Baggrund
Læsetid: 4 min.

Striden om Ukraine nærer europæisk strid om skifergas

Mens Rusland strammer vilkårene for at levere gas til Ukraine, forstærkes indsatsen for at få gang i skifergasproduktion i både Ukraine og EU. Men der er modstand mange steder
Udland
2. april 2014

Rusland hævede i går prisen for eksport af naturgas til det økonomisk vakkelvorne Ukraine med dramatiske 44 pct.

Nogle ser dette skridt som et forstærket argument for at sætte gang i efterforskning og udvinding af de store forekomster af skifergas, der findes i Ukraines egen undergrund.

Samtidig styrker det de røster i EU, som p.t. arbejder for at få gang i en europæisk skifergasproduktion som værn mod energiafhængigheden af Rusland.

Prisstigningen på russisk gas fra Gazprom til det ukrainske selskab Naftogaz Ukrainy kommer ikke uventet. Den hidtidige pris var en rabatpris kædet sammen med en langtidsaftale om leje af flådehavnen Sevastopol på Krim til den russiske Sortehavsflåde. Med Krim indlemmet har Rusland ikke længere behov for aftalen, og dertil har Ukraine ifølge Gazprom ikke som aftalt betalt af på den ophobede gæld på 1,7 mia. dollar for gas købt det seneste år.

Frygten i Ukraine er, at Gazprom helt lukker for gashanerne, sådan som det er sket to gange siden 2006.

Den ukrainske regering har nu over for sine borgere varslet en prisstigning på 50 pct. på naturgas i forsøget på at rette op på nationens meget skrøbelige økonomi. Samtidig forhandler man med den Internationale Valutafond, IMF, om en række skrappe spareforanstaltninger som betingelse for et IMF-lån på 14-18 mia. dollar. Begge dele risikerer at destabilisere landet yderligere.

I det lys skønnes det stadig vigtigere for Ukraine at slippe ud af den bekostelige gasafhængighed af Rusland, der i dag leverer 60 pct. af landets gas. Den nu væltede Janukovitj-regering indgik sidste år aftaler med olieselskaberne Shell og Chevron om at investere hundreder af millioner dollar i at efterforske to skifergasfelter – Yuzivska og Olesska – der menes at rumme en stor del af Ukraines anslåede 3,6 billioner kubikmeter skifergas, den tredjestørste forekomst i Europa efter Polen og Frankrig. Talsmænd for det ny styre i Kijev har for nylig ifølge Reuters bekræftet aftalerne og Ukraines presserende behov for at udvikle egne gasressourcer.

Camerons offensiv

Flere steder i EU tænkes der aktivt i samme baner. EU modtager i dag 27 pct. af sin naturgas fra Rusland og er stærkt sårbar over for mulige afbrydelser eller prisstigninger fra russisk side som led i en eskalerende konflikt. Den britiske premierminister David Cameron er en af de ivrige fortalere for at udvikle de ukonventionelle skifergasforekomster som vej til mindre afhængighed.

»Nogle lande er næsten 100 pct. afhængige af russisk gas, så jeg ser dette som noget af en øjenåbner,« sagde Cameron i sidste uge om den ukrainske krise og EU’s konflikt med Rusland.

Storbritannien har ikke selv den store afhængighed af russisk gas, ej heller så store skønnede skifergas-forekomster, men premierministeren er ivrig efter at komme i gang, på hjemmebane såvel som i det øvrige EU. David Camerons forbillede er USA, hvor der i disse år foregår en hidsigt voksende produktion af både skifergas og -olie ved brug af den kontroversielle fracking-teknologi, dvs. injektionen af vand og kemikalier under stort tryk i de kompakte skiferlag

»Hvorfor har det taget os så lang tid i Storbritannien og Europa sammenlignet med USA? Det kan vi gå og gruble over, men alternativt kan vi bare gøre, hvad denne regering gør, hvilket er at rulle ærmerne op, forenkle processen, gøre det lettere at give tilladelser, komme i gang med at få nogle (skifergas)kilder i gang,« sagde Cameron ifølge The Independent.

»Ved årets udgang bør der være nogle ukonventionelle gaskilder oppe at køre, som vi kan vise frem. Jeg tror, entusiasmen for det vil vokse.«

Der, hvor både forekomsterne og entusiasmen p.t. er størst i EU, er i Polen, der har anslået 4,2 billioner kubikmeter skifergas i undergrunden. I mandags undertegnede den polske gasgigant PGNiG og olieselskabet Chevron en aftale om at fremskynde efterforskningen efter polsk skifergas. Chevron analyserer netop nu resultaterne af fire efterforskningsboringer i Polen.

Hvor olieselskaber som amerikanske Exxon Mobil og Marathon Oil, canadiske Talisman Energy og italienske Eni har trukket følehornene til sig i Polen, er Chevron gået den modsatte vej med skifergasaktiviteter i Bulgarien, Rumænien, Litauen foruden altså Polen og Ukraine.

Men skifergassen er stærkt kontroversiel. Fracking-teknikken, der indebærer et meget stort vand- og energiforbrug, risiko for miljøødelæggelser og grundvandsforurening samt større CO2-udledning end konventionel naturgas, har ført til et forbud mod anvendelsen i Frankrig, der ellers har de næststørste forekomster i Europa. Også i Tyskland gælder reelt et forbud i kraft af delstaters nej til nye boringer, og i Bulgarien er Chevrons forberedelser blevet bremset indtil videre af parlamentets nej til fracking. I Rumænien har der været lokale protester mod Chevrons aktiviteter, og forleden meddelte miljø- og klimaminister Attila Korodi ifølge det rumænske nyhedsbureau Actmedia, at der p.t. ikke er givet tilladelse til fracking, og at der går fire-fem år, før de rumænske reserver af skifergas kan være kortlagt.

I dag er produktion af europæisk skifergas nærmest nul, og en aktuel ekspertrapport advarer mod store forventninger til den kontroversielle energikilde.

»Det er usandsynligt, at EU vil gentage den amerikanske erfaring hvad angår størrelsen af en ukonventionel olie- og gasproduktion,« hedder det i en rapport fra Institute for Sustainable Development and International Relations, IDDRI.

Instituttet mener, at skifergassen i 2035 ikke vil kunne dække mere end 3-10 pct. af EU’s gasbehov.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her