Læsetid: 3 min.

Økonomien er baseret på falske principper om endeløs vækst

Den unge generation er dødtræt af den gamle vækstøkonomi og dens store virksomheder. Derfor eksperimenterer man med at gøre tingene selv og med nye bytteøkonomier. For Eva Gladek er det både arbejde og en ny livsform
Projektet De Ceuvel i det nordlige Amsterdam, hvor et gammelt forurenet industriområde ved vandet skal forvandles til et grønt kvarter for kreative og sociale virksomheder med lukkede næringsstof- og vandkredsløb, vedvarende energi, egen produktion af grøntsager, genanvendelse af byggematerialer m.m. 

Projektet De Ceuvel i det nordlige Amsterdam, hvor et gammelt forurenet industriområde ved vandet skal forvandles til et grønt kvarter for kreative og sociale virksomheder med lukkede næringsstof- og vandkredsløb, vedvarende energi, egen produktion af grøntsager, genanvendelse af byggematerialer m.m. 

Illustration: deceuvel.nl

5. marts 2014

Eva Gladek (tw: @emgladek) har polske rødder, er vokset op i New York, har gået i en international skole, bor nu i Amsterdam. Hun kalder sig selv verdensborger. Alligevel arbejder hun nu på at realisere den ny grønne økonomi, hvor lokal selvforvaltning, størst mulig selvforsyning, lokal bytteøkonomi og den slags er i centrum.

Det sker via firmaet Metabolic Lab, startet for halvandet år siden og nu med omkring 20 medarbejdere. Et »handlingskontor for samfundsmæssig omstilling« kalder Eva Gladek det.

»Jeg var direktør i et andet konsulentfirma, men jeg var så frustreret over, at de råd og analyser, jeg producerede, aldrig blev implementeret. Så derfor sagde jeg op og skabte Metabolic, der laver analyser på højt niveau, men også sikrer, at det fører til reelle forandringer.«

Et eksempel er De Ceuvel, et projekt i det nordlige Amsterdam, hvor et gammelt forurenet industriområde ved vandet skal forvandles til et grønt kvarter for kreative og sociale virksomheder med lukkede næringsstof- og vandkredsløb, vedvarende energi, egen produktion af grøntsager, genanvendelse af byggematerialer m.m. »En regenerativ urban oase« betegner Metabolic-folkene det.

»Det er et af mange eksempler på det, vi laver. Og det illustrerer, hvordan folk er opsat på at tage sagen i egne hænder, så langt det nu er muligt,« siger Eva Gladek.

»Mennesker i min generation er ekstremt trætte af den traditionelle vækstøkonomi. De har ikke tillid til den og ej heller til de store virksomheder, der kontrollerer fremstillingen af vores tøj, vores mad osv. i produktionskæder, man ikke har nogen indflydelse på. Frustrationen over ikke at kunne styre sit eget liv vokser.«

En reaktion på det er den såkaldte Makers Movement, der ifølge Eva vokser frem i en række lande.

LÆS: Opgør med ’brug og smid væk’ kulturen

»Folk begynder at sætte sig ind i, hvordan teknologien virker, og hvordan den kan repareres, hvordan man syr tøj, producerer fødevarer, programmerer software m.m. Et af vore egne mål som virksomhed er at blive selvforsynende med energi, vand, sanitet og det meste af maden inden for to år. Samtidig har vi opstillet en ’overlevelsesløn’, hvor folk får betaling efter faktiske udgifter, og hvor vi til gengæld hjælper hinanden med en masse ting.«

Der er ingen endeløs vækst

På den måde udgør Metabolic et lille hjørne af den nye bytteøkonomi, som Eva Gladek også ser vokse frem.

»Det kan lyde hippieagtigt, men vi er ikke hippier. Vi er rådgiver for 20 store virksomheder, vi arbejder sammen med regeringen, og vi er virkelig interesserede i at skabe en moderne bekvem livsstil. Men bæredygtighed og sociale bånd er primære værdier og skaber en meget anderledes ånd.«

– Er dette fremtvunget af den økonomiske krise, og går det i sig selv igen, hvis det skulle lykkes at genskabe en højkonjunktur for en periode?

»Jeg tror ikke, krisen er midlertidig. Økonomien er baseret på nogle falske principper om endeløs vækst, som ikke kan lade sig gøre. Ressourcerne til det findes ikke. Samtidig vil udviklingen af især it og kunstig intelligens føre til et fald i antallet af arbejdspladser. Der er en række negative feedback-mekanismer i økonomien, som endnu er temmelig skjult, men som gør det nødvendigt at ændre tingene grundlæggende.«

Hverken politikere eller flertallet af virksomheder er imidlertid klar til det.

»Politikerne forsøger at få gang i den gamle model og stimulere væksten i stedet for at stimulere en stabilisering. Også mange virksomheder sidder fast i modellen og kan ikke se, hvordan de skal stille om til en bæredygtig ligevægtsmodel. Det er derfor, vi samarbejder med dem om at udvikle omstillingsplaner. Vi prøver at opbygge små lommer af modstandsdygtighed, der kan brede sig og blive til inspiration for andre.«

»Som samfund er vi nødt til at få fastslået, hvor grænserne går for ressourcerne, økosystemernes bæreevne osv. Ellers svarer det jo til at agere i det private liv uden at kende størrelsen af sit bankindestående.«

At sikre en planlagt neddrosling som alternativ til et større sammenbrud er svært, men nødvendigt, mener Eva Gladek.

»Det er det, vi prøver at gøre. Jeg ved ikke, om der er tid nok. Det vil vise sig.«

Serie

Seneste artikler

  • Det er vi, som bestemmer

    9. juni 2017
    Magten findes og udøves, men der er ingen, som har den alene.
  • ’Der udføres alt for meget arbejde i denne verden’

    2. april 2014
    I 1932 tordnede filosoffen Bertrand Russel mod arbejdets tvang og produktivitetsvækstens fælde. I kølvandet på Produktivitetskommissionens anbefalinger taler en britisk fritænker om behovet for at slappe lidt af
  • Vandet skal strømme gennem det grønne Østerbro

    26. marts 2014
    I 2011 oversvømmede et skybrud store dele af København. Et forvarsel om en type vejr, vi kan forvente meget mere af i fremtiden. I København gør to arkitekter en dyd af nødvendigheden og skaber fremtidens by med vandet og klimaforandringerne som ledemotiv. De starter i Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro – hovedstadens første klimakvarter
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars A. Bruun
  • Søren Roepstorff
  • Jan Pedersen
  • John Fredsted
  • randi christiansen
  • Finn Hartvig Nielsen
  • lars abildgaard
  • Anker Nielsen
  • Nicolai Niemeyer
  • Rene Bolvig
  • Jens Falkesgaard
  • Lars Knudsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels-Simon Larsen
  • Søren Jessen
  • Viggo Helth
Lars A. Bruun, Søren Roepstorff, Jan Pedersen, John Fredsted, randi christiansen, Finn Hartvig Nielsen, lars abildgaard, Anker Nielsen, Nicolai Niemeyer, Rene Bolvig, Jens Falkesgaard, Lars Knudsen, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen, Søren Jessen og Viggo Helth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Sådan en praktisk grøn idemager - eller 100 - må vi også ha'.

Sæt i gang, Danmark, istedet for at producere mere håbløshed og fremtidsfrygt. :)

lars abildgaard, Einar Carstensen, Nicolai Niemeyer, Søs Dalgaard Jensen og Lars Knudsen anbefalede denne kommentar
Allan Christensen

Hvilke falske præmisser om endeløs vækst? Var det ikke for det demokratiske flertals uansvarlige krav om højere lønninger og mere velfærd behøvede vi jo slet ikke at "vækste". Så kunne vi undgå den forcerede teknologiske udvikling. Selv miljøforkæmpere synes jo at have forstået at økologi og lukkede kredsløb er et kompliceret anliggende og ikke bare et spørgsmål om forceret traditionel teknologiudvikling.

Michael Kongstad Nielsen

"Den unge generation er dødtræt af den gamle vækstøkonomi ... ", skriver Jørgen Steen. Gid det var så vel.
"Vi er rådgiver for 20 store virksomheder, vi arbejder sammen med regeringen, og vi er virkelig interesserede i at skabe en moderne bekvem livsstil" , siger den unge developer.

Martin Sørensen

Når penge er gæld så er alt vækst afhængelig af at vi stifter mere gæld end vi betaler gæld. bare for at bevare vores samfunds købekraft så SKAL vores gæld fordobles hvert 20 år. og at betaling af gæld det betyder at vækst bliver til resision,, jeg mener at vi skal ha gjort op med det regime først, for et samfund med gode penge der er skabt af samfundet og kke bankerne det vil langsomt kunne arbejde sig imod en tilværelse hvor vækst ikke er nødventig.

Henrik Brøndum

Er der ikke en eller anden der kan forklare landsbyromantikerne om forskellen på mulighederne for individer, subkulturer og samfundet som helhed? Forusætningen for at man kan forbruge brugte ting som man har repereret i sin garage er at der er en stor gruppe der masseproducerer og masseforbruger disse ting.

Steffen Gliese

Nej, Henrik Brøndum, forudsætningen er, at man HAR masseproduceret og forbrugt disse ting, så de findes i verden og kan gøres til genstand for recycling.

Morten Storgaard og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Henrik Brøndum

Ja, men verdens befolkning har nok masseproduceret elektronik nu, som kan række i mange mange år, hvis det bliver repareret. Og vi har ikke brug for flere elektroniklossepladser.

Vh. kloden-har-begrænsede-ressourcer-romantikeren

Morten Storgaard, Helene Nørgaard Knudsen, Sascha Olinsson, Jørn Sonny Chabert og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Her er et nystártet initiativ i Århus, som trækker i samme retning, men på lidt anden vis:

“Vi kender alle sammen det, at man mangler noget lige ved hånden, eller at man har købt noget for at dække et behov her og nu, hvorefter tingene ryger ind bagerst i skabet. På den måde forbruger vi mange unødige naturressourcer og udleder store mængder drivhusgasser. Projektet BY-DEL.dk sigter mod at give ting et nyt liv, samtidig med, at man knytter sig tættere til de folk som man bor dør om dør med.”

http://www.by-del.dk/aktiviteter/lancering-af-by-del/

randi christiansen

Vore store ledere skal have omstillet deres hjerner. Lige nu synes de fx, det er smart at hævde en amerikansk baseret overhøjhed ifht rusland. I stedet for at være fremtidsorienterede og visionære demokrater er de fodslæbende, bagstræberiske, gammeldags, mørkelagte og ofte uhæderlige teknokrater, som synes kontrolleret af en ditto finanssektor. Vor frue bevar os vel hvor der er brug for nye generationers intelligente og rettidige omhu. De gamle har ved gud udspillet deres rolle. Farvel og tak for lort.

Flemming Scheel Andersen, Ture Nilsson, Dan Johannesson og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Vore store ledere skal have omstillet deres hjerner. Lige nu synes de fx, det er smart at hævde en amerikansk baseret overhøjhed ifht rusland. I stedet for at være fremtidsorienterede og visionære demokrater er de fodslæbende, bagstræberiske, gammeldags, mørkelagte og ofte uhæderlige teknokrater, som synes kontrolleret af en ditto finanssektor. Vor frue bevar os vel hvor der er brug for disse nye generationers intelligente og rettidige omhu. De gamle har ved gud udspillet deres rolle. Farvel og tak for lort.

Torben Kjeldsen

Ved godt at cradle to cradle ikke er hele svaret men det er et stykke på vejen. Er bange for, at vi virkeligt er nødt til at bruge vores intelligens og ypperligste viden til at 'skabe vækst' der er ægte grøn. Vi er snart 7 milliarder og vi skal alle være her. Alle 'burde selvfølgelig' have ret til mad, hus, arbejde, uddannelse, medicin, kunst, musik osv.
http://www.ted.com/talks/william_mcdonough_on_cradle_to_cradle_design

Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Bjarne Hansen

Det må siges at være en generalisering der vil noget....har ikke bemærket nogen unge der er trætte af vækstøkonomien, den eneste forskel jeg synes at kunne spore er at i dag har de unge flere tatoveringer end de havde tidligere...men det er måske det der er tegnet....

Niels Engelsted

Det forekommer mig, at man skyder sig selv i foden, når man argumenterer mod vækst som sådan.
Livets grundlæggende princip er vækst. Uden vækst intet liv. Selv kapitalismen udtrykker livets modus vivendi: Invester energi for at vinde endnu mere energi. Følger man ikke denne livsregel, ender man snart i den anden termodynamiske lovs sorte gryde.
Uden individuel vækst går individet til grunde. Uden formering, der også er vækst, går arten til grunde. Begge dele som følge af ovenstående lov, der ikke er til forhandling. Der skal hele tiden produceres et overskud.
Overskuddet der produceres i formeringen kan også kaldes et merprodukt og indsatsen et merarbejde. Merarbejdet er det menneskelige samfunds hemmelighed. Det menneskelige samfund skaber i kraft af merarbejdet et overskud, der akkumuleres, investeres, distribueres og forbruges. I dyreverdenen er det kun ynglen, der nyder godt af overskuddet, men i det menneskelige samfund er alle potentielt nydere alt efter deres placering i samfundet.
Efter landbrugets indførelse tog dette overskud væsentligt form af materielle ting, korn og infrastruktur, hvilket muliggjorde en betydelig befolkningstilvækst, men indtil da – og vi taler om måske en million år – blev overskuddet i al væsentlig grad investeret i en kulturel udvikling, der løftede mennesket og dets hjerne ud af dyreriget og skabte komplicerede sociale strukturer med stort åndeligt indhold.
Med den industrielle revolution, der i løbet af få hundrede år øgede befolkningstallet og den materielle varemængde udover, hvad kloden kan bære, er ironien selvfølgelig til at tage og føle på. Nu er væksten ikke længere midlet mod den anden termodynamiske lov, men tvært imod entropiens ypperste hjælper. Derfor den begrundede vækstalarm.
Men der findes vækst og vækst. Biologerne taler om r-vækst og K-vækst. Den første er den vækst, man finder hos torsk. De producerer en million unger, og håber, at nogle få overlever (survival of the fittest) på livets grumme konkurrencemarked. Den anden er den vækst, man finder hos elefanter og højere primater. De producerer kun en enkelt unge, men investerer en masse merarbejde i at beskytte og udvikle det lille dyr til modenhed.
Principperne genfindes også i det menneskelige samfund. F.eks. er gratisaviser produceret i store mængder og kastet ud over gader og buspassagerer et eksempel på den ene, mens den lille dyre nicheavis, der når sin læser med bud og indpakket i cellofan er et eksempel på den anden. Eller man kan sige, at konkurrencestaten er et eksempel på den ene, og velfærdsstaten et eksempel på den anden.
Kapitalismen er en r-strategi, og med den neoliberale konkurrencestat en rigtig primitiv neo-darwinistisk variant. Og det er dens vækst, der truer kloden, ikke vækst som sådan. Vi kan ikke få nok vækst af den gode slags. K-vækst der tager hånd om den enkelte og udvikler kultur og åndelighed i stedet for at fylde klodens sparsomme rum om med overflødige materielle ting og medfølgende forurening. Al magt til væksten, den gode!

Flemming Scheel Andersen, Søren Kristensen, Nikolaj Sahlstroem, Thomas Krogh, Torben Kjeldsen, Henrik Brøndum, lars abildgaard, randi christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Der tales om græsrodsinitiativer: 'den nye bytteøkonomi', 'genbrugsøkonomi' og 'cradle to cradle'- det hele lyder som noget hentet fra det mørke Afrika, og vi vel tilføje 'økologisk kredsløbslandbrug'...

Prøv lige at forestil dig at gå ind i din bank nede om hjørnet med en produktionsplan med et af ovenstående begreber som overskrift, nej vel?

Menneskehedens sidste nye kvalitetsspring er den financielle protesbevægelse crowdfounding. Det kan ikke organiseres hurtigt nok. Eksempelvis vil jeg gerne støtte en landmand som "DR's bonderøv", et projekt omkring kunstig fotosyntese der producerer brint, og satteliftudstyr til overvågning af de store dyr - hver med 100 kr. om måneden. Jeg skal blot have jævnlig information og adgang til en donersite, tjah måske 200 kr om måneden.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, vækst skal der konstant være på den gode måde. Men jeg mener at have hørt, at hvis man ladet er tilstrækkeligt stort naturområde passe sig selv, så vil væksten ikke få området til at vokse ind i himlen elle udover sig selv, det vil finde en balance, hvor stofskiftet cirkulerer og hviler i sit eget liv. Tidlige jæger og samlerkulturer kunne godt leve med i disse økosystemer, bl.a. fordi de kunne regne ud, at man ikke skulle skyde flere bisoner på prærien, end bestanden kunne klare. Problemet er kulturens forfald under kapitalismen. At mennesket har mistet sin kontakt med naturen.

Gro Harlem Brundtland formulerede så flot begrebet "bæredygtighed" i 1987. Menneskene skulle indrette deres stræben efter hvad det kunne bære i fremtiden for natur og mennesker, næsten den samme filosofi som irokesersamfundene havde i Nordamerika, hvor høvdingene pålagdes altid at overveje virkningerne af deres handlinger for fremtidens efterkommere i syvende led.

Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Katrine Visby

Jeg synes der er en forskel på brug-og smid-væk-væksten og vækst, der udvikler og gør det hele nemmere og effektivt.
Når virksomheder fremstiller produkter, der er lavet til at gå i stykker efter nogle få år, for at holde købekraften igang, er der noget helt galt. Det er noget miljøsvineri og uholdbart.

Jeg tror der er brug for at tage et opgør med erhvervslivets grådighed, og rovdrift på naturens ressourcer. Det får konsekvenser for alle. Også for virksomhedslederen. Selvom han umiddelbart har skabt en hurtig profit.
Hele reklameindustrien burde begrænses og bevæge sig indenfor nogle etiske regelsæt for meget de har lov til at lyve og spille på folks underbevidsthed og komplekser.
Og det burde være strafbart at fremstille produkter, der er bevidst lavet/programmeret til at have en kort levetid.

Ville det ikke være vækst at alle ville være i stand til at kunne arbejde færre timer? Og have mere tid til hinanden og deres børn? Men samtidig have det man har brug for uden nødvendigvis at skulle have 50 par sko i skabet.
Vores udvikling af teknologi vil gøre, at der bliver brug for færre ansatte, og det er vi nødt til at forholde os til. En anden arbejdsfordeling vil være nødvendig og nedsatte arbejdstimer for alle.

Henrik Brøndum

jeg er jo i den absolutte periferi af naturvidenskabelige indsigt, men mener med det yderste af neglene, at kunne mane til en mere forsigtig overfoersel af termodynamikken og entropiens begreber til tilgraensende omraader - kan den eneste naturvidenskabsmand jeg kender til i disse spalter - John Fredsted - vaere saa venlig at rette vildskudene ind?

Peter Ole Kvint og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Lise Lotte Rahbaek og Peter Hansen,

til jer forskellige typer af erkendte eller evolverende romatikere: Her fra den lavpraktiske verden, er vi ikke imod jeres forestillinger, men kan I ikke noejes med at give dem et passende udbredelsesrum udenfor jeres egne cirkler?

randi christiansen

Henrik - den gammeldags lineære udnyttelse af naturressourcerne har omstillet systemet i en grad, så det kan være vanskeligt at forestille sig den anden, den reelle, den cirkulære økonomi. Det er dog absolut nødvendigt, det er muligt, og der er brug for alle - lavpraktikere og fantaster. Vi lever i et univers, hvis indre og ydre grænser vi ikke kender, men som dog stadig afslører nye undere for os. Derfor er det ikke konstruktivt at henvise de, der arbejder med grænseløs visionær og kreativ tanke-og skaberkraft ifht den store omstilling, til skammekrogen.

Morten Storgaard

Meget interessant indlæg og debat. Jeg må sige jeg er meget enig, og jeg synes også vores økonomis evige vækst er et fejlskud. Hvis vi hele tiden skal forbruge mere og mere og kloden har begrænsede ressourcer, så er logikken helt klokkeklar for mig.
Initiativer som recycling er en meget vigtig del, da langt det meste af det vi producerer kan holde langt længere end de får lov til.
Tag fx. computere. Når de kasseres efter 2 år er det kun 10-15% af den som reelt set er forældet. Resten kan sagtens bruges i mange år endnu, og det koster enorme ressourcer at producere nyt hele tiden, frem for at lade computerne genbruges ved blot at opgradere ram og evt. harddisk.
Kilde: http://www.refurb.dk/

Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Niels Engelsted:

Nogle af os kender en økonom eller to, som ville salte tårer over, hvad du har gjort ved deres velordnede og veldefinerede vækstbegreb. Så hvorfor ikke lade dem beholde det og tale vores eget sprog, i stedet for at lade sproget, deres sprog, tale os?

Naturens aktiviteter kan kaldes mange ting, "skabelse" forekommer hensigtsmæssig. Naturen skaber eller transformerer fra et til noget andet. Der synes ikke objektivt set at være en lov om vækst i spil her. Kun når vi ser på den enkelte arts skabende vilje som art, kan det forekomme, at vækst (multiplicering) er en faktor, men selv det er blot et af mange mulige mikroperspektiver i naturens makroperspektiv. Som MKN siger, er balance eller vekselvirkning et andet perspektiv, som kan tilstræbes af en skabende art.

Merværdi er et begreb, der bliver anvendt til at beskrive det kapitalistiske systems sociale relationer. Frigjort fra det kapitalistiske perspektiv er den merværdi, vi producerer, blot mer-fritid, som Peter Hansen tit gør os opmærksomme på. Denne fri tid omsættes i skabelse, hvilket gør arbejdsprocessen selv til en skabelsesakt, kunst, hvorved både arbejds- og værdibegrebet, bliver befriet for pengeøkonomernes kategorier.

Jens Thaarup Nyberg, Flemming Scheel Andersen, Bill Atkins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Sjovt, Mads Storgaard, det er jo designets sejr over indholdet, der har forført folk til uopgradérlige Mac, desværre - men jeg holder fast i computeren og opgraderingen, selvom man så må konstatere, at også denne teknologi nu modarbejder den sunde byg-videre teknik, den i mange år stod for, ved konstant at forvirre begreberne med nye parametre, der synes uforenelige med tidligere generationer, der kun er ganske få år gamle.

Jens Thaarup Nyberg og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Vedrørende eksempler på større samfuind, der på deres måde er på den anden side af "vækst-stadiet" ( eller "ekspansions-stadiet) kan man måske tænke: Japan. Det er bestemt ikke nødvendigvis det samme som at tale "utopi" som forbillede. En hastigt aldrende befolkning af aftagende størrelse. Produktion, der i mange år ikke har ekspanderet. Relativ lukkethed, især når det gælder ind og udvandring.
I et tv-program som for nyligt vistes, blev nogle mere "eksotiske" eller "ekstreme" (måske urepresæntative?)sider vist. Hvor virtuelle forhold og måske venskaber og familieliv af nogle foretrækkes frem for "reelle".

Steffen Gliese

Man skal betænkte, Jan Henrik Wegener, at Japan jo indtil for 160 år siden var lukket for omverdenen, det var simpelthen besudling af det hellige Nippon, hvis en fremmed fod blev sat på dens jord.

Flemming Scheel Andersen

Vi har glemt at stille krav, der kunne gøre de producerede ting til lagvarige goder og derfor er store dele af dem produceret til at blive affald i løbet af få år eller måneder.

Disse krav kan kun regeringer stille, men vore regeringer tør ikke stille krav til mastodont-firmaerne, tør ikke regere, af frygt for at tabe arbejdspladser til nabolandet.

Det er den virkelige ulykke ved kæmpemarkeder som EU, at vi mister evnen og modet til at indrette vort samfund på de udfordringer vi så tydeligt kan se vor livsform skaber, og derfor ikke kan reagere på anden måde end alle andre.

Derfor kommer der ikke nogen reel nytænkning, ny metode, nye krav om holdbarhed, bæredygtighed i forhold til de ændrede omstændigheder vi ser.
for vi "skal jo have de andre med", ellers.....

Og så har vi jo glemt at det altid koster at forsøge at gøre det rigtige, men ikke så meget som fortsat at gøre det forkerte.

Niels Engelsted

Jeg synes du har skrevet et glimrende indlæg, men er kommet i tanke om at du måske forveksler begrebet vækst og udvikling, og derfor kommer til at forsvare den "gode vækst" og at også du forsømmer at stille det mere udviklende krav om at vi skal gøre det bedre, fremfor at gøre det mere.

randi christiansen

Selvf er der en rigtig måde at være her på - lad naturens lovmæssigheder være forbillede, når vi som mennesker skal finde vores plads i kredsløbet. Skal vi være lydhøre, opmærksomme, omsorgsfulde, kærlige og samarbejdende eller det modsatte. Hvilken overlevelsesstrategi er mon den bedste - sidstnævnte ligner ihvertfald noget der er løgn, men oh gys ikke er det. At menneskelig opfindsomhed og intelligens ikke skulle kunne vise os en harmonisk måde at indtage vores plads i kosmos er en påstand. Udfordringen forudsætter - som det ofte er tilfældet - nytænkning, et bevidsthedsmæssigt kvantespring væk fra hidtidige primitive indbyrdes kamp. Der er ikke belæg for at afvise, at det er muligt - snarere et udtryk for en tankegang, som aldrig har bragt menneskeheden videre. Denne gang er det et spgsm om bevidsthedsarbejde - og det er, ved vi jo, altid vanskeligt at give slip på nedgroede forestillinger og evt privilegier. Gollum må give slip på ringen.

Jens Thaarup Nyberg

@Peter Hansen:
"... det er jo designets sejr over indholdet, der har forført folk til uopgradérlige Mac, desværre - ... "
Ja, nu har jeg haft min iMac i fem år; for nylig er den begyndt at bede mig om tilladelse til at opgradere - det gi´r jeg den så, og vupti: nyt af det ene og det andet, og korrektioner.
Men den er heller ikke batteridreven.