Homolov handler om magt og rivalisering i Uganda

Da præsident Museveni i februar valgte at underskrive den kontroversielle lov, der forbyder homoseksualitet og støtte til homoseksuelle, gjorde han det for at sikre sig endnu et valg som partiets præsidentkandidat
21. marts 2014

Alt, hvad præsident Yoweri Museveni foretager sig, er nøje kalkuleret og indgår i et delikat magtspil, der foreløbig har sikret ham 28 år som præsident i Uganda. En bedrift, der kræver snilde og strategisk kløgt i et omfang, selv Machiavelli ville misunde. Det gælder også, da præsident Museveni efter lang tids tøven satte sin underskrift på den såkaldte homo-lov, Anti-Homo Bill eller AHB, som den forkortes i daglig tale.

LÆS: Hvorfor hænge homoseksuelle ud?

Egentlig har Museveni altid haft et afslappet forhold til lovforslaget, der forbyder homoseksualitet og kriminaliserer personer og organisationer, der arbejder for homoseksuelles rettigheder. Han har altid forsøgt at balancere mellem den hjemlige opinion – hvor flertallet synes godt om loven – og så det internationale samfund og ikke mindst dets bistandsmidler.

Men Museveni kan ikke tillade, at andre løber med en populær dagsorden. Slet ikke på et tidspunkt, hvor hans regeringsparti, NRM, er ved at finde den kommende kandidat til præsidentvalget i 2016.

Så da den ugandiske parlamentsformand, Rebecca Kadaga, på parlamentets sidste arbejdsdag før jul sidste år – i øvrigt uden det nødvendige antal fremmødte parlamentsmedlemmer – valgte at sende loven til afstemning, kunne Museveni ikke gøre meget andet end at støtte op og efterfølgende sætte sin underskrift på den kontroversielle lov. Ellers havde billedet pludselig været det, at Rebecca Kadaga, der er en populær politiker med præsidentdrømme, havde stået som garant for homoloven med Museveni som den tøvende. Det ville reelt true præsidentens position som partiets topfigur.

For homoloven er populær. Både i befolkningen, internt blandt Musevenis egne partistøtter i regeringspartiet NRM og ikke mindst hos kirkerne, der udgør en væsentlig magtfaktor i Uganda. At loven, der klart overtræder de konventioner om menneskerettigheder, som også Uganda har tilsluttet sig, er et problem i forhold til landets internationale relationer, bekymrer ikke Museveni. Han er ikke afhængig af et godt omdømme uden for landets grænser og kan nemt tale kritikken fra Vesten ind i en større diskurs om afrikansk uafhængighed og selvbestemmelse.

Vådt vestlig krudt

Samtidig ved han, at de vestlige regeringer skyder med vådt krudt. For hvem kan forestille sig, at Vesten for alvor lukker ned for hanen med de mange bistandspenge? Uganda er som sådan ikke et særsyn i Afrika, hvor 36 af 55 lande fortsat har forfatninger, der kriminaliserer homoseksualitet.

Dertil kommer, at homoseksuelles rettigheder – forstået som en menneskeret – blot er én af mange rettigheder, der dagligt trædes under fode med den ugandiske regerings accept. Kvinderettigheder, børns rettigheder, retten til at udtrykke sig – alle disse rettigheder er under pres i Uganda og mange andre steder på det afrikanske kontinent.

Derfor ved Museveni og andre afrikanske statsledere udmærket, at truslerne om at stoppe bistanden mest er nødvendig teatertorden for de hjemlige opinioner, som hurtigt mister betydning, når mediebølgerne igen har lagt sig.

Desuden er det ikke utænkeligt, at Museveni, der har store personlige drømme om at blive leder af den østafrikanske samarbejdsorganisation, IGAD, kan ændre holdning til loven. For at han kan få den post, kan det tænkes, at han gerne vil stå sig bedre med omverdenen – også Vesten, der støtter de regionale samarbejdsorganisationer i Afrika.

Og snu som præsident Museveni er, har han faktisk holdt et par bagdøre åbne for at kunne rulle homoloven tilbage. Dels skal loven prøves ved forfatningsdomstolen og her kan domstolene, uafhængige som de jo er, vælge at underkende både lovens ordlyd men også processen omkring dens tilblivelse. Og dels kan der dukke nye videnskabelige beviser op, der peger på, at homoseksualitet er medfødt – ikke noget man påvirkes til. I så fald kan Museveni – der hele debatten igennem har holdt fast i, at han har lyttet til videnskaben på dette spørgsmål – pludselig afvise en lov vedtaget på et ’forkert videnskabeligt grundlag’.

Det er bare nogle af de muligheder, Museveni har for at komme ud af den aktuelle bad standing hos de vestlige ledere, hvis han skulle få brug for det en dag.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Anders  Petersen

EU's nye kæledægge, kuppræsident... Jeg fornemmer implicit, at du holder med Putin i Krim-sagen. Hvordan har homoseksuelle det i Rusland? Og hvilket land er det Krim-tatarene helst vil tilhøre (men nu bliver de jo - mere eller mindre frivilligt - smidt ud, så)?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sune Olsen

Jens Harder Vingaard Larsen er tydeligvis ikke i stand til at tage stilling til flere emner på en gang. Alt skal åbenbart relateres til hans yndlingskæphest, som i det her tilfælde er Ukraine, før han er i stand til at kommentere det.

Og ja, hvordan kan Uganda så sammenlignes med Rusland i denne henseende, når vi nu er i ude på overdrevet, så synes det da helt relevant at inddrage de så omtalte love mod homoseksualitet i Rusland.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for anker fjeld simonsen

Loven drejer sig sikkert i praksis om homoseksuelle, dagdrivere og andre dögenigte, der ikke stifter familie og ikke lever op til fdet almindelige produktions - og familieräs, som skal väre gängs ifölge Ufanda boen Kren-Inge Schultz på siden om REDPEPPER, avisen. Sådan er det overalt, blot uden lovgivning, kun som pres på den der ud-stödes fra de etablierede.

anbefalede denne kommentar