Læsetid: 3 min.

Krisen har knust Grækenlands sundhedssystem

Børnedødeligheden i Grækenland er stigende. Ifølge lægetidsskriftet The Lancet er det et alvorligt tegn på, at gældskrisen er blevet til en omfattende social krise
Frivillige samler medicin sammen til fattige syge i Grækenland. Man skal være i arbejde for at være dækket af offentlig sygeforsikring i Grækenland, og det er mindst en fjerdedel af befolkningen ikke. Et situation, der er medvirkende til, at sundhedssituationen i landet er blevet drastisk forværret i de senere år.

Loisa Gouliamaki

4. marts 2014

Flere på hinanden følgende regeringer i Grækenland og de internationale institutioner har udvist en »bemærkelsesværdig« evne til at fortrænge sparepolitikkens negative indvirkning på grækernes helbredssituation. Det skriver det britiske lægetidsskrift The Lancet i en socialmedicinsk undersøgelse af udviklingen i Grækenland siden gældskrisens begyndelse. F.eks. steg spædbørnsdødeligheden i perioden 2008-2010 med hele 43 procent:

»Det er et vigtigt parameter, som bruges over hele verden til at måle den generelle standard i sundheds-systemet,« forklarer børnelægen Anna Maili, som er forkvinde for organisationen Læger Uden Grænsers græske afdeling, og tilføjer: »Desuden fortæller spædbørnsdødeligheden noget om et lands fremtid.«

Et af de mål, som den såkaldte trojka (EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond) har pålagt den græske regering, er, at statens sundhedsudgifter ikke må overstige seks procent af landets bruttonationalprodukt. Men i løbet af de seneste seks år er Grækenlands BNP faldet med 25 procent, hvilket selvfølgelig ikke betyder, at befolkningens behov for sundhedsydelser er faldet tilsvarende. For at leve op til denne rettesnor er statens sundhedsudgifter blevet reduceret så drastisk, at de nu er de laveste blandt de lande, der var medlem af EU inden udvidelsen i 2004. Den almindelige sygeforsikring er knyttet til grækernes ansættelseskontrakter. Arbejdsløsheden satte i 2013 rekord med 28 procent, så det anslås, at omkring 800.000 borgere nu står helt uden sygeforsikring:

»Det offentlige sundhedsvæsen findes ikke længere,« siger Maili til Information, »og vi mangler pålidelige tal om smitsomme sygdomme. Det er en del af problemet. Så jeg tror simpelthen ikke, at regeringen har lyst til at vide, hvad der sker.«

Undervurderede bivirkninger

Stigningen i børnedødeligheden skyldes forskellige faktorer, f.eks. øget arbejdsløshed, lavere indkomster og brugerbetaling på prænatale undersøgelser. Antallet af undervægtige nyfødte steg således med 19 procent fra 2008 til 2010. I samme periode steg antallet af dødfødte børn med 21 procent:

»Dødsfald blandt nyfødte tyder på, at der er barrierer i adgangen til rettidig og effektiv behandling under graviditeten, mens dødsfald i løbet af det første leveår tyder på forværrede socioøkonomiske forhold,« skriver forskerne og konkluderer: »Selv om de økonomiske bivirkninger ved sparepolitikken blev undervurderet, blev de sociale omkostninger ignoreret, til skade for den græske befolkning.«

Undersøgelsen i The Lancet påpeger endvidere, at der i 2008 blev konstateret 15 nye hiv-smittede blandt græske stofmisbrugere, mens tallet i 2012 var steget til 484. I samme tidsrum blev antallet af uddelte sprøjter og kondomer reduceret med henholdsvis 10 procent og 24 procent. Antallet af tuberkulose-tilfælde blev fordoblet fra 2012 til 2013, mens smitsomme sygdomme som malaria og polio, der ellers var helt udryddet i Europa, igen er dukket op i Grækenland.

Antallet af personer med svære depressioner er også steget fra 3,3 procent af befolkningen i 2008 til 8,2 procent i 2012. Grækerne har traditionelt haft en meget lav selvmordsrate, men i perioden fra 2007 til 2011 steg antallet af selvmord med 45 procent. Og efter at statens udgifter til medicintilskud er blevet mere end halveret, hævder 70 procent af deltagerne i en spørgeundersøgelse i Achaia-regionen i den vestlige del af landet, at de ikke har råd til at købe den medicin, som deres læge ordinerer. Sundhedsminister Adonis Georgiadis meddelte forleden, at regeringen vil skabe en fond, så borgere uden sygeforsikring kan få akut behandling:

»Sygdomme som kræft betragtes ikke som akutte,« præciserede Georgiadis, »medmindre du befinder dig i den terminale fase.«

Europas ansvar

Organisationer som Læger Uden Grænser, der tidligere kun gav immigranter gratis lægehjælp, er nu også begyndt at tilbyde grækere sundhedsydelser:

»I 2013 vaccinerede vi græske 9.000 børn, men vi ved også, at mange ikke bliver vaccineret,« siger Anna Maili.

Diskussionen af sparetiltagene i Grækenland står dog ikke længere øverst på den politiske dagsorden i EU, hvor der første gang siden krisens begyndelse er beskeden vækst.

»Man kan jo ikke sige, at behandlingen virkede, hvis patienten overlevede, men mistede begge ben,« mener Zsolt Darvas fra den europapolitiske tænketank Bruegel.

»Fornægtelsen af sparepolitikkens konsekvenser skyldes både finanspolitisk dogmatik og indenrigspolitiske hensyn. Stigningen i børnedødeligheden i Grækenland bør få de europæiske politikere til at indse, at man er gået for vidt. Men tyskerne er glade for deres økonomi, og grækerne har ikke noget at skulle have sagt. Så det bliver op til den nye EU-kommission at sætte problemet på dagsordenen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Philip B. Johnsen
  • Jens Falkesgaard
  • Lone Christensen
  • Søren Roepstorff
  • Niels Mosbak
  • Rasmus Kongshøj
  • Erik Jensen
Philip B. Johnsen, Jens Falkesgaard, Lone Christensen, Søren Roepstorff, Niels Mosbak, Rasmus Kongshøj og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Det er vel ikke krisen, der har knust Grækenlands sundhedssystem, som der står i overskriften.
Af teksten fremgår det, at det er flere på hinanden følgende regeringer i Grækenland og de internationale institutioner (der) har udvist en »bemærkelsesværdig« evne til at fortrænge sparepolitikkens negative indvirkning på grækernes helbredssituation.

Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, Søren Roepstorff, Grethe Preisler og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Regeringen og Trojkaen benægter ganske rigtigt, at sparepolitikken har indflydelse på befolkningens generelle helbredssituation.
Det græske sundhedssystem er forskelligt fra det danske, på den måde, at privatpraktiserende læger ikke findes. Når man går til lægen her i Grækenland, tager man på sygehuset, og landets apotekere fungerer også som en fremskudt position i sundhedssystemet med medicinering af mindre alvorlige sygdomme.

På det østlige Kreta i Lassithi Præfekturet, lukker man sygehusene i Sitia, Ierapetra, Agios Nikolaus, hvilket medfører, at mennesker får indtil 150 km til nærmeste læge - nemlig i Iraklion, hvor der er to sygehuse. Det vil uden tvivl komme til at betyde, at nogle mennesker dør på grund af afstanden - og en del vil simpelthen ikke have mulighed for at komme til læge - for hvordan skal mennesker uden indkomst få råd til at transportere sig derhen?

Per Torbensen, Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, Tue Romanow, Lone Christensen, Grethe Preisler, Niels Engelsted og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Den jævne græske menigmand og konen sagde formentlig ja til Unionen i forventning om, at det med tiden ville bringe deres levestandard og sundhedssystem op på¨højde med f.eks. det danske.

I bagkundskabens og den globale finanskrises klare lys ser det imidlertid mere ud som om bestræbelserne på at "harmonisere" medlemsstaternes interne forhold på dette, såvel som flere andre politik-områder, går den modsatte vej. Før vi får set os om, kan vi meget vel risikere at få græske tilstande i Danmark, med mindre vi og vore folkevalgte tager os sammen til at finde ud af, hvad vi egentlig vil med unionsmedlemskabet.

Ivan Breinholt Leth

Men i det mindste er bankerne i Tyskland, Frankrig og Grækenland endnu ikke gået fallit. Det er jo det vigtigste for den såkaldte trojka.

Per Torbensen, Rasmus Kongshøj, Tue Romanow og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Når politikere og bankstere leger med hinanden, dør almindelige mennesker. Så enkelt kan det siges.

Økonomi er ikke noget rent bureaukratisk, en maskine, der blot kan justeres hist og her. Økonomisk politik har virkelige konsekvenser, uden for økonomernes regneark.