Baggrund
Læsetid: 4 min.

Stigende frygt for etnisk borgerkrig i Sydsudan

Situationen i Sydsudan er ude af kontrol med nedslagtninger af civile og etniske udrensninger. Samtidig lyder der hård kritik af FN’s indsats i det konfliktramte land
Flygtninge transporteres på lastbiler til flygtningelejre i det nordlige Uganda. Under konflikten i Sydsudan har FN fået hård kritik både for at være for passiv og for sin håndtering af flygtningelejrene, som anklages for at være skødesløs og mangelfuld.

Jakob Dall

Udland
26. april 2014

Konflikten i Sydsudan, der er godt fire måneder gammel, nåede i sidste uge nye gruopvækkende højder, da oprørere loyale over for landets tidligere vicepræsident, Riek Machar, stormede en moske, en kirke og et hospital i byen Bentiu, hvor de udvalgte og dræbte omkring 200 civile mænd, kvinder og børn af Dinka-stammen.

Fotos af bulldozere, der skubber bunker af lig foran sig, er allerede gået verden rundt og har fået FN og en lang række lande til på det skarpeste at fordømme voldshandlingerne. Det Hvide Hus har kaldt massakren for afskyelig.

I landets hovedstad, Juba, er billedet det modsatte. Soldater, der er loyale over for landets præsident, Salva Kiir, tæsker og dræber mænd af Nuer-stammen på åben gade. Nuer-kvinder kan være heldige – men ikke sikre på – ikke at blive overfaldet, hvis de bevæger sig uden for flygtningelejrene. Voldtægter er et brugt våben.

Det fortæller den danske læge Mads Geisler, der netop er hjemvendt fra Sydsudan efter et to måneder langt ophold, hvor han har været udsendt af den internationale hjælpeorganisation, Læger Uden Grænser, MSF.

»Folk bliver dræbt alene på grund af etnicitet. Det er ikke længere bare en politisk konflikt.«

Den bekymring deles af den mangeårige kender af Sydsudan, senior-ekspert i Folkekirkens Nødhjælp Nils Carstensen. Han forklarer, at konflikten, der begyndte som en relativ banal strid om den præcise magtdeling internt i landets regering, i dag er ved at udvikle sig til en regulær borgerkrig mellem landets største etniske grupper.

»Det er det, at det fortsætter, der er så skræmmende. Hverken regeringen eller oppositionen har styr på deres egne folk længere.«

Kritik af FN

Siden konflikten brød ud den 15. december sidste år er mere end 1,2 millioner af landets 11 millioner indbyggere flygtet fra deres hjem. Mange er nået ud af landet, fortrinsvis til nabolandet i syd, Uganda, men mere end 800.000 flygtninge opholder sig stadig som internt fordrevne i FN-lejre i Sydsudan.

Under hele konflikten har FN fået hård kritik for at være for passiv. Blandt andre af Læger Uden Grænser, der kort før påske kom med en usædvanligt hård kritik af FN’s håndtering af flygtningelejrene, som ifølge organisationen var for skødesløs og mangelfuld.

»Vi følte, at vi måtte gøre noget,« siger Mads Geisler, om kritikken.

Den danske læge fortæller, at det særligt var manglen på latriner og vand samt den forværrede sundhedssituation i flere af lejrene, som fik frustrationerne frem hos organisationens personale.

»Vores kritik gik på, at de ikke hurtigt nok fik flyttet de her mange tusinde mennesker, som havde søgt tilflugt i et FN lager-område i Juba. Selvfølgelig er FN’s hovedpine, at området ikke er egnet til at huse flygtninge, men folk er flygtet dertil, fordi de ikke har andre steder at søge hen.«

Ifølge Mads Geisler er FN nu begyndt at evakuere folk fra de overfyldte lejre, men problemet er fortsat, at folk flygter hurtigere end hjælpeorganisationerne kan nå at etablere ordentlige forhold.

Hårdere er kritikken af FN’s 8.500 mand store fredsmission i Sydsudan, UNMISS, der beskyldes for ikke at stoppe drabene på civile.

»Det er frustrerende, at civile bliver nedslagtet lige uden for en FN mission,« sagde Paddy Ankunda, der er talsmand for Ugandas væbnede styrker, om sidste uges massakre i Bentiu.

Uganda har siden december haft egne tropper i Sydsudan for at støtte landets præsident, Salva Kiir.

»Der er tusinder af FN-soldater i landet, og alligevel bliver hundredvis dræbt lige for næsen af dem,« lød anklagen fra Paddy Ankunda ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En kamp mod tiden

FN har afvist kritikken af organisationens arbejde i Sydsudan med, at de på grund af de vanskelige forhold ikke har haft mulighed for at gøre det bedre.

»Det er en enorm logistisk udfordring at tage hånd om så mange tusinde mennesker,« har FN-talsmand Stephane Dujarric blandt andet sagt.

Derudover er det en kamp mod tiden at få sat en stopper for konflikten. Dels fordi kampene har en selvforstærkende effekt, fordi et angreb automatisk afføder en hævnaktion, og konflikten derfor eskalerer dag for dag. Og dels fordi regntiden har sat ind. Det gør arbejdet i flygtningelejrene mere besværligt, da sygdomme nemmere spredes på grund af oversvømmelser og åbne kloakker.

Samtidig er det i begyndelsen af regntiden, folk normalt sår deres jorde. Derfor går konflikten hårdt ud over fødevaresituationen, som er det næste problem, FN og andre humanitære organisationer advarer om.

»Vi anmoder på det kraftigste det internationale samfund om hjælp, så vi kan sikre, at vi ikke står med en fødevarekrise – så vi kan undgå en ny krise på grund af sult og underernæring,« lyder det fra Ertharin Cousin, øverste chef for FN’s fødevareprogram, WFP, der besøgte Sydsudan i starten af april.

Uformel magtdeling nødvendig

Som en løsning på konflikten anbefaler FN, at der hurtigst muligt udpeges og indsættes en overgangsregering, indtil der senere på året kan afholdes et regulært valg. Men før en eventuel overgangsregering indsættes, er det vigtigt, at parterne når til en aftale om en magtdeling, mener Nils Carstensen fra Folkekirkens Nødhjælp.

Han understreger, at demokrati ikke er den umiddelbare løsning på konflikten i Sydsudan. Det vigtigste er derimod, at der laves en aftale, som alle stridende parter kan leve med. Udfaldet af et eventuelt valg senere på året vil være af mindre betydning.

»En overgangsregering er niveauet over det, der i første omgang er behov for, nemlig en underhåndsaftale, som ikke nødvendigvis nedfældes på papir, men som alle stamme- ledere kender og er indforstået med, og som kan danne grundlaget for en levedygtig magtfordeling, man derefter kan bygge et formelt demokrati op omkring.«

Med andre ord er det nødvendigt med en studehandel, der uden skelen til de demokratiske spilleregler deler magten mellem de forskellige klaner og krigsherrer.

»Det er ikke kønt, ikke demokratisk, ikke retfærdigt, men det er det, der i første omgang skal til,« siger Niels Carstensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her