Læsetid: 4 min.

Professor: Økonomer har for længe ignoreret ulighed

Der er en indbygget drivkraft i kapitalismen, som vedvarende vil øge uligheden. Det har økonomer ignoreret for længe, mener Robert Wade, professor ved London School of Economics. Men bekymringen for stigende ulighed er ved at brede sig
En kvinde leder efter brugbart skrald i byen Thessaloniki. 
 Flere grækere skralder i takt med, at den økonomiske krise er forværret.

Orhan Tsolak

8. april 2014

Ulighed har i lang tid været et politisk, socialt og økonomisk problem, som økonomer ikke har taget alvorligt. Mens for eksempel Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF) har bekymret sig om fattigdom, så er stigende indkomstforskelle blevet negligeret af det store flertal af økonomer.

Det mener Robert Wade, der er professor i økonomi og udvikling ved London School of Economics.

»Økonomer, som er de klart mest politisk indflydelsesrige inden for samfundsvidenskaben, har i lang tid ignoreret ulighed. De har behandlet det som et problem, der ikke findes.«

Robert Wade var i sidste uge i Danmark for at tale ved et seminar hos Dansk Institut for Internationale Studier på Østerbro i København, hvor han gentog sin bekymring over den stigende ulighed og de konsekvenser, det kan have for demokratiet.

LÆS: IMF har skiftet fokus fra reformer til ulighed

Ifølge Robert Wade er der flere grunde til, at ulighed er blevet ignoreret af økonomerne som et problem. En forklaring er, at økonomer mener, at der er en afvejning mellem økonomisk vækst og lighed, og at man med vækst kan øge velstanden også for de fattigste. Et andet, nyere argument, mener Wade, er opfattelsen af, at den teknologiske udvikling godt nok giver en skævvridning i løn, men at det er retfærdigt, at den mere uddannede arbejdskraft, der bedre kan udnytte teknologien, får mere i løn.

Robert Wade fremhæver et par anerkendte økonomer – Martin Feldstein, Robert Lucas og Willem Buiter – som eksempler på, at betydningen af ulighed er blevet negligeret helt op til for nylig.

»Af de tendenser, der er skadelige for en sund økonomi, er den mest forførende og i min optik mest giftige at fokusere på spørgsmålet om omfordeling,« sagde Robert Lucas i 2004.

Og Willem Buiter, der er tidligere kollega med Robert Wade på London School of Economics, men nu er cheføkonom i den amerikanske bank- og finansvirksomhed Citigroup, sagde til Financial Times i 2007: »Fattigdom bekymrer mig. Det gør ulighed ikke. I just don’t care

Den rigeste procent

Det er ikke bare økonomer, men også toneangivende internationale organisationer, der »længe har ignoreret ulighed«, mener Robert Wade. Det gælder både Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og kredsen af G20-lande.

»Og den amerikanske befolkning forbliver ubekymret selv efter den seneste tids stigende fokus på ulighed,« siger han og peger på en Gallup-måling, hvor ulighed optræder langt nede på listen over de mest presserende problemer, som amerikanerne selv mener, der er i USA.

»Først for nylig er indkomst- og formueulighed blevet kontroversielt. Men det er endelig blevet kontroversielt,« siger Robert Wade.

»Der har været nogle nylige, overraskende, men efter min mening meget vigtige ændringer.«

Blandt dem tæller han, at den amerikanske præsident, Barack Obama, i december sagde, at stigende indkomstforskelle er en »afgørende udfordring i vores tid«.

»Selv IMF og Verdensbanken er for nylig udkommet med publikationer, der viser, at det niveau for indkomstulighed, der nu er i de udviklede lande, er et problem.«

I World Economic Forums rapport fra 2012 over de globale risici bliver indkomstulighed set som den andenstørste udfordring på linje med truslen om mangel på drikkevand.

Og det er nemt at få øje på grundlaget for bekymringerne, mener Robert Wade.

I USA går over 20 procent af indkomsten til den rigeste ene procent af den amerikanske befolkning. Det er en voldsom stigning siden 1980’erne. Og alene i årene fra 2009 til 2012, under præsident Obama, er 95 procent af den øgede indkomst i USA gået til den rigeste procent af befolkningen.

»Den rigeste ene procent amerikanere får 23 procent af indkomsten i dag. Men vi er nødt til at betragte det som sandsynligt, at de i 2030 vil få 30 procent. Der er kraftige indbyggede tendenser, der styrker indkomstkoncentrationen,« siger Robert Wade.

»Der er en meget kraftfuld indbygget tendens til yderligere indkomstforskelle i nutidens kapitalisme.«

De rige bliver rigere

Med det argument lægger Robert Wade sig på linje med den franske økonom Thomas Piketty, som Wade også selv henviser til.

Thomas Piketty har midt i marts udgivet bogen Capital in the Twenty-First Century, der bygger på 15 års forskning af indkomst- og formueulighed. En bog, som har fået meget omtale i de internationale økonomiske medier. Som Robert Wade læser Thomas Piketty, har Piketty to argumenter for, hvorfor indkomstuligheden er stigende.

Den ene forklaring er, at afkastet på kapital, det vil sige afkastet for dem, der ejer maskiner, land, ejendomme og finansielle aktiver, vokser hurtigere, end økonomien og lønningerne vokser. Dermed bliver dem, der ejer kapitalen, stadig rigere sammenlignet med lønmodtagerne. Og når de geninvesterer afkastet, får det formuen til at vokse hurtigere og vokse sig endnu større, hvilket igen forstærker indkomst- og formuekoncentrationen. Når formuerne så arves af den næste generation vil uligheden bare fortsætte med at vokse.

Den anden drivkraft i indkomstuligheden er, at en stigende del af lønindkomsten går til direktører og superstjerner, der får højere og højere lønninger sammenlignet med almindelige lønmodtagere.

Bekymret for fremtiden

Uligheden er et problem, til dels på grund af de økonomiske konsekvenser det kan have, men Robert Wade bekymrer sig også for de demokratiske konsekvenser ved stigende indkomstkoncentration. Selv om han mener, der er »overraskende« få studier af de politiske konsekvenser af stigende ulighed.

Han hæfter sig også ved, at hvor indkomstuligheden er eksploderet i USA, og den rigeste ene procent af befolkningen tjener stadig flere penge, så har Danmark og Sverige i de seneste tre årtier formået at skabe en stabil udvikling.

»Det viser, at man godt kan have blomstrende kapitalisme uden de tendenser til indkomstkoncentration, som man ser i de angelsaksiske lande,« siger Robert Wade.

Men det gør ikke uligheden til et problem, der kun er gældende i USA. Også i Europa og i Danmark bør man være bekymret.

»Min hovedbekymring gælder fremtiden. Min bekymring er, hvad der er på vej – ligesom med klimaforandringerne – hvis vi ikke seriøst gør noget ved det meget stærke, indbyggede momentum mod øget formuekoncentration.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Henning Pedersen
  • Ejvind Larsen
  • Rasmus Knus
  • Estermarie Mandelquist
  • HC Grau Nielsen
  • Jens Falkesgaard
  • Laurids Hedaa
  • Kim Øverup
  • Ervin Lazar
  • Nils Enrum
  • Bill Atkins
Torben K L Jensen, Henning Pedersen, Ejvind Larsen, Rasmus Knus, Estermarie Mandelquist, HC Grau Nielsen, Jens Falkesgaard, Laurids Hedaa, Kim Øverup, Ervin Lazar, Nils Enrum og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ikke engang kapitalisterne aner hvad de skal gøre for at standse sig selv...

Torben Selch, Thorbjørn Thiesen, Søren Johannesen, morten Hansen, Rune Petersen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Peter Hansen, lars abildgaard, Uffe Illum, Kim Øverup, Lise Lotte Rahbek og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

Engang jeg gik en tur rundt om Søerne i København, så jeg en due der var viklet ind i en fiskesnøre, så den ene vinge kun fungerede halvt. Jeg prøvede at fange den for at afhjælpe problemet, men den ville ikke lade sig tage. I sidste øjeblik lettede den instinktivt. Men den blev ved at følge mig rundt om Søerne og satte sig tilsyneladende tillidsfuldt på jorden foran mig - men nej, instinktet var for stærkt. Til sidst måtte jeg frustreret smutte ned ad en sidevej. ...men i ovenstående problem er der ingen sideveje.

Carsten Mortensen og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det værste problem er dog det demokratiske underskud, som er voksende.
De rige køber sig indflydelse, når de giver penge til politiks propaganda og valgkamp og investerer i aviser og presse.
Det efterlader folket med meget begrænsede muligheder for at stemme sig ud af af den accellererende kapitalisme.
Derfor stemmer folk på højrefløjen, selvom det er imod deres egne interesser.
Propagandaen er massiv og der er mange, mange penge involveret,
de politiske alternativer er få og de få alternativer bliver fremstillet som rendyrket ondskab og Nordkorea.

Det ser ret håbløst ud.

Henrik Klausen, Thorbjørn Thiesen, Rasmus Kongshøj, Tue Romanow, Janus Agerbo, Elisabeth Andersen, Henning Pedersen, morten Hansen, Rune Petersen, Anders Graae, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Rasmus Knus, Bill Atkins, Estermarie Mandelquist, Toke Andersen, lars abildgaard, Gert Romme, Uffe Illum, HC Grau Nielsen, Jens Falkesgaard, Laurids Hedaa, Martin Nygaard, Kim Øverup og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Martin Nygaard

At klamre sig til håbet om at selv de grådigste kapitalister kan se starten på enden hvis denne udvikling fortsætter. Historisk set (kinesiske revolution, franske revolution m.fl.) bliver eliten slået ihjel af pøblen når voksende rigdomme, magtanvendelse og arrogance, har korrumperet overklassen tilstrækkeligt. Samtidig vil underklassen opleve deres rettigheder indskrænket som de bliver fattigere. Det kan kun få en voldelig udgang. Heldigvis har vi stadig socialistiske værdier i DK og heldigvis er det ikke alle som underkaster sig det kapitalistiske paradigme at vi alle er hinandens største konkurrenter. Vi kan stadig håndtere retfærdigheds-begrebet i DK, selvom dette også er under pres i en krisetid.

USA er en anden historie. Her er retfærdighed og demokrati så presset, at de fattigste (50 millioner) kan være tvunget til kamp før end vi tror det...

Rasmus Kongshøj, Janus Agerbo, Rune Petersen, Rasmus Knus, lars abildgaard, Bill Atkins, HC Grau Nielsen og Laurids Hedaa anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Once I built a tower up to the sun
bricks and limet and lime
once I built a tower, now it's done
Brother, can you spare a dime?

Et meget simpelt eksempel på den aktuelle situation:

Når man skal skabe aktivitet og arbejdspladser, kræver det kapital til investering. Men som det er netop nu, ejer verdens 85 rigeste mennesker lige så meget som de 3½ mia. fattigste i verden. Og de fattige forsøger ubevidst at tage fælles ansvar overfor sine medborgere, det gør de rigeste absolut ikke. Samtidig ejer de såkaldte Forbes 400 mere end den fattigste halvdel af USAs befolkning.

Men når man skal skaffe kapital til vækst og arbejdspladser, forlanger de rige nedskæringer, skattelettelser og særordninger for sig selv.

Efterhånden som kapital og værdier er bunket sammen hos de rige, og resten af verdens befolkninger bliver endnu fattigere, får disse fattige medmennesker langt sværere ved at skaffe den nødvendige kapital til etablering af samfundsnyttige arbejdspladser. Og på denne måde kvæler skævvridningen hele samfundsordningen - også for de rigeste.

Anders Petersen, Rasmus Kongshøj, Janus Agerbo, Henning Pedersen, morten Hansen, Rune Petersen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Rasmus Knus, Helene Nørgaard Knudsen, Estermarie Mandelquist, Bill Atkins og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

De formuer som de rigeste sidder på er selvfølgelig investeret ude i verdens virksomheder. Problemet er, at disse investeringer ikke er risikovillige og ikke kommer de mange til gode. De riges kapitalfondsinvesteringer er profitsøgende og ikke beskæftigelsesskabende. En væsentlig del af investeringerne går til at udkonkurrere mindre konkurrencedygtige - men i og for sig sunde og rentable - virksomheder, for på den måde at åbne markederne for egen centraliseret og løntrykkende virksomhed. Det simple "grådighedsspil" ud fra devisen: Sådan gør alle de andre også. Spil med eller dø.

Sven Karlsen, Anders Petersen, Rasmus Kongshøj, Henning Pedersen, Gert Romme, Rune Petersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Det sociale -" tipping point of no return"- kan meget vel være nært forstående. Det falder sammen med andre cykliske udviklinger i moderne civilisation. Økonomisk kollaps - politisk kollaps - fødevare kollaps - befolkningskollaps. hver især rimelig ildevarslende for fremtiden. Ved sammenfaldende toppunkts udvikling - civilisations kollaps. Denne gang på global plan.
- Som vi kender det indenfor meteorologi og geologi, hvor man klassificere styrken på forskellige fænomener. kategori 3 orkan og skælv på 7,8 den åbne Richters skala. kunne man også give de her civilisations fænomener klassificering, alt efter de dynamiske skadevirkninger de har på de bestående strukturer, den moderne civilisation hviler på.
- uanset hvilket tal man sætter efter "Civilisations kollaps" - så vil det være altomfattende og ikke særligt kønt, endsige behageligt at skulle deltage i. Mennesket har indtil nu løst sine sameksistensudfordringer med vold og bestialsk blodrus, hvor helvedes porte åbnes på vid gab. Skærsilden bliver et jordisk faktum for milliarder af mennesker. Velkommen tilbage til skoven !

Steffen Gliese

Man kan ikke have et demokrati med væsentlig økonomisk ulighed.

Torben K L Jensen, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det grundlæggende forsvar for kapitalisme er, at kapitalisme trække folk ud af fattigdom.

Den manglende handling på problemerne med finanskapitalisme, klima og miljø, skyldes flere ting, herunder den kapitalistiske grundholdning, at kapitalisme er humanitær bistand til de fattige, men borgerne kender sandheden, de fattige må få mange børn for, at overleve kapitalismen, for måden at akkumulere vækst bygger på udnyttelse af underbetalt arbejde under kummerlige forhold.

Der til kommer den, uregulerede og illigetime finanskapitalisme, med skattely og bonusordninger der, leder til økonomisk kriminalitet, der for USA's vedkommende har ført med sig, at en procent af befolkningen ejer 40 procent af alt, det er Wall Street i USA og The City of London i Storbritanien, som centrum for verdens organiseret finanskapitalistiske kriminalitet, der er garanter for den fortsatte kapitalistiske svindel.

Finanskapitalistisk principper hylder psykopat menneskets evne til, at være skruppelløst, at tilrane sig, uden hensyntagen til samfundet.

Goldman Sachs har et mantra der beskriver, den primitiv kynisme i finanssektoren:
"Det er ikke nok at vinde, nogen skal også tabe"

Der er nemlig muligt at tjene penge på begge dele, hvis man er skruppelløs og kynisk nok, der er potientiale i fattigdom, potientiale for skabelse af formuer.

Logikken er for finanskapitalismen den, det ikke er ulovligt, at det ikke er klogt og aldeles uansvarligt, grines der af hele vejen til banken.

Ovenstående er ikke en overdrivelse, det er muliggjort, af de mennesker der har haft størst gevinst, af det fungerende finanskapitalistiske system, aktøreren har selv tilpasset lovgivningen i verden, så den passer til systemet.
Bjarne Corydon gjorde det klart i Deadline, for en tid siden, til skræk og advarsel for alle Danskere, men således bedre oplyst.

"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked."

Danmark kan fortsætte som slyngelstat, med det fungerende finanskapitalistiske system der om kort tid, vil skabe klimaforandringer med tilhørende klimakatestrofer, eller Danmark kan stoppe døden leg nu.

Det er sikkert, at det ikke bliver uden store omkostninger, det er ikke sikkert det ændre på verdens gang mod et menneskeskabt for tidligt endeligt, men så har Danmark da sagt fra og vist vejen for andre.

Der man bør påbegynde er, at lovgive mod kyniske finanskapitalistiske spekulanter.

Det alternative scenarie er, at fortsætte vækst og finanskapitalismen, til den dag klimaet sætter en stopper for det og her kommer en skræmmende tanke til, at manifestere sig i handling, hvad gør de ansvarshavende politikkere mf., når det er tydligt for alle, der ser ud af vinduet at, de talte ikke sandt?

Anne Eriksen, Elisabeth Andersen, Henning Pedersen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Desværre antyder den aktuelle modvilje mod øget ulighed ikke, hvordan fattigdom som den, billedet i toppen af artiklen illustreres, undgås. Tværtimod fremhæves såkaldte 'skraldere' jævnligt nærmest som helte.
Modviljen mod øget ulighed begrundes typisk enten med øget risiko for social uro, eller med antydning af misundelse mod de rigeste. De, der gerne udtrykker bekymring for øget ulighed, tilbyder sjældent at dele sin egen materielle velstand med andre, men kræver gerne, staten tager sig af mennesker med lave indkomster.
Den økonomiske ulighed ville være begrænset, hvis næsten alle var lige så fattige som den græske kvinde på billedet. Da modviljen mod økonomisk ulighed fortæller intet om et ønsket niveau for lighed, kan dyb fattigdom godt være idealet.

Det beskrevne problem er meget analog med konkurrencen.

Selvfølgelig har konkurrencen en gavnlig indflydelse på mange forhold. Se blot hvordan kommunistiske lande faldt bag ud i udviklen før "murens fald", hvor resultatet efter vestlig opfattelse var udpræget fattigdom. Og i Nordkorea direkte sult.

Men det er konkurrencens natur at virke gradvis mellem meget hurtig effekt og stort set ingen effekt. F.eks. er dansk detailhandel stort set konkurrence-løs. Medens konkurrencen på kollektiv bustrafik i 1980-ernes England gik utroligt hurtigt fra forskellige aktøres 6-7-stoppesteder side om side på de gode ruter, til der kun var en eneste overlevende udbyder tilbage. Og derefter steg priserne mod himlen, medens service blev aldeles ukendt.

Konkurrencen i samfundet vil altså over kort øge effektiviteten og gøre varer og tjenester billigere. Men på længere sigt, når udbudet på markedet er præget af oligopolister, vil priserne gå op, og effektiviteten miste sin konkurrencemæssige betydelse. Og på samme måde vil sammenbunkning af verdens værdier på få hænder føre til, at der bliver mangel på billig og risiko-villig kapital. Og netop nu hvor der spekuleres groft i vores mødemidler på varebørserne, er der faktisk så stor mangel på basale fødemidler i fattige lande, hvor man sulter, og samtidig er der enormt overskud af disse fødemidler andre steder - dog til en for høj pris.

Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Johannesen

Vi forstår ingen ting! Det vi kalder Økonomi og Markedet er blot en bunke regler opfundet af os selv.! Hvis jeg var skruppelløs og kynisk ville jeg også lave reglerne sådan for så er jeg sikker på at Vinde Hver gang!

Jeg ejer Alle pengene!
Jeg alene kan opfinde Nye penge,
Jeg bestemmer prisen for at Du kan låne nogle af mine penge!
Jeg regulerer Prisen for at låne, som jeg finde passende og lukrativt for mig!
Jeg låner også til Alle lande i Verden, selv om at de kunne "lave" pengene selv!

Det er vores system! Slow and painful Death for All, but the filthy Few!

Søren Johannesen

En ting er ikke at have viden eller intellekt nok til at forstå og gennemskue systemet, men en anden er Instinktivt at Nægte at se sandheden i øjnene! Det går en del Blinde men indsigtsfulde aktører rundt og spiller skuespil!

Vidste I at alle de penge den danske stat nogen sinde har lån blot er Opfundet til lejligheden af en håndfuld navngivne internationale banker (og et par danske). Pengene fandtes IKKE før vi lånte dem?
Vidste I at indkomstskatten først blev indført i DK omkring 1910, og den lå på ca 1-2%, folk var rasende!
Før indkomstskatten, kom Alle staters indtægter fra afgifter på Handel!
Indkomstskatten blev indført, så Staten kunne få råd til at betale Renterne på statslånene!
Hele systemet styres bl.a. Via the Federal Reserve, Verdens Banken og alle National Bankerne, som for 95% vedkommende intet har med Staten at gøre, heller ikke den danske.
Danmarks Nationalbank er i mine øjne blot endnu en Interesseorganisation, bankernes vel at mærke.
Nat.Bank Direktøren kan sige havd som helt til Bjarne C og han gør det!
Sweet setup, som i sin nuværende form blev født i 1913, på Verdenplan og simultant, ikke så lidt en bedrift!
Det er lige før jeg synes vi har fortjent det! ... når nu vi ikke tør lade skifte falde!

Søren Johannesen

En ting er ikke at have viden eller intellekt nok til at forstå og gennemskue systemet, men en anden er Instinktivt at Nægte at se sandheden i øjnene! Det går en del Blinde men indsigtsfulde aktører rundt og spiller skuespil!

Vidste I at alle de penge den danske stat nogen sinde har lån blot er Opfundet til lejligheden af en håndfuld navngivne internationale banker (og et par danske). Pengene fandtes IKKE før vi lånte dem?
Vidste I at indkomstskatten først blev indført i DK omkring 1910, og den lå på ca 1-2%, folk var rasende!
Før indkomstskatten, kom Alle staters indtægter fra afgifter på Handel!
Indkomstskatten blev indført, så Staten kunne få råd til at betale Renterne på statslånene!
Hele systemet styres bl.a. Via the Federal Reserve, Verdens Banken og alle National Bankerne, som for 95% vedkommende intet har med Staten at gøre, heller ikke den danske.
Danmarks Nationalbank er i mine øjne blot endnu en Interesseorganisation, bankernes vel at mærke.
Nat.Bank Direktøren kan sige havd som helt til Bjarne C og han gør det!
Sweet setup, som i sin nuværende form blev født i 1913, på Verdenplan og simultant, ikke så lidt en bedrift!
Det er lige før jeg synes vi har fortjent det! ... når nu vi ikke tør lade skifte falde!

Hvis alle havde sikring for familie, hjem, mad, uddannelse, lægehjælp og arbejde, så kunne uligheden for min skyld være uendelig stor.

...men som Philip påpeger ovenfor: "Ingen vindere, uden der også er tabere."

Anders Petersen

Hvis I ikke allerede kender eller har set den, så vil jeg gerne anbefale filmen "Inequality for All". Den er god ;)

For mig at se anvender den gode økonom udelukkende politiske argumenter.
Det er han naturligvis i sin gode ret til, men så er hans titel irrelevant.
I stedet for i blind misundelse at kigge på hvor stor en del af indkomsten 'de rige' får, kunne man vel også se på hvor stor en værdi de skaber, eller hvor mange arbejdspladser de opretter med deres kapital.
Verdens rigeste mand pt. er Bill Gates, som startede Microsoft (med Poul Allen) i 1975.
Dette selskab havde i 2012 94.000 medarbejdere.

Lise Lotte Rahbek

Egon Maltson
Mener du at en hvilken som helst arbejdsplads har 'værdi' - og i så fald, hvis alt arbejde har værdi, hvorfor skal aktionærer så have mere værdi ud af en virksomhed, end de mennesker som arbejder der?

Hvilke værdier er det du taler om - værdier for hvem, i form af hvad, og på hvor langt sigt?

Økonomer har ikke ignoreret noget som helst. De er udemærket klar over hvad de gør og hvilke konsekvenser det har. Systemet har ligefrem lagt navn til dansk offentlig virksomhed Finansiel Stabilitet.
Årsagen til IMF råber vagt i gevær - er udelukkende nervøsitet over at den social uro kan udmønte sig i nedbrydelse at det eksisterende magt hierarki - intet andet. Systemet er blottet for empati.

Egon Maltzon, De formuer som de rigeste sidder på er selvfølgelig investeret ude i verdens virksomheder. Problemet er, at disse investeringer ikke er risikovillige og ikke kommer de mange til gode. De riges kapitalfondsinvesteringer er profitsøgende og ikke beskæftigelsesskabende. En væsentlig del af investeringerne går til at udkonkurrere de mindre konkurrencedygtige - men i og for sig sunde og rentable - virksomheder, for på den måde at åbne markederne for egen centraliseret og løntrykkende virksomhed. Det simple "grådighedsspil" ud fra devisen: Sådan gør alle de andre også. Spil med eller dø.

I Microsofts og IBM's tilfælde har de kvalt eller opkøbt og nedlagt i titusindvis af lokale virksomheder rundt omkring i verdens lande. Alene i Danmark er der nedlagt et væld af glimrende IT- og elektronikvirksomheder.

Lasse Damgaard

Egon Maltzon.

Ja det kan man jo godt - se på hvad de generer af ny arbejdspladser - ingen.
Lige nu lider DK af et overskud på betalingsbalancen - grundet virksomheders ringe lyst til at bruge deres opsparet guld - på investeringer i danske arbejdspladser.
De holder på guldet og spiller på børsen.
Dem med guldet er dovne asociale egoister og skide ligeglad med om uligheden stiger - bare de kan få et guldfix mere.

Lighed og omfordeling har skabt Danmark - fælles investeringsfonde grundlagt på lønmodtagernes pensionsopsparing har skabt dansk eksport i verdensklasse - 3000 milliarder i samlede fondsmidler - med et årligt afkast på 128 milliarder til danske pensioner- vi skal ikke bare sikre os selv - vi skal sikre dem der falder af arbejdsmarkedet og LO og Socialdemokraterne skal gå i spidsen frem for at sidde på hænderne og udbetale bonus til de direktører i kommunerne der tørrer de syge og nedslidte -
http:Ligger//www.avisen.dk/de-roede-og-fagforeningerne-staar-paa-kviksan...