Læsetid: 5 min.

Ecuadors dilemma: Olie eller regnskov?

I det sydamerikanske land Ecuador skal der afholdes folkeafstemning om et ja eller nej til at bore efter olie i Amazonas. Hvis ellers præsidenten tillader det
I det sydamerikanske land Ecuador skal der afholdes folkeafstemning om et ja eller nej til at bore efter olie i Amazonas. Hvis ellers præsidenten tillader det
23. april 2014

Det lød som en fantastisk og nytænkende idé, da Ecuadors præsident Rafael Correa tilbage i 2007 tilbød at lade en del af landets olieforekomster blive i jorden, mod at det internationale samfund betaler en kompensation svarende til godt halvdelen af det beløb, som olien ellers ville indbringe.

Dermed ville atmosfæren blive sparet for mere end 400 mio. ton CO2, og den skrøbelige Amazonas-regnskov, hvor olien ligger, ville kunne bevare den ufatteligt rige biodiversitet, og de oprindelige folk, der fortsat bor i skoven, vil uforstyrret kunne leve videre.

Men da pengene fra det internationale samfund udeblev, afblæste præsident Correa sidste sommer eksperimentet til stor frustration for dem, der kæmper for klimaet, miljøet og de oprindelige folk.

Kampen for regnskoven er dog ikke opgivet. I hvert fald ikke af Ecuadors miljøorganisationer og de oprindelige folk selv, der fortsat mener, at olien bør forblive i jorden – international kompensation eller ej.

De kræver derfor spørgsmålet sendt til folkeafstemning, noget som den ecuadorianske forfatning åbner mulighed for, hvis fem procent af befolkningen støtter ønsket. Modstanderne af en olieudvinding skulle derfor indsamle mindst 584.000 underskrifter.

Og det er lykkedes. Den 12. april kunne borgerretsorganisationen Yasunidos fremvise i alt 756.623 underskrifter fra ecuadorianere, der ønsker en folkeafstemning om olien i Amazonas.

Ifølge Yasunidos leder, Esperanza Martinez, har Ecuadors befolkning dermed vist, at almindelige borgere kan opnå indflydelse, som går imod selv store kapitalinteresser, og at der er muligheder selv der, hvor politikerne tøver.

»Det er ikke bare lykkedes os at samle de nødvendige underskrifter for at kunne kræve en folkeafstemning, det er lykkedes os at mobilisere civilsamfundet omkring et krav om en ny udviklingsmodel, hvor olien skal blive i jorden og folks behov tages seriøst. Vi har vist, at beskyttelsen af Yasuní (området, hvor olien ligger, red) ikke kun handler om penge eller politiske skåltaler, men derimod om at kunne mobilisere civilsamfundet.«

Også blandt i store dele af befolkningen er der opbakning. Ifølge en nylig meningsmåling ønsker 72,3 procent af befolkningen, at en folkeafstemning skal gennemføres. Alligevel er kampen om en folkeafstemning endnu langtfra vundet.

Præsidentens valg

For dét, der begyndte som en populær sag for Ecuadors præsident, Rafael Correa, har siden udviklet sig til en kompleks affære, som nu har bragt præsidenten i konflikt med de oprindelige folk og miljøorganisationer i og uden for Ecuador.

Selv om præsident Correa i årevis har været i offensiven for klimaet og for at få udenlandske donorer til at betale en kompensation på i alt 3,6 mia. dollar, som den ecuadorianske regering kræver for ikke at bore efter olie til en anslået værdi af godt syv mia. dollar, har han tilsyneladende ikke i sinde at lade så store værdier gå tabt, nu da en kompensation ikke kommer på tale.

Derfor beskyldes han og regeringen for at gøre alt for at undgå en folkeafstemning af frygt for at udfaldet.

Anklagerne imod præsidenten går blandt andet på, at ’nogen’ har brudt ind i det nationale valgråd, CNE’s, lokaler og har åbnet kasserne med de indsamlede underskrifter, hvorefter en række nødvendige identifikationspapirer er forsvundet.

Da tilhængere af en folkeafstemning de efterfølgende dage dannede en menneskekæde rundt om CNE, hvor underskifterne opbevares, inden de skal verificeres, blev deres blokader brutalt opløst af militær og politi.

»Det er en alvorlig krænkelse af forfatningen at åbne vores indleverede kasser, uden at vi er til stede, og det er meget kritisk, at omkring 200 kopier af vores underskriftindsamleres ID-kort på mystisk vis er forsvundet i CNE’s varetægt,« lyder det fra Patricio Chávez, der er medlem og talsmand for Yasunidos.

Olie eller fattigdom?

Ifølge den tidligere parlamentsformand, Alberto Acosta, er regeringen bange for, at en folkeafstemning betyder, at den må opgive at bore efter olie i Amazonas.

»Man ser, føler og kan næsten lugte regeringens frygt for en folkeafstemning om det her spørgsmål,« lød den kritiske bemærkning fra Alberto Acosta i det ecuadorianske dagblad Diagonal. Omvendt forsvarer præsident Correa sig med, at det handler om valget mellem fattigdom eller olie. At Ecuador ikke har råd til at lade olien blive i jorden, når nu det internationale samfund ikke ønsker at bidrage til en alternativ løsning.

»Efter at have forsøgt at få det internationale samfund til at give os kompensation for at lade landets største oliereserver blive i jorden og dermed undgå yderligere CO2-udledninger – efter seks års forsøg uden succes har vi måttet beslutte at hente olien op for at bekæmpe fattigdommen. Den skal være til gavn for folket,« lød det mandag fra præsident Correa under et besøg i Argentina.

Nationalparkens sidste olie

Præsidentens forsvar for ny olieudvinding i Amazonas er måske ikke svær at forstå.

I hvert fald er der ingen andre statsoverhoveder, der af hensyn til andet end økonomiske interesser har kunnet tillade sig at lade råstoffer til mia. af dollar ligge urørt hen.

Ikke desto mindre er det, hvad fremtiden nødvendigvis byder, hvis klodens klima ikke skal udvikle sig på en ukontrolleret måde.

Ifølge FN’s klimapanel, IPCC skal omkring totredjedele af al kul, olie og gas i verden forblive i undergrunden, hvis klodens temperaturstigning skal holdes under to grader celsius.

Alligevel klinger præsident Correas forsvar for nye olieudvindinger noget hult.

Han opretholder nemlig en massiv kampagne for at få Chevron (tidligere Texaco) til at betale erstatning for de ødelæggelser, som deres historiske olieudvindinger i samme område har forårsaget.

For selv om Yasuní nationalpark blev erklæret fredet allerede i 1979 og blev en del af UNESCO’s verdensarv i 1989, er der blevet boret efter olie i parken siden 1970’erne.

Olien er såkaldt heavy crude – svær eller tung olie, som det kræver energi og kemikalier at destillere, men der er stadig meget af den.

Således viser beregniger, at der fortsat er op mod en mia. tønder olie i nationalparken, hvoraf langt størstedelen befinder sig i det område, der skulle købes fri af det internationale samfund – den såkaldte ITT- blok eller blok 43.

Om det lykkes at gennemføre en folkeafstemning, og om et eventuelt nej reelt vil stoppe Ecuadors olieeventyr i Amazonas, er ifølge de fleste analytikere i Ecuador tvivlsomt.

Foreløbig er eksperimentet med at lade folket stemme om olieudvinding det eneste af sin art i verden. Hvis præsidenten vel og mærke giver det lov.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Riisgaard
  • morten Hansen
  • Ervin Lazar
Bjarne Riisgaard, morten Hansen og Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

3,6 milliarder dollar for at Ecuadors olie bliver i jorden under regnskoven.

Kan grønne kontrakter og investeringsbeviser opkøbt af almindelige mennesker, pensionskasser, og rige stater, virkelig ikke skaffe den klatskilling. Sådan bare for øvelsens skyld.

Her var måske den helt rigtige opgave for vores vigtige klimaminister Martin Lidegaard - istedet for opgaven som udenrigsminister, der får ham til at ligne en nervøs bankmand.

På den igen Martin Lidegaard:
http://www.information.dk/456556

randi christiansen, Per Torbensen, Rene Bolvig, Peter Hansen, Jette Andersen, morten Hansen, Philip B. Johnsen, Lise Lotte Rahbek, Holger Madsen, lars abildgaard og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

"Ecuadors dilemma: Olie eller regnskov?"

Underligt spørgsmål i en verden, hvor klima katastrofe prioriteres mindre end forbrug og vækst.

- Olien vinder naturligvis... Endnu.

Michael Kongstad Nielsen

Hvis nogen skulle lade olien blive i jorden, var det nok USA og andre store industrilande, fremfor at pege fingre af præsident Correa og det relativt fattige Ecuador, som en slags hån for, at de ikke kunne få "sponsorer" nok til at lade deres olie blive i jorden.

Lise Lotte Rahbek, lars abildgaard, Holger Madsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Oliens forbliven i jorden i Ecuador gavner de nuværende store olieproducenter (Saudi Arabien, Rusland, Norge m fl) , som så bedre kan få høje priser for deres olie - så de nuværende olielande burde derfor egentlig betale kompensationen til Ecuador ???

randi christiansen, Per Torbensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Rart at se et rigtigt demokrati, der spørger sin befolkning til råds om beslutninger der vedrører landet og befolkningen. Noget vi kun kan drømme om i vores "demokrati".

Eva eldrup, randi christiansen, Per Torbensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Ansvaret for, og retten til, resourcer på og under jorden er jo faktisk vores allesammens..... Alle steder!!
- også under havet og ved polerne!

...og ikke de tilfældige der blev født på en sort guldklump eller en kold stenet ødemark!

randi christiansen

For at perspektivere de 3,6 mia : det er i dag kommet frem, at dong har investeret 4 mia for at få skattefradrag på kr. 2,50 pr investerede krone. Og efterflg forsvarer man salget til goldman
sachs for 8 mia med behovet for kapital - som vi har tilgode at se blive brugt på vedvarende
energi - men 3,6 mia kan verdenssamfundet ikke finde - for at redde sig selv. Uhyret hersker -kan det snart blive tydeligere?