Læsetid: 6 min.

Professor: privatisering af universiteter er uundgåelig

Indførelsen af brugerbetaling på de britiske universiteter har fået de studerende til at kræve højere kvalitet for pengene. I det klima er det første private eliteuniversitet blevet stiftet i London
»Siden Anden Verdenskrig har der været en meget lille udvidelse i udbuddet af uddannelser af ekstrem høj kvalitet nogen steder i verden. Samtidig har der i den samme periode været en massiv forøgelse af den globale middelklasse, og efterspørgslen efter uddannelse i den høje ende har været voksende,« fortæller professor i filosofi A.C. Grayling

»Siden Anden Verdenskrig har der været en meget lille udvidelse i udbuddet af uddannelser af ekstrem høj kvalitet nogen steder i verden. Samtidig har der i den samme periode været en massiv forøgelse af den globale middelklasse, og efterspørgslen efter uddannelse i den høje ende har været voksende,« fortæller professor i filosofi A.C. Grayling

Anders Birger

24. marts 2014

»Hvad er den store udfordring, når vi skal bedømme Alfred den Store?«

Lars Kjær, lektor i historie ved det halvandet år gamle privatuniversitet New College of the Humanities (NCH) i London, sidder tilbagelænet i en stor, magelig lænestol. Over for ham sidder 18-årige Marius Sheldon, godt et halvt år inde i sin treårige historieuddannelse. Hans stol er lidt lavere, og noterne samt den ugentlige ca. 10 sider lange opgave ligger på det lave sofabord foran ham.

Der er bare ham og hans lærer i det lille loftlokale med antikke, plysbetrukne stole, en væg af bogreoler og en udsigt over det i dag solbeskinnede Bedford Square, hvor universitetet holder til i et af de rummelige, grå byhuse.

»Kilderne,« konstaterer den høje, spinkle studerende selvsikkert. »Vi har f.eks. den anglo-saksiske krønike, som blev skrevet af personer inden for Alfreds hof. Men selv om det ikke er en neutral kilde, så mener jeg ikke, at det gør noget, for det giver os et meget bedre indblik i, hvad hans mål var. Den dikterer præcis, hvad Alfred ønskede for England,« uddyber den unge mand, fuld af entusiasme for historien om den første engelske konge, der formåede at forsvare sit kongerige imod vikingernes erobringsforsøg.

Det krævende pensum og den ugentlige ’en til en’-seance med en af historiefakultetets lærere – et undervisningstilbud, der ellers kun eksisterer på landets to gamle eliteuniversiteter Oxford og Cambridge – var netop det, der tiltrak Marius Sheldon, da han sidste år skulle vælge uddannelse.

»Jeg havde venner, der allerede studerede på andre universiteter, men det virkede ikke som om, de lavede særlig meget. Det var som om, de brugte tre år og 27.000 pund uden at få ret meget ud af det,« fortæller den unge mand.

Eliteuddannelse

Marius Sheldon og hans britiske jævnaldrende tilhører en generation, der modsat deres ældre søskende og forældre selv kommer til at betale store dele af deres uddannelse. Brugerbetalingen har siden 2012 været omkring 9.000 pund om året på de fleste af de universiteter, der støttes af det offentlige.

I det klima – hvor de unge er blevet mere opmærksomme på at få noget for pengene – så NCH’s grundlægger, professor i filosofi A.C. Grayling, et behov for mere kapacitet i elite-enden af britisk uddannelse.

»Siden Anden Verdenskrig har der været en meget lille udvidelse i udbuddet af uddannelser af ekstrem høj kvalitet nogen steder i verden. Samtidig har der i den samme periode været en massiv forøgelse af den globale middelklasse, og efterspørgslen efter uddannelse i den høje ende har været voksende,« fortæller professoren.

Trods en pris på 18.000 pund om året har det ny universitet da heller ikke manglet kunder i butikken. Men ét er efterspørgsel, noget andet er samfundets behov. Handler det med andre ord om at tilbyde et produkt, der sikrer eliten personlig succes i livet? Ifølge magasinet The Economist har over halvdelen af dem, der besidder landets topposter, studeret på Oxford eller Cambridge. Eller er det i dagens voksende globale konkurrence på viden vigtigt for samfundet at uddanne en elite? Går Danmark for eksempel glip af noget?

»Det er meget muligt,« siger Grayling og påpeger, at mens der er brug for bedre uddannede på alle niveauer, så er der også behov for folk, »der kan påtage sig den rolle at udvikle nye ideer«.

»Alle samfund har brug for folk i den øverste ende – meget kloge mennesker, der har fået deres intellektuelle kapacitet virkelig udvidet og udfordret,« siger han.

Lars Kjær – der selv har en bachelor fra Århus Universitet og en master og ph.d. fra Cambridge – er enig og mener, at Danmark bør overveje, hvad det vil med sine universiteter. Hvis man ønsker at indføre eliteundervisning, så koster det penge; »der er ingen smutveje«. Til gengæld kan det være dyrere ikke at gå den vej, mener han.

»Risikoen – og det er en høj risiko – er, at vi mister de bedste. Især i takt med, at de bliver mere og mere opmærksomme på, hvilke andre muligheder der er i udlandet. Det er et mere og mere globalt marked,« siger Lars Kjær, der mener, at det »skader os på en hel række måder som samfund«, hvis der sidder folk på de danske universiteter, »som ikke får muligheden for at yde deres toppotentiale«.

»Vi får ikke folk med den samme erfaring i at formulere sig skriftligt, foretage forskning, analysere og fremstille et produkt under tidspres.«

Han påpeger, at det ikke kun handler om ressourcer, men også om kultur.

»Den helt store forskel, da jeg kom herover, var at få en læseliste stukket i hånden med fem-seks bøger og artikler, som jeg skulle mestre på en uge. Jeg tænkte: ’Det er jo vanvittigt’. Men man lærer trickene til, hvordan man kommer igennem så meget materiale,« fortæller han.

Udover et større pensum inden for de enkelte fag har NCH desuden klemt mere undervisning ind end på de fleste universitetsuddannelser. De studerende læser foruden deres hovedfag også et såkaldt kontekstuelt fag – efter amerikansk forbillede. Grayling har ønsket at parre »den amerikanske bredde med den britiske eliteuddannelses dybde«.

»Man indstiller sig efter de krav, der stilles,« siger Lars Kjær. »Så lærer man bare at arbejde hårdere, hurtigere og mere intensivt. Simpelthen fordi man er omgivet af en kultur, der siger, at det er fedt at arbejde rigtig hårdt.«

Ny struktur

Det er dog ikke kun uddannelserne bredde, Grayling har hentet fra den amerikanske model. Også den amerikanske finansieringsmodel har dannet forbillede for NCH. Universitetet opererer helt uden for det offentlige system og har i stedet en fond, der yder stipendier og scholarships til dem, der ikke kan betale den fulde pris. I øjeblikket modtager omkring 30 procent af de ca. 120 studerende fra de to første årgange tilskud.

Modellen er blevet kritiseret af dele af venstrefløjen, der frygter, at oprettelsen af et parallelt privat system vil blive brugt af regeringen som påskud for fuld privatisering af den højere uddannelse i landet.

Grayling – der beskriver sig selv som »en mand af venstrefløjen« – mener dog, at privatisering er »uundgåeligt«, når regeringen ikke investerer nok i uddannelse. I dag dækker statsstøtten og brugerbetalingen langt fra prisen for at uddanne en studerende, hvorfor universiteterne i forvejen rejser penge på andre måder.

»Det er en indikation på, at hvis videregående uddannelse skal blomstre og fastholde sin høje standard, så må man genoverveje dens finansiering,« siger han. Professoren erkender dog, at privatisering af den resterende britiske universitetssektor »måske vil ske lidt hurtigere på grund af os«.

»Men hvad end vi eksisterede eller ej, ville det være uundgåeligt,« tilføjer han, der mener, at »fremtiden er amerikansk«.

Lars Kjær, der selv som studerende på Cambridge var med til at besætte rektors kontor i protest imod indførelsen af højere brugerbetaling, mener også, at den amerikanske model sammenlignet med den nuværende offentlige model trods alt er bedre.

»Man når et punkt, hvor man bliver nødt til at anerkende, at parlamentet har talt. At de aldrig kommer til at indføre fuldt ud statsfinansierede universiteter igen. Og så er man nødt til at finde den mindst ringe løsning,« siger han.

For Marius Sheldon spillede det ingen rolle, at NCH var privat. Han får et stipendium og betaler derfor kun 7.200 pund om året. For ham var det netop kombinationen af bredde og dybde, der tiltalte. Han har valgt økonomi som kontekstuelt fag, hvilket han mener vil hjælpe ham til at »overføre min viden til arbejdsmarkedet«. Og dybden – ’en til en’-undervisningen – mener han er »næsten nødvendigt i et fag som historie«.

»Først var det lidt intimiderende at sidde foran en person med sådan en enorm viden, men når du lærer, at vedkommende er der for dig, så er det ok. Så er det bare en samtale om et emne, som både lærer og studerende elsker, hvilket er fedt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ludwig Wittgenstein
Ludwig Wittgenstein anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rasmus Kongshøj

"Vi kan lige så godt gøre det, for det bliver jo nok sådan alligevel" - Hvad er det for en vattet, defaitistisk holdning at have til tingene? Hvad skal vi med "venstreorienterede", der ikke en gang gider forsvare deres egne holdninger? - Hvis man havde haft samme opgivende indstilling til samfundets indretning for 150 år siden, så havde børnearbejderne kravlet rundt nede i de engelske kulminer den dag i dag.

Selvfølgelig er privatisering af uddannelsessystemet ikke uundgåelig. Det er et politisk valg, om vi som samfund vil have et kollektivt system, hvor uddannelserne er tilgængelige for de bedst egnede studerende, eller om vi vil have et privatiseret system, hvor det er forældrenes pengepung, der er udslagsgivende.

Det mest rationelle system er det kollektive, for det er langt fra sikkert at de riges børn er de klogeste. I det privatiserede system, spilder man intelligens-ressourcerne, idet børn af forældre med mere almindelige indkomster, vil være afskåret fra at få en uddannelse, der modsvarer deres evner.

Om vi så inden for det kollektive system skal have eliteuddannelser for de bedst begavede er så en anden diskussion, og man kan argumentere både for og imod.

Privatiseringen er kun uundgåelig, hvis man ikke vil betale det, et godt uddannelsessystem koster, og hente pengene over skatten hos dem, der har råd.

Karsten Aaen, Anders Kristensen, Rune Petersen, Peter Hansen, Torben Nielsen, Uffe Illum, Jan Kønig, Bent Gregersen, Martin Karlsson Pedersen, Filo Butcher, Lise Lotte Rahbek, Søren Kristensen, Philip B. Johnsen, Henrik Christensen, Michael Kongstad Nielsen, Steffen Gliese, Torben Kjeldsen, Mihail Larsen, Niels Jespersen og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Nogle gange undre jeg mig over hvorfor denne slags artikler lige skal dumpes hos Information. Okay den kan jo nemt aktiverer den sædvanlige enten for eller imod eller midt imellem- som blot foranlediger en banal pseudo- diskussion. Min analyse og konklusion er ret enkel. Den citerede lektor lever ikke op til min standard for ordenligt samfundsmæssig refleksion, han udtrykker blot sin egne oplevede erfaringer, det burde han sgu selv censurer væk.. Kunne godt tænke mig at han svarede på følgende spørgsmål. Er uddannelse herunder universitetsuddannelse til for at skabe fælles rigdom eller at fastholde et i grunden uligt og fattigt privilegiesamfund som England?

Karsten Aaen, Rune Petersen, Niels Jespersen, Torben Nielsen, Torben K L Jensen, Uffe Illum, Bent Gregersen, Martin Karlsson Pedersen, Filo Butcher, Lise Lotte Rahbek, Henrik Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Thomas Widmann

I artiklen skrives flere steder 'britisk', hvor der skulle stå engelsk. Der er ikke indført brugerbetaling i Skotland, og jeg mener også, Wales og måske Nordirland har indført forskellige tiltag for at gøre det muligt at studere uden at oparbejde en stor gæld.

Det er også interessant, at nye tal viser, at det nye system (med priser på £27000 for en bachelor-grad) måske ender med at blive dyrere for statskassen end det gamle, da for mange ender med dårlige jobs, så de ikke kan betale pengene tilbage.

Karsten Aaen, Rune Petersen, Torben Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Privatisering vil jo altid have social slagside, og det kommer der ikke bedre uddannelse ud af det. Det er muligt at de offentlige universiteter mangler finansiering, da statsstøtte og brugerbetaling ikke dækker, og der må findes supplementer såsom fondstøtte og sponsorater og lignende, men så kunne det være, at driften er for dyr. Man kunne nedbringe udgifterne på mange måder, er jeg sikker på.

Der laves årlige ranginddelinger af alle verdens universiteter. Oxford og Cambridge er altid med helt fremme, men nu har Massachussetts Institute of Technology sparket dem af pinden. Sjovt nok er der ingen franske eller tyske universiteter i top 20, men Kina er ved at komme godt med.
http://politiken.dk/udland/ECE1750344/her-er-verdens-bedste-universiteter/
Jeg tror nu ikke meget på sådanne ranglister, der er nok meget tradition, fordom og konservatisme i vurderingerne, og mon ikke tyske, tjekkiske eller svenske universiteter kan uddanne lige så gode genier, som de engelske.

Karsten Aaen, Niels Jespersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Alle samfund har brug for folk i den øverste ende – meget kloge mennesker, der har fået deres intellektuelle kapacitet virkelig udvidet og udfordret

Er det sådan?

Måske er det også lige omvendt, at alle de meget kloge mennesker har brug for et samfund de kan surfe på...

Karsten Aaen, Rune Petersen, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Torben Kjeldsen og Jan Kønig anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

"Brugerbetaling" for uddannelse, som vil blive accelereret i et privatiseret system, er ikke kun en byrde for den enkelte, det er også en fordel for arbejdsgiverne, idet den virker disciplinerende på arbejdsstyrken, både under og efter studierne. Under studierne forhindrer gældsbyrden de studerende i at tænke kritisk og selvstændigt. I stedet for at vælge de mest relevante fag, vil de vælge de mest jobsikre, i håbet om en dag at kune betale gælden tilbage.

Efter studierne virker gælden disciplinerende på arbejdsstyrken, idet gældsplagede arbejdere, er arbejdere, der er bange for at blive fyret, og som ikke vil stille for store krav til arbejdsgiverne af frygt for at blive den næste, der ryger. Gælden gør at arbejdsløshed vil ramme des hårdere, idet afdragene stadig skal betales.

I øvrigt er den engelske "brugerbetaling" på uddannelse jo slet ikke brugerbetaling. De egentlige brugere af uddannelsessystemet er arbejdsgiverne, der nyder godt af uddannet arbejdskraft, uden selv at skulle stå for uddannelsen. Ville man indføre brugerbetaling på uddannelse, burde det retteligt være virksomhederne, der betalte.

Karsten Aaen, Rune Petersen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Jespersen

I USA virker systemet med private universiteter, som endda bliver "elite" universiteter jo dyrere de er, som en socialiseringsproces for de der opfatter sig selv som elite.

Man får ikke bedre uddannelse her - men måske mere manuduktion end ved andre universiteter. Man betaler utroligt meget for dette lidt" ekstra" . Samtidigt er det helt andre værdier end der ent akademiske som universitetet gerne ser hos eleverne. Nemlig "lederegenskaber" - et geni i kemi f. eks. vil med garanti aldrig komme ind på disse universiteter. Da alle skal demonstrere en eller anden form for engagement i samfund, spejderkorps, entreprenørånd eller lign, for at slippe ind har man her allerede lavet en form for adel som går rundt og soler sig i sine egne fortræffeligheder. Man har jo også alumne societies etc etc og man hjælper hinanden senere i karrieren med job og forbindelser, da man jo alle er socialiseret til at være "førende" og medlem af samme stamme.

Forskerne på universiteterne er fremragende - men har ikke så meget at gøre med undervisningen. Der kan undervisningen jo sagtens være mindst lige så god på offentlige universiteter - det koster næsten ikke noget at opfostre fremragende undervisere. Måske kan man som PhD få en time om måneden med den berømte forsker. Det kender jeg eksempler fra Harvard. Men hvorfor betale dyrt for det?

Jeg har set pensum og lærebogsmateriale for det der svarer til civilingeniøruddannelsen på MIT, Harvard og Brown for ca 30 år siden. De kom op i nærheden af det danske niveau dengang. Men var uhjælpeligt bagud i matematik etc. Så det er en and at påstå at uddannelserne er bedre på de private eliteuniversiteter.

Eliteuniversiteterne har jo også en slags klasseundervisning med hyppige test etc. Min fornemmelse er at man bare skal kunne pensum men ikke være særligt begavet for at bestå fint. Den personlige fordybelse og ansvar for at læse på egen hånd kan man godt slippe for i høj grad, da man jo også skal have tid til at vise sig som "leder" i diverse sammenhænge.

Hvis man nu brugte målrettede midler mod at lave den bedste undervisning i offentligt regi ville man nemt kunne udkonkurrere den private model. Som man jo elsker i USA hvor fars pengepung jo altid gerne skulle kunne købe det bedste.