Læsetid: 5 min.

Censur og stereotyper forstærker etnisk konflikt

I Kina fremstilles det uighuriske mindretal oftest unuanceret, enten som en farverig turistattraktion eller som terrorister. Samtidig lukker regeringen ned for informationer om årsagen til voldelig uro. Det er med til at skærpe den etniske konflikt
De muslimske uighurer er en af Kinas største turistattraktioner. Samtidig er de grunden til, at tusindvis af kinesiske soldater er blevet indsat i Xinjiang-provinsen for at forhindre etniske uroligheder.

De muslimske uighurer er en af Kinas største turistattraktioner. Samtidig er de grunden til, at tusindvis af kinesiske soldater er blevet indsat i Xinjiang-provinsen for at forhindre etniske uroligheder.

Peter Parks

8. april 2014

Masud gentager spørgsmålet: »Hvordan ser kineserne på os?” Han smiler lettere opgivende, og svarer: »Enten som en tilbagestående minoritet eller som terrorister. Der er ikke andre muligheder.«

Masud står i et mørkeblåt jakkesæt og hvid skjorte. Han er veluddannet, og har de sidste mange år undervist på universitetet her i Urumqi, provinshovedstaden i den vestkinesiske Xinjiang-provins. Hvis han selv skal sige det, så lever han »et moderne liv,« ligesom så mange andre i resten af Kina”. Og han definerer først og fremmest sig selv som familiefar og universitetslektor. Men samtidig tilhører han også det hovedsageligt muslimske uighuriske mindretal, der kulturelt, sprogligt og i udseende adskiller sig markant fra resten af Kinas befolkning. Og det er udelukkende hans status som uighurisk, siger Masud, som former kinesernes syn på ham. »Vi uighurer bliver alle set ens, lige meget hvad vi så ellers er,« siger han.

Ki nesernes syn på uighurerne er stærkt negativt præget af, at Kinas myndigheder og statsmedierne stort set kun præsenterer to unuancerede versioner af Xinjiang, der er hjemsted for de næsten 10 mio. uighurer. Provinsen ses på den ene side som et »harmonisk hav af sang og dans«, som det lyder fra lokalregeringen, og hvor uighurerne ofte introduceres som ikke mere end et eksotisk indslag og en farverig attraktion for hankinesiske turister. Eller også ses Xinjiang på den anden side som arnested for religiøse jihadister og separatister, som regeringen anklager for at stå bag adskillige terrorangreb. Det er to uimodsagte versioner, som får mange kinesere til at se på uighurerne som enten farlige eller kulturelt og socialt inferiøre.

»Der bliver set ned på dem,« siger Reza Hasmath, professor fra Oxford Universitet, om uighurerne. »Den ensidige fremstilling af dem er med til at øge mistilliden mellem dem og hankineserne. Og det øger diskriminationen mod dem, og får de etniske spændinger til at vokse.«

Manglende information

Der har inden for det sidste år været flere sammenstød mellem uighurer og kinesiske sikkerhedsstyrker. Mindst 100 blev dræbt sidste år. De kinesiske myndigheder beskriver det som resultatet af terror begået af ekstremister, der er påvirket af islamistiske kræfter i nabolandene Pakistan og Afghanistan. Men myndighederne fremlægger sjældent beviser for de påstande. Samtidig bliver stort set al diskussion om årsagen til den voldsomme utilfredshed, som ligger bag de voldelige sammenstød, blokeret og censureret af den kinesiske regering.

Senest har myndighederne anklaget terrorister og separatister fra Xinjiang for at stå bag et blodigt knivangreb på en togstation i det sydvestlige Kina den 1. marts. 29 blev dræbt og 143 såret i massakren. Men myndighederne er ikke kommet med informationer om de seks mænd og to kvinder, der stod bag angrebet, såsom deres navne, hvor de præcist kommer fra, eller hvad der motiverede dem.

En af grundene til, at regeringen holder informationerne for sig selv, kan være, at den er nervøs for, at det ellers kan føre til voldelige hævnaktioner mod den uighuriske minoritet fra den hankinesiske befolknings side. Spændingerne mellem de to grupper er allerede stor. I 2009 blev 200 dræbt i etnisk vold i Urumqi. Men manglen på gennemsigtighed har netop den modsatte effekt af den ønskede, mener Dru Gladney, antropolog fra Pomona Universitet i USA og ekspert i det uighuriske mindretal. »Ved ikke at tilbyde flere informationer, så er regeringen med til at underbygge mange hankineseres opfattelse, at alle uighurer er potentielle terrorister,« siger han. »Det skaber en yderst farlig situation.«

Manglen på informationer forhindrer også enhver form for meningsfuld undersøgelse af, hvad der motiverede angrebet i starten af marts – og tidligere voldelige sammenstød. Uighurerne klager ofte over stærk kulturel, økonomisk og religiøs undertrykkelse fra de kinesiske myndigheders side, men det er dog en version, som ikke fortælles i kinesiske medier – og det er med til, siger Dru Gladney, at hankineserne »bliver endnu mere vrede på uighurerne som gruppe, end ellers ville være tilfældet«.

Censurerede spørgsmål

Men på trods af – eller måske netop på grund af – de manglende oplysninger fra regeringen begyndte mange kinesere på internettet at stille spørgsmål efter angrebet den 1. marts. »Det er chokerende og mærkeligt. Disse folk dukkede pludselig op og dræbte civile. Hvad motiverede dem?« spurgte den kendte kinesiske blogger Li Chengpeng.

»De (regeringen, red.) vil aldrig fortælle os, hvad der skete. I stedet vil de have, at vi hader blindt, frygter ukendte trusler og dør uden at kende til årsagen.«

Mange andre kinesere gav på sociale medier udtryk for, at de også ville have svar på, hvorfor uighurerne var så vrede. Men det var spørgsmål, som regeringen ikke ville have blev stillet. Hurtigt blev de slettet fra internettet af censuren. Og politiet i Beijing kom officielt med hårde advarsler til alle, der skrev på sociale medier om de mulige sociale og politiske grunde til angrebet på togstationen.

Samtidig forsøger myndighederne at forhindre journalister i at rejse til Xinjiang og tale med uighurerne om deres syn på sagen. I Kashgar forbød politiet Informations udsendte at foretage interviews og rapportere fra byen. Og i Hotan forlangte politiet, at den udsendte forlod byen.

Syng sange for partiet

De kinesiske myndigheder er tilsyneladende ikke interesseret i en dialog mellem uighurerne og hankineserne.

Den 44-årige Ilham Tohti, en prominent uighurisk økonomiprofessor, som de sidste mange år har forsøgt at bygge bro mellem de to befolkningsgrupper og skabe større gensidig forståelse, blev arresteret i februar og en måned senere anklaget for at opildne til separatisme – hvilket efter al sandsynlighed vil føre en fængselsstraf på minimum 10 år.

»Det er et meget dårligt tegn. Ilham Tohti var en moderat stemme, som arbejdede for at mindske spændingerne, og en af de få, som turde udtrykke uighurernes bekymringer,« siger Ilham Tohti. »Uighurerne opfordrer til reformer og liberalisering, men samtidig bliver regeringen stadig mere undertrykkende. Det bliver værre, og vi kan desværre forvente, at det fører til stadig mere vold.«

På en plakat i Xinjiangs provinshovedstad Urumqi annoncerer lokalregeringen dog, at »der er harmoni mellem alle etniske grupper«. Og samtidig bliver den uighuriske befolkning oplyst om, hvad det kinesiske kommunistparti ønsker af dem: »Syng sange og lad partiet høre det.«

Serie

Seneste artikler

  • Kinesisk moderniseringsprojekt øger etniske spændinger

    29. marts 2014
    Den næsten totale nedrivning af oasebyen Kashgars gamle bydel er med til at skærpe den voldelige etniske konflikt, der plager det vestlige Kina. De kinesiske myndigheder påstår, der er tale om nødvendig modernisering, men det uighuriske mindretal ser det som et forsøg på at ødelægge deres kultur
  • Xinjiang i undtagelses-tilstand

    25. marts 2014
    Kinas regering sender massive militærstyrker til Xinjang-provinsen for at bekæmpe jihadister og terror, men den lokale uighuriske minoritet ser i stedet de kinesiske soldater som undertrykkere. Den voldelige uro handler ikke om religiøs ekstremisme, siger uighurer, men om økonomi
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu