Baggrund
Læsetid: 6 min.

Der er krig om sandheden i Ukraine

Billeder, citater og faktuelle oplysninger er blevet til våben i en krig, der følger konflikten i Ukraine: krigen om sandheden
En lokal beboer iagttager en ukrainsk militærkolonne nær grænsen til Rusland, hvor russiske soldater angiveligt står klar til at strømme over grænsen. Eller gør de?

Maks Levin

Udland
12. april 2014

Da Rusland var ved at overtage kontrollen med den nu annekterede halvø Krim, blev de russiske myndigheder med landets præsident, Vladimir Putin, i spidsen ved med at påstå, at det ikke var soldater, men lokale selvforsvarsstyrker, der stod bag de omfattende aktioner.

Den påstand blev afvist af flere vestlige, ukrainske og uafhængige russiske journalister, der har interviewet ’de små grønne mænd’, som de blev kaldt i folkemunde. Flere af mændene fortalte åbent til videokameraer, at de var russiske soldater. Disse videoklip ligger i dag frit tilgængelige på internettet. Selv hvis man ser bort fra soldaternes indrømmelser, skal man ikke se på videooptagelserne ret længe for at konstatere, at her er der næppe tale om lokale amatører. Hvad vi ser, ligner professionelle soldater med avancerede våben, køretøjer og andet grej, som de tydeligvis har helt styr på.

De små grønne mænd fra Krim står i skarp kontrast til de aktivister, der optræder på de mange aktuelle videoer fra Østukraine, hvor den pro-russiske bevægelse i den seneste uge er trådt fem. Almindeligt tøj i stedet for uniformer. Køller i stedet for automatgeværer. Hjemmelavede masker i stedet for militærhjelme.

De østukrainske demonstranter, ligner netop den slags lokale selvforsvarsstyrker, som Putin talte om, da hele verden for blot få uger siden fulgte med i udviklingen på Krim. Nu er det ikke længere Krim, men Østukraine, alverdens journalister rapporterer fra.

Uenighed

Søndag den 6. april slog de prorussiske aktivister til og overtog flere regeringsbygninger i tre store byer i Østukraine – Kharkiv, Donetsk og Luhansk. Faktisk havde aktivisterne også tidligere markeret sig med enkelte bygningsovertagelser. Det nye denne gang var, at det lignede en koordineret aktion, og at man derudover begyndte at stille krav om afstemninger om de enkelte områders status og endda udråbe selvstændige republikker. Ukraine’s fungerende præsident, Oleksandr Turchynov, mente, der lå større kræfter bag end bare spredte aktioner: Han kaldte begivenhederne i Donetsk for »anden fase« af Ruslands »specialoperation« med det formål at få Ukraine til at gå i opløsning.

»Alt andet lige ligner mønstret det, der foregik på Krim, bortset fra at de små grønne mænd ikke er der,« siger generalmajor Karsten Jakob Møller, der er senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

»Men meget tyder på, at det er noget, de lokale folk står bag, fordi de er utilfredse med den nye regering i Kijev. En anden mulighed er, at mere rabiate lokale grupper sigter efter at skabe så meget uro som muligt i troen på, at russerne vil gribe ind,« vurderer Karsten Jakob Møller, der har et indgående kendskab til ukrainske og russiske forhold.

I det hele taget er der stor uenighed om, hvordan man skal tolke de forskellige billeder, der kommer frem fra konflikzonen – og hvad man i det hele taget ser på dem. Da NATO’s generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, torsdag præsenterede en række satellitbilleder af russiske tropper nær grænsen og konstaterede, at 40.000 russiske soldater stod parat til med øjebliks varsel at invadere Ukraine, benægtede russiske militærkilder billedernes relevans. De var nemlig otte måneder gamle, forklarede de.

»Disse billeder, som NATO har spredt rundt, viser enheder fra det sydlige russiske militærdistrikt, som sidste sommer var i gang med adskillige øvelser, blandt andet tæt på grænsen til Ukraine«, sagde en unavngiven højtplaceret kilde fra det russiske militær.

Efterfølgende anklagede Fogh russerne for underlødig propaganda fra sin rødglødende twitterkonto:

»Ruslands propaganda: beregnet på at undergrave den ukrainske regering og aflede opmærksomheden fra Ruslands ulovlig/illegitime handlinger«, skrev han og fortsatte: »Rusland prøver at retfærdiggøre sine handlinger ved at anklage Ukraine for at undertrykke russisktalende og NATO for koldkrigsmentalitet. Ren propaganda«

Usikkerheden om de forskellige begivenheder, der udvikler sig med rasende hast, er blevet en del af krigsførelsen om Ukraine. Da et undersøgelsesudvalg under den ukrainske regering sidste onsdag erklærede at have dokumentation for, at det gamle styres Berkut-politistyrke stod bag snigskytteangrebene mod demonstranterne på Maidan, var det led i samme infokrig. Ruslands udenrigsminister, Sergei Lavrov har nemlig hævdet, at det tværtimod var højreradikale grupper, som var en del af demonstrationerne, der havde arrangeret snigskytteangrebene.

Den slags usikkerhed om begivenhedernes forløb, og hvem der orkestrerer dem, forsinker mulighederne for at gribe ind og påvirke situationen udefra. Ikke mindst derfor giver infokrigen sig løbende udslag i heftige meningsudvekslinger på blandt andet de sociale medier mellem det russiske udenrigsministerium og vestlige politikere som bl.a. Anders Fogh og Sveriges udenrigsminister, Carl Bildt.

Samtidig har frygten for en eventuel russisk invasion formentlig fået den ukrainske regering til at reageret afdæmpet og stort set afstået fra fysisk magtanvendelse mod oprørerne. En anden årsag kan være, at Ukraines magthavere simpelthen ikke er sikre på, hvor de har de østukrainske politifolk. Således udtalte indenrigsminister Arsen Avakov, at politimænd i Kharkiv, Ukraines næststørste by, saboterede sikkerhedsstyrkernes arbejde, da de tog en regeringsbygning i byen tilbage. Avakov sagde endvidere, at han regner med at fyre 30 procent af Kharkivs politistyrke.

Styrket russisk nationalisme

Selv om det er oplagt at antage, at Rusland i et eller andet omfang har været med til at orkestrere de seneste uroligheder, mener Karsten Jakob Møller ikke, at Putin blot venter på en undskyldning for at invadere Ukraine.

»Jeg tror ikke, russerne er interesseret i at gribe ind på nuværende tidspunkt. De kan jo bare sidde med armene over kors og vente på, at Ukraine revner. Ukraine er faktisk ved at revne allerede«, siger generalmajoren.

Han vurderer dog, at Ruslands præsident kan blive fanget af egen sin »nationalistiske retorik og propaganda«, skulle konfrontationen i Østukraine for eksempel ende med sammenstød, hvor de prorussiske aktivister bliver dræbt.

»Putin kan komme i en situation, hvor presset på ham fra nationalistiske kredse vil blive for stort,« advarer Karsten Jakob Møller og tilføjer, at Ruslands nationalistiske strømninger i det hele taget er blevet styrket i løbet af de sidste par år.

I de seneste dage er de også blevet styrket på Twitter, hvor hashtagget ’Russisk Forår’ har fået stor opmærksomhed på både russisk og engelsk. Hvad der derimod på ingen måde er blevet styrket på det seneste, er til gengæld Vestens og EU’s indflydelse i Ukraine.

EU uden plan

På den ene side vil hverken EU eller USA diskutere en eventuel føderalisering af Ukraine, som Rusland foreslår. På den anden side ser de vestlige lande ikke ud til at være indstillet på at investere nogen større ressourcer i den russisk-ukrainske konflikt.

»Det står mig fuldstændigt uklart, hvad EU egentlig vil med Ukraine. Vi er enige om, at EU ikke vil gå i krig for Ukraine. Vi er også enige om, at det skal virkelig meget til for at udløse de såkaldte tredjetrinssanktioner mod den russiske økonomi, hvis det overhovedet bliver muligt at udløse dem – flere EU-lande vil formentlig modsætte sig det,« siger Karsten Jakob Møller.

Han mener, at det er »vanvittigt dumt«, at Vesten ikke i højere grad søger at imødekomme Rusland, når nu man alligevel ikke har tænkt sig at standse Rusland, som tilbage i december foreslog en ’grønland-model’ af Krim, der i så fald ville forblive en del af Ukraine, men ikke medlem af EU, skulle Ukraine blive det.

Det forslag sagde Vesten nej til, og det endte som bekendt med, at Rusland annekterede Krim. Nu står man så med en lignende udfordring i Østukraine, der dog har en anderledes etnisk sammensætning end Krim, hvor russisksindede er i flertal. I Østukraine er der faktisk flere ukrainere end russere, men de fleste har russisk som modersmål.

Karsten Jakob Møller håber, at den ukrainske regering vil indse, at den har brug for at lytte mere til den russisktalende befolkning. Men det er svært, så længe ultranationalistiske partier som Svoboda og Højre Sektor har så meget magt, som de har nu.

»De mennesker er ikke parate til kompromis, og der er simpelthen for mange af dem i og omkring den ukrainske regering«, siger Karsten Jakob Møller og tilføjer, at EU i øvrigt ikke »plejer at røre den slags partier med en ildtang«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

»De mennesker er ikke parate til kompromis, og der er simpelthen for mange af dem i og omkring den ukrainske regering«, siger Karsten Jakob Møller og tilføjer, at EU i øvrigt ikke »plejer at røre den slags partier med en ildtang«.

Det er rigtigt, allerede i december 2012 udtalte Europa-Parlamentet sin bekymring
” ... over den stigende nationalistiske stemning i Ukraine, der kommer til udtryk i støtten til partiet Svoboda, der som en konsekvens af dette er det ene af to nye partier, der indgår i [parlamentet] Verkhovna Rada; minder om, at racistiske, antisemitiske og fremmedfjendske synspunkter strider mod EU's grundlæggende værdier og principper, og appellerer derfor til pro-demokratiske partier i Verkhovna Rada om ikke at tilslutte sig, godkende eller danne koalitioner med dette parti …”

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P7-T...

Henrik Leffers, Bill Atkins, Rune Petersen og Martin Andersen anbefalede denne kommentar

Der er svært at skille propaganda fra fakta i denne konflikt, men én ting ved vi med sikkerhed: Nato generalsekretær Anders Fogh Rasmussen er en notorisk løgnhals!

Michael Kamp, Martin Madsen, Henrik Darlie, peter fonnesbech, Espen Bøgh, Peter Hansen, Martin Andersen, Bill Atkins, Rune Petersen og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar

De "små grønne mænd" er slet ikke fotograferet på Krim, sådan som vestlige nyhedsbureauer og denne artikel hævder. De er fotograferet i Ukraine - hvilket fremgår af denne udsendelse med Ewald Stadler, der var til stedet på Krim i forbindelse med valghandlingerne. (1:44)
Spørgsmålet er hvem der fører den største propagandakrig...

https://www.youtube.com/watch?v=jXgAPlX-XxI

Og han kommer såmænd også ind på det amerikanske billedmateriale som Colin Powell præsenterede i FN, som begrundelse for angrebet på Irak, for at fjerne de ikke-eksisterende masseødelæggelsesvåben.
Og nu præsenteres den undrende offentlighed så for fornyet billedmateriale, der angiveligt skulle vise opmarch af russisk militær på grænsen til Ukraine - "Fool me once, shame on you - fool me twice shame on me".

Bill Atkins, Nic Pedersen, Rune Petersen, Martin Andersen, Torben Selch og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Mange har givet udtryk for at EU, vores politikere på Maidan pladsen og vores medierne omgås fascisterne alt for ukritisk ...se det i øjnene - det ér fascismen.

Niels Mosbak, Henrik Darlie, Rune Petersen og Martin Andersen anbefalede denne kommentar
Ljudmila Trojanova

“If you tell a lie big enough and keep repeating it, people will eventually come to believe it. The lie can be maintained only for such time as the State can shield the people from the political, economic and/or military consequences of the lie. It thus becomes vitally important for the State to use all of its powers to repress dissent, for the truth is the mortal enemy of the lie, and thus by extension, the truth is the greatest enemy of the State.”

Joseph Goebbels

Niels Mosbak, Henrik Darlie og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Det lidt humoristiske i det her - udover det er mennesker det går ud over - er at i denne sag, hvergang AFR peger fingre af urimeligheder - ifm. propaganda, infiltration, koordineret indsats mv. - så får han en håndfuld fingre af sine egne - lige i ansigtet. Sjovt han ikke kan se det??

Michael Kamp, Henrik Darlie, Nic Pedersen, Niels Mosbak, Bill Atkins, Rune Petersen og Martin Andersen anbefalede denne kommentar
Martin Andersen

Hvad ønsker Vesten i Ukraine?

De ønsker i første omgang ukrainske lån tilbagebetalt til vestlige banker - derfor er IMF sendt til Ukraine med lånepakke - mange almindelige ukrainere tror, IMF lån vil komme almindelige ukrainere til gode - men det vil de ikke:

Ukrainere vil ikke se én dollar af IMF pengene. IMF vil give pengene til private banker i udlandet, som Ukraine allerede nu skylder penge. Senere vil IMF kræve lån tilbagebetalt af den ukrainske stat ved offentlige besparelser og ved privatiseringer:
I forvejen lave alderspensioner i Ukraine vil kræves nedsat med 50% - social service i Ukraine vil kræves besparet - subsidier til i forvejen meget trængte forbrugere eks. nedsatte naturgaspriser og nedsatte huslejer i dyrt byggeri og gratis skolegang vil kræves besparet - arbejdere med i forvejen lave lønninger kræves beskattet mere - statsejede aktiver som eks. elværker, vandværker, hospitaler, skoler m.v. vil blive krævet solgt til private firmaer, og private virksomheder, og private virksomheder vil blive ønsket solgt til udenlandske investorer som Monsanto og Exxon og Chevron m.fl., som vil dels udnytte god landbrugsjord til GMO afgrøder og dels udnytte undergrund til fracking af skifergas.

Allerede lave levestandarder vil styrtdykke og grundvand og afgrøder står i risiko for at forurenes med GMO og fracking med risiko for natur og mennesker i Ukraine.

Økonomen Paul Craig Roberts skriver her om mål med IMF lån til Ukraine:
http://www.paulcraigroberts.org/2014/03/29/western-looting-ukraine-begun...

Man må ønske, der findes kompromiser for en helhjertet ordenlig ukrainsk økonomi uden IMF meget snart!

Ljudmila Trojanova, Henrik Darlie, Nic Pedersen, Henrik Leffers, Per Torbensen, Rune Petersen, Niels Mosbak og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Hvis NATOs satellit-fotos virkelig skulle være helt i den grønne skov, ville de russiske statsmedier forlængst have fremlagt de korrekte - stedet hører vi blot lidt lavmælt brok. Lad os da gå ud fra, at NATO ikke er så dumme at lave sådan en manipulation igenigen, specielt ikke en der i givet fald er så nem at gennemskue. Colin Powells lysbilledshow var i øvrigt helt igennem korrekte billeder fra Irak - de viste bare ikke det, som han havde fået besked på at sige at de gjorde.

Spørgsmålet er herefter ikke om NATOs billeder er korrekte, men om NATOs medsendte fortolkning af billederne faktisk viser det, som de siger. Og her er jeg ikke i tvivl om, at Rusland har opgraderet bemandingen langs denne grænse, hvorfra alle former fra uro er ved at sprede sig. Men hvad de fremvise troppebevægelser i øvrigt skyldes og er planlagt udfra, savner jeg fortsat en mere ædruelig og mindre farvet beskrivelse af. Måske kan de tyske medier hjælpe os igen, de lader til at være de mest kvikke for tiden.

Martin Andersen

NATO billeder, udgivet den 10. april formiddag, af 40.000 tungt bevæbnede russiske soldater helt tæt på den ukrainske grænse fra marts/april 2014 viser sig ved nærmere eftersyn at være billeder fra sensommeren 2014 - fra troppeøvelse ved ukrainsk grænse i landskab med sensommergrønt græs og løv, august 2013, ikke med forårsgræs og træer uden blade som marts/april i område - fortæller JP den 10. april sent på eftermiddagen: http://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE6634351/rusland-nato-f/

Martin Andersen

fra sensommeren 2013

”Efterfølgende anklagede Fogh russerne for underlødig propaganda fra sin rødglødende twitterkonto:
»Ruslands propaganda: beregnet på at undergrave den ukrainske regering og aflede opmærksomheden fra Ruslands ulovlig/illegitime handlinger«, skrev han og fortsatte: »Rusland prøver at retfærdiggøre sine handlinger ved at anklage Ukraine for at undertrykke russisktalende og NATO for koldkrigsmentalitet. Ren propaganda«”

Sjovt at AFR ikke indser det dobbeltmoralske i sådan en udtalelse, når han har så travlt med at forsvare Israel's propaganda som værende sandheden, når hele verden mener det modsatte.

Henrik Leffers

Informationskrigen fortsætter i dag i Information, med en rapport fra svenske SIPRI om udviklingen i militærudgifter i verden. Hele artiklen er renset for tal for militærudgifter, så alle tal er i % stigning i udgifter. Her er Rusland i top med næsten en fordobling fordi man sammenligner niveauet i 2004 med i dag. Men i 2004 var Rusland i dyb økonomisk krise og havde mere end halveret deres militærudgifter, det hele var ved at blive forældet og ”vi” i NATO havde aldrig været stærkere end ”dem”. Men hvis man ser på hvor mange penge der bliver brugt på militæret, så bruger USA over 10 gange så meget på militæret som Rusland og NATO bruger næsten 15 gange mere! Hvorfor sætter Information ikke tal på så vi faktisk kan sammenligne hvad der bruges på det? –Og på hvem har besluttet at en rapport renset for de faktiske tal skulle frigives nu?

Henrik, ikke alt er en sammensværgelse. SIPRI udsender sin pressemeddelelse lige nu, fordi de gør dette på denne tid hvert eneste år. Og hvis det er denne artikel du henviser til, fremgår de fakta du efterlyser af teksten - at USA bruger lige så mange penge på militæret hvert år, som Rusland har gjort på ti år, hvilket står angivet i milliardbeløb.

Den slags går selve < a href="http://books.sipri.org/files/FS/SIPRIFS1404.pdf">rapporten mere ind på, der da også er fuld af endnu mere dokumentation og angivelse af våbenmilliarderne. Og det ændrer ikke på, at Rusland som selvstændig stat nu for første gang procentvis bruger mere af sit nationalprodukt på våben, end USA gør det - selvom at USA i rene tal massivt overskygger alle andre. Og at USA og Rusland prioriterer oprustning mange gange højere end stort set alle andre lande.

Jeg synes selv det mest interessant ved SIPRIs nye tal er, at analysen af de rene indkøb afspejler det ændrede verdensbillede, som jeg har uddybet i en kommentar under artiklen. For et par Golfstater overhaler både USA og Rusland hvad angår hvor stor en del af nationalbudgettet, der går til våbenindkøb. Europa køber nu færre våben – mens oprustningen foregår i Australien, Brasilien, Indien, Sydkorea.

Ljudmila Trojanova

Fordi Information ikke er fri avis. Derfor.