Læsetid: 3 min.

Ulighed bremser omstilling

Manglende lighed giver fokus på materialisme, svagere demokrati og modvilje mod grønne skatteomlægninger. Så vejen til bæredygtighed går via større lighed
30. april 2014

Takket være Thomas Pikettys Capital in the Twenty-First Century synes økonomisk ulighed nu at være på alles læber. Hvilken sammenhæng er der så mellem ulighed og den omstilling, der er temaet for dette ugentlige avisopslag?

Så godt som alt peger på, at sammenhængen er negativ: Større ulighed gør omstillingen vanskeligere. Flere undersøgelser finder, at samfund med stor ulighed belaster naturressourcerne mere end samfund med en mindre skæv fordeling. En af forklaringerne er, at ulighed øger fokus på materialisme, fordi den sociale lagdeling øger betydningen af statusmarkører. Det får folk til at arbejde flere timer, shoppe mere og spare mindre op.

Uanset om det er omstilling fra neden (os selv) eller fra oven (fælles regler og regulering), kræves der demokrati, kollektiv ansvarsfølelse og tillid til ens medmennesker. Den slags trives ikke i meget ulige samfund, skriver Richard Wilkinson og Kate Pickett i bogen Ulighed. Bogen er et dokumenteret katalog over gode grunde til at gå ind for et samfund, hvor få har for meget og færre for lidt.

Et af de fundamentale problemer er markedets rolle. Markedet som fordelingsmekanisme er utrolig snildt, men også mere problematisk, end det fremgår af lærebøgerne. ’Det fri marked’ går ikke hånd i hånd med demokrati. Det er en myte, som vist stammer fra den kolde krigs propaganda. Markeder er det modsatte af demokrati. Demokratisk kunne de kun være, hvis vi alle blev født med samme indkomst og formue (eller noget i den retning). Demokrati indebærer jo, at alle har samme og lige ret til basale goder – bl.a. indflydelse på samfundets forhold. Én stemme til hver borger. På markedet har man indflydelse efter, hvor rig man er. Og jo større økonomisk ulighed, desto skævere bliver indflydelsen.

De internationale opkøb af landbrugsjord i den tredje verden (landgrabbing) illustrerer, hvordan det ’frie’ marked giver de pengestærke mulighed for at sætte sig på helt basale livsnødvendigheder som f.eks. ferskvand og jord.

Væk fra USA’s kølvand

I et dansk og europæisk perspektiv kan økonomisk ulighed være en hæmsko for at spænde prismekanismen for omstillingsvognen, sådan som mange økonomer anbefaler. Grønne afgifter på vand og energi vender typisk den tunge ende nedad ved at fylde procentvist mest i små indkomster. At skrue op for det grønne skattetryk kan derfor møde modstand, fordi det kan øge sociale og indkomstmæssige skævheder. Det kan også være sværere at få bred opbakning til grønne skatter, hvis det opfattes sådan, at den økonomiske elite bare kan købe sig fri. Disse problemer er dog især retoriske, og det meste kunne nok løses teknisk ved at indrette skatte- og afgiftssystemet på den rigtige måde.

Fattigdom er et særligt problem, også for omstilling og bæredygtighed. Som fremhævet allerede i Brundtland-rapporten fra 1987 fører fattigdom til overudnyttelse af ressourcerne, naturen udpines, og når naturen presses ud over sin bæreevne, vokser fattigdommen endnu mere – en ond cirkel.

I en dansk sammenhæng er det knapt så dramatisk. Men det er næppe borgerne under fattigdomsgrænsen eller dem, der er presset af at have mistet dagpengeretten, som er first movers i omstillingen. Folk med lave indkomster er også relativt mindre tilbøjelige til at købe økologiske varer.

Omstillingsdagsordenen er således et ekstra argument for at vende kajakken i stedet for at følge i USA’s kølvand. I de seneste ti år har Folketinget øget uligheden, målt ved Ginikoefficienten, som et middel til at nå andre mål: f.eks. statsfinanser og arbejdsudbud. Det ville være bedre for demokrati og velfærd, og altså for omstillingen, at bytte rollerne om: En lavere Ginikoefficient bør være målet. Skattepolitik, socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik er midler til at nå dette mål.

Nils Enrum er cand.polit. og lektor på Professionshøjskolen Metropol

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bill Atkins
Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Nygaard

Oplysning alene ændre desværre ikke uligheds-mekanismerne. Og de som bedst kan facilitere overgangen til det bæredygtige samfund; politikere, direktører, aktionærer, er ikke villig til at gå forrest, da de sidder fast i falske vækst-forestillinger fra sidste århundred...