Læsetid: 2 min.

Institut beskyldes for ’skønmaleri’ af Kina

Der er langt større problemer med menneskerettighederne i Kina, end Institut for Menneskerettigheder foregiver, mener Jacob Mchangama fra CEPOS. Instituttets direktør påpeger, at situationen ikke er sort/hvid
26. april 2014

Institut for Menneskerettigheder (IMR) tegner et forvrænget og alt for positivt billede af menneskerettighedssituationen i Kina. Det siger chefjurist i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, Jacob Mchangama. Anklagen kommer, efter at direktør for IMR, Jonas Christoffersen, i en kronik i Berlingske i anledning af dronningen og en række ministres besøg i Kina har rost landet for, at det »langsomt prøver at forbedre menneskerettighederne«.

»Jonas Christoffersen er dygtig og kompetent, men her synes jeg, han i for høj grad fremhæver nogle positive ting og undlader at gå i dybden med de store problemer, der er på menneskerettighedsområdet i Kina,« siger Jacob Mchangama, der også har skrevet en kommentar på Berlingskes hjemmeside om sagen under overskriften »IMR’s kinesiske skønmaleri«.

I sin kronik anfører Jonas Christoffersen blandt andet, at antallet af eksekverede dødsdomme i Kina de seneste ti år skønnes at være halveret. Et skøn, der dog ikke kan bekræftes, da de officielle tal ikke er offentlige. Han peger også på, at IMR sidste år har medvirket til at få gennemført en strafferetsplejereform, der blandt andet har ført til, at et forbud mod tortur er blevet lovfæstet.

Samtidig understreger Jonas Christoffersen, at der stadig foregår en lang række krænkelser af menneskerettighederne i Kina. Eksempelvis henretter de kinesiske myndigheder stadig flere mennesker om året end resten af verdens lande tilsammen. Det »kan og skal selvfølgelig kritiseres«, konstaterer han. Men alligevel mener Jacob Mchangama altså, at direktøren for IMR er for positiv i sin beskrivelse.

»Han fremhæver alt det positive, og det er fint, men han undlader at nævne en lang række af de mest alvorlige problemer. Og hvis det endda viser sig, at de steder, han fremhæver som fremskridt, slet ikke er så entydigt positive, som det præsenteres, så er det selvfølgelig problematisk.«

Ulovligt tilbageholdt

Jacob Mchangama hæfter sig blandt andet ved, at den retsplejereform, som Jonas Christoffersen omtaler som et fremskridt, er blevet kraftigt kritiseret af eksperter i kinesiske menneskerettighedsforhold. For ganske vist medfører reformen en række liberaliseringer af lovgivningen.

Men samtidig åbner den eksempelvis for vilkårlige frihedsberøvelser, idet terrormistænkte nu kan tilbageholdes i over en måned, uden at deres familier får besked om det.

Desuden peger Jacob Mchangama på, at organisationer som Amnesty International og Human Rights Watch fortsat er stærkt kritiske over for Kina.

Som et eksempel nævner han, at den kinesiske menneskerettighedsorganisation Chinese Human Rights Defenders har dokumenteret, at 220 menneskerettighedsforkæmpere er blevet ulovligt tilbageholdt sidste år, hvilket er en tredobling i forhold til det foregående år.

Jonas Christoffersen er uforstående over for kritikken. Han forklarer, at »hele grundpræmissen for kronikken er, at der er masser af menneskerettighedsproblemer i Kina«.

»Faktisk tror jeg, Jacob og jeg er enige om situationen i Kina. Der er store problemer. Det ved de fleste, og det skriver jeg jo også, at man skal kritisere. Men min pointe var, at den danske offentlighed også skal høre om, at der faktisk er nogle områder, hvor det går fremad. Jeg tror for eksempel ikke, Mchangama vidste, at man nu begynder at uddanne embedsmænd og andre på universitetet i menneskerettigheder. Sagen er, at det hele ikke er sort/hvidt, men at der faktisk er nogle områder, hvor det er ved at blive mere gråt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik L Nielsen

Nok er tortur officielt ulovligt i Kina, meeeeeeeeeeen!
Det benyttes så sandeligt stadigvæk, og det ved hele regeringen også godt. Det benyttes også mod politiske modstandere internt i partiet der er endt i unåde. De skal jo helst tilstå korruption, affærer og alt muligt andet mærkeligt.
Man kan jo benægte meget, og man kan lære af Amerikanerne at kalde de forskellige metoder noget andet end tortur.
Og der er stor forskel på det Kina der findes i de særlige økonomiske zoner som Vesten for det meste kender til og resten af landet.

Jeg har svært ved at se hvorfor Mchangama's ideer om Kina skulle vække interesse. Han indrømmer selv at han ikke kender til Kina, men refererer blot til andre instutitioners meninger og/eller konklussioner, og sætter dem så op imod IMR.
Kan enhver uni studerende eller gymnasie elev ikke gøre det? Kræver det en overskrift på information?
Manden er retoriker og søger opmærksomhed, om ting han kender 0 og en bjælde til. Jeg husker en artikel fra sidste eller forrige år hvor han skrev om xingjiang, men forvekslede 2 provinsers navne. Det udstillede ham ret klart, men når 99% eller flere danskere heller ikke kender navnene så lyder det jo overbevisende.