation er fuldkommen: Det er umuligt at få ham i tale, men med sin tavshed og den smerte, han udstråler, udtrykker han mere end mange ord: Engang i Syrien, for ikke så længe siden, havde han – som så mange andre – en familie, et hus, et job, venner, en mening med tilværelsen.

I dag, i den vidtstrakte flygtningelejr Zaatari, der ligger i det nordvestlige Jordan kun få kilometer fra grænsen til Syrien, synes han at være reduceret til et tal i en statistik. Hans liv er en skygge af, hvad det var. I dag hører han til ’de fordrevne’ – i fysisk, geografisk, social og mental forstand.

Men modsat de over 140.000 syrere, der er blevet dræbt i løbet af de tre år, der er gået, siden folkeopstanden mod Bashar al-Assads regime begyndte, er han stadig i live.

’Vi vil gerne hjem’

Malak og Amjad, 27 og 29, og deres to små børn – Loci på to et halvt og den 20 dage gamle Sirin – er også blandt lejrens godt 110.000 flygtninge, hvoraf de fleste kommer fra det samme område syd for Damaskus.

Parret kom til Zaatari fra en landsby ikke langt fra provinsbyen Daraa, hvor opstanden brød løs den 15. marts 2011 som reaktion på syrisk politis anholdelse og mishandling af 15 skoledrenge, der havde sprayet regimefjendtlig graffiti på byens husmure.

Nu, da Syriens opstand for længst er blevet til en borgerkrig og raser på fjerde år, er der ikke meget, som antyder en snarlig afslutning på de lidelser, der har tvunget 2,5 millioner mennesker på flugt, primært til Jordan, Tyrkiet, Irak, Libanon og Egypten. Konflikten har derudover ført til intern fordrivelse af yderligere 6,5 millioner og medført, at 9,3 millioner syrere i dag er afhængige af humanitær bistand, ifølge tal fra FN.

Ifølge Syriens Observatorium for Menneskerettigheder er over 180.000 menneskers skæbne uvis, og bare i løbet af 2013 er den samlede flygtningestrøm mere end firedoblet.

»I begyndelsen kom der kun sporadiske angreb – det kunne vi leve med,« siger Amjad. »Men så begyndte regimets styrker at bombardere os fra luften. Bygninger blev ødelagt. Officerer fra hæren kom til landsbyen, og vi blev bekymrede for vores kvinder. Så besluttede vi at tage væk, selv om de fleste mænd valgte at blive tilbage. Det tog os fire dage at nå hen over grænsen. Vi bevægede os kun om natten. Hvis hæren havde opdaget os, havde de dræbt os på stedet.«

Malak, Amjads hustru, siger:

»Vi vil gerne hjem igen, men det er svært for os. Der er ikke noget at komme tilbage til. Vores naboer, vores familie er der ikke længere. Hver dag hører vi om navne på nogle, der er blevet dræbt eller bortført. Mine to brødre, min fætter, min onkel – alle er de forsvundet. En anden onkel og en fætter er blevet dræbt.«

»Alle folk fra Daraa er imod regimet (...) Amerikanerne burde have hjulpet vores land lige fra starten af, for dette regime er blodtørstigt. Alle lader sig styre af amerikanerne, så der sker intet, før USA gør noget (...) Vi håber ved Gud, at vi kan vende tilbage.«

1.000 flygtninge om dagen

Især Jordan segner under byrden af flygtninge. I Genève er fredsforhandlingerne gået i hårdknude, mens centrum for kamphandlingerne i Syrien har forskudt sig til en sydlig front langs de to landes fælles grænse. Jordans regering skønner, at der i dag befinder sig 1,2 millioner syrere i landet, hvis ikke-syriske befolkning er på lidt over seks millioner. Dagligt kommer 1.000 nye flygtninge til – det svarer til en fordobling siden årets begyndelse, oplyser Carlos Afonso fra Europa-Kommissionens Humanitære Kontor (ECHO) i Amman.

Af de syrere, som er kommet til Jordan, er det blot 20 pct., der bor i de lejre, som for øjeblikket er taget i brug, mens resten har fundet indkvartering blandt den øvrige befolkning. Det stærke pres på jordanernes ressourcer gør det nødvendigt at oprette nye lejre, hvoraf den første – Azraq – med plads til 100.000 ventes at kunne åbne snart.

»Spændingerne mellem jordanere og syrere stiger,« siger den jordanske brigadegeneral Waddah al-Hmoud, der har fået ansvaret for sikkerheden i flygtningelejrene. »Endnu kan vi håndtere situationen, men vi frygter, hvad det kan udvikle sig til på grund af presset på vores offentlige tjenester.«

Priser på varer og huslejer er eksploderet i Jordan, siden tilstrømningen af syriske flygtninge begyndte, og konkurrencen om ledige job er blevet meget hårdere. »Vi ser frem til, at vi kan få mere hjælp fra det internationale samfund. Vi har brug for langsigtet støtte. Det vil tage mindst fem år at få alle disse mennesker repatrieret. Selv efter at krigen er slut,« siger Waddah al-Hmoud.

Underernæring truer

Aoife McDonnell, talskvinde for FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, siger, at trods grænselukninger og sikkerhedsrestriktioner vælger også et stigende antal flygtninge fra Syriens centrale og nordlige områder at søge mod Jordan. Dels på grund af voksende ustabilitet i Libanon og Irak, især Anbar-provinsen, dels på grund af tiltagende militarisering langs den tyrkiske grænse.

En anden bekymring er underernæring og sygdomme:

»Stadig flere flygtninge beretter, at fødevarer er blevet umulige at opdrive i det Syrien, som har været hele regionens kornkammer. Vi kan se det på flygtningenes fysiske udseende, når de kommer hertil,« siger McDonnell. Et polioudbrud længere inde i Syrien er også bekymrende, pointerer hun.

Adgangen til Syrien for humanitær bistand er fortsat begrænset, på trods af at FN’s Sikkerhedsråd i februar vedtog en resolution med krav om sikring af forsyningsruter til hjælp. De internationale hjælpebevillinger har været ganske store med midler afsat af ikke mindst EU-landene på indtil videre 2,6 milliarder euro. Men at drive så store lejre som Zaatari koster alene 500.000 dollar om dagen, oplyser ECHO, så der er brug for flere penge.

Joanna Wronecka, EU’s ambassadør i Jordan, oplyser, at EU netop har fordoblet sin støtte til kongeriget, så den nu tæller 226 millioner euro om året, og regner med at fordoble den nok en gang. Også USA har tilbudt udvidet bistand, herunder 1 milliard dollar i nye lånegarantier.

»Jordan har brug for flere penge og mere hjælp. Jordanerne er i gang med økonomiske reformer i samarbejde med IMF. Bl.a. er man blevet enige om et ophør for statssubsidier på fødevarer, herunder brød, og på brændstoffer, som man gerne vil have gennemført snart,« siger Wronecka. Men på kort sigt risikerer et sådant tiltag at skabe øgede spændinger mellem befolkning og flygtninge, advarer hun.

Selvbestemmelse

Trods sådanne problemer finder lederen af FN-lejren i Zaatari, Kilian Kleinschmidt, opmuntrende tegn i den iværksætterånd, han ser blomstre blandt de syriske flygtninge. Efter en periode i 2012-13, hvor FN og ngo-medarbejdere var »pissebange« for at bevæge sig ind i lejren på grund af hyppige optøjer, stenkast og bandeangreb, har situationen forbedret sig noget. Det skyldes, at flygtningene i nogen grad selv har kunnet taget ansvar for, hvordan de vil organisere sig.

»Alle folk her har set noget forfærdeligt. De har måttet skjule sig, og de har måttet flygte. De har oplevet drab og tortur, spionage og forræderi. Disse mennesker stoler ikke på nogen længere. Heller ikke på myndighederne,« siger han.

I stedet for at uddele nødrationer er FN nu også gået over til at udstede kuponer, som gør det muligt for flygtningene selv at købe, hvad de ønsker. Snart vil den form for hjælp blive udbygget med nye pengeautomater, der kan tages i brug takket være en forbedret registrering og identifikation af flygtninge med ny iris-genkendelsesteknologi, fortæller Kleinschmidt.

»Vi har nu 2.500 butikker i lejren – vi har endda supermarkeder«, siger han. »Det koster 5.000 dollar at åbne en butik med den bedste beliggenhed i lejrens hovedgade, som vi kalder Champs Elysées. Vi har installeret vandrør og anlagt bedre veje. Vi har udnævnt lokale gadeledere og ’elektricitetsministre’. Før stjal de bare elektriciteten, nu står de selv for at fordele den.«

Andre vigtige tiltag omfatter udvidelse af skolesystemet for drenge og piger med inddragelse af jordanske og syriske lærere, flere jobmuligheder for flygtninge og bestræbelser på at finde investorer og indgå nye private partnerskaber.

Virksomheder, deriblandt Google og universiteter såsom Massachusetts Institute of Technology, har også udvist interesse for lejrprojekter, siger Kleinschmidt. Og UEFA har oprettet en fodboldklub og afviklet en turnering med deltagelse af 500 børn.

Samtidig er uroligheder, udnyttelse, børnearbejde og seksuel vold i lejren stærkt faldende, påpeger Kleinschmidt. Efter de seneste tre års rystende fordrivelser og ødelæggelser bliver Zaataris flygtningeindbyggere nu skolet i at »at tage sig af hinanden«.

Og syrerne er lærenemme, siger han: »De har sågar hjulpet FN ved at foreslå os bedre måder at yde humanitær bistand på«.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Katrine Visby

Jeg troede at det var den syriske befolkning USA kom for at redde.
Har de fået det bedre?

Dette viser hvor store løgne krige er baseret på under påskud af at ville hjælpe den udsatte befolkning.
Hvis man vil hjælpe folk kommer man med røde kors og andre nødhjælpsorganisationer - ikke med våben.

Christian Pedersen, Per Torbensen, Niels Jespersen, Rune Petersen, Jacob Jensen, Mette Hansen og Eva eldrup anbefalede denne kommentar

en af de væsentligste sætninger i det her er vist:
Jordanerne er i gang med økonomiske reformer i samarbejde med IMF. Bl.a. er man blevet enige om et ophør for statssubsidier på fødevarer, herunder brød, og på brændstoffer, som man gerne vil have gennemført snart,

Jens Harder Vingaard Larsen

@Bob Jensen: Jeg synes da det mest vaesentlige er at der er over 9 mio. mennesker paa flugt. Saa skide da vaere med en eller anden IMF reform Jordan har gang i.

Per Dørup Jensen

Ja, 140.000 dræbte, en gigantisk flygtninge-katastrofe. Det hører vi hele tiden. Og vi hører ligeledes hele tiden om Assad´s bombardementer.
Men hvem bærer ansvaret for elendigheden i Syrien?
For 117. gang: Enhver regering har, ifølge FN, ret til -og vil bekæmpe væbnede oprørere. Det er dét, Assad-styret gør. Og som Obama-, Cameron-, Hollande- og Merkel-styret ville gøre. Endda nådeløst!
Så de, der bærer det fulde ansvar for de katastrofale tilstande i Syrien, er de stater, der vedblivende sender "oprørere" ind i landet, træner, bevæbner og forsyner dem, således at blodbadet og flygtningekatastrofen kan få lov at fortsætte!
Assad-styret har på mange områder imødekommet Vestens krav om politiske reformer, men insisterer naturligvis fortsat på, at det ikke er USA, UK og Frankrig, men den syriske befolkning, der ved den kommende folkeafstemning skal bestemme hvordan det syriske samfund skal indrettes!
Skulle Assad-styret da holde op med at bekæmpe oprørerne/ terroristerne?
Hvad ville der så ske?
Så ville disse bander få overtaget, ligesom i Libyen og Irak.
Syrien ville blive permanent islamiseret og destabiliseret. Som i Libyen og Irak.
Shiiter, alawiter, det kristne mindretal og andre "vantro" vil blive forfulgt og henrettet.
Men den ny regering vil være underdanig og adlyde Washington, London og Paris 100 procent.
På den måde vil USA, UK og Frankrig komme til at bestemme, hvordan det syriske samfund skal indrettes!
Nøjagtigt ligesom i Irak og libyen!

,

Per Torbensen, Niels Mosbak, Kurt Hansen, Thorsten Lind, Eva eldrup, Henrik Darlie, Niels Jespersen, Rune Petersen og Jacob Jensen anbefalede denne kommentar
Ahmed Mannouti

Per Dørup Jensen:

Falder du så nemt for officielle syriske forklaringer på at sunnimuslimer ikke er i stand til at deltage i styret?

Få dog lidt perspektiv der ikke er trukket direkte ud af munden på Syriens regering!

Et rystende billede, som burde være nomineret til årets pressefoto et eller andet sted ...

Problemet er jo bare, som du også ved Johannes, at det skal passere sikkerhedsrådet, som ikke får det nødvendige mandat, og så lander vi på diskussionen om at gå uden om FN, som så har andre konsekvenser.

Leopold Galicki

Bob Jensen,
"Ukrainerne er i gang med økonomiske reformer i samarbejde med IMF. Bl.a. er man blevet enige om nedskæringer i sociale ydelser og stop af statssubsidier på varme og el, som man gerne vil have gennemført snart,"

Hvis denne sætning var en beskrivelse af de ukrainske realiteter i januar 2014, så havde ca. 100 ukrainere ikke mistet deres liv, og Krim var fortsat ukrainsk. For lytter man ikke til IMFs gode råd, så kan det koste mange menneskeliv, og hvad er værre, bliver det Hvide Hus rødt i hovedet af vrede, Lene Espersen and Company kommer til at opfordre til oprustning og N. Fogh Rasmussen bliver nødt til at tage mange overarbejdstimer.

Del og hersk, som IMF og lign. diplomatisk og venligt anmoder om, så er du en urørlig demokrat og den bedste demokrat. Og det er M.Lykketoft, M. Vesterager, L. Espersen og journalisten/eksperten Samuel Rachlin.

Uforglemmelige indtryk fra aftenens "Debatten". Ps. Vestager var ikke med, men hun om nogen fortjener en æresplads i dette selskab).

Hvori bestod Al Assads forbrydelser inden krigen? Udover de almindelige nedslag på tilløb til paladsrevolutioner blandt magteliten. Jeg tænker her på forbrydelser, som vi ikke ser i andre arabiske lande, eksv. i Saudi Arabien og Ægypten.

Han ville ikke forære Murtafaʻātu l-Jawlān til zionist-staten .
Og er der en ting der sætter pisset i kog hos Tosserne i Kælderen er det antisemitiske holocaust-fornægtende kamel-drivere der nægter at give zionisterne hvad der rettelig er deres ..

Ahmed Mannouti

Bill Atkins

Syrien har været drevet som et familieforetagende af en lille minoritet, for en lille minoritet. Et kleptokrati. Som Saudiarabien, Egypten, Libyen, Tunesien &ct. I Syrien er der så ekstra dimension at det store fattige mindretal der blev fattigere og fattigere samtidigt tilhører den sunnimajoritet Al-Assad har sat udenfor indflydelse og med varierende men aldrig ophørende brutalitet forfulgt.

Tryk avler modtryk og lige som i Egypten skabte man en tidsindstillet bombe der bare tikkede afsted. Tic-toc-tic-toc....

Saudiarabien er det samme. Det er kun fordi Riyadh har flere oliepenge de kan fordele, at vi ikke har set samme eksplosion der.

Hvorfor tager alle disse menneske ikke bare hjem, og begraver stridsøksen sammen med deres modstandere. Og giver sig til at opbygge et fornuftigt samfund, med arbejde, fordragelighed, konstruktivitet og voksende velstand? Det kunne de så passende også gøre i Tunesien, Egypten, Yemen og andre steder.

Når israelerne har kunnet opbygge et blomstrende, velstående samfund på de kanter, selvom det godt nok ikke er sket under fredelige omstændigheder, men alligevel, så kan det altså lade sig gøre.