Læsetid: 3 min.

Ulighed bremser omstilling

Manglende lighed giver fokus på materialisme, svagere demokrati og modvilje mod grønne skatteomlægninger. Så vejen til bæredygtighed går via større lighed
30. april 2014

Takket være Thomas Pikettys Capital in the Twenty-First Century synes økonomisk ulighed nu at være på alles læber. Hvilken sammenhæng er der så mellem ulighed og den omstilling, der er temaet for dette ugentlige avisopslag?

Så godt som alt peger på, at sammenhængen er negativ: Større ulighed gør omstillingen vanskeligere. Flere undersøgelser finder, at samfund med stor ulighed belaster naturressourcerne mere end samfund med en mindre skæv fordeling. En af forklaringerne er, at ulighed øger fokus på materialisme, fordi den sociale lagdeling øger betydningen af statusmarkører. Det får folk til at arbejde flere timer, shoppe mere og spare mindre op.

Uanset om det er omstilling fra neden (os selv) eller fra oven (fælles regler og regulering), kræves der demokrati, kollektiv ansvarsfølelse og tillid til ens medmennesker. Den slags trives ikke i meget ulige samfund, skriver Richard Wilkinson og Kate Pickett i bogen Ulighed. Bogen er et dokumenteret katalog over gode grunde til at gå ind for et samfund, hvor få har for meget og færre for lidt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bill Atkins
Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Nygaard

Oplysning alene ændre desværre ikke uligheds-mekanismerne. Og de som bedst kan facilitere overgangen til det bæredygtige samfund; politikere, direktører, aktionærer, er ikke villig til at gå forrest, da de sidder fast i falske vækst-forestillinger fra sidste århundred...