Læsetid: 3 min.

’Putin er gidsel af en nationalisme, han selv har skabt’

Følgen af den protestbølge, som ramte Rusland i 2012, blev, at Putin har givet russerne urealistiske forventninger, mener bulgareren Ivan Krastev
31. marts 2014

– Er vi på randen af en ny kold krig?

»Nej, under Den Kolde Krig stod to universalistiske ideologier over for hinanden. For Putin handler det om at beskytte sig selv og Ruslands indflydelsessfære. Han vil ikke forandre Tyskland eller Danmark, men blot kontrollere det postsovjetiske rum. Det eneste fællestræk med Den Kolde Krig er spændingsniveauet, som ikke har været højere i de seneste 30 år.«

– Hvilken fejllæsning af det russiske samfund er mest udbredt i Vesten?

»Rusland reduceres til at være lig med Putin. Det er en stor fejl. Det er grunden til, at vi overser, at protesterne i vinteren 2012 førte til store politiske forandringer. Før var Putins regime især baseret på valgsvindel. Alle vidste, at valgene blev manipuleret, men samtidig antog alle, at Putin alligevel også ville vinde frie og retfærdige valg. Det skabte en helt ny situation, at folk gik på gaden i Moskva for at sige, at Putin ikke har ret til at tale på deres vegne. Tidligere havde hans magt især været baseret på støtte i Moskvas middelklasse, men efter protesterne har han henvendt sig mere direkte til folket og skabt et meget mere populistisk regime.«

»Situationen har nu gentaget sig med Krim. Alle i Vesten kan blive enige om, at folkeafstemningen om Krims indlemmelse i Rusland ikke var fri og retfærdig, men også om, at Krim nok ville have sluttet sig til Rusland, hvis afstemningen havde været fri og retfærdig. Så Putin er blevet gidsel af en stærkt populistisk og nationalistisk offentlig opinion, han selv har skabt. I andre lande uden tilfredsstillende retstilstande, f.eks. Bulgarien, Ukraine og Tyrkiet, har vi set, at protester er det eneste effektive politiske middel mod oligarkiske regimer, der baserer sig på, at de rige og magtfulde kontrollerer alle institutioner.«

– Så Ruslands rolle i verdensordenen efter Den Kolde Krig misforstås?

»Ja, Ruslands svaghed i 1990’erne blev opfattet som en accept af den europæiske model. I modsætning til andre krige har vi efter Den Kolde Krig insisteret på, at der ikke var vindere og tabere, fordi kommunismen tabte, men alle lande dermed vandt. Sådan er det ikke set med mange russeres øjne. I 1990’erne blev Ruslands bruttonationalprodukt 30 procent mindre, landets indflydelse er faldet, og der bor 25 mio. russisktalende uden for landets grænser. Så vi har lukket øjnene for det den modvilje, der gennemstrømmer det russiske samfund og ikke kun Putins sind. Nu hvor Rusland så er blevet en åbent revisionistisk magt, er vi ikke parat til at stille spørgsmål til det psykologiske grundlag for den orden, som er opstået i Europa siden 1989. Derfor har Ruslands fremfærd chokeret mange.«

– Hvad betyder begivenhederne i Ukraine for Putins regime og russerne?

»Putin har fremsat et meget stærkt udsagn om, at han vil beskytte russernes rettigheder, uanset hvor de bor. Selv om hans popularitet er den højeste i de seneste fem år, begynder der også at blive sat spørgsmålstegn ved grundlaget for hans magt, fordi han har skabt totalt urealistiske forventninger. De fleste har også svært ved at forestille sig, hvordan Rusland vil se ud efter Putin. Jo mere populær Putin bliver, desto mere traumatisk tegner tiden efter ham til at blive. Økonomerne, som har spillet en stor rolle i beslutningsprocesserne og garanteret finansiel stabilitet, mister efter den vellykkede operation på Krim indflydelse til hæren og militærets efterretningstjeneste.«

– Hvordan vil de økonomiske sanktioner påvirke magtstrukturen i Rusland?

»Det kan hjælpe Putin med at opnå, hvad han vil: At få eliten til at hente sine penge og børn hjem fra EU og USA. For et år siden blev der indført en lov om, at højtstående embedsmænd ikke må have konti i udlandet. De fleste ændrede bare navnet på kontoen, men udsigten til sanktioner kan nu få dem til at hente pengene hjem.«

»Umiddelbart er det ikke skidt, for disse penge har haft en ret korrumperende indflydelse på europæisk politik og erhvervsliv. Men det får to negative følger. Dels mindsker det Europas indflydelse i Rusland. Og så kan det komme til at skade dem, der ikke bliver ramt af personlige sanktioner. Det er bedre at stå på Vestens sorte liste end på Putins. Så det kan føre til en udrensning af de mere liberale elementer i statsapparatet.«

Serie

Seneste artikler

  • ’Rusland fører aggressiv isolationspolitik’

    2. januar 2015
    Putins bedste våben er, at de russiske aggressioner kommer bag på Vesten. EU-landene undervurderer regimets ideologiske kamp mod globaliseringen og dets angst for at blive ramt af en global protestbølge, mener den bulgarske intellektuelle Ivan Krastev
  • ’Vesten har drevet Rusland væk fra sig’

    30. december 2014
    Ruslands annektering af Krim og alt der fulgte efter af krig og sanktioner, er en katastrofe for både Ukraine, EU og Rusland, siger den britiske professor og Ruslands-kender Richard Sakwa. Men hvordan blev et oprindeligt pro-europæisk Rusland drevet så vidt? Sakwa er ikke i tvivl om, hvem der bærer hovedansvaret: Vesten
  • ’Kun i Ukraine har man ofret liv for det europæiske projekt’

    23. december 2014
    Skuffelsen over et svækket EU, der har glemt sine historiske forpligtelser, er gennemgående hos den unge polske venstreintellektuelle Slawomir Sierakowski, der langer ud efter venstrefløjens pacifisme i Ukrainekrisen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Artikelcitat:
"... Putin er blevet gidsel af en stærkt populistisk og nationalistisk offentlig opinion, han selv har skabt.
I andre lande uden tilfredsstillende retstilstande, f.eks. Bulgarien, Ukraine og Tyrkiet, har vi set, at protester er det eneste effektive politiske middel mod oligarkiske regimer, der baserer sig på, at de rige og magtfulde kontrollerer alle institutioner."

Tjae, - for at sætte dette citat fra Mads Freses interview med Ivan Krastev lidt i relief er her et andet citat(der selv indeholder et citat, c",)) fra en artikel af Jerome Roos, PhD kandidat i international politisk økonomi ved 'European University Institute' og grundlægger og udgiver af http://roarmag.org, 'reflections on a revolution':

Artiklen:
'Managing disorder: towards a global state of control?
Refusing to tackle the causes of our troubles and allow public space for dissent, the neoliberal state is sliding inexorably towards authoritarianism.' 29/3-14.
Citatet:
"As the leading continental philosopher Giorgio Agamben accurately observed in a recent lecture in Athens (where the attack on democracy has been particularly harshly felt in recent years), we are witnessing “the paradoxical convergence today of an absolutely liberal paradigm in the economy with an unprecedented and equally absolute paradigm of state and police control.”
Agamben notes how this apparent paradox is in fact the logical outgrowth of a more long-term trend in modern governmentality away from preventing troubles and towards an attempt “to govern and guide them in the right direction once they take place.”
Indeed, “since governing the causes is difficult and expensive, it is safer and more useful to try to govern the effects":
http://roarmag.org/2014/03/authoritarianism-state-of-control/

Med venlig hilsen