Læsetid: 4 min.

Tidligere sovjetstater holdes i kort snor

Som et bolværk mod ekspanderende europæisk indflydelse styres de tidligere sovjetstater, der grænser op til Rusland, i høj grad gennem økonomisk pres. Men Rusland vil også bruge militærmagt
3. marts 2014

Vladimir Putins anmodning til overhuset i det russiske parlament om at godkende anvendelsen af militærmagt i Ukraine – som blev fremsat efter at indgrebet allerede var en kendsgerning – burde egentlig ikke komme som en stor overraskelse. Der var få, der var i tvivl om, at de uniformerede mænd, der fredag indtog lufthavne på Krim-halvøen, var russiske styrker. Det store spørgsmål er dog: Hvad vil Putin egentlig?

I sit forsøg på at forklare ideen bag det moderne Rusland i bogen The End of Eurasia fra 2002 hentede politologen Dmitrij Trenin inspiration fra digteren Jevgenij Aleksandrovitj Jevtusjenko: »En grænse i Rusland er mere end en grænse,« skriver Jevtusjenko. For Moskvas udenrigspolitik i »det nære udland« – dvs. staterne i det tidligere Sovjetunionen – medfører det en række antagelser, som ikke kun er baggrunden for den russiske intervention på Krim, men også dikterer, hvordan Rusland udøver magt og indflydelse i forhold til sine naboer. I nyere russisk historie er det blevet indkapslet i overlappende begreber, hvor Moskvas indflydelsessfære i den postsovjetiske region støder sammen med områder med russisktalende befolkninger og en bredere slavisk kultur. I 1993 – længe inden Putin kom til magten – sagde den daværende udenrigsminister, Andrej Kozyrev, at Rusland forbeholder sig ret til at gribe ind i de tidligere sovjetrepublikker. Siden da har der været militæreventyr i Moldova, i Georgien i 2008 og nu tilsyneladende i Ukraine. Rusland har ikke blot udøvet indflydelse med militærmagt, men også gennem politisk og økonomisk magt.

Blød tvang

James Sherr har i sin bog om Ruslands indflydelse i det nære udland, Hard Diplomacy and Soft Power, argumenteret for, at disse indgreb nogle gange har handlet lige så meget om at straffe eller neutralisere, hvad der blev opfattet som en modstander, som at opnå bestemte mål. Det har ifølge Sherr resulteret i »den bløde tvangs politik« med en værktøjskasse af metoder, som er beregnet til at holde Ruslands naboer i skak. Redskaberne omfatter hemmelige aktioner, økonomisk og andre former for pression – f.eks. med prisen på energiforsyning som magtmiddel – og i sidste ende truslen om begrænsede militære interventioner. John Lough, en tidligere NATO-embedsmand og Ruslands-ekspert ved tænketanken Chatham House, hævder, at »det er et centralt aspekt i Ruslands opfattelse af regionen, at Ukraines uafhængighed (i 1991, red.) betragtes som en historisk ulykke«: »Det er aldrig blevet accepteret som noget permanent,« skriver Lough, »russiske embedsmænd taler om Ukraine som en stat og som et område, men ikke som en nation.«

Moskvas mål har i løbet af mere end halvandet årti været at opbygge en bufferzone af lydstater som et bolværk mod ekspansionen fra Europas politiske og militære alliancer, EU og NATO, i Ruslands nærområde. Opgaven med at forvalte russisk indflydelse har været forholdsvis nem i Centralasien – i Kasakhstan, Turkmenistan, Tadsjikistan og Usbekistan – hvor magteliterne i vid udstrækning stammer fra Sovjettidens nomenklatura (gruppe af privilegerede personer i de tidligere østbloklande, red.), men langt sværere andre steder. I Kaukasus har islamiske separatistbevægelser ført til langvarige sikkerhedsproblemer.

Politiske teknologier

Ruslands forbindelser til det nære udland er også blevet vanskeliggjort af, at nogle af de tidligere Sovjetstater har vist tegn på større uafhængig fra Moskva. Det sker samtidig med, at præsident Putin har forsøgt at binde en kernegruppe af lande tættere sammen i en eurasisk union, hvor han håbede, at Ukraine ville være et centralt medlem. I Ruslands nære udland er ikke kun Ukraine for nylig blevet udsat for økonomisk pres for at makke ret. For Kijev medførte det strengere toldkontrol, da Ukraine sidste år begyndte at flirte med tanken om en samarbejdsaftale med EU. Også Hviderusland er, dog i langt mindre målestok, blevet straffet for at søge økonomisk hjælp fra Kina. Moskva har for det meste kunnet bruge en kombination af olierigdom og politisk magt i Fællesskabet af Uafhængige Stater (SNG) til at videreføre en aggressivt paternalistisk relation til de tidligere Sovjetrepublikker.

LÆS: Nervekrig på Krim

Men militærmagt er altid forblevet en mulighed. I konflikten i Georgien, som opstod på baggrund af landets forsøg på at tilnærme sig NATO, brugte Moskva det gamle sovjetiske repertoire af »politiske teknologier« – også kaldet manipulation – til at provokere Georgien til at angribe separatistiske landsbyer i Sydossetien, så »fredsbevarende« styrker fra Rusland fik mulighed for at gribe ind. Men ifølge John Lough er Ukraine måske anderledes, fordi Moskva ikke har forstået den egentlige årsag til revolution og derfor er blevet fanget på det forkerte ben i løbet af de seneste ugers begivenheder: »Hvad gør de nu med Ukraine?« spørger Lough og tilføjer: »Deres bedste kort vil nok være at forsinke revolutionens konsolideringsproces, hvilket sandsynligvis forklarer det, der sker i Krim. Men det er en meget risikofyldt og farlig strategi.«

Oversat af Mads Frese © Guardian og Information 2014

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gorm Petersen

Et eller andet sted er det USA's alt for muskuløse optræden efter murens fald, der er årsagen til, at vi ikke fik den verden, fredsbevægelserne håbede på for 30 år siden.

Kommunismen har været væk i over 20 år - så det var åbenbart ikke DEN, der var problemet.

Og så længe Vesten intet gør for at stække egne oligarkers magt - navne som Berlusconi og Murdoch er blot de mere kendte navne - der findes mange flere - hvordan kan vi så forvente, at de mange nye demokratier opfører sig bedre ?

Der findes også f.h.v. østlande, der er mindre korrupte end eksempelvis Syditalien. F.ex. Polen.

Carsten Søndergaard, Curt Sørensen, Per Torbensen, Børge Rahbech Jensen, Jacob Jensen, Torben Selch, Henrik Darlie, erik mørk thomsen, Rune Petersen, Niels Erik Philipsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Erik Philipsen

Mads Frese oversætter vist forkert, når han skriver:
"I nyere russisk historie er det blevet indkapslet i overlappende begreber, hvor Moskvas indflydelsessfære i den postsovjetiske region støder sammen med områder med russisktalende befolkninger og en bredere slavisk kultur."
Mon ikke der skulle stå FALDER sammen med - et typisk eksempel på at forplumre i formationen, så der bliver tale om SAMMENSTØD , og ikke OVERENSSTEMMELSE mellem Ruslands og Ukraines historie og kultur

Ukraines forhold til Rusland er ikke et et "postsovjettisk" fænomen, men går århundreder tilbage. Slaget ved Sevastopol (i Ukraine) hvor den svanske Karl d 12. led nederlag til Peter d. Store er blot et eksempel.

Steffen Gliese

Jo, Erik Philipsen, men det samme kan man jo sige om andre tidligere russiske lydstater. Er det ikke enestående godt, at befolkningerne kan emanciperes og træde ud af imperialistiske stormagters skygge og med held måske ligefrem holde dem stangen ved at spille dem ud imod hinanden?

Kristian Løwenstein

Er begreberne "imperium" og "imperialisme" virkelig gået så meget af mode.

"The central political idea of imperialism ... [is] expansion as a permanent and supreme aim of politics" (Hannah Arendt (1958), The Origins of Totalitarianism, side 125)

om det så sker med politiske, ideologiske, militære eller økonomiske midler i enten øst, vest, nord, eller syd, eller fremkalder sammenligninger med fortidige og nutidige magtprojekter, så handler det i bund og grund stadig om at projektere egne nationale interesser ind i andre folks affærer, og om at maskere denne magt med med andre begreber.

Eller som George Carlin (1991) ville have sagt lidt mere bramfrit: "it's called fucking with people"

Ellers kan jeg anbefale at man går ned på biblioteket og låner "The Roman Revolution" (1939) af Ronald Syme. Det er en klassisk historie, der stadig har relevans.

Jeg håber i den forbindelse at det ukrainske folk hverken får en romersk, russisk eller anden stormagts fred at føle. De har fortjent bedre.

Hans Jørgen Vodsgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Gorm Petersen

MP: Gud fader, endnu et indlæg som giver USA skylden for alt.

GP:
Det kan jo være sandt. Prøv at tjekke påstanden om at USA's forsvarsbudget er større end hele resten af verdens tilsammen. Er det fup eller fakta ?

Hvis et bestemt land rent militært virkelig skaffer sig overherredømme over hele resten af verden - hvor mange nanosekunder vil der så gå, før en fascist sætter sig ved roret i et sådant land ?

Resten af verden ville så blive et reservoir af slaver - ufrivillige organdonorer - you-name-it.

Ind imellem vil hegemoniet få mistanke om, at nogen i bestemte enklaver er ved at organisere oprør - og derefter sende "forebyggende droner"

Se dog, hvad der er ved at ske.

I "gamle dage" måtte Danmark indrette sin udenrigspolitik efter hvad der behagede vores store nabo mod syd og vores store nabo mod øst ( der ville sikre gennemsejling ud til Nordsøen for sin flåde .)

Takket være NATO og EU behøver vi ikke mere at ligge under for disse gamle stormagtsinteresser.

Det er en klokkeklar dansk interesse at få præciseret, at en stor nabo under ingen omstændigheder har ret til at presse, true eller overfalde en mindre nabostat .

Jørn Boye, Hans Jørgen Vodsgaard, Thomas Bindesbøll og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Når en demonstration i Kiev udvikler sig som den gjorde - og hvor ultra fascistiske leder proklamerer at alle jøder og russere skal henrettes. Når man imod alle regler aftaler med bl.a. EU omkring snarligt nyvalg og ændring af præsidentens magt - tilsidesætter samme. Jagter parlamentsmedlemmer i deres boliger og gennembanker dem - så er Rusland nødt til at reagere - i Krim området er den overvejende befolkning russisktalende og decideret russisk borgere.

USA og Nato er blevet formet af tilstedeværelsen af det gamle Sovjet - og Rusland idag er udenrigspolitisk formet af tilstedeværelsen af Nato/USA. Det burde Nato og USA vide om nogen. Derved kan det kun opfattes som en upassende provokation at Nato/USA blander sig.

Hvis USA på vegne af ALLE borgere globalt - tillader sig den frækhed at udspionere alle - alle allierede partnere og ledere, alle borgere. Tillader sig at bombe alle lande efter egen forgodt- befindende. Starte krige i dyb modstrid med UN. Så er det i allerhøjeste grad på tide at nogen sætter en stopper for det.
UN er en lammehale fladt lagt ned for USA - men Russerne er altså nogen men ikke sådan flytter med.

Rusland har pt. ingen intention omkring besættelse af Ukraine - men udelukkende beskytte russere og alle andre i Krim området - som lovligt havde stemt en regering og præsident ind med flertal. Det kan man da ikke bare omstyrte - fordi CIA/USA/NATO/EU synes det er en god ide.

Iøvrigt havde EU ikke noget økonomisk fordelagtigt at tilbyde Ukraine økonomisk - da det kom til stykket.

kaleb larsen, Eva eldrup, Jens Thaarup Nyberg, Rune Petersen, Per Torbensen og Børge Rahbech Jensen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Det er fortsat langt mere overraskende, at vestlige regeringer modarbejder egne demokratiske principper med hurtig anerkendelse af voldelige opstande. En forklaring kan være, at Ruslands påstand om vestlig indblanding er korrekt.
Egentlig burde Nato være nedlagt, da Sovjetunionens kollaps var en realitet. Det skete ikke.
I Ukraine støtter USA og EU nu aktivt en præsident og en regering, der blev udnævnt efter en voldelig opstand, hvor forfatningens regler om valg ikke blev accepteret. Dermed støttede USA og EU i realiteten, at Ukiaines demokrati blev trådt under fode, og har ikke længere ret til at belære andre om demokrati.

kaleb larsen, Eva eldrup, Janus Agerbo, Torben Selch, Levi Jahnsen, Niels Erik Philipsen, Rune Petersen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Altså, at USA uden tvivl har opført sig forkert i en række situationer kan vel aldrig undskylde at Rusland nu også opfører sig i beste fald på kanten er det acceptable.

Denne artikel synes jeg forklarer det kort og let forståeligt uden at gøre det til et akademisk skoleridt:

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2014/03/03/03092519.htm

Det største fare er de fastlåste venstreorienteredes og højreorienteredes automatreaktioner.

Jeg er nu ikke særlig nervøs. Den største forsikring imod en ny verdenskrig er gensidig økonomisk afhængighed.

vh.

Viggo

Niels Erik Philipsen

Jo Det var slaget ved Poltava - Sevastopol faldt mig i tankerne, vel fordi der under Krtimkriger og under 2. verdenskrig blev udgydt endnu langt mere nationalt russisk hjerteblod end det vi måtte lade ved Dybbøl.
Jeg mener også det vil være fint, hvis de enkelte "nationer" kunne frigøre sig.... eller få en form for autonomi - men det er en Laaaannnng proces - og den vil hvis den forceres skabe kaos.

Niels Engelsted

Jeg ville ønske, at man kunne blive enige om, hvad der faktisk er foregået, inden man tager stilling til, om det er noget, man støtter eller ej. Jeg ved godt, at billedet af forløbet i danske medier---INKLUSIVE INFORMATION---er stærkt ensidigt, men brugere af disse debatspalter formodes alle at evne supplere deres informationer på internettet. Jeg tror, at de fleste debattører er i god tro, og ikke forstiller sig, og derfor er det fortvivlende, at informationsniveauet er så utroligt lavt. Man må gerne syntes, at kuppet i Ukraine er godt og begrundet, men man må ikke lade som om, at det ikke har fundet sted og med hvilke midler inklusiv voldsom støtte fra det, som Lotte Meilhede, p.t. i Simferpol, kalder 'verdenssamfundet'.

Niels Erik Philipsen, Niels-Holger Nielsen, Per Torbensen, kaleb larsen, Eva eldrup, Michael Kongstad Nielsen, Janus Agerbo, Henrik Klausen, arne poulsen, Børge Rahbech Jensen, Rune Petersen og Stig Bøg anbefalede denne kommentar

En oplysende artikel af den USA'nske undersøgende journalist Robert Parry om bl.a. den ukrainsk-russiske krise –
"partly fomented by U.S. neocons including holdovers at the State Department" –
som har
"soured U.S-Russian relations and disrupted President Obama’s secretive cooperation with Russian President Putin to resolve crises in the Mideast":
http://consortiumnews.com/2014/03/02/what-neocons-want-from-ukraine-crisis/ :
Et par citater ang. Ukraine:
"President Barack Obama has been trying, mostly in secret, to craft a new foreign policy that relies heavily on cooperation with Russian President Vladimir Putin to tamp down confrontations in hotspots such as Iran and Syria."

"The gravest threat to this Obama-Putin collaboration has now emerged in Ukraine, where a coalition of U.S. neocon operatives and neocon holdovers within the State Department fanned the flames of unrest in Ukraine, contributing to the violent overthrow of democratically elected President Viktor Yanukovych and now to a military intervention by Russian troops in the Crimea, a region in southern Ukraine that historically was part of Russia."

,But Obama’s hesitancy to explain the degree of his strategic cooperation with Putin has enabled Official Washington’s still influential neocons, including holdovers within the State Department bureaucracy, to drive more substantive wedges between Obama and Putin. The neocons came to recognize that the Obama-Putin tandem had become a major impediment to their strategic vision.

Without doubt, the neocons’ most dramatic – and potentially most dangerous – counter-move has been Ukraine, where they have lent their political and financial support to opposition forces who sought to break Ukraine away from its Russian neighbor.

Though this crisis also stems from the historical division of Ukraine – between its more European-oriented west and the Russian-ethnic east and south – neocon operatives, with financing from the U.S.-funded National Endowment for Democracy and other U.S. sources, played key roles in destabilizing and overthrowing the democratically elected president.

NED, a $100 million-a-year agency created by the Reagan administration in 1983 to promote political action and psychological warfare against targeted states, lists 65 projects that it supports financially inside Ukraine, including training activists, supporting “journalists” and promoting business groups, effectively creating a full-service structure primed and ready to destabilize a government in the name of promoting “democracy.” [See Consortiumnews.com’s “A Shadow US Foreign Policy.”]

Med venlig hilsen

Niels Erik Philipsen, Dan Johannesson, Janus Agerbo, Torben Selch, Stig Bøg og Dennis Hauge anbefalede denne kommentar

"Takket være NATO og EU behøver vi ikke mere at ligge under for disse gamle stormagtsinteresser."

Formidabel naivitet her .

NATO og EU ER stormagtsinteresser, som bl.a. Danmark ligger under for (bare yngre)!

Henrik Darlie, kaleb larsen, Eva eldrup, Janus Agerbo, Torben Selch, Henrik Klausen, Børge Rahbech Jensen og Stig Bøg anbefalede denne kommentar

Her er hvad den gamle diplomat M K Bhadrakumar bl.a. skriver i Asia Times:
The right thing to do for Obama is to put the neocon lobby in its due place and to rein in the powerful ‘Russia hands’ in the US foreign-policy establishment who are running the policies for their laid-back president.
Nuland is a protege of Madeline Albright — and of Moldovan extraction to boot, and, furthermore, she is married to the famous neocon ideologue Robert Kagan. Is there any big mystery to be explained? There is really no need for Obama to look very far to grasp where the real problem lies. It lies within his own house. He shouldn’t be an absentee landlord when it comes to the making of the Russia policies.

Niels Erik Philipsen, Torben Selch, Henrik Klausen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Mærkeligt i øvrigt, at Transnistria er prorussisk, når det grænser til Vestukraine, der jo er pro-EU.

Det er hvad der sker, når et land går til markedsøkonomi så hurtigt og hovedløst at ofrene er utallige.

kaleb larsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Gorm Petersen

Putin kan - uden at gå udenfor allerede afstukne rammer - hjælpe øst-ukrainerne med at få kontrol over hele det østlige Ukraine.

Han han blot kopiere USA's fremgangsmåde under Kosovo-krigen. Dengang sneg små albanske UCK-grupper sig rundt for at udpege de serbiske mål, som derefter blev angrebet af USA's luftvåben.

På samme måde vil øst-ukraniske grupper loyale mod den demokratisk valgte præsident, kunne snige sig rundt og udpege oprørernes stillinger, som derpå angribes af det russiske luftvåben.

Statsretsligt kan Rusland kopiere en allerede af USA hævdvunden praksis. Det internationale samfund sanktionerede nemlig, at UCK fik lov at beholde det "with a little help from my friends" erobrede land.

Hans Jørgen Vodsgaard

Gorm Petersen 11:17
Du mener, at "USAs muskuløse optræden efter murens fald" gik imod fredsbevægelsernes mål. Mon du også mener, at det var den rene tragedie, at vesten og ikke mindst Danmark var meget aktive med at sikre de baltiske lande hurtigt medlemskab af EU og NATO.
Jeg vil tro, ar balterne er rigtig glade for, at de nåede det inden, at Putins revanchistiske og emperiale ambitioner vandt fodfæste. Men de er nok bare blevet indoktrineret af vestlig propaganda, siden de værdsætter deres vestlige samarbejde.

Du mener nok, ar de for fredens skyld, ja for den danske fredsbevægelses skyld igen burde blive en del af Ruslands interessesfære - og det sådan set var helt legitimt, hvis Putin gav dem et tilbud de ikke kan sige nej til.

Hans Jørgen Vodsgaard

Gorm Petersen 23:58

Nu genbruger du igen den uhørte sammenligning af vestens hjælp til Kosovo mod serbernes igangsatte folkemord med russernes "hjælp" til de truede russiske soldater på Krim. Gud fri mig vel for din fredsmission.

Hans Jørgen Vodsgaard

Torben Selch 12:27

Den afsatte præsident var muligvis demokratisk valgt, men derefter brugte han magten til at tilsættesætte de almindelige demokratiske og retsstatslige spilleregler - så det var en diktator, som blev afsat efter bred folkelig opstand og ikke af en lille fascistisk bevægelse.

Åbenbart mener du at en tilnærmelse til EU ville have været startskuddet til jødeudryddelse og almindeligt barbari. Meget kan man sige om EU, men at det er det nye Tredje Rige er helt forskruet.

Torben Selch

"Rusland har pt. ingen intention omkring besættelse af Ukraine - men udelukkende beskytte russere og alle andre i Krim området - som lovligt havde stemt en regering og "
Hitler besatte også Danmark i 1940, for at beskytte os !!