Læsetid: 4 min.

Økonomer: Gevinster ved frihandelsaftale holder ikke

I dag præsenteres i Bruxelles en hård kritik af de modeller og beregninger, som ifølge EU-Kommissionen lover store økonomiske fordele og mange arbejdspladser ved en frihandelsaftale mellem EU og USA
En øget handel mellem EU og USA kan blive på bekostning af dagens handel internt i EU, og det er blevet nedtonet i kommissionens beregninger af konsekvenserne af  en frihandelsaftale mellem USA og Europa

Patrick Landmann

8. april 2014

De påståede fordele for økonomi og beskæftigelse ved en transatlantisk frihandelsaftale mellem EU og USA er stærkt overdrevet. En aftale kan indebære en række samfundsmæssige omkostninger, der er negligeret i de modelberegninger af aftalens gevinster, som EU-Kommissionen støtter sig til.

Det skriver en gruppe økonomer ved det regeringsstøttede østrigske forskningscenter ÖFSE i en rapport, der i dag offentliggøres i Bruxelles. Rapporten er bestilt af GUE/NGL, venstrefløjsgruppen i Europa-Parlamentet, som Folkebevægelsen mod EU er del af. I den officielle argumentation for den mulige frihandelsaftale – Transatlantic Trade and Investment Partnership, TTIP – har EU-Kommissionen såvel som den danske regering og Dansk Industri støttet sig til fire rapporter, der konkluderer, at bruttonationalproduktet i EU-landene vil vokse, prisen på forbrugsvarer falde og beskæftigelsen stige. Dette dels ved en fjernelse af de tilbageværende toldbarrierer mellem EU og USA, dels ved en reduktion af de såkaldte tekniske handelshindringer – i praksis en koordinering og tilpasning af godkendelsesregler, standarder, love m.m. henover Atlanten.

Ifølge den af kommissionen bestilte rapport fra Centre for Economic Policy Research (CEPR) kan TTIP således øge BNP i EU med 119 milliarder euro, sikre en ekstra disponibel indkomst til en EU-familie på 545 euro om året samt levere, hvad EU’s handelskommissær Karel De Gucht beskriver som »millioner af nye jobs til vore arbejdere«.

Det er ikke et korrekt billede, mener økonomerne fra ÖFSE.

»I en nøddeskal: De estimerede økonomiske gevinster ved TTIP er meget små. De sociale omkostninger ved ændring af regler og love kan blive betydelige. De makroøkonomiske omkostninger ved tilpasningen kan blive omfattende. Metodikken (i de officielle analyser, red.) er baserede på urealistiske og fejlagtige antagelser.«

Tabere og vindere

Økonomerne gør opmærksom på, at BNP-gevinsten i EU i de officielle studier er estimeret til 0,3-1,3 pct. henover en indfasningsperiode for aftalen på 10-20 år.

»BNP-væksten pr. år under denne omstillingsperiode vil derfor højst udgøre 0,03-0,13 pct.,« hvilket ifølge ÖFSE må kaldes en meget beskeden gevinst.

Dertil kommer, at en sådan mulig gevinst ikke vil fordele sig jævnt i EU.

»TTIP vil i forskellige scenarier føre til potentielle ’tabere og vindere’ blandt EU-landene indbyrdes. Selv om alle EU-lande ville drage fordel af TTIP, så vil ændringerne i BNP variere fra 0,06 pct. (Frankrig) til 3,22 pct. (Storbritannien) over prognoseperioden på op til 20 år,« hedder det.

Det er i den forbindelse blevet nedtonet i de officielle budskaber om TTIP, at en øget handel mellem EU og USA kan blive på bekostning af dagens handel internt i EU.

»I ét scenarie med vidtgående liberalisering kan den interne EU-handel falde med omkring 30 pct. Årsagen hertil er, at disse EU-landes eksport vil blive erstattet af billigere import udefra.«

Opbruddet i det eksisterende handelsmønster internt i EU som konsekvens af, at nogle virksomheder øger eksporten til USA, mens andre taber på voksende amerikansk eksport til EU, kan indebære betydelige samfundsmæssige omkostninger.

»Den slags tilpasningsomkostninger er i de fleste tilfælde ignoreret eller bagatelliseret i TTIP-rapporterne,« mener ÖFSE-forskerne.

De officielle rapporter synes således at gå ud fra, at mennesker, der i EU mister job som konsekvens af øget konkurrence fra amerikanske eksportvirksomheder, øjeblikkeligt får nyt arbejde og derfor stort set ikke koster det offentlige noget i f.eks. arbejdsløshedsdagpenge. Det harmonerer ikke med erfaringerne, og økonomerne har lavet et overslag over, hvad prisen for samfundet faktisk kan blive.

»Sammenlagt 5-14 milliarder euro kan blive nødvendige for at finansiere en del af tilpasningsomkostningerne på arbejdsmarkedet, med yderligere omkostninger til omskoling og videreuddannelse ikke medtaget i dette beløb,« lyder konklusionen.

Selve den påtænkte fjernelse af dagens tilbageværende toldsatser mellem EU og USA vil give virksomhederne en økonomisk gevinst og forbrugerne lidt billigere varer, men det vil samtidig ifølge ÖFSE betyde et offentligt indtægtstab i EU på 2,6 mia. euro om året.

Forenklede modeller

Foruden den konkrete kritik har de østrigske økonomer en grundlæggende kritik af de såkaldt generelle ligevægtsmodeller, som hovedparten af EU-Kommissionens rapporter bygger på, og som er i familie med den danske DREAM-model brugt af vismændene. Det er idealiserede matematiske modeller, der forudsætter en verden med fuldstændig prisfleksibilitet, fuld beskæftigelse og offentlige budgetter i balance.

»Disse antagelser er urealistiske,« siger økonomerne og gentager en kritik af modellerne, som også andre fagfolk har fremført.

»Ingen af disse studier ser på alternative modeltilgange, som kunne sikre en kontrol af resultaternes robusthed.«

Den kritiske rapport vil i dag blive diskuteret på en konference arrangeret af parlamentets GUE/NGL-gruppe i Bruxelles.

»Studiet viser, at de økonomiske gevinster ved en frihandelsaftale mellem EU og USA vil ske på bekostning af almindelige menneskers velfærd. Det bør sætte alle alarmer i gang hos regeringen, som har fået et mandat fra Folketinget om, at aftalen ikke må få nogen konsekvenser for miljø- og forbrugerstandarder eller arbejdstagerrettigheder,« siger Folkebevægelsens parlamentsmedlem Rina Ronja Kari.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Curt Sørensen
  • Jens Falkesgaard
  • Ejvind Larsen
  • Ole Hansen
  • Carsten Søndergaard
  • Henrik Klausen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Henrik Christensen
  • Filo Butcher
  • Laurids Hedaa
  • Espen Bøgh
  • Simone Bærentzen
  • Philip B. Johnsen
  • Martin Karlsson Pedersen
  • Niels-Simon Larsen
  • Torben Selch
  • Lasse Damgaard
Curt Sørensen, Jens Falkesgaard, Ejvind Larsen, Ole Hansen, Carsten Søndergaard, Henrik Klausen, Lise Lotte Rahbek, Henrik Christensen, Filo Butcher, Laurids Hedaa, Espen Bøgh, Simone Bærentzen, Philip B. Johnsen, Martin Karlsson Pedersen, Niels-Simon Larsen, Torben Selch og Lasse Damgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rina Ronja Kari - et godt bud på en stemme ved eu-valget, hvis man ikke vil stemme på Messerschmidt.

Helene Nørgaard Knudsen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Vi har lagt vores lodder i charlataneri og hokuspokus politik.
Usagt acceptere vi demagogiske læresætninger om den gode og flittige forbruger, der får verden til at dreje det rigtige vej rundt om solen.

Niels-Simon Larsen

Nej, selvfølgelig holder disse aftaler ikke. De kan altid vrides og vendes, men aldrig i en retning, hvor det gavner almindelige mennesker og stabiliserer demokratiske samfunds skrøbelige demokratier.

Jens Falkesgaard, Carsten Søndergaard, Lise Lotte Rahbek, Laurids Hedaa, Torben Nielsen, Rune Petersen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Jamen nu handler det ikke kun om de økonomiske gevinster, som man skal være temmelig naiv for at tro på. Det handler om frihed og det atlantiske verdensherredømme, husk nu, hvad Anders Fogh Rasmussen fornylig kaldte arrangementet: Det økonomiske NATO. Det var nok ikke uden grund.

Sven Karlsen, Jens Falkesgaard, Filo Butcher, Jacob Jensen, Kim Olsen, Henrik Klausen, Lise Lotte Rahbek, Dan Johannesson og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

At stemme på EU modstandere og kritikere, ved EU-valget er for EU-tilhængere. Det flytter ingenting! Man kan for så vidt lige så godt stemme på Auken som Rina eller Messersmith.

Det er ved dansk folketingsvalg ændringer kan gennemtvinges. Her kan man starte balladen, der om ikke afskaffer EU, så ryster systemet grundigt.

Det andet er blot at spille med i teaterstykket!

Man kan ikke ligefrem påstå, at rapporten fra CEPR er direkte usand. For der er faktisk visse fordele for begge parter i denne ganske vidtgående frihandelsaftale, men både i EU og USA er fordelene hetrogent fordelt mellem starterne.

Men "prisen" for denne aftale er ualmindelig høj, - både omkring borgerne basale rettigheder og åbenhed i samfundet. Faktisk griber den så meget ind, og beslutningerne er så lukkede, at jeg slet ikke tror, at borgerne vil acceptere den.

Men problemet er egentlig ikke en frihandelsaftale med USA, men hvem hos EU, der har stået for denne aftale. Og her er det EU´s flamske handelskommissær Karel Lodewijk Georgette Emmerence De Gucht, der har en baggrund fra de flamske liberale demokrater. De Gucht er også kendt som en kontrovesiel person - bl.a. med hang til at berige sig selv og sin familie. Han blev tilsyneladende lempet over i EU, så man kunne komme af med ham på en pæn måde i Belgien.

De politiske drømmesælgere(kommissærerne i EU) tror og drømmer om at udfylde ledigheden i EU med beskæftigelse baseret på et selvbedrag godt hjulpet af Amerikanernes drøm om en politisk dominerende liberalistisk verdenorden globalt.

Det lover ikke godt for udviklingen indenfor EU eller for befolkningerne i EU, når disse kommissærer alene vil holde sig selv på taburetterne med selvbedraget om lavere ledighed i EU via en frihandelsaftale med Amerika.

Et pilråddent selvbedrag hos kommissærerne bringer ikke ledigheden ned indenfor EU, men bekræfter derimod at EU har mistet endnu mere af sin troværdighed overfor EU's borgere, som bør gøre sit til nedbrydningen af EU i sin nuværende form, så der kan skabes et langt mere demokratisk EU for borgerne, og gerne også helst med færre universitets teknokrater i ledelsen.

Jens Falkesgaard, Kim Houmøller, Henrik Klausen, Rune Petersen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Benjamin Bach

Den rapport har været latterlig fra dag 1, og det kræver ikke megen økonomisk indsigt at indse. Den er fuld af skøn, usikkerhed, forsimplinger og optimistiske versioner. Read it and weep... klik på "Reducing Transatlantic Barriers to Trade and Investment - an economic assessment". Tænk, at EU Kommusionen ikke helt af sig selv bestiller en vurdering med et andet synspunkt :(

http://ec.europa.eu/trade/policy/in-focus/ttip/resources/

Marianne Christensen

Jeg er efterhånden ved at være godt træt af konkurrence og produktivitet.

Konkurrence giver stress.

Stress giver andre sygdomme.

Konkurrence giver flest tabere.

Øget forbrug forurener.

Øget produktivitet nedslider medarbejderne.

Øget produktivitet sender dem der ikke kan klare tempoet ud i fattigdom.

Øget konkurrence betyder mindre hensyn til børn, gamle, studerende, både produktionsdyr og dyr i naturen.

Øget konkurrence betyder at der ikke tages hensyn til vandmiljø og luftforurening.

Øget konkurrence betyder at resurserne forbruges i et stadig højere tempo.

Øget konkurrence og øget produktivitet gør os ikke lykkeligere.

Konklusion : konkurrensestaten er noget lort:-)

Jens Falkesgaard, Jacob Jensen, Estermarie Mandelquist, Filo Butcher, Carsten Søndergaard, Hugo Pieterse, Niels-Simon Larsen, Lise Lotte Rahbek, Dan Johannesson, Rune Petersen, Jakob Silberbrandt og Bjarne Jensen anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Er der nogen der har lavet et socialt regnestykke for hvad det vil koste i øget ulighed og derved fare for intern urolighed ?

Estermarie Mandelquist, Jens Falkesgaard, Filo Butcher, Kim Houmøller og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Laurids Hedaa

Det er en hovedregel, at øget systemintern efficiens skaber øget systemekstern INefficiens.
Det er typisk med fremherskende økonomiske modeller, at de overser eller undervurderer eksternaliteterne.
Man kan ikke skabe orden i et system uden at skabe uorden uden for systemet.
Hvis du rydder op i stuen bliver der mere rod på loftet.
Det er de ressourcestærke, der befinde sig inden for systemet, og de svage udenfor.
Og de svage vil altid være tabere.
Vedligeholdelse og udvikling af et system kræver tilførsel af energi, som fremskaffes uden for systemet.
Etc. Etc.

Philip B. Johnsen

EU er ikke demokrati, EU skal ikke have tilladelse til, at begrænse demokrati i medlemslande, hvilket er planen med ISDS Investor-state dispute settlement.

Jens Falkesgaard, Filo Butcher, Rune Petersen og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar
Helene Nørgaard Knudsen

Hvad hjælper et par kondi-sko til halv pris hvis den mad man spiser i sidste ende får en til at tabe tænderne. Og alene investor-beskyttelses-delen er aldeles skræmmende for enhver tilhænger af frihed og demokrati.