Nyhed
Læsetid: 5 min.

’Vi har ventet dem længe’

I Østukraine tager specialstyrker og separatister kontrol med den ene by efter den anden. Den ukrainske regering kræver, at de nedlægger våbnene, mens separatisterne bønfalder Putin om at komme dem til undsætning
Prorussiske mænd angriber en politistation i byen Kramatorsk. I flere østukrainske byer var der i weekenden kampe mellem prorussere, ukrainske styrker og formodede specialstyrker.

Mikhail Pochuyev

Udland
14. april 2014

I weekenden kom de væbnede angreb så. Bevæbnede specialstyrker angreb og overtog politistationer og byråd i adskillige byer i mine- og stålregionen Donbass i Østukraine.

»Vi har ventet dem længe,« siger Larisa, en jovial kvinde, der kører med ukrainske flag på sin bil. »Men vi giver os ikke. Det her er vores land, og de skal ikke komme og tage det fra os. De har ingen skam i livet.«

En amatørvideo viser, hvordan en deling på cirka 20 sortklædte specialstyrker gennemførte et overraskelsesangreb på en lokal politistation i byen Slavjansk. En rude blev knust, og de bevæbnede mænd hoppede fermt op på ryggen af hinanden for at nå op til den høje stue, mens andre dækkede dem med løftede automatvåben. Det lignede en scene fra en actionfilm.

Efter stormen blev specialstyrkerne ifølge øjenvidner erstattet af separatister, der i spraglede camouflageuniformer med Adidas-tøj indenunder mere lignede fritidssoldater. »Det var dem, der mødte pressen,« fortæller journalisten Mark Rachkevich fra den ukrainske avis Kyiv Post om forsøgene på udadtil at give indtryk af, at lokale amatører stod bag angrebene.

’Vi er for Rusland’

Også i byen Kramatorsk var der kampe, men billedet var forvirrende, fordi formodede russiske specialstyrker tilsyneladende kom i konflikt med prorussere. En deling svært bevæbnede og ens uniformerede mænd, der kaldte sig et ’selvbestaltet folkeligt hjemmeværn’, jagede lokale prorussiske borgere væk fra politistationen.

»Vi er for Folkerepublikken Donetsk! Vi er for Rusland. Holdt! vi har situationen under kontrol her,« sagde lokale borgere med hænderne oppe flankeret af en lokal politimand i et forsøg på at stoppe ’hjemmeværnsfolkene’, der bar prorussiske orange og sortstribede bånd. Det ville angriberne ikke høre tale om. Efter en kort ordveksling, begyndte de uniformerede mænd, hvis accent og ordvalg taler for, at de var fra Rusland, at skyde op i luften. Inde fra stationen besvarede politifolk ilden, men blev hurtigt overmandet.

’De er magtesløse’

Den ukrainske regering svarede for først gang under krisen igen med en væbnet operation og helikopterstøtte for at genindtage byen Slavjansk. Det kom til skudvekslinger ved en vejspærring, og mindst én omkom. Imens faldt andre byer i separatisternes hænder, f.eks. den vigtige havneby Mariupol, og indtrykket er ikke, at Kijev er ved at genvinde kontrollen med regionen. Den polske regeringsleder, Donald Tusk, udtalte, at »ukrainerne har handlet forstandigt« ved at holde lav profil hidtil, men at det nu var kommet så vidt, at det var på tide at vise styrke.

Men det er Ukraine-kenderen, forfatter og forsker Taras Kuzio, uenig i.

»Generobringen af Slavjansk løser ikke noget i sig selv. Den fungerende præsident Oleksandr Turtjinov er ubeslutsom og inkompetent.«

Kuzio, der befinder sig i Kijev, afviser en udbredt konspirationsteori om, at Julia Timosjenko reelt har indgået en studehandel med Vladimir Putin om, at Rusland kan overtage Donetsk- og Luhanskprovinserne, hvis resten af Ukraine får fred.

»Nej, nej. Det er simpelthen, fordi de er magtesløse,« siger han.

I andre byer som Odessa, Mikolaev og Luhansk i det sydøstlige Ukraine var der proukrainske manifestationer weekenden over. Meningsmålinger udført af såvel lokale institutter som et institut i Kijev viser, at kun omkring 20 procent af befolkningen reelt går ind for løsrivelse og tilslutning til Rusland i Donbassregionen.

Grunden til, at man ikke ser noget til det flertal, som ønsker at opretholde det nuværende Ukraine, er ifølge en analytiker ansat af regionens Kijev-udnævnte guvernør, Serhij Taruta, at der ikke er tradition for at gå på gaden i den del af landet. Og at det er forværret af, at »folk er bange for separatisternes aggressivitet. Hvad nu hvis de vågner op til Putins politistat i en nær fremtid?«

Analytikeren ønsker anonymitet, fordi guvernøren og hans allierede er trængt. Han siger på linje med Kuzio, at »Ukraine simpelthen er for svag til at forsvare sig« efter årtiers misrøgt og med politistyrker, der »i mangt og meget stiller sig skeptiske og fjendtlige over for Maidan-opstanden i Kijev« og den nye regering, fordi styrkerne stod på den andens side af barrikaderne. Russiske medier hævder, at den ukrainske specialpolitistyrke Alfa ligefrem har afvist at medvirke til at befri besatte offentlige bygninger i Donbass.

»De havde ellers ikke noget imod at indtage Maidan-revolutionens hovedkvarter og skyde på demonstranterne der,« siger analytikeren.

Han mener, at blot 30.000 proukrainske demonstranter på gaden ville kunne gør en forskel: »De er jo kun nogle hundreder ved det besatte regionsråd. Uden russisk støtte var de ingenting.«

’Kom og red os, Rusland’

På pladsen foran det besatte regionsråd i Donetsk skråler en taler, at »det er en stor tragedie, at Sovjetunionen faldt fra hinanden. Men vi har jo heldigvis Rusland. Kom og red os, Rusland«. Mængden istemmer taktfast »Rusland! Rusland!«

Den prorussiske demonstrant Ighor forklarer, at Donbass ikke har noget reelt politisk valg i Ukraine.

»Ved valget i 2010 kunne vi vælge mellem to tyveknægte – Timosjenko og Janukovitj. Vi valgte naturligvis vores egen mand, Janukovitj.«

Igor er ked af de evige fravalg, han bliver stillet overfor, og siger, at der ikke er nogen ordentlig kandidat fra øst til præsidentvalget.

»Sergej Tigipko siger os ikke noget her, han har ingen folkelig appel,« siger han og afviser dermed den kandidat, der ellers regnes som mest oplagt som repræsentant for Østukraine. I stedet foretrækker han Putin og Rusland: »Der er stabilitet.«

Den anonyme analytiker er træt af argumentet: »Hvorfor skal landet falde fra hinanden, fordi øst ikke kan stille med en populær kandidat? Hvorfor skal det være Kijevs og alle andres problem?« spørger han og siger, at der også er vestligt og liberalt indstillede mennesker i Donbassregionen, som ikke søger en regional kandidat, men tænker politisk. Den nyudnævnte guvernør Serhij Taruta, en industrialist i klassen lige under oligark, tog ifølge hans analytiker kun nødtvungent imod den svære opgave at rette op på Donbass. Han betingede sig reelt stålbaronen Rinat Akhmetovs støtte, men nu tvivler han på den. Akhmetov er forhadt i Ukraine, fortæller Taras Kuzio, fordi han har stået bag Janukovitj, men hans firma SCM-holding har kolossal indflydelse i Donbass, og han har i den aktuelle krise udtalt, at Donbass skal forblive på ukrainske hænder.

– Hvorfor sætter han så ikke magt bag ordene og beroliger regionen?

»Det, der virker oplagt for os i Vesten, er det måske ikke for Akhmetov. Han er bange. Efter orangerevolutionen i 2004 flygtede han ligefrem til Monaco. Nu gemmer han sig i Donetsk, fordi der måske ligger en arrestordre på ham i Vesten. Han stod bag Janukovitj’ parti, der nu ligger i ruiner. Han søger garantier fra såvel Kijev som Moskva. Han skulle have grebet ind for længst. Nu kan det være for sent,« siger Taras Kuzio.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Leffers

Der er ingen nemme løsninger på krisen i Ukraine: Næsten 20% af den russiske militærindustri ligger i dag i Ukraine, inkl. udvikling og produktion af de nyeste ballistiske misiler og flymotorer, så enhver tilslutning til EU eller NATO vil selvfølgeligt blive besvaret med, at Rusland trækker den industri tilbage til Rusland. Det vil give massearbejdsløshed i de rigeste områder i Ukraine (de østlige), der står for næsten 40% af deres BNP, og det ved alle der bor der. Så befolkningen vil selvfølgeligt bevare en tilknytning til Rusland enten ved en løsere statsstruktur i Ukraine eller ved at blive indlemmet. Men både EU og USA afviser at forhandle med Rusland om en konføderativ struktur for Ukraine. NATO er selvfølgelig klar over, at det her har potentialet til at svække den eneste militære trussel, der er mod ”os” (Ruslands atomarsenal kan stadig smadre hele verden!), og samtidigt leder NATO desperat efter en ydre trussel, som kan reetablere NATOs prestige efter Afghanistan krigen, så krisen her er nærmest det bedste, der kunne ske. Lige nu er Ukraine næsten fallit og ingen er interesseret i at rede Ukraines økonomi, da prisen er helt oppe i skyerne. Kupregeringen består af dybt korrupte politikere (som alle politikere i Ukraine!) og de har allerede fordelt ministerposterne, så de er klar til at berige sig selv med en stor del af de penge, de håber at få fra EU og IMF. Hvad fanden gør man ved det?

–Den sort-hvide propaganda og misinformation vi fyldes med fra begge sider, gør det bestemt ikke nemmere, men jeg tør godt forudsige, at taberne bliver befolkningen i Ukraine…

Tom Paamand, Niels Jespersen, Curt Sørensen, Preben Haagensen, Eva eldrup, Martin Andersen, Arash Shahr, Torben Selch, Nic Pedersen, Steen Sohn, Claus Piculell, Anders Hansen, peter fonnesbech, Torben Nielsen, Ljudmila Trojanova, Rune Petersen, Lennart Kampmann, Dennis Berg, Anne Eriksen, Jacob Bro Knudsen, Niels Mosbak, Niels Engelsted, Jacob Jensen, Mads Madsen og Henrik Bjerre anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Det er interessant at to danske statsministre, begge fra partiet Venstre, har spillet en hovedrolle i begivenheder, der i værste fald kan føre til verdens undergang. Lars Løkke på katastrofal vis i forsædet på COP15, den klimakonference der måske var sidste reelle chance for at undvige den katastrofe, som FNs klimapanel i disse dage rapporterer om. Anders Fogh Rasmussen, der som Natos generalsekretær agerer kamphund i Natos ustoppelige fremmarch mod øst, der nu ser ud til at kunne udløse 3. verdenskrig.

Curt Sørensen, Preben Haagensen, Eva eldrup, Martin Andersen, Peter Taitto, Torben Selch, Ib Christensen, Peter Poulsen, Anders Hansen, peter fonnesbech, Per Torbensen, Torben Nielsen, Ljudmila Trojanova, Leopold Galicki, Niels Mosbak, Rune Petersen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

Det var alt sammen et teaterstykke - men NU ... ok, nu er der så 'oprør i Ukraine', det indrømmer vi vel så.

Sandelig lovende at det er EU der faktisk er oprør mod, når de ikke engang er medlemmer endnu.

Martin Andersen, Arash Shahr, Torben Nielsen, Niels Mosbak og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Artiklens forfatter, der citerer en anonym analytiker for at sige: "Hvorfor skal landet falde fra hinanden, fordi øst ikke kan stille med en populær kandidat?" forsøger med denne dubiøse kilde at så tvivl om hvad der er årsag og hvad der er virkning.

Årsagen til at landet falder fra hinanden er ikke at det østlige Ukraine ikke kan stille med en populær kandidat, men at fascisterne fra Maidan, der kuppede Ukraines lovlige regering og indsatte deres egen neo-nazistiske regering på vegne af deres amerikanske dukkeførere, med deres racistiske og anti-russiske holdninger har skabt frygt i den russisktalende del af landet, hvor mennesker der stadig husker "Bandaristernes" nazistiske overgreb i Ukraine i fortiden, nu påny skal behandles som slaviske undermennesker.
Det er der ikke noget at sige til, at befolkningen rejser sig imod, al den stund at den nuværende kupregering ikke repræsenterer andet end en promille af befolkningen.
Virkning og årsag forveksles i artiklen, men denne repræsenterer fint nok Informations linje i Ukraine-konflikten, hvilket næsten er det mest forstemmende.

Niels Jespersen, Niels Duus Nielsen, Preben Haagensen, Eva eldrup, Martin Andersen, Palle Yndal-Olsen, Arash Shahr, Ib Christensen, Rune Petersen, Nic Pedersen, Anders Hansen, Per Torbensen, Marina Kasimova, Torben Nielsen og Ljudmila Trojanova anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Den løsning som ville være i europæernes, ukrainernes og russernes interesse (og iøvrigt er ukrainere og russere også europæere) ville være Ukraine som en tosproget forbundsrepublik med regionalt selvstyre (tænk Belgien, tænk Canada) handelsbro mellem Europa og Rusland, demilitariseret og garanteret af magtblokkene. Hvad forhindrer det?

Da russerne selv har foreslået denne løsning, kan det ikke være russerne. Der er derimod kræfter i Washington, der ønsker Rusland kastreret, fordi de opfatter Rusland som en modstandslomme mod amerikansk hegemoni. Det er derfor at Rusland skal omringes med raketter og Nato skubbes længere og længere ind i det tidligere sovjetiske område, nu Ukraine der efter kuppet i Kiev af f.eks. Victoria Nuland er tænkt som en frontliniestat og opmarchområde for det militære tryk mod Rusland.

Dette er absolut ikke i europæernes interesse på grund af de dybe handelsforbindelser, der nu er mellem EU og Rusland, men man er bange for at tale Washington imod. Desuden er der også kræfter i EU, f.eks. finanseliten i Londons City, der ønsker sig og har behov for den økonomiske blodtransfusion, som IMF-reformerne i Ukraine (læs udplyndring) kan tilbyde.

Det er stadig svært for mig at forstå, at alt dette ikke står alle fuldstændigt klart, og at det ikke kommenteres i vores medier. Hvad tvinger medierne til at agere som Washingtons og den europæiske finanskapitals velvillige hjælpere, når det indlysende ikke er i dansk interesse, og dansk erhvervsliv bag dørene må være rasende? Er der nogen, der kender svaret?

Tom Paamand, Niels Duus Nielsen, Curt Sørensen, Per Torbensen, Preben Haagensen, Eva eldrup, Martin Andersen, Rune Petersen, Jens Jørn Pedersen, Nic Pedersen, Anders Hansen, Niels Mosbak, Henrik Leffers og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

En folkeafstemning i fredstid, hvor Ukraine selv kan bestemme egen fremtid. Måske uafhængighed til alle sider tjener dem bedst.
EU har occuperet flere lande, der kæmper meget med økonomi, der mere eller mindre styres fra hovedsageligt Tyskland. Forpligtende samarbejde er godt, men binding og styring er ikke godt.
Jeg har aldrig rigtig forstået, at vore politikere vil afgive magten til EU, men ikke desto mindre er det tilfældet.

Nu har vi jo fået et indblik i hvem og hvad Johannes Wamberg Andersen står for og er, og hvor mange år han har erbejdet for det her. Det interessante er at han som input bruger Taras Kuzio som reference, som såkaldt "Ukraine kender". Ja - og nok ikke mindst via Hr. Taras Kuzio's ansættelse i Nato og mangeårig samarbejde med Marshall Fundation i Østrig. Så fik vi bindeleddet mellem journalistens intentioner som aktiv revolutionist og USA/UK sat på plads!!!

Niels Duus Nielsen, Johannes Wamberg, Henrik Klausen, Rune Petersen, Niels Mosbak, Torben Nielsen, Preben Haagensen, Eva eldrup, Martin Andersen, Palle Yndal-Olsen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar

Der var for ikke så længe siden en "revolution" i Kiev og omegn. Jeg er absolut ikke Ukraine kender, men som jeg ser det, er der store dele af Ukraine - især i øst og syd - som ikke havde hverken lod eller del i denne opstand, og dermed heller ikke i den nuværende foreløbige regering. Dertil kommer vel kulturelle, sproglige og økonomiske interesser.
En ting er sikkert - Rusland kører propaganda - men pressedækningen herhjemme er også eensidig og propagandapræget. Journalister og politikere har valgt side, og så er det svært at finde løsninger.

Henrik Klausen, Preben Haagensen, Martin Andersen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar

Noget af det første, den ukrainske overgangsregering gjorde, var at forbyde russisk som sekundært sprog på Krim. Kort tid efter mistede Ukraine reelt set Krim. Jeg aner ikke hvad der er op og ned og kan ikke engang få en fornuftig fornemmelse. Men lige den finte var sgu for dum.

Niels Jespersen, Rune Petersen og Martin Andersen anbefalede denne kommentar
Martin Andersen

Mennesker i Syd- og Østukraine er utrygge ved ny regering i Kiev ledet af Yatzenyuk støttet af neofacister fra Svoboda og Right Sektor.

Ny ukrainsk regering opleves som voldelig og udemokratisk og racistisk - med uheldige udmeldinger og med voldelig opførsel - her eksempel: http://www.youtube.com/watch?v=GlKMVFtPsFI

Syd- og Østukrainere ønsker og demonstrerer for folkeafstemning om føderalisering af Ukraine og for hurtige folkevalg til føderale regionale regeringer i Ukraine:

http://rt.com/news/rally-donetsk-slavyansk-ukraine-160/

En nylig meningsmåling i Syd- og Østukraine viser følgende:

Kharkiv-regionen: Del af Ukraine: 29%, del af Russisk Føderation 51%, føderalt Ukraine 15%

Lugansk regionen: Del af Ukraine:12%, del af Russisk Føderation 71%, føderalt Ukraine 11%

Donetsk-regionen: Del af Ukraine 12%, del af Russisk Føderation 70%, føderalt Ukraine 10%

Zaporizhia regionen: Del af Ukraine 23%, del af Russisk Føderation 57%, føderalt Ukraine 14%

Kherson-regionen: Del af Ukraine 24%, del af Russisk Føderation 61%, føderalt Ukraine 12%

Odessa-regionen: Del af Ukraine 21%, del af Russisk Føderation : 56%, føderalt Ukraine 14%.

Mykolaiv regionen: Del af Ukraine 22%, del af Den Russisk Føderation 57%, føderalt Ukraine 16%

Dnipropetrovsk -regionen: Del af Ukraine: 27%, del af Russisk Føderation 52%, føderalt Ukraine : 17%

Mere her: http://modsite.by/allresult/#.U0wfW_k0H13 (Oversæt fra Ukrainsk med "Google oversæt")

Niels Jespersen, odd bjertnes, Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, Rune Petersen, Niels Mosbak, Torben Nielsen og Eva eldrup anbefalede denne kommentar

Hvornår forstår folk herinde at Russia Today som medie er omtrent på niveau med Fox News? Det er skræmmende at se folk der anser sig selv for kritisk tænkende mennesker videreformidle information der er så fordrejet. Især når der med lidt arbejde sagtens kan findes andre russiske alternativer!

Niels Duus Nielsen

Mads Madsen, du glemte at linke til disse andre rusiske alternativer.

@Niels Nielsen

Har selv fulgt ukraineballaden fra russisk hold via Russia Beyond the Headlines, www.rbth.com. Et godt sted at starte.

Og hvis du vil se en russer der ikke siger det samme som Putin, kan du prøve at følge Garry Kasparov på twitter.

Niels Engelsted

Jeg undrer mig over, at venstreorienterede debattører er så antiamerikanske og antivestlige, at de foretrækker at støtte et facistisk halvautoritært regime som Putins, der bevisligt opfører sig som Tyskland sidst i 30erne , -
Ekkoet fra "heim in reich" lyder stadig, men nu på russisk, med Putin som fortaler (hverken han eller Hitler har eller havde del i urolighederne i Ukraine eller Sudetertyskland), der går en parallel fra :"Fred i vor tid", og Ukraine idag.
Det skal ikke undre mig, hvis Putins Rusland om ca. 3 måneder rykker ind i Kiev, for at beskytte Ukratnerne mod dem selv.

Niels E.,
da du igår kl. 12:45 spurgte:
"Hvad tvinger medierne til at agere som Washingtons og den europæiske finanskapitals velvillige hjælpere, når det indlysende ikke er i dansk interesse, og dansk erhvervsliv bag dørene må være rasende? Er der nogen, der kender svaret?",

så følgende bidrag til et svar, c",):
Idag undergår samfundene, både de nationalstatslige såvel som det såkaldte 'Internationale Samfund', der udgøres af de førstnævnte, så hastige forvandlinger på grund af bl.a. den transnationale økonomiske globalisering og de elektroniske kommunikationsteknologier, at de nationalstatslige politiske strukturer uanset hvor de befinder sig på den traditionelle 'demokrati-diktatur'-skala, og ikke mindst de brede befolkningslag i de mere eller mindre 'repræsentative demokratier', slet ikke kan følge med, så transnationale monetær-økonomiske magtstrukturer får større manipulative muligheder overfor både nationalstats-politikere og 'almindelige mennesker', hvorfor også de traditionelle politiske forståelsesformer såvelsom de akademiske begrebsliggørelser, som også de fleste journalister tager for givet, er forældede.

Tydeligst ser vi denne diskrepans mellem realitet og forståelse måske i diverse politiske magthaveres måde at takle klimakrise og andre økologiske problemer på, som nogle af nærværende avis' journalister jo gør en stor indsats for at udstille.
Respekt, c",).

Men det synes som journalisterne på udenrigsredaktionen også på denne avis alligevel ikke forstår at klimakrise, økologi, kamp om 'naturens værdier'/råstoffer, transnationale økonomiske interesser og udenrigspolitiske konflikter i 'konkurrence-staternes' epoke hænger sammen, hvad der jo kan undre.
Læser de ikke deres kollegaers artikler? c",).

Eksempelvis dækkes de politiske og de økonomiske sammenhænge, der udspiller sig i og omkring Ukraine, både i reportagerne og analyserne alt for uafhængigt af hinanden og på et alt for snævert nationalstatsligt eller regionsopdelt grundlag.

For at sætte denne pointe i relief, så prøv at læse denne analyse, http://www.vineyardsaker.blogspot.mx/2014/04/a-new-cold-war-has-begun-le... , af de modsætningsfyldte interesser mellem to forskellige økonomiske og politiske magtgrupperinger i Rusland, nemlig de 'Atlantiske integrationister'(AI) og de 'Euroasiatiske suverænister'(ES).

Sidstnævnte grupperings, globalt set, betydningsfuldeste 'projekt' er nok forsøget på at 'undergrave' dollaren som 'international valuta', siden 1973 underbygget af den USA'nsk-Saudiske 'petro-dollars'-aftale (http://en.wikipedia.org/wiki/Petrodollars), som jo er grundlaget for de USA'nske og saudiske 'oligarkers', c",), valutariske 'snylterøkonomier'.

Denne mulige 'undergravelse' kan blive en af forudsætningerne for, at der kan/vil opstå et mere multipolært 'internationalt samfund'. Noget som også Sydamerika, Kina, Iran og måske EU(Frankrig, Tyskland) kan være/vil blive mere orienterede imod.

Her er nogle citater fra den ovennævnte analyse, der kaster lidt lys over hvilke interesse-modsætninger i Rusland med udløbere til 'Det Internationale Samfund'(læs EU, USA), der også danner baggrund for det ukrainske drama:

"For those who might wonder why Putin did not eliminate the Russian oligarchy as a class, I would restate here that everything which Putin did since 1999 until now was always a compromise between his ES(Euro-asiatiske suverænister) and the still very powerful AI(atlantiske integrationister). Putin could simply not directly challenge this very powerful, well-connected and wealthy group, so he had to proceed slowly and with caution, step by step.

In contrast to Russia, in the Ukraine the oligarchs realized what I would call "the Khodorkovsky Dream" - they basically bought everything: the entire economy, the totality of the mass-media, the Parliament and, of course, the Presidency. For the past 22 years, the Ukraine has been basically enslaved by a number of oligarchs who made a simple deal with the West: you support us, and we support you. As a result, the western leaders and the corporate media did "not notice" that all the Ukrainian politicians were corrupt to the bone, including Ianukovich and Tymoshenko, that - unlike in Russia, contrary to the AngloZionist propaganda - political disagreements in the Ukraine were often settled by assassinations, that the Ukrainian plutocracy was literally sucking the Ukraine dry of its wealth. Eventually, even the amazingly rich Ukraine ran out of resources and wealth to pillage and the crisis became obvious for all to see.*(1)

The *real* "opposition" to Putin and his project can only be found *inside* the Kremlin, the "United Russia" party and some influential figures. I refer to this real opposition as the "Atlantic Integrationists" (AI) because their key aim is to integrate Russia into the AngloZionist worldwide power structure.
The *real* power base of Putin is in the Russian people themselves who support him personally, the All-Russian People's Front, and in the group which I call the "Eurasian Sovereignists" (ES) whose primary aims is to develop a new, multi-polar, world order, to to break free from the current AngloZionist controlled international financial system, to re-orient as much of the former USSR as possible towards an integration with the East, and to develop of the Russian North.
If I wanted to simplify things further, I would say that in 1999 the AI and the ES jointly made the push to put Putin into power to replace Eltsin. The AI (roughly representing the interests of big money and big business) wanted a rather gray and dull bureaucrat like Putin (or so they thought!) to assure continuity and not rock the boat too much after Eltsin's departure. The ES (roughly representing the interests of a certain elite of the former KGB, especially, its First Chief Directorate) and Putin himself, brilliantly used the power given to him by the 1993 Constitution (adopted under Eltsin and the AI!) to slowly but surely change the course of Russia from a total submission to, and colonization by, the USA to a process which Putin and his supporters call "sovereignization" i.e. national liberation. A long tug-of-war ensued, mainly behind the scenes, but with regular visible flare-ups such as the open clash between Putin and Medvedev on Iran and Libya or the sacking of Kudrin by Medvedev (the two had been set on a collision course by Putin, of course). As a last over-simplification I would say that Medvedev represents the Atlantic Integrationists and Putin the Eurasian Sovereignists."

*(1) supplement til ovenstående:
Ukraine being a completely artificial state, there is no way that the hopes and desires of the people in the western Ukraine and the eastern Ukraine can be reconciled. From this flows a simple fact: the more de-centralized a unitary Ukraine would be the more chances of survival it would have. In other words, when the Banderites and the West are insisting on one centralized unitary Ukraine they are actually contributing to the breakup of the country. In these conditions - why should Russia intervene. All it has to do is wait for the final collapse and then pick up whatever piece it will deem worthy of interest. http://www.vineyardsaker.blogspot.mx/2014/04/sharp-rise-in-tensions-in-e...

Med venlig hilsen

Torben Selch, Rune Petersen, Niels Mosbak, Martin Andersen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Jørn Boye,
ja, det er ikke nemt med sproget, men ligesom kritik af Israel ikke er det samme som anti-semitisme, er kritik af det herskende regime i Washington ikke det samme som anti-amerikanisme. Amerikanerne er såmænd selv ofre for de herskende forhold, hvad Paul Craig Roberts kan fortælle om. Han er så pro-amerikansk man blive, og som tidligere minister i Ronald Reagans administration bestemt ikke venstreorienteret--men kun velorienteret. http://www.counterpunch.org/2014/04/14/washington-is-humanitys-worst-enemy/

Hvad mig selv angår, så er jeg ikke anti-amerikansk eller imod amerikanere. Jeg har tilbragt ungdomsår i USA, og har lært dem at kende som både gode og generøse mennesker, som jeg stadig har varme følelser for. Men det var også amerikanske lærere, der første gang åbnede mine øjne for nationens bagside og nødvendigheden af samfundskritik, og det er jeg også taknemlig for.

Steen Sohn, Torben Selch, Niels Mosbak og Martin Andersen anbefalede denne kommentar