Læsetid: 6 min.

Gandhi-dynastiets magt er på retur

Verdens største demokrati gik til stemmeurnerne mandag, og selv på gandhiernes hjemmebane er familiens unikke position truet
Kumar Vishwas og hans parti Aam Admi – ’Den jævne mand’ udfordrer Gandhi-familien på dens hjemmebane, Amethi-kommunen i delstaten Uttar Pradesh.

Kumar Vishwas og hans parti Aam Admi – ’Den jævne mand’ udfordrer Gandhi-familien på dens hjemmebane, Amethi-kommunen i delstaten Uttar Pradesh.

Sanjay Kanojia

9. april 2014

Landsbyen Ikror ligger for enden af en bumlet sti knap fem kilometer fra den nærmeste by og er omgivet af hvedemarker om vinteren og ris under monsunen. Den ligner til forveksling de andre omkring 600.000 landsbyer i Indien bortset fra, at den ligger i Amethi, et distrikt i den nordlige delstat Uttar Pradesh, som har været Indiens mest markante politiske dynastis bastion i generationer.

Ikrors 400 familiers skæbner er grundlæggende forbundet med efterkommerne af Jawaharlal Nehru, landets første premierminister og arkitekten bag det moderne Indien. Det gælder mere end nogensinde i dag. Siden 2004 har Rahul Gandhi-Nehrus barnebarn og det eneste ansigt udadtil på det hæderkronede kongrespartis valgkampagne–repræsenteret Ikror i Parlamentet.

»Gandhierne og Kongrespartiet er to sider af samme sag,« siger Maqsud Ahmed, der som 75-årig er landsbyens ældste.

Ahmed var otte år gammel, da Indien vandt sin uafhængighed fra Storbritannien i 1947, og lige siden har Nehru-Gandhi dynastiet (ikke direkte beslægtet med uafhængighedslederen Mahatma Gandhi) domineret landets politik. Men alle meningsmålinger har forudsat, at Kongrespartiet ved dette valg, der startede mandag, vil lide sit største nederlag nogensinde. Udslettet som politisk magtfaktor bliver Gandhi-dynastiet næppe. Men store forandringer er undervejs.

Uttar Pradesh-delstaten har omkring 180 millioner indbyggere, og delstatens socioøkonomiske indikatorer er sammenlignelige med Afrika syd for Sahara. Den engang så glorværdige hovedstad, Lucknow, er i forfald. Men den har en funklende ny lufthavnsterminal, og dens udkant er, som i enhver anden metropol i Indien, overplastret med skeletterne til nye boligblokke designet til den nye middelklasse. De grunde, der bygges på, købes kontant, uden spørgsmål.

»Der er loven, og så er der Uttar Pradesh. Dette er Indiens vilde vesten,« siger en lokal hotelejer.

Mellem Lucknow og Amethi fører vejen forbi et bælte af nybyggede private højere læreranstalter, hvor bygningernes tvivlsomme kvalitet matcher uddannelsernes. I landdistriktet er der stegende hedt om sommeren og værnet mod tørken, de to floder Ganges og Yamuna, er stærkt forurenede. Det var her, Indiens uafhængighedskamp havde sit udspring.

I Amethi og nabokommunen Rae Bareli har Gandhi-dynastiet regeret nærmest uafbrudt siden Feroze Gandhi – ægtefællen til Indira, Nehrus datter, som var premierminister i fire på hinanden følgende perioder – vandt en post i Rae Bareli i 1951 under Indiens første demokratiske parlamentariske valg.

Arbejder i Dubai

I landsbyen Ikror, der ligger i denne kommune, forekommer landbrugslandskabet med dets fiskere, skinnende sorte okser og skolebørn på cykler både uforanderligt og idyllisk. Det er dog ingen af delene. Både her og i resten af landet er livet hårdt og tæt forbundet med globale dynamikker. Halvdelen af indbyggerne i landsbyen er muslimer, og mange familier har mindst en søn, som arbejder i de rige Golfstater. De omdirigerede oliepenge, som bliver sendt tilbage af millioner af migrantarbejdere, har sikret Ikrors relative velstand. Landsbyens store nyrenoverede moske vidner om, hvordan Indiens økonomi er slået fejl i de seneste år, og rupeen er faldet markant i værdi, mens værdien af de hjemsendte penge er steget tilsvarende.

»Gud har været god mod os,« siger bonden Faradullah Khan. »Men hvorfor er vores sønner nødt til at rejse til Dubai for at finde arbejde?«

Indiens muslimer, der udgør 12-14 procent af landets samlede befolkning og er blandt de mest marginaliserede, har været en af Kongrespartiets mest loyale støtter. Men ikke længere, siger Ahmadullah Khan. »Nu er vi nødt til at tænke os om en ekstra gang.«

Af de 200 ikke-muslimske familier i Ikror er de 150 hindu og fra det, der bliver kaldt »andre tilbagestående kaster« længst nede i det hierarki, som stadig dominerer den sociale orden i størstedelen af det landlige Indien.

Mange af dem har alligevel små stykker jord, som er gået i arv i generationer. De har også forventninger til fremtiden.

Vijay Maurya har planer om at starte en forretning, men han har brug for et arbejde, der kan skaffe den nødvendige startkapital. Mange som ham søger lykken i byerne – Lucknow har allerede 2,2 millioner indbyggere, Delhi over 15. Men 23-årige Maurya vil blive hjemme.

»Jeg vil bringe noget nyt til landsbyen, gøre noget godt,« siger han.

Respekt visner bort

I de senere år er der sket et par forandringer til det bedre. Ikror har fået nye fortove og kloakering, med hilsner fra landsbyens repræsentant i den nationale forsamling. Elforsyningen er en smule bedre end før, og kun halvdelen af indbyggerne mangler nu toilet i hjemmet.

Blandt problemerne er ifølge Lakshmi, en lokal socialarbejder, som rehabiliterer unge med plettede straffeattester, at kriminaliteten er for høj, især blandt teenagere. Og den lokale skolegang er sølle.

Det er problemer, som plager hele det landlige Indien. Men indstillingen til problemerne er mere optimistisk end tidligere. Mindst halvdelen af Ikrors indbyggere er under 30 og opvokset med en forbrugerorienteret jubelfortælling om det nye, funklende Indien. Da Rajiv Gandhi, Rahuls far, vandt sin første post i 1981, var to tredjedele af befolkningen i Uttar Pradesh analfabeter. Nu kan mere end to tredjedele læse og skrive.

Og de kan følge med i nyhedsstrømmen, hvor politikere – dog ikke Gandhi-dynastiet – bliver angrebet af hidsige journalister. Resultatet er en bølge af utilfredshed med dem, som i årtier har repræsenteret dem.

Sharat Pradhan, en dreven Lucknow-baseret journalist, som har dækket politisk stof i regionen siden Rajiv Gandhis første kampagner i Amethi siger:

»Før var der ingen, som åbenlyst kritiserede ’familien’. Der var spæde ansatser til det ved sidste valg (i 2009), men slet ikke i dette omfang. Det er noget helt nyt. Og giver en følelse af styrke i befolkningen. Det er forbløffende.«

Over hele landet er den indgroede forsigtighed over for den politiske klasse, der længe har nydt opbakning per automatik, ved at visne bort.

Det nye parti Aam Aadmi – navnet betyder ‘den jævne mand’ – udfordrer mange af de grundlæggende principper i indisk politik. Deres kandidat, Kumar Vishwas, har brugt ugevis på de lokale støvede torve, heriblandt Ikrors, hvor han har holdt taler for små grupper bønder.

»Det er min personlige kamp mod de politiske dynastier. Politik bør handle om talent, ikke din fars navn,« siger Vishwas, litteraturprofessor og digter.

Alligevel viser meningsmålinger, at halvdelen af vælgerne stadig foretrækker kandidater fra dynastierne, og Ikrors største anke mod Rahul Gandhi er ikke, at han tager for givet, at han skal repræsentere dem, men at han er utilgængelig.

Der er heller ikke mange i Amethi, som tror på, at hindunationalisterne i Bharatiya Janata-partiet (BJP), anført af den kontroversielle Narendra Modi, kan andet end ridse i Rahul Gandhis lak.

På trods af deres skuffelse, vil mange stemme på Gandhierne, igen.

I Ikror bor også en gruppe dalitter–den laveste kaste i Indien. Ingen af dem går på landsbyens skole. Ligesom muslimerne møder de dagligt systematisk diskrimination og har historisk været trofaste kongresparti-støtter, omend mange i Uttar Pradesh er deserteret til et lokalt parti. Den kongresparti-ledede regering har vedtaget omfattende støtteprogrammer til dalitterne, men få af dem har noget godt at sige om deres repræsentant, Rahul Gandhi.

»Hvis han siger, at han er daliternes ven, så sig til ham, at han skal komme og se, hvordan vi lever. Politikere giver løfter i valgtider, og siden forsvinder de,« siger Kailash, som forsørger sin familie ved at sælge fisk fanget i den lokale flod.

Og folk »stemmer alligevel altid som alle andre«, siger hans nabo Kaushilya, men tilføjer, at denne gang vil hun og andre dalitter måske slet ikke stemme.

Den indstilling gør forretningsmanden in spe Vijay Maurya oprørt.

»Det er vigtigt at stemme,« siger han oprigtigt. »Vi har tillid til demokratiet.«

© Guardian og Information. Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Det er Indien, det drejer sig om, ikke Gandhi-dynastiets magt. Et Gandhi-dynasti, der i øvrigt intet har med Mahatma Gandhi at gøre, som forresten ikke hed Matahma til oprindeligt fornavn, men Mohandas Karamchand.