På kort sigt er det umuligt at afskaffe børnearbejde i udviklingslande. Derfor må indsatsen handle om at sikre børnene ordentlige arbejdsvilkår samt adgang til uddannelse. Sådan lyder budskabet fra organisationen Red Barnet, efter at Information i går kunne løfte sløret for en ny rapport, der påviser hvordan kasteløse indiske børn ned til fem år arbejder i faldefærdige miner med at udvinde mineraler brugt i makeup-industrien.
LÆS: Børn knokler i dødsminer for at udvinde makeup-ingrediens
»Som dansk virksomhed er det vigtigt at erkende, at børnearbejde findes, og at acceptere, at man ikke kan afskaffe det fra den ene dag til den anden. Netop derfor har man en pligt til at gøre sit yderste for at beskytte børn i sin egen produktion,« siger Claes Amundsen, der er kommunikationschef samt leder af Red Barnets arbejde med virksomheders samfundsansvar.
Han understreger, at det er helt uacceptabelt, at børn arbejder under så farlige forhold, som det er tilfældet i den konkrete sag. Men når sager om børnearbejde rammer medierne, er det vigtigt at holde hovedet koldt og ikke gribe til sanktioner, der mest af alt gavner samvittigheden, pointerer Claes Amundsen.
LÆS: L’Oreal efterforsker sag om børnearbejde
Tidligere i år ramte en sag den australske kosmetikindustri, og det førte til, at en stor makeup-producent meldte ud, at man nu ikke længere ville gøre brug af de mineraler, som blev beskyldt for at være udvundet ved børnearbejde.
Sådan en boykot hjælper ikke børnearbejderne, mener Claes Amundsen.
»Vi vil gerne nuancere debatten. USA forbød på et tidspunkt deres virksomheder at samarbejde med leverandører, der bruger børnearbejde. Det betød, at 70.000 børnearbejdere mistede deres levebrød fra den ene dag til den anden. Det gavner ikke, for alternativet er måske, at børnene bliver tiggere, kriminelle, prostituerede eller slaver,« siger han.
I stedet er løsningen, at virksomhederne tager ansvar for de børn, som nu engang arbejder et sted i fødekæden, ofte hos en underleverandør.
»Vi synes, at virksomhederne, inden de boykotter, skal se, om de kan gå ind og påvirke den lokale situation i positiv retning. Vi har for eksempel gode erfaringer med at samarbejde med tekstilfabrikker i Bangladesh om at flytte børnene fra farligt til sikkert arbejde, samtidig med at vi giver dem en uddannelse.«
– Men hvilken evidens har I for, at de uddannelsesforløb faktisk nytter?
»Vi er ikke så langt, at vi kan lave en egentlig evaluering. Men vi kigger undervejs på, om børnene gennemfører uddannelsesforløbet. Og det gør de. Vi kan også se, at mange kommer tilbage på fabrikken til en meget højere løn, når de er færdiguddannet.«
SF’s udviklingsordfører Trine Pertou Mach (SF) beder nu handels- og udviklingsministeren gå ind i sagen om, at der kan være børnearbejde bag makeup-produkter på det danske marked.
Hun ønsker at få undersøgt muligheden for at stille større krav til virksomhederne, blandt andet i form af åbenhed om hvilke leverandører de bruger.
»Jeg opfordrer ministeren til, at vi på både dansk og europæisk plan grundigt undersøger mulighederne for juridisk at kræve åbne leverandørlister og kædeansvar. Åbne lister vil presse virksomhederne til at tage et større ansvar for deres leverandører, og kædeansvar vil give mulighed for at straffe de virksomheder, som alligevel benytter sig af underleverandører, der bruger børnearbejdere,« siger Trine Pertou Mach.
Men så må resten af verden jo også indføre børnearbejde - i konkurrencens hellige navn?
Red barnet mener at det er et vilkår som man acceptere, mon ikke nærmere det er red barnet der er blevet afhængige af donationer fra erhvervslivet.
føj det stinker.
Mange steder i verden er virkeligheden den, at hvis børn ikke må arbejde, må de enten sulte eller benytte sig af prostitution eller ty til kriminalitet. Der er ikke et socialvæsen der kommer og samler dem op.
Det ændrer ikke mit grundsyn om, at mennesker ikke må udnyttes. Hverken her eller der!
Den første undskyldning
Det første skridt, i den forkerte retning
Er i virkeligheden Alt vi behøve!
Med det udgangspunkt kan alle handlinger forklares og forsvares!
Det skridt blev tage for længe siden, nu er spørgsmålet:
Tør vi stoppe bevægelsen eller er. Vores frygt for det ukendte for stor?
Vil vi i virkeligheden hellere acceptere at børn mishandles "lidt" end at indse at Vi har fejlet og bør finde tilbage til din rigtige rute! Magtløshed og frygt ødelægger os af en for en og af gang og alle sammen ....
- vi må se klart!
I min ordbog er der stor forskel på 'erkende' og 'acceptere' - det første er et afgørende skridt på vejen til forandring, det sidste en ret effektiv afslutning på samme.
Ikke flere penge til herre, før han har lært at forstå....
Fandme nej, det er IKKE et sted hvor der skal slækkes i profitvanviddets navn. Red Barnet bør i den grad genoverveje sit synspunkt på dette, ellers skal jeg hilse og sige at jeg ikke har flere sedler i lommen, næste gang plasticbøtten sendes rundt.
Vi skal ALDRIG "acceptere" slaveri! Så enkelt er det i virkeligheden.
Enig i betragtningerne. Vi skal ikke mange år tilbage i den danske historie før selv mindre børn blev sendt ud at tjene. Har selv haft en morfar, der blev sendt ud at tjene som 7-årig. Grunden var ganske enkelt, at hans familie ikke havde råd til at brødføde ham. Så for kost og logi og et sæt træsko om året tjente han på en gård. Siden har vi fået et omfattende velfærdssystem, hvor vi samtidig har opbygget et priviligeret etisk regelsæt omkring børnearbejde. Dette regelsæt er dog tilpasset danske forhold, og kan ikke umiddelbart presses ned over fattige lande, hvor det at et barn arbejde, er lig med (barnets) overlevelse. Så er det meget mere relevant at arbejde for, at børn får sikre og ordentlige arbejdsforhold samt mulighed for at komme i skole samtidig.
Nej, vi skal på ingen måde acceptere slaveri. Problemet er bare at vi ikke med et snuptag kan ændre tilstandene i de lande hvor børnearbejdet foregår. Og hvis en virksomhed boycotter en underleverandør, så bliver børnene bare sendt på gaden til forhold der, om muligt, måske er endnu værre.
Hvis virksomheden derimod går ansvarligt ind og betaler hvad det koster at børnene kan arbejde under forsvarlige vilkår, gå i skole nogle timer hver dag og i øvrigt til en rimelig løn, så vil det da til enhver tid at være at foretrække - vil jeg da mene.
Og allerhelst skulle alle børn i hele verden da vokse op under de samme favorable vilkår som de danske gennemsnitsbørn. Det lader sig jo som bekendt bare ikke gøre over natten, desværre.
Man må starte et sted - og det her er da mere konstruktivt end at smide børnene ud til prostitution og det der er værre. Og det vil så nok give dyrere produkter til forbrugerne og måske også lidt mindre i foret til aktionærerne (oh, skræk!!). Men det vil jeg så også mene er ganske rimeligt.
100% enig med Red Barnet!
I mange lande indgår børnene i `arbejdslivet´, næsten fra de kan gå.
Pasning af yngre søskende, hjælp i marken, hente vand og brænde, som hyrder
og desværre også som minearbejdere i Indien.
Alternativet for disse børn, hedder endnu mere sulten i seng,
eller i værste fald, sultedøden!
Til gengæld kan man, uden at romantisere forholdene for børnearbejdere,
stille spørgsmålstegn ved hvor privilegerede danske børn egentlig er, når det kommer til stykket.
Omsorgssvigtede i vuggestuer, fra før kravlealderen. Tvunget i børnehaver omgivet af pædagoger
og berøvet den frie leg. Tvungen heldagsskole, uddannelse osv. til de flytter hjemmefra.
Nogle ser knap nok deres forældre, og alle mærker tidligt BigMotherStatens klamme hånd.
Trine Pertou Mach, har som sædvanligt ikke forstået en skid af problemstillingen,
som den frelste SF´er hun er. Løsningen på alle verdens problemer er ikke "Danske værdier",
krænget ned over hovedet på de sagesløse "indfødte"!!
Mvh Th :-)
Alle - mennesker som man fratager eksistensgrundlaget, herunder også syge eller arbejdsløse danskere, bliver tvunget til at finde nye veje.
Således også virksomheder...........den lader vi liige stå et øjeblik!
Red Barnet: Vi må acceptere børnearbejde
Lad os lige tygge lidt på den overskrift.
Det er ikke en indisk minister der bøjer sig for virkelighedens realitet, eller en dansk embedsmand der skal sørge for at diverse retningslinjer bliver overholdt, men en organisation hvis eneste formål er, eller skulle være, at arbejde for børns rettigheder og trivsel.
Og dermed den allersidste forsvarslinje for børns rettigheder overalt i verden hvor disse rettigheder, som er fastlagt igennem internationale konventioner, ikke bliver overholdt. Derfor er det absolut uacceptabelt at netop Red Barnet kommer med den slags udtalelser. Tværtimod, så burde Red Barnet stå urokkelig.
Red Barnet: Vi må acceptere børnearbejde - det svarer nogenlunde til at justitsministeriet siger:
vi må acceptere indbrudstyveri fordi hvis vi forhindrer folk i at begå indbrud for at kunne forsørge sig selv, så vil konsekvensen være at de gør noget der er endnu værre...
Red Barnets udtalelse minder om fænomenet "realpolitik", nutidens store erkendelse at man må bøje sig for "realitetens nødvendigheder" i stedet for at fastholde principper. Grænsen mellem realpolitik og hykleri kan være glidende og der er noget alvorligt galt i verden når realpolitik har gennemsyret alle samfundets institutioner. Hvem skal så opretteholde etik og moral? Det er en meget farlig glidebane mod samme mål som liberalismens jungle lov.
Når en organisation som Red Barnet kommer med den slags udtalelser er det et sikkert tegn på at man skal se denne institution meget nøje efter i sømmene og stille spørgsmålstegn ved organisationens virkelige intentioner og interesser.
Problemet, Filo Butcher, er, at man risikerer, udelukkende med baggrund i forgyldte danske principper, at gøre nogle fattige børn i et andet land, med et helt andet (måske endda ikke-eksisterende) socialt sikkerhedsnet, en gigantisk bjørnetjeneste ved at fratage dem muligheden for at tjene arbejde og hermed bidrage til forsørgelsen af dem selv og deres familie.
Red Barnet kan selvfølgelig, i deres godhed, flytte børnene til Danmark i stedet og beskytte dem med de værktøjer, der findes i det danske velfærdssystem.
...tjene penge... selvfølgelig