Læsetid: 3 min.

’Fri bevægelighed’ forpligter

Det skulle være så godt: arbejdskraftens frie bevægelighed. Men ønsket om at skabe økonomisk vækst i først EF – og siden EU – udfordrer nu velfærdssamfundet
13. marts 2014

Det stod allerede i den oprindelige Rom-traktat fra 1957, at Fællesskabet skal virke for »oprettelse af et indre marked ved fjernelse af hindringerne for den frie bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital mellem medlemsstaterne«.

Men 57 år senere er konsekvenserne først for alvor ved at gå op for mange danskere, som den seneste tids diskussion om først børnechecken, og nu også dagpengereglerne, har vist. Det er disse ord, og de efterfølgende i traktater, direktiver og EU-domme, som er skyld i, at EU’s medlemslande bliver tvunget til også at tilbyde den udenlandske arbejdskraft de nationale velfærdsgoder – på et tidspunkt, hvor mange har mistet jobbet og riget fattes penge. Mens frygten for den såkaldet velfærdsturisme får statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til at trække stregen ved andre EU-borgeres ret til dagpengene, understreger EU-eksperter dog, at man ikke skal glemme formålet med arbejdskraftens frie bevægelighed.

»Idealet er at få vækst – og dermed velfærd – på baggrund af bevægelser over grænserne. På den måde undgår vi flaskehalse og får fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Arbejdskraften er en produktionsfaktor, på linje med varer, kapital og tjenesteydelser, og den skal derfor også kunne bevæge sig for, at vi får et velfungerende indre marked. I starten var der tale om såkaldt kvalificeret arbejdskraft, og så der er gradvist blevet åbnet for, at det gælder flere og flere kategorier – indtil det vi står med i dag, som afspejler den politiske union: Nemlig, det er EU-borgere som skal kunne bevæge sig,« siger Dorthe Sindbjerg Martinsen, professor ved institut for Statskundskab på KU.

LÆS: ’I får vores skatteydere – hvorfor skal vi så betale deres børnepenge?’

Siden 1957 er mange EU-borgere da også flyttet til andre EU-lande for at læse, finde arbejde eller tilbringe alderdommen under varmere himmelstrøg. Men det har alligevel ikke været så mange, at det skabte problemer, da Spanien, Portugal og Grækenland blev optaget. Først med udvidelsen af de øst- og centraleuropæiske lande er der for alvor kommet mange, som er villige til at flytte for af få et job.

»Det har vi hele tiden vidst i Danmark, så det er ikke noget nyt. Det nye er måske, at EU-Domstolen trækker grænserne lidt skarpere og er mere opmærksom på, at der inden for velfærdsområdet kan komme nogle indirekte hindringer som hindrer arbejdstagerne i at bevæge sig, fordi de dermed bliver dårligere stillet. Man skal med andre ord kunne tage sine rettigheder med sig over grænserne,« siger Bent Greve, professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet.

Sænker det ydelserne?

Mens de øst- og centraleuropæiske lande frygter at miste arbejdsduelige og initiativrige borgere, frygter vi i Nordeuropa til gengæld, at disse bliver en underskudsforretning. Og de seneste måneder er det blevet diskuteret om denne indvandring samfundsøkonomisk giver over- eller underskud. Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) vakte tidligere på året opsigt ved at hævde, at »der er ikke noget problem med trafik ind i landet for at få offentlige ydelser«. En opfattelse statsministeren tilsyneladende delte frem til sit ugentlige pressemøde tirsdag, hvor hun dog stadig stod fast på, at slaget om børnechecken er tabt.

Prisen for at betale børnechek til andre EU-landes borgere er 15 mio. kroner, og det beløb er så lavt, at regeringen og Danmark godt kan leve med det, mente Helle Thorning-Schmidt.

»På den ene side er socialpolitikken jo principielt et nationalt anliggende. Men hvor går grænsen mellem, hvad der er EU’s ansvar og nationaltstatens ansvar, og hvornår overtrumfer retten til arbejdskraftens frie bevægelighed nationalstatens mulighed for at holde fast i en række velfærdsydelser, som vi forbeholder for nogen, som grundliggende set også har betalt til det danske samfund,« spørger Bent Greve.

Ifølge Dorthe Sindbjerg Martinsen kan beløbenes størrelse blive afgørende for, hvilke følger arbejdskraftens frie bevægelighed ender med at få for socialpolitikken.

»For øjeblikket ser det ud til at være om man gør politisk brug af det. Hvis man siger: Det her er ikke holdbart, det presser velfærdsstaten så meget, at vi må lave andre ordninger – ja, så kan man få det udfald, at man lukker kasserne eller sænker velfærdsniveauet. Men der er andre, der siger: Lad os nu se, hvor mange det drejer sig om. Spørgsmålet er, hvem som vinder den politiske fortolkning,« siger professoren ved Københavns Universitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis man nu skabte arbejdspladser i stedet for at spare dem væk, så havde problemerne en hel anden syntaks.

Sup Aya Laya, Per Torbensen, Rasmus Kongshøj og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Ethvert område, kommune, region, land, union har sine styrker og svagheder.
Dette forhold gør det til en ganske naturlig og fornuftig ting at søge at beskytte og forbedre forholdene og mulighederne for de indbyggere der nu måtte være i det område, med de resurser der nu er tilgængelige.

Alternativet er at resursesvage områder udkonkurreres af resursestærke områder og lægges øde for både specialister, højtuddannede og investeringer. Alt sammen noget vi kender fra udkantsdanmark.

Er der nogen grund til at gentage dumheden ved at skabe et udkantsEU?
Det burde være til at se konsekvensen af arbejdskraftens, kapitalens, og varernes fri bevægelighed på længere sigt.

Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

En ting er børnechecken - det er værre at udenlandske og herboende arbejdsgivere tjener kassen på at udnytte den billige arbejdskraft!
Og hvis arbejdsgiveren går konkurs, så kan han bare starte igen - no problem.

Hvordan får vi startet igen, når man ikke får flere jobs? Kun ved at styrke moralen hos arbejdsgivere - og politikere.
Og så nedlægge aktiveringscirkusset og gøre det muligt at få arbejde, hvor man kan optjene dagpenge og få en ordentlig løn!

Sup Aya Laya, Per Torbensen, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"Mens de øst- og centraleuropæiske lande frygter at miste arbejdsduelige og initiativrige borgere, frygter vi i Nordeuropa til gengæld, at disse bliver en underskudsforretning. Og de seneste måneder er det blevet diskuteret om denne indvandring samfundsøkonomisk giver over- eller underskud. "

Det nye er netop debatternes økonomiske fokus. Det har intet med fri bevægelighed at gøre.
Jeg ved ikke, hvad det mest pinlige for pressen er: Dens mangelfulde dækning af EU, eller dens manglende kritiske spørgsmål til økonomers argumentation.

Det økonomiske fokus har næppe ret meget at gøre med EU herunder Rom-traktaten. Det opstod snarere i årene 1998 - 2008, som var præget af et højt økonomisk aktivitetsniveau og større udbredelse af interesse for især værdipapirer. Kort fortalt fik de lyserøde erhvervssider flere læsere, og erhvervsstof sneg sig ind i den almindelige nyhedsformidling. Den økonomiske tankegang, der blev skabt i de år, præger fortsat samfundet.

Noget af det underlige er, at Enhedslisten nu fremstår som landets mest kapitalistiske parti, som ganske vist arbejder for gode sociale ydelser på den ene side, men også kæmper nidkært imod enhver antydning af økonomiske tab. End ikke Liberal Alliance er lige så nidkære i modstanden mod økonomiske tab hos staten.

Børge Rahbech Jensen

anne eriksen:

"En ting er børnechecken - det er værre at udenlandske og herboende arbejdsgivere tjener kassen på at udnytte den billige arbejdskraft!"

Du glemmer kunderne, som gerne udnytter gode tilbud.

Børge Rahbech Jensen,

Ja, der skal naturligvis være nogle kunder - så kan vi bare håbe, at de ikke er offentlige!
Men det ender og begynder ved udbyderen - derfor...

Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Problemet, for der er et problem, ligger i meget stort omfang hos offentlige, kommunale og private arbejdsgivere, idet de spekulerer i den BILLIGE arbejdskraft og ikke i arbejdskraftens frie bevægelighed.
Det udløser byggerier, hvor de lokale malere er blevet erstattet af billige polske, de lokale tagdækker erstattet af andre østarbejdere og de lokale smede erstatte af folk fra det gamle Østtyskland, det igen udløser arbejdsløshed hos smedene, tagdækkerne og malerne i kommunen.
At der så oveni købet kommer børnepenge, børneydelser, dagpenge og kontanthjælp til den BILLIGE arbejdskraft gør kun problemet stører.

morten Hansen, Lis Jeppesen, randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Fri bevægelighed’ forpligter - det har de mafiøse strukturer og lommetyvene for længst indset ...

morten Hansen, Lis Jeppesen, randi christiansen, Flemming Scheel Andersen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

"Du glemmer kunderne, som gerne udnytter gode tilbud."

Ja, Børge Rahbeck, de kunder, hvis demokratiske pligt det naturligvis er, at gøre sig til eksperter i økonomi og markedsforhold, lave grundig, dybgående real-time research om hver eneste vare på hylden, firmaerne bag dem, deres historie, indbyrdes relationer, lønnings- og arbejdsforhold, relative miljøpåvirkning, langsigtede politiske mål, og i hvert tilfælde stemme med samvittigheden og fødderne, mens ungen skråler, det trækker op til regnvejr, og politikere og erhvervsliv kræver uddannelsessystemet bliver stadig mere ensporet, medierne stadig ligegyldige og forfladigende. De kunder må vi ikke glemme.

Sup Aya Laya og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"Ja, der skal naturligvis være nogle kunder - så kan vi bare håbe, at de ikke er offentlige!
Men det ender og begynder ved udbyderen - derfor...
"

Nogle kunder er muligvis offentlige, mens andre er private. For vi almindelige mennesker er det nærmest blevet et ideal at købe til lavest mulige priser uden tanke for de, der skal leve af levering af varer og ydelser til os.

Philip B. Johnsen

Økonomi er for nogen, et spørgsmål om profit de forstå ikke, hvad det her handler om, men blandt de fattige i EU, er økonomi noget alle forstår, det handler om at brødføde sine børn "hver" dag.

At man ikke vil dele velfærd, med træsko bærende jordbærplukkende mennesker, er den gnist der kan tænde et bål af intolerance, det må ikke ske, kun rig og for rig, kan ikke forstå en mor, der vil gøre alt, hvad der skal til for, at kvindens børn får mad.

Sagen om arbejdskraftens fri bevægelse handler om, det svigt EU udviser nye lande, der optages i EU, sagen er at, EU er et elitært økonomisk profit projekt, der svigter befolkningerne.

Folk sulter i Grækenland og Spanien mf.

Arbejdskraftens fri bevægelse er en lov der er vedtaget, den giver mulighed for, at tage arbejde i EU uden de store problemer, det er bare at skifte adresse, men den medføre problemer som vi i Danmark og hele EU skal løse.

Folkevandringer i EU, der i dag har skabt et udkants EU, er vel et problem for EU og ikke en arbejdskraftens fri bevægelse velsignelse, det er der nok ingen uden for regeringen, der er i tvivl om, men løsninger på problemer, er ikke altid EU's stærkeste side, udvidelse af EU er alt.

Arbejdskraftens fri bevægelse er bestemt ikke et projekt, der i udførslen giver anledning til ros, det er intet mindre end et overgreb, hvor EU har fået affolket en lang række samfund, hvor de gamle er blevet efterladt til en grum skæbne og de unge er flyttet for, at søge lykken i de rige EU byer, men nu bor på herberg eller på gaderne i det forjættede EU.

Flaskesamlere og daglejere, så fattige, at det får konsekvenser for løn og arbejdsforhold i hele EU, mange vil arbejde for mad, hvis de får chancen.

Statsministeren skal tage folketinget alvorligt, folketinget er ikke et gummistempelkontor for dårlig EU lovgivning, folketinget er danskernes parlement der lovgiver i Danmark.

morten Hansen, Lis Jeppesen, Flemming Scheel Andersen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Claus Jensen:

"Ja, Børge Rahbeck, de kunder, hvis demokratiske pligt det naturligvis er, at gøre sig til eksperter i økonomi og markedsforhold,(...)"

Vi kunne jo starte med gammeldags skepsis mod tilbud, der umiddelbart ser ud til at være for gode til at være sande, og sammenligning af priser på fx. håndværksopgaver med dansk prisniveau fremfor østeuropæisk prisniveau.

Philip B. Johnsen

Det er bestemt ikke idéen EU, der er noget galt med, potentialet er enormt, det er samlet set den stærkeste økonomi i verden, med alle mulighedder for, at vise vejen, i en vanskelig tid, med klima forandringer om manglende vækst i EU, for resten af verden, men magten bliver ikke brugt til, at tjene folket.

Tendensen er ikke til, at tage fejl af, de nationale medlemslandes demokratiske retsstatsprescipper bliver undermineret, af det såkaldte frie marked og finanssektoren, der reelt er en selvstændig magt i EU.

Hvis EU skal have en berettigelse, skal EU bygge på, styrkelse af medlemslandenes demokrati og styrkelse af retsstatsprescipper og værre til for folket, "i alle medlemslandene", til det er tilfældet, er mindre EU, bedre end mere EU.

Jeg siger ikke, at EU ikke er værd, at kæmpe for, for det er det muligvis, for tag nu Danmarks nuværende regering, den er ikke en tøddel bedre end EU, helt i lommen på kapitlamarkedets stærkest spillere.

EU siger mig intet, foruden det sikre en form for fred det er, hvad EU har brugt potientialet til.

Der er ikke brug for business-as-usual, vi skal bruge business-as-unusual.

Børge Rahbech Jensen:

Man skal naturligvis selv gøre, hvad man formår og orker, men når vi nu engang har det system, vi har, så må det først og fremmest være vore højtlønnede repræsentanters opgave at sørge for, vi ikke skal kigge os over skulderen hele tiden.

morten Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Vi "almindelige mennesker" har stor interesse i at holde lønniveauet i balance, selvom nogle finder det mere attraktivt at spare penge.
I det lange løb er det skadeligt for samfundsøkonomien og politikerne er, uanset farve, forpligtet til at satse på lige vilkår.
Det tangerer skattesnyd, når virksomheder bruger den slags metoder.

Flemming Scheel Andersen

Vi kunne jo starte med gammeldags skepsis mod tilbud, der umiddelbart ser ud til at være for gode til at være sande

Tilbuddet om EU der skaber vækst og velfærd ved at rykke rundt på kapital, varer og arbejdskraft, levevis, kultur og traditioner så vi alle sammen helt automatisk bliver både rigere og lykkeligere...........det er måske et tilbud man skal overvejer meget nøje.......mere end en gang.....for at forstå hvilket humbug det tilbud består af??

Sup Aya Laya, randi christiansen, Claus Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Hvis den økonomiske vækst udfordrer velfærdssamfundet, så er der jo ikke så meget at betænke sig på.

Hvad er der ved at have et rigt samfund uden velfærd?

Sup Aya Laya, Philip B. Johnsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Alan Strandbygaard
Finansverdenen, EU, USA og verden, må indse, at et frit marked, er et kontrolleret og reguleret marked, der tjener folket og ikke finanseliten.

Hvilket betyder en tilbagerulning, af liberalisering af finanssektoren (finanskapitalisme), der med bonusordninger og skattely, kun kan betegnes som en kriminel organisation.

Sup Aya Laya, randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Hele præmissen for det indre marked er den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser samt personer.
INGEN har nogensinde nævnt at den frie bevægelighed skulle inkludere sociale ydelser. Det er ikke danske sociale velfærdsydelser der skal holde hånden under en familie i Bulgarien, det har aldrig været præmissen.
Man taler om liberalisering af det ene og det andet - så lad os da liberalisere det hele - også det frie fald når man står uden arbejde, og indføre amerikanske tilstande. Det er der formentlig ikke ret mange danskere der ville synes om.
Jeg vil ikke finde mig i at skulle betale så meget som én krone i børnepenge til en familie i Bulgarien eller Sverige.
Det er noget andet hvis man er bosiddende i Danmark, men det skal dælme være løgn hvis kun manden eller kvinden i familien arbejder her og resten af familien er i hjemlandet.
Alt andet i den her diskussion er noget sludder, og politikerne skal bare få det her løst omgående - alt andet er at pisse på den danske befolkning inkl. herboedne udenlandske familier. Jeg vil ikke acceptere præmissen at når man arbejder her i 2 uger ad gangen ( eller mere) men ellers har sin familie i hjemlandet, så skal man have børnepenge, SU, A-kasse etc. det er simpelthen forkert.

Anne Eriksen, randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Hvad der foregår, er en uautoriseret opløsning af nationalstaterne. Danske vælgere har ALDRIG sagt ja til at være del af en socioøkonomisk europæisk centralmagt - tværtimod stemte vi nej til euro'en. At det så nu alligevel viser sig, at vi i praksis er fuldgyldige medlemmer af unionen - de fire forbehold er jo tydeligvis kun et ligegyldigt paradenummer - hvilket burde have været indlysende siden det første ja til - hvad den naive og underinformerede danske vælger troede var - deltagelse i en europæisk handelsunion. Vi er også blevet lokket ind i løvens hule = eu lovgivning står i praksis over dansk lov. Det er den værste omgang fup og fiduser, det er mig muligt at komme i tanke om - man har solgt danmark. Temmelig utroligt, men sandt.

Anne Eriksen, Niels Mosbak, Hugo Pieterse, Lis Jeppesen, Jan Weis og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Preben Rasmussen

I går var det VVS-folkene der strejkede mod forringelse af overenskomsten, så der åbnes for billig østarbejdskraft.
Det radikale caffé latte segment har aldrig været tvunget til at strejke for at opretholde løn- og arbejdsvilkår.
De aner ikke hvad det vil sige at strejke.
De sidder typisk i job hvor lønnen sikker og udenfor konkurrence.
Derfor er de radikale så asociale og uden gnist af forståelse for almindelige menneskers vilkår i Danmark.

Det europæiske fællesskab startede med 6 homogene lande, derfor kunne traktaten forsvares.
Befolkningerne i disse 6 lande er aldrig blevet spurgt om hvor vidt de mente hver enkelt udvidelserne var en god ide.
Ej heller har befolkningernes regeringer oplyst befolkningerne om hvilke konsekvenser disse udvidelser ville have for befolkningerne indenfor den gældende traktat .
Vi stemte nej til Marstrickt, men dette var ikke hvad politikkerne ønskede, så der blev lavet en ny afstemning så politikkerne kunne få hvad de ønskede.
Vi stemte nej til euroen, heldigvis var befolkningen klogere end politikkerne, det kunne være blevet meget dyrt for Danmark, hvis vi havde lyttet til politikkerne.
Det europæiske tog buldre derud af uden at befolkningerne er klar til dette.
EU bør klogeligt stoppe denne buldren og lytte til hvad der rør sig i befolkningerne,
der er efterhånden mange der ønsker at stå af toget.

Anne Eriksen, randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Det står klart at EU's kongstanke, arbejdskraftens frie bevægelighed, hele tiden har været og er en gave for dem der sidder på produktionsapparatet, og på sigt vil trykke arbejdstagernes vilkår direkte mod laveste fællesnævner. Den berømte krise er nu blevet omtalt så meget og igennem så mange år at alle tror på den - på nær de multinationale selskaber. Faggrupper begynder at gå frivilligt ned i løn, uden nævneværdig kamp og helt uden støtte fra andre fag. Hunden er begyndt at fortære sin egen hale.

For ultraliberalisterne er det en sten i skoen med en EU domstol, der mener at de sociale ydelser har forbindelse med denne frie bevægelighed. For de økonomifikserede visionsløse politikere handler det ikke om arbejdstagernes rettigheder, Venstre er parate til (igen )at begå lovbrud for at forhindrer dette (Deadline 12.3.) Man kunne høre i Deadline 13.3. (11:40) at Claus Hjort Frederiksen mener, at der skal være en optjening til ydelser. Mon ikke samme Claus Hjort synes at optjeningsreglerne for de danske arbejdstagere skal være meeeeget skrappere end de er i dag - så man slipper for at betale dagpenge til nogen. Jeg er ikke i tvivl om, at den nuværende diskussion er en stråmand for om x-tid at skære radikalt ned på al offentlig velfærd med en argumentation a lá: Fri bevægelighed = muligvis udbetaling af sociale ydelser til en del østeuropæere = endnu mindre råd til velfærd for danskerne = politikerne kan konstaterer at krisen og udbetaling af ydelser til andre end danske statsborgere, gør at der ikke er råd til velfærd. Mission completed, bekvem plan for dem der vil genvælges

randi christiansen

Vi er blevet snydt, så det driver - igen igen igen igen igen .......

Ingen af de politikere, som huserer på chistiansborg og omegn, har nogen seriøs folkelig legitimitet og opbakning, for ingen af dem italesætter den virkelige karakter af det fupnummer, som nationalstaterne og deres borgere er udsat for. Handel og samarbejde ? Ja, naturligvis. At det kun skulle kunne foregå inden for rammerne af den eksisterende europæiske centralmagt er en stor fed løgn. Der ER et demokratisk, helhedsorienteret miljø-og socioøkonomisk alternativ, men ingen store medier italesætter for alvor det scenario, som et reelt alternativ til, hvad der kun kan betegnes, som røveri ved højlys dag af dansk fælleseje.

Eller også forholder det sig sådan, at vi allerede er købt og solgt til finansielle aktører, gollumsachs o.a. lignende, som med deres gældsklemmemasseødelæggelsesvåben terroriserer ikke kun europæiske men globale befolkninger ind i deres finansielle
svindelnummer - 'finansverdenens forbundne kar' i grum ihukommelse - og det må med stor gru og sorg konstateres, at indtil en kritisk masse siger NEJ , er vi de sagesløse ofre for dumme, inkompetente og eller korrupte forvaltere af fællesejet.

Man har pligt til at overholde et lands love.

Der står INTET steds, at man som vandrende arbejdstager skal være medlem af lokale fagforeninger og derigennem indgå på samme lønniveau.

Preben Rasmussen.

VVSer har som alle andre godt af konkurrence. De selvsamme VVSer som ønsker monopol tilstande indefor et smalt fagområde er nok ikke mere hellige end de selv køber varer, som er udsat for global konkurrence.

Moral er godt men dobbelt moral dobbelt så

randi christiansen

Per nielsen - og der var vist ikke rigtig nogen af de i sin tid lalleglade ja sigere, som havde gennemskuet, at med deres hjernedøde ja, åbnedes en ladeport til centraleuropæisk magtovertagelse i danmark, således at vi de facto ikke længere er en suveræn stat. Eu lov står de facto over dansk lov - det ser vi jo hele tiden - men det er først nu så småt ved at dæmre rundt omkring i de små hjem.

Randi.

De hjernedøde og for den sags skyld de knapt så hjernedøde kan jo blot stemme os ud af EU igen.

Det står ethvert medlem frit for at forlade en forening, man ikke ønsker at være medlem af

Per Nielsen

"Man har pligt til at overholde et lands love."

Det synes jeg du skulle indskærpe for Super-Europæeren Berthel Haarder, der i Deadline med Martin Krasnik, forsvarede ideen om at Danmark blot skulle ignorere gældende EU-ret.

Niels.

Naurligvis er der brådne kar alle steder.

For mig står EU forordninger, om aftalt i medlemskabet, over regionale love.

Randi.

Det kaldes demokrati.
Såvidt jeg ved, så kræver det blot 2/3 flertal i folketinget for at udskrive en folkeafstemning. Hvis så mange danskere er utilfredse med medlemsskabet og det virkelig er et meget kardinalpunkt i deres liv. Så burde det da være en enkelt sag

randi christiansen

Ja så - en enkel sag at få dansk folkeafstemning om fortsat eu medlemskab? Og hvis den endelig kom, ville eurokraternes skrækkampagne gøre modstanden og alternativet til en opgave i strid modvind - ligesom de andre gange - hvor afstemningens nej så bare alligevel undergraves med manglende respekt for forbehold, nærhedsprincippet og hvad har vi til at få den bitre pille = de facto suverænitetsafgivelse, det kaldes bare noget andet, og hokus pokus, hvilken behændighed - til at glide ned.