Læsetid: 5 min.

I Holland er hver anden på deltid

Hollænderne er på deltid, og de er glade for det. For dem er det både et naturligt og accepteret vilkår. Men selv om hver anden er på deltid, er det fortsat flest kvinder, der træffer det valg
Maarten van der Hoeven er projektleder i et it-firma, og hans kone Gerke Nijland er selvstændig konsulent tilknyttet politiet. Begge arbejder kun fire dage for at få tid til børnene.

Alma Milthers

26. marts 2014

Statistikkerne taler for sig selv; Holland er det land i EU, hvor flest arbejder mindst. Op mod halvdelen af hollænderne er på deltid, og det ser de ikke som et problem, men som et privilegium der skaber større balance mellem arbejde og fritid.

»De andre EU-lande ligger langt bagefter Holland,« skriver det hollandske statistikbureau CBS i en artikel om deltidsarbejde. Denne positive fortolkning af tabellerne afspejler en anden indstilling til deltidsarbejde end den, der gør sig gældende i Danmark. For mens Holland, set med samfundsøkonomiske briller, snarere halter håbløst bagud, er de færre arbejdstimer for de deltidsansatte selv et frit valg, som får familielivet til at hænge bedre sammen.

For Maarten van der Hoeven og Gerke Nijland var der ingen tvivl, da de ventede det første af tre børn; de ville begge gerne arbejde og have mest mulig familietid. Derfor valgte ægteparret at skære arbejdsugen ned til 32 timer fordelt på fire dage, så begge fik en dag derhjemme.

»For os føles det som den rette kombination at have et ambitiøst arbejde, som vi kan vokse i, og samtidig have tid til at tage os af vores børn,« fortæller Maarten van der Hoeven, som er projektleder i et it-firma.

»Og i modsætning til mange andre har vi bevidst valgt at dele både arbejdstiden og ansvaret for børnene imellem os,« tilføjer hans kone, som er selvstændig konsulent tilknyttet politiet.

Selv om der i år 2000 blev vedtaget en lov, som giver hollandske ansatte ret til at vælge en deltidsstilling på 32 timer, er det nemlig stadig primært kvinderne, der benytter sig af denne mulighed.

Klassiske kønsroller

Ifølge tal fra den europæiske arbejdskraftundersøgelse var 76,6 procent af de erhvervsaktive kvinder i Holland på deltid i sidste kvartal af 2013. I samme periode var andelen af kvinder i arbejde stort set den samme som i Danmark. Så hvad er det, der gør, at så mange hollandske kvinder vælger en deltidskarriere?

En del af forklaringen er historisk, fortæller Paul Schnabel, professor i sociologi ved Utrecht Universitet. Mens flere og flere europæiske kvinder i løbet af 1900-tallet begyndte at arbejde, var der i Holland stærke kristendemokratiske kræfter, som forsøgte at sætte en stopper for den udvikling. Det blev set som et tegn på velstand, at kvinden kunne blive derhjemme og tage sig af børnene og hjemmet.

»I min klasse var der kun én dreng, hvis mor arbejdede – og hans far blev betragtet som en rigtig taber,« fortæller Paul Schnabel.

Med manglen på arbejdskraft i 1950’erne begyndte kvinderne at arbejde mere, og i de seneste 30 år er deres beskæftigelsesfrekvens steget hastigt.

Men forestillingen om, at det er kvinden, der er hovedansvarlig for familien, lever stadig i bedste velgående. Og deltidsarbejdet giver de hollandske kvinder mulighed for at have et arbejdsliv uden at svigte det ansvar, de føler for familien.

»I Holland diskuterer vi, om det er et problem, at så mange kvinder arbejder på deltid. Men spørger du kvinderne selv, er det sådan, de helst vil have det,« siger Paul Schnabel, der som tidligere direktør for ’Det sociale og kulturelle planlægningsbureau’ SCP har siddet i spidsen for undersøgelser af kvindernes deltidsarbejde.

Med til historien hører, at kvinderne udøver en stærk social kontrol over for hinanden, forklarer sociologen. Som hollandsk kvinde med fuldtidsjob kan man komme ud for spørgsmål som: »Hvorfor har du fået børn, hvis du ikke har tid til at være sammen med dem?«, fortæller Paul Schnabel.

Den oplevelse deler Gerke Nijland: »Hvis du som kvinde har både børn og fuldtidsarbejde, vil andre kvinder se dig som en dårlig mor,« siger hun.

Familien først

Men det er ikke kun kvinderne, der sætter en ære i at værne om familielivet. »Familien er samfundets hjørnesten,« lyder et hollandsk ordsprog. Og også mange mænd har stor modstand mod at lade deres børn passe på fuld tid af professionelt personale. Derfor foretrækker selv mange familier, som reelt har råd til en af de relativt få og dyre institutionspladser, at det er bedsteforældrene, der træder til, når de er på arbejde.

Også flere og flere fædre vælger, som Marteen van der Hoeven, at tage større del i børnepasningen.

En fjerdedel af de mandlige hollandske medarbejdere var i 2013 på deltid, og begrebet ’far-dag’ er i de senere år blevet en fast del af det hollandske sprog. Selv i store private virksomheder er det mere og mere accepteret, at mænd med børn har en fridag, hvor de fokuserer på familien.

Jeroen Dronkert, som er manager i et stort firma, der står for distribution af gas og elektricitet, er en af de fædre, som ville vælge at gå ned i tid, hvis økonomien tillod det.

»Deltid er en god mulighed,« siger han og kigger op fra urtebedet, hvor han netop har plantet salat sammen med sin fireårige søn.

»Men som mand risikerer man desværre stadig at blive betragtet som uambitiøs, hvis man arbejder på deltid,« tilføjer han.

Blandt de mænd, som gerne vil have en far-dag uden at gå på kompromis med karrieren, er der derfor en del, som vælger at bevare en fuld arbejdsuge på 36 timer fordelt på fire dage.

Jeroen Dronkert har derimod besluttet at gå på deltid, hvis det lykkes hans kone, Klaske Kik, at starte sin egen lægepraksis.

»Det er ikke acceptabelt for mig at lade vores børn tilbringe fire dage om ugen i institution,« erklærer Jeroen Dronkert, som på grund af sin kones lange arbejdsdage er den, der dagligt henter og bringer deres to børn.

Han indrømmer dog, at det kun kan lade sig gøre, fordi han som leder i høj grad kan styre sin arbejdstid selv og indhente det forsømte hjemmefra om aftenen.

Fleksibel fremtid

Den fleksibilitet, som Jeroen Dronkert oplever, vil også komme til at kendetegne fremtidens arbejdsmarked, siger fremtidsforsker Silke de Wilde.

»Nutidens forældregeneration kræver fleksibilitet og frihed. De vil have det bedste af begge verdener, og balancen mellem arbejde og fritid er meget vigtig for dem,« siger fremtidsforskeren, der er næstforkvinde i netværket Dutch Future Society.

Samtidig kræver det sit reelt at holde arbejde og fritid adskilt, siger hun.

»Jeg hører mange klage over stress og informationsoverbelastning, fordi de har følelsen af altid at være på arbejde og synes, at de er nødt til at svare på alle telefonopkald og emails. De, der har den højeste grad af selvstændighed, er bedst i stand til at håndtere de fleksible arbejdsvilkår. Derimod kan de, som har brug for struktur og stabilitet, komme til at lide under det fleksible arbejdsmarked og risikere at blive sat af ræset. Dermed kan kløften mellem højt- og lavtuddannede blive større i fremtiden,« forudsiger Silke de Wilde.

Samtidig med at nogle sektorer har mangel på kvalificeret arbejdskraft, er der i andre stor arbejdsløshed som følge af finanskrisen.

»I debatten om deltid er der derfor nogle, der siger, at det er uretfærdigt, at nogle har en femdages arbejdsuge, mens andre sidder derhjemme. De mener i stedet, at vi alle bør arbejde på deltid for at skabe arbejdspladser nok og samtidig sikre en god balance i den enkelte medarbejders liv. Selv om ikke alle jobfunktioner uden videre kan deles, synes jeg, det er et interessant perspektiv – at det ikke bare handler om retten til fritid, men også om retten til at arbejde,« siger fremtidsforskeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brian Pietersen
  • peter fonnesbech
  • odd bjertnes
  • Henriette Schwarz
  • Ejvind Larsen
  • Rune Stilling
  • Marianne Rasmussen
  • Viggo Helth
  • Lars Bo Jensen
  • Lars Olsen
  • Claus Jensen
Brian Pietersen, peter fonnesbech, odd bjertnes, Henriette Schwarz, Ejvind Larsen, Rune Stilling, Marianne Rasmussen, Viggo Helth, Lars Bo Jensen, Lars Olsen og Claus Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Se det dog i øjnene. Det har taget os 43 år at komme så vidt, men allerede nu kan 35-40% af den arbejdsdygtige befolkning producere mere, end hvad verdensmarkedet kan aftage. Og med fortsat stigende effektivisering bliver dette misforhold blot endnu større i fremtiden.

Samtidig med at mange er uden arbejde, arbejder fortsat færre arbejdstagere fortsat mere.

Løsningen er selvklart at sende de ældre og de syge hjem på en passende ydelse. Derefter må man fordele det arbejdet på resten af arbejdstagerne. - Altså som deltidsarbejde som i Holland.

Og lønnen må selvfølgelig blive efter timetallet. Til gengæld er der rigeligt tid til at dyrke egne fødemidler i haver, i plantekasser på altaner, i kolonihaver og måske i parker, som man ser flere steder i f.eks. Berlin-Brandenburg.

Niels Mosbak, Brian Pietersen, Elisabeth Andersen, Henrik Klausen, Lars A. Bruun, Ole Hansen, Søren Kristensen, June Beltoft, christel gruner-olesen, Janus Agerbo, Morten Pedersen, Marianne Rasmussen, Carsten Hansen, Viggo Helth, Helge Rasmussen, randi christiansen, Ulf Hansen, Lars Bo Jensen og Benjamin Bach anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Efter 35 år på arbejdsmarkedet (inc. 4 års uddannelse), valgte jeg efter 25 år at forlade mit fagområde.
Nu varetager jeg et job som en ung mand/kvinde sagtens kunne bestride, i stedet for mig.
Jeg har tit spurgt mig selv om det ikke var mere rationelt, hvis jeg kunne påtage mig et halvtidsjob og få suppleret op med dagpenge, så en ung kunne komme ind på arbejdsmarkedet via mit nuværende job ?.
Det vil koste samfundet langt mindre i de få år inden jeg går på efterløn, end hvis samfundet skal betale i mange år til en ung der er blevet tabt på gulvet.

Brian Pietersen, Jakob Silberbrandt, Elisabeth Andersen, Sascha Olinsson, June Beltoft, Mette Hansen og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar
Marianne Rasmussen

Langt flere halvtidsjob er den eneste fornuftige løsning for samfundet fremover.

Hvornår opdager politikerne det?

Michael Reves, Brian Pietersen, peter fonnesbech, Jakob Silberbrandt, Elisabeth Andersen, Lars A. Bruun, Ole Hansen, Sascha Olinsson, June Beltoft, Rune Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Marianne, når vi vælger nogle andre politikere, der har et intellektuelt niveau der gør at se kan indse fordele ved en omlægning af samfundet til deltid, og som kan gennemskue tiltag som skraldemandsmodel, momsfritagelse på basisfødevarer, borgerløn, offentlig produktion, osv. Væk med levebrødspolitikker der sigter på aftrædelse stillinger i EU og det private til eksorbitante lønninger. Vi må vælge folk der tør tale den "nødvendige politik" i mod og som har visioner. Et folk har de politikkere de lader sig skræmme til at vælge.

Michael Reves, Brian Pietersen, peter fonnesbech, Elisabeth Andersen, Henrik Klausen, Lars A. Bruun, Sascha Olinsson, Thomas Borghus, Ludwig Wittgenstein, Rune Petersen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Henrik Danstrup

Keep on dreaming @Bill :o)

Folk kan da bare gå på al den deltid de vil, men vi skal da vel ikke tvinges til det - det må være op til de enkelte.

Rikke Nielsen

At tænke sig, at den dag skulle komme, hvor det skulle betragtes som usolidarisk at arbejde ;-)
Nu skal vi istedet til at lære at klippe hinandens hår.

Lise Lotte Rahbek

Rikke Nielsen
Sikke da noget stråmandsvrøvl at fyre af.
Intet sted i hverken artikel eller kommentarfelter står der noget om, at det skulle være usolidarisk at arbejde.

Er du Danstrup i anden indpakning?

Michael Reves, Brian Pietersen, Marianne Christensen, Lars A. Bruun, Jakob Silberbrandt, Marco Bellacci, Lars Olsen, Carsten Hansen, Rune Petersen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Marianne Rasmussen

Rikke Nielsen:
Det er bestemt ikke usolidarisk at arbejde, og der er heldigvis også rigtig mange af os, som det passer bedst, men jeg kender også mange, som meget gerne ville nøjes med et deltidsjob, hvis 1) halvdagsjobbene var der, og 2) der ikke var bureaukrati, som spændte ben for at de kunne tage dem.

Som det er nu, er vi en del, der knokler fuldtids og ofte langt mere end det, mens mange andre end ikke kan finde et deltidsjob, og de går helt unødvendigt rundt og føler sig mere og mere udstødte og mindreværdige. Resultatet er dårlig trivsel i et småligt samfund, hvor de arbejdsløse er blevet gjort til syndebukke for finanskrisen, udlicitering af mange arbejdspladser til 'billigere' lande osv. Som jeg har sagt før, det ældgamle kneb, som hedder "blame the victim", er stadig populært.

Michael Reves, Brian Pietersen, Elisabeth Andersen, Marco Bellacci, Lars A. Bruun, Carsten Hansen, Sascha Olinsson, June Beltoft, Rune Petersen, christel gruner-olesen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Henrik, samfundet er idag indrettet til en livslang single tilværelse hvor arbejdet til gavn for formueakkumulation hos de ganske få, er det egentlige formål med tilværelsen. Eventuelle børn overgives til andres pasning og opdragelse. Konkurrencesamfundet er en skærpelse af den udvikling og drivkraften kaldes "den nødvendige økonomi". Er det frihed.

Michael Reves, Brian Pietersen, Jakob Silberbrandt, Elisabeth Andersen, Jens H. C. Andersen, Lars A. Bruun, Lars Olsen, Rune Petersen og Henrik Nilsson anbefalede denne kommentar

Hollænderne er langt bagefter det moderne Danmark .............øh....eller er de langt foran vores materialistiske-ligestillings-stræber-institutionsland ?

Michael Reves, Brian Pietersen, Jakob Silberbrandt, Henrik Klausen, Lars A. Bruun og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Henrik Nilsson

Henrik Danstrup, det er jo lige nøgagtig det alle ikke bare kan - hvor gerne de end ville. Der er ikke jobs til alle - og da slet ikke til dem, som foretrækker tid over penge og ønsker sig en deltidsstilling. På sigt bliver man nødt til at se på ordninger, der gør det favorabelt for virksomheder at opsplitte heltidsstillinger og skabe arbejdspladser derigennem. At den ganske nation går rundt og krampagtigt holder fast på det tilragede, skaber næppe noget harmonisk samfund. Vi bliver nødt til at dele.

Michael Reves, Brian Pietersen, Steffen Gliese, Rune Petersen og Rune Stilling anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Allerede i den første kommentar her af Gert Romme kan man forstå baggrunden for den opgivende og lade holdning, som ikke duer til noget. Det er den falske forestilling om et verdensmarked, der ikke kan aftage mere end det gør. Som om eksportmarkedet for danske produkter skulle være helt statisk, og en eller anden skjult hånd skulle have tildelt os en bestemt kvote. Jo, hvis vi lyttede til Romme og fx producerede Trabanter, ville vi nok havne på en fast taberposition. Det er formentlig en opfattelse nogle af de ældre her har fået ind med modermælken, fra den gang Danmark var et landbrugsland, som producerede bacon til englænderne. Dér havde vi nok en tilsvarende fast kvote, som er passende for uopfindsomme bønder.

Allerede den gang var mere opfindsomme typer i gang med virksomheder som fx Lego. Og det valg som det store flertal af befolkningen og deres repræsentanter på tinge har truffet, er at satse på de muligheder, der ligger i markeder uden grænser for intelligente produkter og tjenesteydelser, hvor der i praksis ikke er nogen grænser. Det betyder ikke, at alle behøver være med. Hvis man foretrækker at beholde hænderne og hovedet i lommen, kan man godt flytte til Lolland (undskyld der nede), men man skal ikke sille krav om højere oveførselsindkomster.

Tobias Torfing

Jeg er enig i at bedre fordeling af det arbejde der er tilgængeligt er ønskeligt, men jeg vil samtidig gerne have vi undgår det deltidsarbejdemarked som det ser ud til de har i Holland (og som jeg kender fra mit arbejdsted i Tyskland).

Det lyder jo meget godt med flere deltidsstillinger, men i den forbindelse er der flere ting man skal huske:

1. Her i tyskland er fuldtidsstillingerne længere (39-40timer alt efter overenskomst), dvs. at typisk manden arbejder længere men kvinden kortere tid. Det betyder at "mændende" (og i få tilfælde kvinderne) har mindre tid til familien, selvom den samlede arbejdstid er kortere (20+40=60/2=30, mod ca 37 i DK).

2. At nogle arbejder fuldtid mens andre arbejder deltid kan være problematisk i forhold til arbejdsgangen, f.eks. hvis der opstår et problem om eftermiddagen men den nødvendige medarbejder kun er der om formiddagen, å står de resterende medarbejdere med et problem.

3. Det er primært visse typer af jobs der er deltidstillinger, typisk sekretærer, bibliotekarer, kontomedabejdere og diverse støttefunktioner. Der er meget få lederstillinger, lægestillinger, forskerstillinge retc, der er deltid (I Tyskland, jeg kender ikke til Holland). Det betyder at dem der har disse deltidsstillinger ikke stiger i graderne, men bliver hængende i lavtlønsjob.

4. Et afledt problem er at du har en masse højtuddannede unge kvinder som aldrig for brugt deres ellers relevante uddannelse (f.eks. læge). Dette hænger også sammen med den lange barsel de holder, 3 pr barn, hvilket kan holde en kvinde ude for arbejdsmarkedet i 4-6 år for to børn (alt efter hvor tæt børnene er på hinanden i alder). Hvis du efter medicinstudiet tager 4 års pause, så er du bag i køen til jobbene, og det gør det ikke bedre at forventningen er at du skal have en deltidsstilling. Derfor ser du højtuddannede der enten ikke for børn eller arbejder som sekretærer eller butiksassistent på deltid. Ikke en smart brug af resurserne (hverken menneskelige eller de penge der går til uddannelse)!

5. De kvinder der fortsætter karrieren efter at de for børn er i endnu højere grad end i DK udsat for beskyldninger om at være dårlige mødre.

6. Det er meget svært at få gang i en karriere når man er 50, børnene er flyttet hjemmefra, hvorfor en del kvinder stadig bare går i deltidsstillinger i denne aldersgruppe (frivilligt og ufrivilligt).

Så når Marianne Rasmussen skriver "Langt flere halvtidsjob er den eneste fornuftige løsning for samfundet fremover. Hvornår opdager politikerne det?" er jeg meget uenig. Mere fleksible arbejdstider kan være en god ting, men husk at i de faggrupper hvor der er mange deltidsstillinger (f.eks. på pædagog-området) ønsker mange af de deltidsansatte sig faktisk flere timer, af både faglige og økonomiske grunde.

Så selvom jeg er enig i at vi skal have en bedre arbejdsdeling, så synes jeg ikke umiddelbart at et deltidsarbejdsmarked er den bedste løsning. I stedet kunne man sænke arbejdstiden generelt (1-2 timer), eller give små flerbørnsfamilier mulighed for at gå 1-3 timer ned i tid for begge køns vedkommende (evt. med støtte), samt at lave mere fleksible og kortere arbejdstider for folk 60+ (der ønsker det).

Brian Pietersen, Bill Atkins, Elisabeth Andersen, Henrik Klausen, Lars A. Bruun, Lise Lotte Rahbek og Emil Schou Andresen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Gert Romme, effektiviteten betyder jo netop, at lønnen ikke behøver følge timetallet ned. Når den automatiserede produktion kommer i offentligt eje vil det se endnu bedre ud.

Steffen Sørensen

Danmark er allerede på deltid..

6 ugers ferie, 5-dages uge, helligdage. Det giver ca. 220 arbejdsdage, og 145 fridage. Vi er ved at være nationen med færrest arbejdsdage og den korteste arbejdstid de dage der arbejdes.

Steffen Gliese

Vi er det land med flest på arbejdsmarkedet, Steffen Sørensen. Det er jo heller ikke, fordi der er behov for mere arbejde i samfundet.

Brian Pietersen, Henrik Klausen og Lars A. Bruun anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet med Tobias Torfings i øvrigt udmærkede indlæg er, hvad der plager den elendige debat: at man tager forhold, der kan ændres uden videre, som givne. Det er f.eks. kun, fordi vi har valgt at acceptere det, at folks arbejdstid har indflydelse på deres karriere.

Brian Pietersen, Elisabeth Andersen, Henrik Klausen, Lars A. Bruun, Lise Lotte Rahbek, Thomas Borghus og Henrik Nilsson anbefalede denne kommentar
Steffen Sørensen

Peter Hansen: Arbejdsstyrkens størrelse i DK skyldes først og fremmest at vi fik kvinderne på arbejdsmarkedet, hvilket vel også er en del af forklaringen på velstandsstigningen fra 1960 og fremover. Men arbejdsstyrken på 2.5 millioner skal så forsørge den anden halvdel af befolkningen.
Og jeg ser iøvrigt masser af behov i samfundet der kunne løses med mere arbejde.

Steffen Sørensen

Peter Hansen: Det afhænger af forsørgelsesniveauet. Vi kan gøre som Glistrup foreslog, afskaffe alt socialhjælp og opstille havregrødsautomater. Så kunne halvdelen af arbejdsstyrken blive hjemme.

Tobias Torfing

"Det er f.eks. kun, fordi vi har valgt at acceptere det, at folks arbejdstid har indflydelse på deres karriere."
Både og.
Du får svært ved at have en leder position eller koordinerende funktion hvis du er der i markant kortere tid end de andre (f.eks. halvtid). Simpelthen fordi du vil mangle. Hvis noøglemedarbejdere mangler så kan der opstå flaskehalse, derfor er deltidsarbejdere ingen steder næglemedarbejdere, og det er netop nøglemedarbejdere der avancere.
En anden problemstilling er f.eks. specialister f.eks. læger, advokater, forskere mm. disse har brug for en hvis mængde erfaring konstant for at blive dygtigere. Jo mere erfaring du får, jo dygtigere bliver du, derfor får du et naturligt forspring ved at være på fuldtid frem for på deltid.

Lad os forestille os at en forsker publicere 10 artikler om året på fuld tid (afhænger af forskerfelt), denne vil så producere noget mindre på deltid (5 artikler). Efter få år vil der være så store forskelle på deres publiceringsliste at de ikke vil være kvalificeret til de samme stillinger, forskningsporojecter mm.
Et andet problem er at de der er på arbejdspladsen hen over frokost udvikler projekter uden om dem der tager hjem før frokost. Ikke bevidst, men simpelthen fordi man samarbejder med dem der er til stede.

En del speciallæger får heller ikke den nødvendige ekspertise med sjældne sygdomme hvis ikke de er der fuld tid. Derfor er der en række sygdomme/skader der kun behandles 1-3 steder i landet, simpelthen for at opnå ekspertise nok. Den læge der kun er på en sygehusafdeling 50% af tiden, vil blive fravalgt til efteruddannelse og lign. som er meget dyr, da de efterfølgende kun vil give 50% så meget bidrag til en given afdeling som en fuldtidsansat (dvs at to deltidsmedarbejdere skal have samme kompetanceløft som en fuldtidsansat for at dække et behov). Hvis udannelsen er meget dyr, vil arbejdsgive rda naturligt prioritere den medarbejder der giver mest tilbage.
Det samme vil gøre sig gældende i andre specialiserede brancher.
Det vil også gælde lad os sige en maskintekniker eller lign. der skal have et kursus i at betjene/lave en bestemt maskintype.
Det vil sikkert også gælde en række andre arbejdspladser. Mange avancementer i løn/stillingstruktur kræver (dyr) efteruddannelse.
Derfor ser du mest deltidsarbejde i sektorer hvor dette ikke er tilfældet.

Da det i Tyskland (og Holland) mest er kvinder der er på deltid vil det svække deres kvalifikationer i forhold til deres manlige kolleger.

En generel sænkning af arbejdstiden derimod vil nok gære uddannelsen lidt dyre i forhold til efterfølgede produceret time, men det vil være lige for alle (samt at en medarbejders produktivitet vil falde over tid, såå det kan måske hentes ved øget effektivitet i 35 timer frem for 37 timer, dog kan der være en mindskning af produktivitet ved for korte arbejdsdage ved at en rutine ikke bygges op).

Jeg er enig med Peter Hansen i at vi godt kan forsørge (materielt) en stor del af befolkningen med få mennesker, derfor er en stor del af vores arbejdstyrke netop ansat inden for servicefag. Jeg tror at flere fritimer ville betyder vækst i cafébesøg, teaterbesøg, computerspil, museumsbesøg, tv-forbrug mm, som også kræver mennesker at "producere". Jeg tvivler på at det er simpelt (eller nødvendighvis ønskværdigt) at få folk til ikke at foretage disse aktiviteter.

Bill Atkins, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg tror, Tobias Torfing, at man - belært af erfaringer - kan gå ud fra, at folk også vælger erhverv efter evner og mentalitet. Jeg har til gode at høre om den læge, der gerne vil arbejde deltid - velsagtens fordi alene det at vælge faget med alle dets ulemper kræver et særskilt engagement. Omvendt har vi jo netop, som du nævner, set deltidsarbejde indenfor områder, som typisk fra begyndelsen gik til de kvinder, der gerne ville ud på arbejdsmarkedet, men omvendt ikke nødvendigvis var særligt personligt ambitiøse.

Kaj Spangenberg

Hvad er det for nogle "hollændere", artiklen taler om? Er det dem, der bor i provinserne Noord- og Zuid-Holland? Det er jo underligt, at et ellers så oplyst blad som Information ikke for mange år siden har opdaget, at der ikke er og aldrig har været en stat ved navn "Holland"! Kongeriget hedder Nederlandene og består af 12 provinser. Friserne i Friesland og limburgerne mod syd frabeder sig mindelig om at blive kaldt "hollændere". Alle i landet med kendetegnet NL (ikke HL!) er nederlændere.

Kaj Spangenberg

Steffen Sørensen: Nej, de taler ikke alle sammen hollandsk. Danskere tror, at hollandsk er et sprog. Det er en dialekt af nederlandsk. Det samme er flamsk (og brabantsk, gelder, zeelandsk etc. - men ikke i provinsen Drenthe, hvor man taler saksisk, og i Limburg helt mod syd er dalekten "keulnerisch", altså plat; i Friesland er sproget (vest)frisisk, et selvstændigt sprog). Svaret på spørgsmålet: "Hvad forskellen er på hollandsk, flamsk og nederlandsk?" kan der repliceres: "Hvad er forskellen på f.eks. jysk, sjællandsk og dansk?". Svaret er, at jysk og sjællndsk er to blandt mange mål i det danske sprog. Det samme forhold gælder mellem hollandsk, flamsk og nederlandsk, som altså tales i kongeriget Nederlandene, i Belgien, i det nederlandsk commonwealth i Caribien og i Suriname på Sydamerikas nordvestkyst. Afrikaans i Sydafrikans er en udvikling af gammel nederlandsk fra dengang, de senere boer indvandrede fra Nederlandene. Hele sagen er ret kompleks, men den danske uvidenhed er gribende - især fordi Nederlandene engang (1659) reddede os fra undergang.
Jeg kan oplyse, at de såkaldte "hollændere" på Amager kom fra området omkring Mechelen, der i dag ligger i Belgien. Kristian den Anden ophold sig i Lier i nærheden og hentede altså bønder til Danmark fra det nærliggende, frodige område og ikke fra sumplandet Holland.
I Norge, Sverige, UK, Tyskland og Frankrig hører man sjældent "Holland", da man her generelt er gået over til termerne Nederland og nederlændere.
Disse vitale oplysninger synes blade som Information og Politiken m.fl. helt at ikke kende til - eller afvise.

Tobias Torfing

Peter Hansen
Det sker faktisk i Tyskland at folk (kvinder) der uddanner sig til f.eks. læge, aldrig kommer tilbage til lægegerningen efter børnefødsel. Jeg tror det er meget få der i en alder af 18-21 planlægger hvornår og om de skal have børn. Jeg tror ikke det indgår i studieovervejelserne. I DK og mange andre steder er lægefaget ved at blive et kvindefag. Hvis det er udgangspunktet at en stor del af befolkningen skal gå på deltid (som i Holland og Tyskalnd) så indrettets samfundet efter det, f.eks. åbningstider i daginstitutioner. Jeg kan godt fortælle dig at hvis børn af kvindelige læger bliver hentet 2-3 timer efter alle de andre børn i børnehaven, ja så kommer der et mentalt pres på at gå ned i tid - for ikke at tale om muligheden for at børnehaven ikke har lange nok åbningstider.
Jeg har set flere tyske børnehave med åbningestider på 30-35timer om ugen.

Men derudover er det irrelevant, fordi det ikke kun er læger men i mange brancher at efteruddannelse er nødvendig for avancemengt, tillæg mm. Folk der vælger deltid bliver derfor sat af karrieren helt af sig selv. Det gælder mit eget fag (arkæologi): du bliver ikke udgravningsleder hvis du ikke kan være der alle dage, eller altid går kl. 12. Det kunne selvfælgelig gå en dag eller to, men ikke hver dag. For det er dig der skal tage beslutningerne. Jeg tror det gælder i de fleste brancher at lederstillingerne ikke går til deltidsansatte, og det var dig der sagde at:
"Det er f.eks. kun, fordi vi har valgt at acceptere det, at folks arbejdstid har indflydelse på deres karriere."
Men deltidsansættelse betyder netop som jeg skrev i mit første indlæg at man bliver stavnsbundet til stillinger der ikke er inden for visse brancher (f.eks. læge, forsker, eller andre med specialist funktioner) eller til lederstillinger.

Men selv inden for "kvindefag" (som du ikke er så ambitiøse?) er det vel ofte de fuldtidansatte der for videreudannelse mm? I mine børns tidligere børnehave var der to fuldtidsansatte (ud af 8-9), den ene lederen, den anden (den eneste mand) havde fået noget efteruddannelse som sprogpædagog eller lign. Jeg er sikker på at det giver vedkommende to fordele frem for de øvrige: 1. Højere løn i form af tillæg. 2. Mindre risiko for nedskæringsfyring, da han varetager en funktion der ikke uden omkostninger kan varetages af en anden.

Der er altså nogle strukturelle grunde til at deltidsansatte står dårligere i forhold til karriere end fultidsansatte - og det er nogle grunde vi ikke kan gøre noget ved. At sige andet er at stikke folk blår i øjnende. Derfor har du også i Tyskland et mere opdelt arbejdsmarked end i DK. Enten for kvinderne ikke børn eller også får de ikke karriere (ok, det er en overdrivelse men tendensen er MEGET tydelig).

Gry Gasseholm

I forbindelse med OK13-forhandlingerne ved jeg, at GL havde nogle folk nede for at undersøge arbejdsforholdene i Hollland (og Tyskland). Noget af det, de vendte hjem med, var at lærerne i de to lande gik på deltid simpelthen fordi en fuldtidsstilling medførte så mange opgaver, at de ikke kunne løse dem indenfor en almindelig 8-timers arbejdsdag. De der gik på deltid arbejdede mindre end de fuldtidsansatte, men stadigvæk typisk 8 timer om dagen. Det er måske en af forklaringerne på de mange deltidsansatte i Holland?

Henrik Danstrup

@Bill
Jeg genkender ikke den samfudskonstruktion du beskriver - sorry !

@Nilsson
Kan ikke rigtigt se, hvorfor det er et argument imod at lade den enkelte bestemmer i stedet for dikterede regler !?

En ting er at det ikke længere er nødvendigt at arbejde så meget, altså arbejdstiden skal ned, men hvis vi samtidig fjerner alt overflødigt papirarbejde, bliver mængden af nødvendigt arbejde endnu mindre.

Vi skal altså bare uddanne os til fritid i fremtiden.

Jeg så lige en skole vil uddanne forfattere, glimrende ide og et godt skridt på vejen.

Målet, uopnåeligt eller ej, må være at slet ingen behøver at arbejde, hvorefter al beskæftigelse sker af lyst ikke af hverken nød eller tvang.

Niels P Sønderskov, i de gamle dage, da Danmark var et landbrugs-land arbejdede en betydelig støre andel
af arbejdsstyrken der - i dag kan 2.5% af den samlede arbejdsstyrke brødføde 15 millioner mennesker .
Det er et uomgængeligt faktum at den teknologiske udvikling til stadighed reducerer behovet for manuel arbejdskraft .

Brian Pietersen, Jakob Silberbrandt, Elisabeth Andersen, Lars A. Bruun, Steffen Gliese og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Det er ganske naivt at tro at folk bare kan gå ud og finde sig et fuldtidsarbejde i disse tider.

Derfor giver det mening at lade de ældre medborgere "fade" langsomt ud, med supplerende dagpenge, og lade de unge komme til, og derved spare overførselsudgifter.
Det må snart være gået op for de fleste at vi er ved at tabe en halv ungdomsgeneration på gulvet.
Det er fandens vigtigt at disse unge kommer ind på arbejdsmarkedet inden de har gået ledige for længe. Arbejdsgiverne, inc.. de kommunale er ikke interesserede i at ansætte folk der har gået ledige i en årrække.

Skifter tiderne og der igen bliver brug for alle hænder fuldtids, så må vi gå tilbage igen.

Henriette Schwarz

Jeg bor i Holland, hvor jeg har en PhD stilling på et universitet. Jeg oplever så afgjort den udbredte brug af deltidsarbejde som en positiv side af det hollandske samfund. På Leiden Universitet er det helt normalt og accepteret at have en deltidsstilling , hvis man har børn. Det gælder både for mandlige og kvindelige professorer, fakultetsmedlemmer, postdocs og PhD studerende. Min dagligdags oplevelse er, at de mange deltidsjob fører til større ligestilling blandt universitetets ansatte. Jeg skal ikke udtale mig om, hvordan det står til med ligestillingen i resten af det hollandske samfund, men jeg tror og håber, at udviklingen går den rigtige vej. Det essentielle, der gør det hollandske deltids system så godt, er at det er vedtaget ved lov, at alle har ret til at vælge en deltidsstilling på 32 timer. Så længe det er en frivillig ret for både kvinder og mænd, så er det vel op til os selv og vores forhåbentligt moderne menneskesyn, om vi vil se ned på mænd, der tilbringer en dag om ugen med deres børn, og på kvinder, der vælger at arbejde fuldtid. Personligt kan jeg ikke forestille mig noget mere vidunderligt end et familieliv, hvor det er plads til både far-dag, mor-dag og familie weekend, samtidigt med at regningerne kan betales. Det er da drømmen!

Niels Mosbak, Brian Pietersen, Rune Stilling, Torsten Jacobsen, Jakob Silberbrandt, Elisabeth Andersen, Marco Bellacci, Henrik Klausen, Lars A. Bruun og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

'Jeg har set flere tyske børnehave med åbningestider på 30-35timer om ugen'

Og det er et problem hvorfor ?
Hvis folk ikke gider bruge tid på og med deres børn - Hvorfor HELVEDE har de så fået dem ??

Kaj Spangenberg

Henriette Schwartz - uagtet dine ellers udmærkede synspunkter om ligestilling, så Jfr. mine kommentarer af dd.d klokken 13.02 og 13.32. Du ved åbenbart heller ikke, at der ikke eksisterer nogen stat ved navn Holland. Min nu afdøde svigerfar fra Geleen i Limburg bekendte sig som nederlænder og brød sig ikke om hollændere! Han anså dem for nærige, og så var de samtidig kalvinister, hvor limburgerne er katolikker. Friserne i Friesland har fra gammel tid hollænderne som arvefjender. I min tid som korrespondent i Nederlandene (boede i Zoetermeer i Zuid-Holland og i landsbyen Wijnandsrade i Limburg) afsatte provinsen Friesland penge på budgettet, som skulle bruges til at fortælle udlændinge, at friserne ikke er hollændere! Kongeriget Nederlandene har så mange facetter og så forskellige etniske forhold provinserne imellem, at det er på tide, at den danske uskik med at benævne landet "Holland" bør ophøre. Prøv at hjælp med til det! Det er ikke ligegyldigt, hvorvidt man kalder et andet land ved rette eller urette navn. I EU-sammenhæng er der ingen tvivl: Kun Nederland og aldrig Holland. Hvad danskere så "plejer" at sige og skrive (i et land, hvor man ellers påstår, at Plejer er død) gælder ikke.

Lars A. Bruun

Endeligt. Masser af gode argumenter for at fordele arbejdet bedre .

Lad også de ældre der kan og vil komme til.

Se link: http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2014/03/25/173101.htm

Her må jeg give Mads Lundby Hansen Ret.

Så mangler han måske bare at komme til den erkendelse at hvis man gør noget ved eksklusionen af raske ældre, og andre der har normal eller næsten normal arbejdsevne, fra arbejdsmarkedet, så ville man også have mere til at byde syge og arbejdsløse personer anstændige vilkår.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/449818:Danmark--Det-fortryder-d...

Tænk over det før det er for sent.

http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/25137573

Henrik Klausen

@Tobias

Rigtig gode kommentarer, men pointen burde være, at det er den relative fordeling ml deltid og fuldtid, der skaber forskellene, og den vil nok være konstant uanset hvor meget fuldtid er. Så den helt overordnede pointe er netop, at fuldtid bør reduceres.

Der er vel ikke nogen her, der i økonomiens navn vil tilbage til en seks dages arbejdsuge?

Lars A. Bruun

Hvem skriver om det til Mette Frederiksen, Claus Hjort Frederiksen, Kuglestodderen, og alle de andre der stadig lever i illusionen om fuldtidsjob til alle.

Det virker som om vores politikere ikke er bekendte med § 75 i Grundloven og Artikel 23, 24 og 25 i Menneskerettighedserklæringen.

http://politiken.dk/kultur/boger/faglitteratur_boger/ECE2242283/hvad-vil...

http://www.businessinsider.com/bill-gates-bots-are-taking-away-jobs-2014-3

" Hvis vi vil gøre noget ved ledigheden, skal vi først og fremmet blive bedre til at dele det arbejde, der ER, og se i øjnene, at overførselsydelser skal sikre familier mod social ruin, ikke være integrerede led i et system af tommeskruer og klapjagt. "

Rune Engelbreth Larsen

Der må efterhånden være færre og færre i Danmark der ikke har fattet dette. Ingen af de eksisterende partier har et bud på en løsning. Lad os støtte det første der kommer med nogle mere konstruktive bud på fordeling af arbejdet og et socialt sikkerhedsnet der kræver mindre administration, kontrol og umyndiggørelse.

Jakob Silberbrandt og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Morten Sørensen

Så nåede vi endelig (nogenlunde) til vejs ende med ligestillingen. Han- og hunkøn står mere eller mindre lige. Den nye kamp hedder så pludselig karrieren og arbejdsfordeling; det satans besværlige, som i anden omgang skal diskuteres. Hvor skal vi deponere vores afkom, og hvor skal gøre af hinandens drøm om kampen for en plads på det absurd krævende arbejdsmarked, der forlængst burde være afskaffet i kraft af den teknologiske udvikling.
Nu står kampen så om at blive bedst uddannet og i stand til at få en fed, egocentreret karriere, der kan bekræfte hvor stærk, klog og selvstændig "jeg" er, mens det hele går ad h...... til i en form for dumhed, der næppe kan bekæmpes med andet end det totale sammenbrud.
Smid da afkommet ud og lad staklerne ensomt fortabte i pædagogernes stupide vold forstå, at det hele handler om mor og fars karriere - eller rettere kapitalens forlangende om det produktive menneske.
Det er godt nok gået galt med drømmen om det frie menneske skabt af fornuften og fremskridtet.

Niels P Sønderskov

Lars Olsen http://www.information.dk/comment/847688#comment-847688 forstår åbenbart ikke hvad jeg skriver, men jeg skal da gerne forsøge at gøre det klarere.

Romme lægger ud med at forsøge at bilde os ind, at Danmarks andel af verdensmarkedet er fastlåst, ligesom bønderne troede for 50 år siden. Det er ikke tilfældet, og jeg nævner kun en enkelt innovativ og dygtig virksomhed, Lego, som med udgangspunkt i nogle nyskabende byggeklodser (jeg har selv nogle af de træklodser Lego oprindeligt fremstillede) har opbygget en international forretning, som stort set ingen grænser har, fordi verdens voksende befolkning avler millioner af børn, som også synes det er sjovt at bygge ting med Lego-klodser. Vi har også folk, der har udviklet de bedste termostater, de bedste pumper, de bedste enzymer, bedst designede hi-fi, møbler, osv. osv.

Derfor er der ikke andre grænser for vores velfærd end folk som Romme, og flertallet af information-debattører går rundt med i hovedet.

Jens H. C. Andersen

Jeg synes at alle i andre wkalarbejdemere og jeg mindre! Jeg arbejder mest optimalt ved en 25 timer, det er optimum for de gode løsninger, desværre har jeg sjælent tid til det.

@Henrik Danstrup, skal du bibeholde din reaktionære tilgang til tilværelsen, så er du naturligvis nød til at beskytte dig mod almen viden, men

Henrik du skriver:

@Bill
Jeg genkender ikke den samfudskonstruktion du beskriver - sorry !

Min kommentar var:

Henrik, samfundet er idag indrettet til en livslang single tilværelse hvor arbejdet til gavn for formueakkumulation hos de ganske få, er det egentlige formål med tilværelsen. Eventuelle børn overgives til andres pasning og opdragelse. Konkurrencesamfundet er en skærpelse af den udvikling og drivkraften kaldes "den nødvendige økonomi". Er det frihed.

Din belæring er:

Henrik, samfundet er idag indrettet til en livslang single tilværelse...
http://www.ae.dk/analyser/singler-i-danmark-flere-og-flere-ufaglaerte-bo...

...hvor arbejdet til gavn for formueakkumulation hos de ganske få, er det egentlige formål med tilværelsen.
http://www.information.dk/265392

...Eventuelle børn overgives til andres pasning og opdragelse.
http://www.information.dk/191159

...Konkurrencesamfundet er en skærpelse af den udvikling,
http://politiken.dk/debat/ECE2228961/alt-for-mange-boern-har-mistet-livs...

...drivkraften kaldes "den nødvendige økonomi"
http://www.information.dk/488134

...Er det frihed?
https://www.google.dk/search?q=hamsterhjul&rlz=1C1ASUT_daDK566DK566&espv...

Henrik Danstrup

@Bill - Uagtet hvor mange fine links du laver til henvisninger i den mindst ringe, så deler jeg ikke din opfattelse af kapitalismens afskyeligheder. Der findes ikke noget alternativ, som har vist sig funktionsdueligt i den virkelige verden, men det er da klart, at når du viser mig (og det store brede flertal af dansker) det, så vil jeg da genoverveje situationen :o)
Jeg nyder min frihed i fulde drag, men accepterer også mit personlige ansvar for at bevare den - det vil jeg ikke deponere i en centralkomite hos EL eller andre fantaster....... prøv den variant, det er stærkt tilfredsstillende, kan jeg forsikre.

Tobias Torfing

Lars olsen
Problemet med børnehaver med åbningstid på 30 timer er at det tvinger folk (kvinder) på deltid. Når f.eks. Universitet tilbyder børnepasningen på 32 timer så har man sagt at man forventer kvinderne skal på deltid!

Henriette Schwarz
Ja, jeg har også mødt kvinder på deltid på uni, men jeg har også set at over tid så er det noget der betyder at ellers rigtig dygtige og ambitiøse kvinder ikke stiger i hierarkiet, mens de kvinder der er på fuldtid samt mændene for en karriere. De for at vide og forventer derfor at det ikke skader deres videre muligheder, men i praksis gør det. Derfor bliver de snydt. Men måske er det anderledes i Hol... Nederlandende. Måske har de fundet en de at omgå internationale forskerkrav om publicering, bevillinger og kontakter som det der fremmer en forskerkarriere?

Kaj Spangenberg

Åh, Henriette Schwartz, hvor er jeg glad for, at du huskede, at landet du bor i hedder Nederlandene (Het Koninkrijk der Nederlanden). Min afdøde svigerfar fra Limburg behøver ikke længere at vende sig i sin grav. Og friserne og alle landets ikke-hollændere fik ro i sindet. De har tit og ofte savnet respekt fra dansk side, fordi de altid rubriceres som "hollændere".
Vi skylder Nederlandene en del. I 1659 sendte landet (med de førende provinser Holland-Westfriesland og Zeeland i spidsen) en flåde til undsætning af det omringede København. En styrke på 2000 nederlandske søfolk afværgede den svenske storm på hovedstaden. Var det mislykkedes, havde du formentlig været svensker i dag.

Til gengæld ville du nok have skrevet "Nederländerne", som i dag er gangbar terminologi i bl.a. svensk TV og store dele af pressen. Kun danskerne bliver ved med "Holland". Forresten har du ret i, at landet på mange måder er mere avanceret end Danmark på ligestillingsområdet.

Henriette Schwarz

Tobias Torfing
Det er klart, at der er mulighed for at et tilvalg af deltid kan have negativ indflydelse på karrieren, hvad enten man er mand eller kvinde. Det er en risiko, og jeg er overbevist om, at både kvinder og mænd, der deltager i karriereræset, er i stand til at tage en velovervejet beslutning, om hvad der er rigtigt for dem og deres familie.
Når det så er sagt, så mener jeg ikke, at en 4 dages uge nødvendigvis vil skade karrieren. I hvert fald ikke, hvis der er tale om et kreativt fag, som enhver form for forskning er. Produktivitet og arbejdstid hænger ikke lineært sammen, og de bedste ideer opstår ofte uden for den officielle arbejdstid. Desuden er der ingen i universitetsverdenen, der kun arbejder 37 timer. Den officielle arbidstid er fyldt med undervisning, vejledning og administrative opgaver, så forskning og dermed opfyldelsen af de internationale forskerkrav, du nævner, er i mange familier noget, der finder sted efter børnenes sengetid. En deltidsstilling betyder ikke mindre tid til at fremme karrieren, men derimod mindre undervisningspligt og krav om at påtage sig administrative opgaver.

Kaj Spangenberg
Du har vist forvekslet en kommentar henvendt til mig, med en kommentar forfattet af mig...
Du har selvfølgelig ret i, at det officielle navn er Nederlandene og ikke Holland. Vi har alle vores kæpheste, og jeg har sympati med din. Jeg synes måske, at jeg alligevel kan slippe af sted med at skrive, jeg bor i Holland - når nu jeg bor i en af de to provinser, der har fællesbetegnelsen Holland. Jeg burde tilgengæld have skrevet det nederlandske samfund, nederlandske system osv. Jeg beklager.
Hvis vi skal gøre korrekthed til en dyd, vil du så ikke gøre mig den tjeneste at stave mit efternavn korrekt. Tak.

Sider