FN’s klimapanel: Hold fingrene fra olie, kul og gas

Når den sidste af de tre arbejdsgrupper under FN’s klimapanel, IPCC, i dag træder sammen i Berlin, så har medlemmerne foran sig en tekst til gennemgang og godkendelse, som peger på, at højst en tredjedel og i værste fald knap en tiendedel af de kendte fossile energireserver kan hentes op og brændes af frem til 2050, hvis der skal være en fair chance for at bremse den globale opvarmning inden den når to grader.

Dermed synes klimapanelet at være på linje med chefen for FN’s klimasekretariat, Christiana Figueres, som i en opsigtsvækkende tale til olieindustrien forleden sagde, at tre fjerdedele af de kendte reserver af kul, olie og gas må forblive i undergrunden. Budskabet forstærker diskussionen om, hvem der skal lade deres fossile reserver ligge, og om nutidens store investeringer i de fossile energiselskaber, som bl.a. pensionskasser har foretaget, risikerer at være tabt, hvis en betydelig del af de fossile værdier aldrig kan hentes op og omsættes til penge.

De opsigtsvækkende beregninger baserer sig på centrale dele af den foreløbige udgave af rapporten fra IPCC’s arbejdsgruppe III, som Information er i besiddelse af. Rapporten angiver ikke de konkrete tal for, hvor stor en del af de fossile reserver, der kan afbrændes, men den fortæller, hvor stort CO2-indholdet i de kendte reserver er, og hvor meget atmosfæren kan tåle frem til 2050. På den baggrund har Information beregnet, hvad der kan afbrændes.

Også den norske avis Aftenposten kender den foreløbige rapport og præsenterer sine egne, lignende beregningsresultater.

Rapporten fra arbejdsgruppen er den sidste delrapport i IPCC’s store statusvurdering af klimaets tilstand siden den forrige statusrapport i 2007. De tre delrapporter vil efter ugens møde i Berlin bliver arbejdet sammen til en diger synteserapport, der skal præsenteres for verden i København til oktober, kort før næste globale klimaforhandlingsrunde, COP 20, der finder sted i Peru.

Storstilet omstilling

Den aktuelle delrapport handler om, hvad der kræves af det internationale samfund for at bremse temperaturstigningen og klimaændringerne, før udviklingen for alvor løber løbsk. Som grundlag har det store hold af internationale klimaforskere bl.a. haft omkring 1.000 nye modelscenarier for klimaudviklingen, som er blevet indsamlet siden 2007-rapporten.

»At stabilisere koncentrationen af drivhusgasser fordrer storstilede omstillinger i de menneskelige samfund – fra måden, vi producerer og forbruger energi på, til måden vi udnytter landjorden,« hedder det i rapportudkastet.

»Den fundamentale omstilling af energisystemet, der er nødvendig for at leve op til de langsigtede mål for (CO2-)koncentrationen, indebærer en udfasning af brugen af fossile brændsler med uhindrede udledninger.«

Hvis koncentrationen af drivhusgasser således skal stabiliseres på et niveau, der giver rimelig sandsynlighed for at blive under to grader – nemlig en koncentration i år 2100 svarende til 430-480 ppm (parts per million, CO2- molekyler pr. mio. luftmolekyler, red.) – så »skal udledningerne ifølge de fleste scenarier bringes til nul eller under nul i 2100«, hedder det.

Under nul indebærer, at der skal tages teknologier i brug, som aktivt kan trække CO2 ud af atmosfæren.

Den dystre baggrund for konklusionerne er, at både udledninger og atmosfærisk koncentration af CO2 fortsætter med at stige trods årtiers klimadebat og advarsler fra forskere.

»Trods eksistensen af et bredt spektrum af multilaterale institutioner såvel som nationale strategier for klimabeskyttelse voksede udledningerne af drivhusgasser med i snit 2,2 procent per år mellem 2000 og 2010, sammenlignet med 1,3 procent for hele perioden 1970-2000,« oplyser rapporten og tilføjer, at foreløbige data fortæller om en vækst på tre procent for CO2-udledningerne fra fossil afbrænding i 2010-2011 samt en-to procent i 2011-12.

»De direkte udledninger fra energisektoren forudses at blive næsten fordoblet eller endog tredoblet i 2050,« hvis ikke der skrues »markant« op for forbedringerne i måden, energien udnyttes.

Væksten i fossilt energiforbrug og CO2-udledninger foregår i dag hastigst i de nye vækstøkonomier. Asien er i dag en større udleder end OECD, Kina er større end USA, og Indien større end Rusland. I Kina, der producerer næsten halvdelen af verdens kul, er CO2-udledningen per indbygger fra energisektoren nu større end per indbygger i Europa, oplyser rapporten.

Regnestykket

Det centrale spørgsmål for verdens beslutningstagere og for den fossile energiindustri og dens investorer er, hvor stor en del af de tilbageværende reserver af kul, olie og gas, man kan tillade sig at brænde af, uden at muligheden for at bremse op før de to grader fortoner sig definitivt. Rapportudkastet fra IPCC-arbejdsgruppe III giver ikke det præcise svar, men rummer data nok til at muliggøre en beregning.

De kendte reserver af fossil energi vil ifølge rapporten indebære en CO2-udledning på 3.700-7.100 milliarder ton CO2, hvis det hele hentes op og brændes af uden restriktioner på udledningen.

Samtidig angiver rapporten, at atmosfæren kun kan bære at få tilført endnu 550-1.270 mia. ton CO2 gennem hele perioden fra 2011-2050, hvis to-gradersmålet skal kunne holdes.

Med afsæt i disse tal viser en enkel beregning foretaget af Information, at der i bedste fald er plads til at afbrænde 34 procent af de kendte reserver frem til 2050 og i værste fald kun otte procent. Sagt på en anden måde: Mellem to tredjedele og godt 90 pct. af de fossile reserver skal forblive i undergrunden. Den norske avis Aftenposten har i en lignende beregning anvendt et tilladeligt CO2-budget på 1.000 mia. ton CO2, som er angivet i efterårets rapport fra IPCC’s arbejdsgruppe I. Med det som afsæt når avisen frem til, at 14-27 procent af de fossile energireserver kan afbrændes – resten skal blive i undergrunden, hvis de to grader skal respekteres.

Det Internationale Energiagentur, IEA, har tidligere vurderet, at to tredjedele af reserverne må efterlades urørt af hensyn til klimaet, og i torsdags sagde Christiana Figueres på et møde i London, at »tre fjerdedele af de fossile brændselsreserver er nødt til at forblive i undergrunden«.

Udledning skal toppe om fem år

En international kampagne startet af det amerikanske klimanetværk 350.org presser i øjeblikket på for at få institutionelle investorer – pensionskasser, fonde, universiteter, forsikringsselskaber m.fl. – til at afhænde deres aktier i de fossile energiselskaber. De fremfører den dobbelte begrundelse, at det er uetisk at investere i noget, der ødelægger klimaet, og samtidig er hasardspil med f.eks. pensionskunders penge at satse på fossile reserver, som man ikke kan være sikker på kan realiseres og omsættes til penge.

Herhjemme vil medlemmer af juristernes og økonomernes pensionskasse, JØP, og af magistrenes og psykologernes ditto, MP Pension, senere i april søge at opnå generalforsamlingsflertal for at afhænde de fossile aktieinvesteringer.

I udkastet til rapporten fra IPCC’s arbejdsgruppe III hedder det, at de samlede globale udledninger af drivhusgasser fra energisektoren, transportsektoren, land- og skovbrug m.m. ifølge de fleste af de gennemregnede scenarier må reduceres med 40-70 procent i 2050, regnet fra 2010. For OECD-landene skal væksten i udledninger stoppe allerede om ca. fem år – i 2020 – og derefter begynde at falde hastigt.

Der skal inden 2050 ske en tre-firedobling af bidragene til den globale energiforsyning fra de kilder, der kan betegnes som havende lav CO2-belastning – hertil regner IPCC ikke blot vedvarende energi, men også atomkraft og fossile kraftværker forsynet med den endnu eksperimentelle carbon capture and storage-teknologi (CCS) til indfangning af CO2 fra værkerne og deponering af den i undergrunden.

Klimaforskerne tilknyttet IPCC’s arbejdsgruppe III samt repræsentanter for verdens regeringer gennemgår de kommende dage rapportudkastet sætning for sætning med henblik på offentliggørelse af den endelige tekst på søndag.